Atuagagdliutit - 08.10.1964, Blaðsíða 16

Hvordan bliver
vejret i de
kommende år?
Stigende vinferfemperatur og faldende sommerfemperafur siden be-
gyndelsen af 1890'erne.
Udforskningen af klimaforandringer
har i de seneste år fået en meget stor
betydning. Losningen af mange pro-
blemer bl. a. i forbindelse med land-
brugets udvikling, bygning af kraft-
værker, jordforbedringsarbejder og
søfart afhænger i høj grad af, hvor-
ledes klimaet vil ændre sig i de for-
skellige zoner i verden i de nærmeste
år og på længere sigt.
Dette fastslår dr. scient Igor Maksi-
mov, der er chef for oceanografiafde-
lingen ved Leningrads højere søfarts-
skole. Han har især beskæftiget sig
med udarbejdelsen af det teoretiske
grundlag for klimatiske prognoser, og
han har i den anledning deltaget i 15
ekspeditioner, der har udforsket de
årsager, der indvirker på klimadan-
nelsen.
VINTEREN VARMERE — SOMMEREN
KØLIGERE
Videnskabsmænd i mange lande er
meget interesseret i dette problem, bl.
a. fordi klimaet i Europa undergår
store ændringer. Vinteren er blevet
varmere og sommeren køligere end
førhen, og det typiske fastlandsklima
mildnes.
Dette har i særlig grad vist sig i de
arktiske områder og i de europæiske
områder, der ligger ud til Atlanter-
havet. Ændringerne startede i begyn-
delsen af 1890’erne og de fortsætter
stadig.
Endnu er det ikke helt fastslået, om
denne proces er ved at standse, eller
om den vil vare ved i fremtiden. Og
i så fald hvor længe? Vil klimaet i
Europa ændre sig så meget, at der at-
ter kommer en istid?
Igor Maksimov siger, at videnska-
ben i mange år har beskæftiget sig
med disse spørgsmål. Den er nu i be-
siddelse af et væld af materiale, der
sætter den i stand til at drage visse
Klimaet i atlanterhavsområdet er helt domineret at Golt-
strømmen, hvis omfang, retning og forgreninger mod
nord vises på dette kort. Bogstaverne på fastlandene
står for: Cf (Europa og den sydøstlige del af USA —
middelfugtigt klima; Bs (det midterste Nordamerika) —
Steppeklima; Df (Kanada og Nordskandinavien) — fug-
tigkoldt klima;; Aw (det nordlige Sydamerika) — Sa-
vannaklima; E (Grønland) — Tundraklima; Bw (Sahara
i Nordafrika) — Ørkenklima; Cs (Spanien) — Middel-
havsklima.
Atlantikup ernåne silåinarmut Golfstrøm suniutekar-
dluinarpoK, månilo takuneKarsinåuput sarfarssup tau-
ssuma sangmivé åssigingitsut. Cf-imik nalunaerKUtsig-
kane nunat, Europa USA-vdlo kangia isugutakulugtunik
silainanarput. BS-imik nalunaernutsigaK Amerikap
avangnardliup Kerna panertumik silåinalik. Df (Canada
Skandinaviavdlo avangnå) isugutassoK nigdlertoK. AW
(Amerikap kujatdliup avangnå) panerton kfssartok. E
(Kalåtdlit-nunåt) issigton. Bw (Afrikap avangnå) inoka-
juitsoK. Cs (Spania) Maneragssup silåinå.
silarssuarme
pitsaunerpåK
^Wb cs< o***
tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
slutninger om de årsager, der indvir-
ker på de klimatiske forhold.
NYE OPLYSNINGER OM KLIMAET
— I den seneste tid har vi fået nye
oplysninger, som udvider vore fore-
stillinger om klimaet. I dette har vi
haft uvurderlig hjælp af datamaski-
ner, som er ufejlbarlige og i løbet af
ganske kort tid er i stand til at ana-
lysere lange serier observationer af
stedfundne klimatiske ændringer i en-
kelte områder og ligeledes af iagtta-
gelser af de ændringer, som vandets
bevægelser i den nordlige del af At-
lanterhavet er underkastet, oplyser
han.
Disse oplysninger har gjort det mu-
ligt at finde frem til nye og vigtige
lovmæssigheder inden for klimadan-
nelsen på jorden. Analysen har be-
kræftet, at klimaet i områderne ud til
de forskellige oceaner først og frem-
mest bestemmes af de store havstrøm-
me, der fører store vandmængder med
sig.
im
MAMARTAK'AOK'
åma p6rtugkat lluine mfiiKanut
frimærkinik navssågssaicarpOK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til
børnene i pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGAD- 36 • KØBENHAVN K
ÆVSCHUIZ
salonrifler
Det førende mærke
i Europa
til disse rifler anbefales ICI patroner
— KårorfOarKanuf fåukununga ICI patronit nalencunerupuf
DEN VIGTIGE GOLFSTRØM
For Europas vedkommende er det
Golfstrømmen, der er af betydning.
Dens hastighed, dens udstrækning i
dybden og i overflade, ja kort sagt
dens beliggenhed er bestemmende for
det islandske lavtryks omfang, dyb-
de og position. Det gælder også for de
atmosfæriske luftmassers cirkulation
og følgelig klimaet, at de er direkte
afhængige af dette atmosfæriske cen-
ters beliggenhed og udstrækning.
Videnskaben har kunnet fastslå, at
Golfstrømmen optræder meget varie-
ret. Til tider øges farten, til andre ti-
der mindskes den. Det hænder, at dens
hovedstrøm bevæger sig østligere eller
vestligere end normalt.
For at kunne begrunde og fremsætte
en prognose for klimaet i Europa må
man først og fremmest finde svaret på
spørgsmålet om, hvad det er for kræf-
ter, der fremkalder Golfstrømmens
rytmiske ændringer, og om man kan
forudsige disse ændringer, siger den
russiske forsker. Efter undersøgelser
af den fysiske natur i ændringerne
kan vi slå fast, at de hovedsagelig
skyldes tre variable kræfters påvirk-
ning.
POLARE FLODFÆNOMENER
Den momentane jordakses frie
svingninger er årsag til, at der opstår
særlige nutations-svingninger i ver-
denshavenes gennemsnitlige niveau,
såkaldte „polare flodfænomener". (Nu-
tation er en forandring af jordaksens
retning under indflydelse af månen).
Disse svingningsfænomener er ble-
vet studeret af amerikanske, franske
og russiske forskere, som er kommet
til det resultat, at nutationsændrin-
gerne i havets gennemsnitsniveau
medfører, at der i Atlanterhavets
nordlige del opstår nutationsbestemte
niveausvingninger langs meridianerne.
Det foregår rytmisk over perioder på
seks år og er medvirkende til på-
virkningen af Golfstrømmen.
En anden mekanisk årsag er må-
Europame sananeKartartut pitsaunerssait
LÆG MÆRKE
TILNAVNET-
HAMMRtHOR
SKAL DE NOK HUSKE
HAfltKktHOlt undertøj
niorKutigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia erKaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.
nens og solens tidevandspåvirkninger,
der varierer over lange perioder. Det
sker på grund af langtidsændringer i
de tidevandsdannende kræfter. Det
sker på grund af langtidsændringer i
de tidevandsdannende kræfter. Disses
ændringer bevirker, at der i oceanet
opstår flod og ebbe, som er i stand
til mærkbart at ændre havets niveau.
Herved fremkaldes variationer i Golf-
strømmen i en 15—20 årig rytme.
SOLENS PÅVIRKNING
Endelig er Golfstrømmen underka-
stet påvirkning af ændringer i klima-
maskinen „jorden-solens" almindelige
karakter. Forandringer i solvirksom-
heden fremkalder storme i jordens
ionosfære ad veje, som endnu ikke er
helt klarlagte. Der opstår derved
svingninger i cirkulationen i atmosfæ-
ren, og dette bevirker globale æn-
dringer i verdenshavenes gennemsnit-
lige højde. Resultatet heraf, er, at der
fremkommer de særlige — af solen
betingede — svingninger i Golfstrøm-
mens løb.
Forandringerne i solaktiviteten fal-
der i to rytmer, en 11-årig og en ca.
100-årig, men i tidens løb har begge
rytmer dog ændret varighed.
Alligevel har grundige undersøgel-
ser af de periodiske ændringer i sol-
virksomheden givet mulighed for nu
med fornøden nøjagtighed at forudbe-
regne de af nævnte rytmer fremkaldte
solstorme. Russiske og amerikanske
videnskabmænd har på grund af er-
faringerne været i stand til at ud-
arbejde praktisk anvendelige progno-
ser over solens virke, og det giver også
mulighed for at forklare prognoserne
vedrørende de forstørrelser, der frem-
kaldes af solen i Golfstrømmen.
På grundlag af de her nævnte virk-
ninger er der således blevet udarbej-
det langtidsprognoser for Golfstrøm-
mens opførsel, og de muliggør forud-
beregningen af„ det islandske lav-
tryk’s" struktur og at opstille klima-
tiske forudsigelser for de områder i
det nordlige- og vestlige Europa, som
ligger ude i Atlanterhavet. På dette
grundlag kan der siges følgende om
forventede klimatiske ændringer i
Europa:
SÅDAN BLIVER VEJRET I 1982
I de nærmeste år vil fastlands-
klimaet være nogenlunde normalt,
men i årene 1968—71 kan der på
grund af svagere luftcirkulation i den
nordlige del af Atlanterhavet ven-
tes et mere udpræget fastlandsklima
med kolde vintre og varmere somre.
I perioden fra 1974 til 1978 vil kli-
ma-forholdene i Europa atter være
normale, men senere i 1982—88 kan
man igen vente et mere udpræget
fastlandsklima. Muligvis vil vintrene
blive helt udsædvanligt kolde og som-
rene meget tørre i denne periode.
Copyright IDAG.
fh. CAML ENGHOLM
unolagt ib«i
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutatt — ullgssuit
tlngerdlautigssiat — tlngerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssat — orssdt mångertox
agdlunaussartagssat
(noKarutigssat).
Skibsinventar —Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
16