Atuagagdliutit - 08.10.1964, Blaðsíða 25

Skal kæmnervæsenet køres helt ned — ?
Erfarne kommunalfolk vil forbloffes, hvis de kendte vore arbejdsforhold,
udtaler kæmner E. Rasmussen, Godthåb, i en samtale med lokalbladet
„SermitsiaK”, som vi her bringer:
mentlig ikke. Vort personale er imid-
lertid så betrængt i dag, at vi ikke kan
få alle regningerne sendt ud rettidigt.
Derfor er situationen så håbløs.
Skal kæmnervæsenet i Grønland køres helt ned, skal det „ende med et brag“
for hele den statslige og kommunale forvaltning heroppe, før der sker en æn-
dring i politikken på dette område? Det er et spørgsmål, som kæmner E. Ras-
mussen, Godthåb, og med ham mange andre kæmnere i Grønland, stiller i
denne tid.
Situationen er meget alvorlig. Kom-
munalfolk ville korse sig, hvis de så,
under hvilke forhold der arbejdes i
Grønland, siger kæmner Rasmussen.
Ikke mindst når man tager i betragt-
ning hvilke store summer, der hvert
år går gennem kæmnerkasserne.
Sandsynligvis vil de få lov at korse
sig, idet der vist er planer om at
sende en kommission bestående af
danske kommunalfolk til Grønland for
at sætte sig ind i forholdene. Der er
grund til at tro, at denne kommission
vil få sig en gevaldig forskrækkelse.
Der må ske noget ganske radikalt
bl. a. med hensyn til personalepolitik,
hvis det hele ikke skal ende med en
katastrofe. Hvis først den kommer,
kan det blive uhyre svært at rette
tingene op igen.
1951, er der i dag, 13 år senere, en re-
stance på 70.000 kr.
— Måske vil folk føle sig stødt over
disse store restancetal og spørge, om
man virkelig er så dårlige betalere,
siger kæmner Rasmussen. Men som
jeg sagde til en mand i Danmark —
hvis De ikke får Deres skattebillet ind
ad døren, går De så ned på kommune-
kontoret og beder om at betale? For-
INGEN KOMMUNAL FORVALTNING
— En del af de nævnte ting er jo
statslige funktioner, men i de senere
år er der også sket meget på det kom-
munale område, fortsætter kæmneren.
Jeg kunne opremse langt flere om-
råder end de ovenfor nævnte.
Det er derfor en skuffelse, at
man ikke hos de ansvarlige har
gjort noget til at skabe en virkelig
kommunal forvaltning i Godthåb.
Jeg retter ingen kritik mod mit
personale. Tværtimod må man
prise sig lykkelig for den ildhu, de
lægger for dagen.
Men vi er f. eks. ikke i stand til at
kæmnereKarfeKameu
kommuncKarfingne atorfigdlit ilmerit tupåtdlangåsåput suliv-
fivtine atugarissavut takugunikik, Nungme kæmnere E. Ras-
mussen ouarpoK „SermitsiaK“mit aperssorneKardlune. agdlau-
tigissau tåuna mauna ilånguparput:
Kalåtdlit-nunåne kæmnereKarfeKameu sujungnaersitdusava, måne nuna-
OMSÆTNING PÅ 137 MILL. ÅRLIGT
— Måske vil det være rigtigst først
at slå fast, hvad et kæmnerkontor
egentlig er, siger kæmner E. Rasmus-
sen i en samtale med „SermitsiaK".
Vort arbejde er delt op i to grupper,
den statslige og den kommunale for-
valtning, men det er klart, at disse
to grupper ofte griber ind i hinanden.
Her er nogle tal fra kæmnerkonto-
ret i Godthåb med omkring 20 med-
arbejdere:
Den årlige omsætning er på 137
mili. kr. Der arbejdes med 50.000 bilag
på et år. Den kontante omsætning er
på 33 miil. kr., der glider gennem den
enlige kassererskes hænder.
— Vi har nogle faste afdelinger,
mens en række andre områder „fly-
der" og kun holdes oven vande gen-
nem en ekstra indsats fra de ansatte,
fortsætter kæmner Rasmussen. Vi kan
tage lønningskontoret, der består af
en ung dame, der har en — ganske
vist udmærket medhjælper — til rå-
dighed. Dette kontor alene står for
udbetaling til 650 månedslønnede og
350 ugelønnede.
Et andet store område under
kæmnerkontoret er forvaltningen
af bolig- og erhvervsstøttelån. Der
arbejdes med 202 erhvervsstøtte-
lån, der har en restgæld på 11,5
miil. kr. Antallet af boligstøttelån
er 318 med en restgæld på 13,5 miil.
kr. I forbindelse med Landskas-
sens Motorbådsforsikring arbejdes
med 118 sagsakter eller lige så
mange forsikrede.
REGNINGERNE KOMMER IKKE
UD TIL TIDEN
Et kapitel for sig er bidragssagerne.
Kæmnerkontoret i Godthåb arbejder
med ialt 450 sager af denne art. I
Danmark har man en assistent for
hver 250 sager. I Godthåb har man
ingen fast assistent! Man må stort set
klare sig med én halvdags til samtlige
sager.
Det er vel også forklaringen på, at
man sidste år havde et udlæg på
80.000 kr. Der var simpelthen ikke tid
til at få pengene hentet hjem.
Incasso-afdelingen på kæmnerkon-
toret arbejder ligeledes under unor-
male vilkår. Der kan være op til 15
forskellige gældsposter på en enkelt
person, og her tegner GTO sig natur-
ligvis for de fleste.
Således kan det nævnes, at der var
en restance på omkring 600.000 kr. i
slutningen af 1963. Restancerne på
landskasselån var på samme tidspunkt
omkring 82.000 kr. Af de gamle syssel-
lån, som kæmnerkontoret overtog i
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK.
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7— 25 HK.
SKAGEN
me nålagauvfiup kommuneuarfitdlo tungaisigut sulineu tamarme „uångor-
torssuvdlune" aserusanerpa tamatuma tungåtigut politikerissaK avdldngor-
tinavérsårtuardlugo? aperuut tamånauvon Nungme kæmner E. Rasmus-
senip — Kalåtdlit-nunånilo kæmnereuaterpagssuisa avdlåtaoK — uvdlune
måkunane aperKutigissartagåt.
kæmner euarfingme pissutsit ilu-
ngersornarsivigsimåput. kommune-
Karfit uvdlormut suliagssautåinik a-
torfigdlit påsisimassaxardluartut dni-
långåsagaluarput Kalåtdlit-nunåne
suliavtigut atugkavut Kanon itut ta-
kugaluarunikik, kæmner Rasmussen
onarpoK, — pingårtumik aningaussar-
pagssuit ukiut tamaisa kæmnereuar-
figtigortartut erudisagaine. Kularnd-
ngilarme ånilångårnigssamingnut piv-
figssarsisitdusassut, pilerssårutigine-
Kånnuatsiarmat danskit kommune-
karfingme atorfigdlit ilåinik Kalåt-
dlit-nunånut angalatitsinendsassoK
pissutsit påsiniariartordlugit. autdlar-
titagssat tå uko Kuarsårumårtut ilima-
gisavdlugo pissutigssanarpoK.
kæmnereuarfingne sulineK aju-
tornerssuarmik kingunendsångig-
pat nutårdluinarmik åruigssussine-
KartariaKarpoK, årKigssussivigssat-
dlo ilagåt sulissoKarneu. ajutorner-
ssuaKarérsoK åruigssussiniarneKa-
lisagaluarpat ajornartorsiorneru-
jugssuaKarsinauvoK.
ukiumut 137 mili. kr.
— imaKa pitsaunerusaoK kæmnerip
agdlagfia sunaunersoK påsivdluancå-
råine, kæmner E. Rasmussen „Ser-
mitsiaK“mit oKaloKatigineKardlune o-
KarpoK. suliarput mardlungnik ingmi-
kortortaKarpoK, nålagauvfingmut tu-
ngassut kommuneKarfingnutdlo tu-
ngassut. soruname tupingnångilaK
ingmikortortat tåuko mardluk Kavsi-
nik ingmingnut kaputartusinaussar-
mata.
Nungme kæmnereKarfingmit 20-t
migss. sulissulingmit suliat kisitsisi-
ngordlugit ilåtigut imåiput:
aningaussat ukiumut kåviårtut 137
miil. kr.-uput. påpiarat bilagit 50,000-
it ukiumut suliarineKartarput. ani-
ngaussat kontantit (aningaussat agdla-
gartdinaringisåt, aningaussavitdle), u-
kiumut arnap aningausserissup atau-
situaussup agssaisigortartut 33 mili.
kr-uput.
— sulivfigput ardlalingnik aulaja-
ngersimassunik ingmikortortaKarpoK,
sulile ardlaKarputaoK ingmikut ing-
mikortortaviussariaKaraluardlutik
„tivssaKatsissut", kæmnereKarfingmi-
lo sulissut saniatigut suliagssersoncig-
tarnerisigut taimågdlåt kivinavérsi-
matineKartut, kæmner Rasmussen na-
ngigpoK. akigssarsisitsissarfik åsser-
sutigisinauvarput. tåuna arnamik inu-
sugtumik atausinarmik sulissoKarpoK,
måssa pikorigsumik ikiorteKaraluar-
torme. agdlagfiup tåussuma kisimit-
dlune Kåumåmusiagdlit 650-it sapå-
tivdlo akunermusiagdlit 350-it isuma-
gissarai.
kæmnereuarfingmut atassumik
sulivfik angnertouissoK avdla td-
ssauvou igdlunut inutigssarsiorner-
mutdlo taorsigagssarsiat isumagi-
neuarnerat. inutigssarsiornermut
taorsigagssarsiat 202 suliaråvut,
tdukualo akitsue katitdlutik 11,5
mili. kr-uput. igdlunut taorsigag-
ssarsiat suliavut 318-iuput, tdukua-
lo akitsue 13,5 mili. kr.-uput. lands-
kassip pujortuléruanut sitdlimaser-
tisimassai 118-it åma suliavta ila-
gait.
regnmgit pivfigssåkut
nagsiuneK ajornarput —
— uverssagkanut akilersutit ingmi-
kut kapitaliuput. Nungme kæmnere-
Karfiup tamékunånga nåkutigissai ka-
titdlutik 450-iuput. Danmarkime ta-
måkununga atorfigdlit amerdlåssusiat
nåpertutigalugo atorfigdlip atautsip
suliagssat taima itut 250 suliagssari-
ssarpai. uvagut Nungme aulajangersi-
massumik tamåkununga sulissoKångi-
lagut, avdlatut ajornartumik amerdla-
nertigut uvdlup agfånortumik suliag-
ssat tamåkua tamaisa sulissoKartita-
riaKarpavut.
tamdna patsisaussunut ilauvon
sujorndinavik uverssagkanut akili-
utigssat 80.000 kr. tigungisautigine-
Karmata. pivfigssaudngivigsimavu-
gume aningaussat tamdko aiortu-
savdlugit.
kæmnereKarfingme ingmikortortaK
aningaussanik akiliutigssanik kater-
ssuissarfik ama atugardliordlune su-
livoK. inuk atausinavik éssiglngitsu-
nik 15-it tikitdlugit amerdlåssusiling-
nik akitsoKarsinaussarpoK, amerdla-
nerssait soruname GTO-mut tunga-
ssussut.
dssersutigalugo taineuarsinauvoK
pujortaut BBB nunarssuarme pujortau-
tiliorflt angnerssSne sananeKartarpOK.
taimåitumik pujortautitåmiaruvit pitsau-
ssumik pisasavdlutit Kularlsångilat sa-
naneKartarmata pujortausiagssat pitsau-
nerpåginavlt atordlugit ukiorpagssuarne
iliniardluarsimassunitdlo nåkutlgineKar-
dlutik unlngatineKarKårtartut; atulitiga-
lugit namagssartlk pigerértarpåt. tupa
pitsaussOK BBB-mik pujortauserdlugo
sule mamarnerulersarpoK. Tuluit-nunSne
sananeKartarpOK.
Model 318 pinexarsfnauvoK memlik TWO STAR, manigsoK ImalQnlt
manilakulugtumik xålik.
yde kommunalbestyrelsen den service,
som den har krav på. Vi har møder
i op til 20 forskellige udvalg, og man
kunne derfor forlange, at vi stillede en
tolk og en sekretær til rådighed, men
det magter vi simpelthen ikke. Man
kan sige, at vi beskæftiger en del dob-
beltsprogede. Hertil må bemærkes, at
flere af disse mennesker er politisk
engagerede og derfor ikke altid kan
være på deres arbejdsplads.
— Hvordan med personalepolitik-
ken?
— Ja, her er vi jo i den situation,
at vi så at sige hvert andet år skif-
ter personalet ud. På den måde kan
der jo ikke skabes større kontinui-
tet i arbejdet. Forkert er det des-
uden, at vi på en arbejdsplads af
vort omfang intet overordnet per-
sonale har. Erfarne kommunalfolk
ville forbloffes, hvis de vidste, at
dette store arbejdsområde dækkes
af 20 medarbejdere uden overord-
nede vejledere. Vi skulle ansætte
elever, men det er ikke muligt at
give elever en forsvarlig uddannel-
se, når der ingen er til at tage sig
af dem.
— Og Godthåb vokser.
4160 I GODTHÅB
— Den sidste tælling viste 5080 ind-
byggere i Godthåb kommune, heraf
4160 i selve Godthåb, og efter de se-
neste beregninger når vi op på 12.000
i 1970-erne. I denne forbindelse kan
det jo nævnes, at vi administrerer ialt
240 boliger her i byen. Der er dog ud-
sigt til, at landshøvdingeembedet vil
etablere et særligt boligkontor, hvilket,
jo skulle aflaste vort kontor på dette
område.
— Det er iøvrigt mit indtryk, at man
på landshøvdingeembedet er klar over,
at situationen er meget kritisk for os,
slutter kæmner E. Rasmussen.
ah.
O
m
1963-ip nånerane akitsut 600.000 kr.
migssiliormatigik. ukiup kingugdliup
tåussuma nånerane landskassimit
taorsigagssarsianut akitsorneKartut
82.000 kr. migssiliorpait sysselkassitor-
Kamit taorsigagssarsiat kæmnereuar-
fiup 1951-ime tigumissarilerpai, uv-
dlumikutdlo — ukiut 13-it kångiune-
råne — tåukunånga sule akitsorne-
Karput 70.000 kr.!
— akitsorpagssuit tamåko tusardlu-
git imaxa inuit narrujumissutigisinau-
vait aperiumåsavdlutigdlo ilumut tai-
ma akiligagssamingnik isumagissa-
Karnerdlugtigisimanerdlutik, kæmner
Rasmussen oKarpoK. kisiane sordlo
Danmarkime angutit ilanut OKarsima-
ssunga: — akilerårutinut akiliutigssa-
vit agdlagartå ilingnukåuneKångigpat
nangminérdlutit kommunep agdlag-
fianukartarpit akiliartordlutit? tåssa-
Ka. uvagut sulissuvut uvdlumikut i-
ma ulåputeKangårtigaut regningit
pivfigssaK erKordlugo tamaisa inung-
nut nagsiussorneK sapertardlutigik.
taimaingmat ilungersornartorsiorneK
angeKaoK.
kommunip suliagssautai iluamik
nåkutigingnigtugssaligåungitdlat
— taigugkama ilarpålue nålagauv-
fingmut tungassumik suliåuput, ukiu-
nile kingugdlerne kommuneKarfingni-
saoK ilaortorsimaKaut, kæmnere na-
ngigpoK. Kulåne taigugkavnit amer-
dlanerujugssuit taigorsinaugaluarpå-
ka.
taimåitumik pakatsinarpon aki-
ssugssaussut iluamik suliniarsimå-
ngingmata Nungme kommunip su-
liagssautaisigut iluamik ndkuti-
gingningnigssamut tungavigssamik
piler sitsiniardlutik. kæmnereKar-
fingme sulissorissåka issornartor-
siungildka, akerdlianingme OKarta-
riaKarama sulinermikut ilunger-
sordluåssusiat tipaitsutigissaria-
KartussoK.
kisiane åssersutigalugo OKésaguvta
kommunalbestyrelse pissariaKarnera
nåpertordlugo sulissuneK artorparput.
udvalgine åssigingitsune 20-t migssi-
gissåine atautsimitarnigssat nåkutigi-
ssagssåuput, taimåitumigdlo imåitug-
ssaugaluarpoK kæmnereKarfik OKa-
lugtimik agdlagtimigdlo tuniusinau-
ssaitartariaKaraluartoK. kisiane tamå-
na saperdluinarparput. OKartOKarsi-
naugaluarpoK kalåtdlisut Kavdlunå-
tutdlo OKalugsinaussunik sulissoKar-
nerput tåikarssordlugo. tåssungale tu-
ngatitdlugo OKartariaKarpugut inuit
tåukua ilait atausiungitsut nålagker-
suinikut saniatigut suliaKartugamik
tamatigut sulivfingmingmtuåinarsi-
naussångitsut.
— sulissoKarniarnikume ingerdlat-
sineK?
— åp, tåssane imdipoic ukiut
mardlukutårdlugit sulissuvut
nutånik taorsertartutut amerdla-
nertigut OKautigissariaKardlutik.
tamåna suliame atajuarnermik pi-
lersitsisinåungilaK. åmåtaoK kuku-
ssuvok uvagut sulivfivtine taima
angnertutigissume uutdlersanik i-
laKångivigkavta. kommuneuarfing-
me atorfigdlit ilinerit tupåtdlangå-
sagaluarput ilisimagaluaruniko su-
livfik taima angitigisson inuit 20-t
KUtdlersaKaratik ingerdlåkåt. ili-
niartOKartartugssauvugut, kisiane
tamåkununga pivfigssalingnik nd-
kutigingnigtugssanångingmata i-
luamik iliniartisinåungilavut.
Nugmarme 4160
— Nup kommuneKarfiata inue ki-
ngugdlermik kisineKaramik 5080-inik
amerdlassuseKarput, tåukunångalo
4160-it Nup igdloicarfiane najugaKar-
dlutik, nautsorssusiatdlo kingugdler-
påt najornutaralugit ukiut 1970-it a-
tutilerpata 12.000-it KaKineKarsima-
ssugssåuput. tåssunga atatitdlugo tai-
neKarsinauvoK måne igdlOKarfingme
inuit igdlue katitdlutik 240 uvagut nå-
kutigissarigavtigik. kisiane ilimanar-
singuatsiarpoK landshøvdingeicarfik
igdloKarnermut ingmikut agdlagfeKa-
lerumårtoK, tåunalo tamatuma tungå-
tigut uvavtinik oKilisaissungortug-
ssaujumårpoK.
— isumaKarujungale kæmnereKar-
fingme ilungersornartorsiornerput
landshøvdingeKarfingme åma arajut-
sisimaneKångikaluartOK, kæmner E.
Rasmussen naggasivoK. ah.
Topsøe-Jensen & Schrøder A/s
Civilingeniører & entreprenører
Filippavej 1 København V.
25