Atuagagdliutit - 08.10.1964, Blaðsíða 24

SOLO marinemotorer
BENZIN — TRAKTOLIN — OPHØJET KÆDESTART ELL. 12 V. EL-START
STIEBEL TILBUD
STIEBELip TUNINIAGAI
Folketingsvalgene
og tallenes tale
2-CYL. MOTORER
Type H-52 10 HK v/ 1600 °/m.
Type H-82 15 HK v/ 1400 °/m.
Type H-122 19 HK v/1100 °/m.
2-TAKT, 1-CYL. og 4-TAKT, 1-CYL. fra 2 fil 10 HK
fo Den rigtige bådmotor
fo Lel start, let betjening
fo Termostat kølesystem
fo Effektiv tryksmøring
fo pujortulérKap motoria erKortox
fo autdlartikuminartoK, passukumi-
nartoK
fo nigdlusautå KerissugsséungitsoK
fo isumaminik oliatertoK
KOEFOED-MEYER’s EFTF. A
PEDER SKRAMSGADE 1 . KØBENHAVN K.
art 954 — Ny Billig pris.
Sort extra kraftig box scooterstøvle,
ægte lam, stærke gummisåler, behage-
lig og rummelig.
kamigpagssuit scootererssutit Kerner-
tut Kajangnaitsut, savårKap amlnik i-
lupaKutigdlit, gumminik Kajangnaitsu-
nik alugdlit OKortut.
25.26.27................................ kr. 49,90
28.29.30..................................... 52,90
31.32.33..................................... 57,90
34.35.36..................................... 63,90
37.38....................................... 69,90
40.41....................................... 74,90
42 til 46 ............................. „ 82,90
Sendes pr. efterkrav.
Kan om ønskes også sendes pr. luftpost
til følgende takster:
Dame- og børnesko (incl. op-
krævning) indtil 1 kg ............ 9,75
Herresko (incl. opkr.) Indtil l'/j kg 12,75
og 3 kr. pr. ‘/s kg herover.
plniagkat nagsiuneKartarput tigunerine
akiligagssångordlugit. ama kigsautigine-
Karpat tingmissartukut nagsiiineKarsi-
nåuput nagsiunere ima akilerdlugit:
arnat méncatdlo skue (kamigpait
aké ilångunagit) 1 kg tikitdlugo.. 9,75
angutlt skue (kamigpait aké ilå-
ngunagit) l‘/i kg tikitdlugo .... 12,75
kg-tdlo tainexartut sivneråine ‘/i
kg tamaisa saniatigut ........... 3,00
STIEBEL SKO
Holmbladsgade 62 — København S.
Mit ill. katalog fremsendes efter ønske.
katalogiutika åssiliartagdlit
piumaneKarångata nagsiuneKartarput.
Ingen helt afgørende spring i tilslutningen til de fire gamle partier.
Valgdeltagelsen afslører en politisk vågen befolkning.
Af TORBEN ØSTERBY
1939 1943 1945 1947
Socialdem. .. 42,9 44,5 32,8 40,0
Radikale .... 9,5 8,7 8,1 6,9
Konservative 17,8 21,7 18,2 12,4
Venstre .... 18,2 18,7 23,4 27,6
Retsforbd. .. 2,0 1,6 1,9 4,5
Folkesoc. — — — —
Kommunist. 2,4 2,2 12,5 6,8
Fredspolitisk — — — —
Dansk Saml. 0,5 2,2 12,5 1,2
Slesv. Parti 0,9 — 3,1 0,4
Uafhængige — — — —
Bondepartiet 3,0 1,2
DNSAP .... 1,8 2,1
Nation. Smv. LO
1950 1953 1953 1957 1960 1964
39,6 40,4 41,3 39,4 42,1 41,95
8,2 8,6 7,8 7,8 5,8 5,31
17,8 17,3 16,8 16,6 17,9 20,07
21,3 22,1 23,1 25,1 21,1 20,79
8,2 5,6 3,5. 5,3 2,2 1,30
— — — — 6,1 5,78
4,6 4,8 4,3 3,1 1,1 1,23
— — — — — 0,29
• 0,4 — — — 0,37
0,3 0,4 0,5 0,4 0,4 0,35
— — 2,7 2,3 3,3 2,56
til at holde partiet oven vande. Det
har dog kunnet mønstre tilslutning
nok til at opfylde kravene om delta-
gelse i alle folketingsvalg.
Heller ikke nogle af de resterende
partier har kunnet sikre sig en billet
af længere varighed til den politiske
arena. Flere af partierne har klart
været døgnfluer som Nationalt Sam-
virke og DNSAP.
Der har med andre ord ikke kunnet
ske nogen politisk nydannelse i Dan-
mark uden om de fire gamle partier,
når der ses bort fra Aksel Larsens
Socialistisk Folkeparti. Nye politiske
indtryk og tendenser har måttet kom-
me til udtryk gennem de bestående,
som til gengæld synes tilsammen at
være en vedblivende afgørende faktor
i dansk parlamentarisme. Dansk poli-
tik er kommet over lømmelalderen,
når denne stabilitet indtræder. De nye
politiske partier kan nok deltage i
folketingsvalg takket være en yderst
liberal valglov, som mange politikere
mener er for liberal, men indpas kan
de ikke få.
Den samme stabilitet kendes fra
andre højt udviklede demokratier,
f. eks. de skandinaviske lande og Hol-
land.
Her melder spørgsmålet sig, om den
politiske stabilitet og sikkerhed med
mangel på omskiftelser og dirrende
spænding giver en mindre interesse
for det politiske liv.
Det synes ikke at være tilfældet.
Danmark har ikke et større sofavæl-
gerparti end andre lande, og valgdel-
tagelsen ved danske folketingsvalg har
i det danske demokratis historie væ-
ret i stadig stigning. Samtidig er valg-
retten udvidet til at omfatte stadig
større grupper i samfundet, alle over
21 år er stemmeberettigede nu.
Valgdeltagelsen har set således ud:
1849 32,5 procent
1852 26,6
1855 15,8 H
1865 36,3 »
1866 41,1 »
1866 32,5 »
1873 51,7 »
1887 69,6
1898 59,7
1909 71,1
1913 75,0 „
1918 75,4
1920 80,6
1924 78,6
1926 76,5 »>
1929 79,7 »
1932 81,5 „
1935 80,7 »>
4. CYL. MOTORER
Type H-102 20 HK v/ 1600 °/m.
Type H-162 30 HK v/ 1400 °/m.
— som har deltaget i de mange mø-
der i de forskellige partigrupper, hvor
man drøftede problemerne ved rege-
ringsdannelsen lige efter valgdagen.
På et sådant tidspunkt begynder
vurderingerne af, hvorledes de enkelte
partier har stået sig i forhold til tid-
ligere. Frem- og tilbagegangen i for-
hold til det forrige folketingsvalg, det
i 1960, er naturligvis forlængst både
registreret og kommenteret. Det var
jo det, som skete i forbindelse med
offentliggørelsen af de nye stemmetal
natten efter valgdagen.
Et tilbageblik over de politiske par-
tiers indbyrdes stilling kan slutte om-
trent hvor som helst i dansk parla-
mentarismes historie. Det vil dog være
naturligst med en begrænsning, f. eks.
til de sidste ti folketingsvalg, det vil
sige, at det første i rækken er valget
den 3. april 1939, og det sidste er den
22. september i år. Det naturligste
sammenligningsgrundlag ville være
mandatfordelingen i folketinget, men
da grundloven af 1953 øgede folketin-
gets medlemstal fra 149 danske med-
lemmer til 175, hvortil altså kommer
de grønlandske og færøske mandater,
vil det kun give et usammenligneligt
billede af styrkefordelingen.
En skematisk opstilling over pro-
centfordelingen mellem de politiske
partier tager sig således ud:
gængere har været Jon Galster i 1960
og Elin Høgsbro Appel i 1964.
Gennemgår man partiernes indbyr-
des styrkefordeling, viser det sig, at
forholdet mellem de „fire gamle par-
tier" Socialdemokratiet, Det radikale
Venstre, Det konservative Folkeparti
og Venstre, Danmarks liberale parti, i
det store og hele ikke har ændret sig
betydeligt. Socialdemokratiet opnåede
i 1939 faktisk det samme resultat som
ved sidste folketingsvalg, hvorimod
de to borgerlige partier, Venstre og
Konservative, står styrket på bekost-
ning af Det radikale Venstre og små-
partierne iøvrigt.
Der har været enkelte spring, Soci-
aldemokratiets voldsomme tab til
kommunisterne ved befrielsesvalget i
1945 og Det konservative Folkepartis
tab til Venstre i 1947, og Dansk Sam-
lings fremgang i 1945 er eksemplerne
herpå. De øvrige udsving er ikke så
væsentlige — ikke engang Venstres
betydelige tab ved folketingsvalget i
1960.
Socialdemokratiet har et klart sta-
bilt forhold til vælgerskaren, når man
ser bort fra befrielsesvalget i 1945.
Udsvingene har, partiets størrelse ta-
get i betragtning, været ringe.
Det radikale Venstre har haft en
mærkbar svækkelse i forbindelse med
generationsskiftet. Svækkelsen er ble-
vet særlig udtalt efter partiets del-
tagelse i trekantregeringen med Soci-
aldemokratiet og Retsforbundet i 1957.
Både Det konservative Folkeparti og
Venstre, Danmarks liberale parti, har
haft en svagt stigende tilslutning i
vælgerskaren. For Venstres vedkom-
mende begynder vandringen fra land
til by at gøre sig gældende efter 1957,
da Det konservative Folkeparti synes
at tage fremgangen, mens Venstre
stagnerer.
Retsforbundets største tid var i 1950,
men partiet har aldrig opnået at få
tag i vælgerskarerne, ikke engang nok
Kulturminister Hans Sølvhøj
Justitsminister K. Axel Nielsen
Handelsminister Lars P. Jensen
1939 . 79,2
1943 . 89,5
1945 . 86,3 »
1947 . 85,8
1950 . 81,9 »
1953 . 80,8
1953 . 80,6
1958 . 83,7
1960 . 85,8
1964 . 84,9 »»
Disse eksempler peger således
at der ikke er nogen svækkelse af den
menige vælgers forhold til politik, i
hvert fald ikke en svækkelse, som er
så stærk, at den holder ham tilbage
fra at afgive sin stemme på valgdagen.
I takt med oplysningen og velstanden
i samfundet synes vælgertilslutningen
at stige, men naturligvis kan særlige
forhold spille ind, som f. eks. da stem-
meprocenten sprang op på 69,6 i pro-
visorietiden eller til 89,5 pct. ved „det
nationale valg" i besættelsesåret 1943.
Folketingsvalget den 22. september
1964 er afgjort, en ny regering er ble-
vet dannet, og den 6. oktober, den
første tirsdag i det kommende folke-
tingsår, mødes det nye folketing for
første gang. De nye folketingsmed-
lemmer har dog allerede haft chan-
cen for at gøre sig bekendt med Chri-
stiansborgs gange og korridorer, idet
det har været disse — og ikke deres
forgængere fra folketingsvalget i 1960
Landbrugsminister Chr. Thomsen
Ud over de nævnte 14 partier har
også et antal løsgængere deltaget i
folketingsvalgene, men ingen af disse
har kunnet opnå valg eller blot et
stemmetal, som ville berettige dem til
at komme med på listen. Den eneste
løsgænger med et betragteligt stem-
metal var Christmas Møller, da han
lod sig opstille i Sønderjylland ved
valget den 28. oktober 1947 og op-
nåede 0,25 pct. af stemmerne eller om-
kring det samme, som hele Freds-
politisk Folkeparti halede hjem ved
det netop overståede valg. Andre løs-
Landsrådei har nu besfemf, hvem der skal være
medlemmer af Grønlandsrådef. Def skefe ved ef
valg på ef lukkef møde. Som landsrådets repræ-
sentanter i Grønlandsrådet blev valgt Erik Egede,
Peter Heilmann og formanden, landshøvding N. O.
Christensen. Som suppleant for Erik Egede valgtes
Oluf Høegh, for Peter Heilmann, Jørgen Olsen og
for N. O. Christensen, Hans Lynge.
De øvrige medlemmer af Grønlandsrådet er end-
nu ikke udpegef. Det er heller ikke besfemf, hvem
der skal være formand for Grønlandsrådet. Man
venter ikke, af Grønlandsrådet holder sif førsfe
møde før engang til foråret.
landsrådip måna aulajangerpå kfkuf landsrådimf-
ngånit Grønlandsrådime sivnissusassuf. faimatut pi-
ssoKarpoK matorKassumik ataufsimlnerme xinersi-
nerme. landsrådip Grønlandsrådime sivnTssugssai-
fut KinerneKarput Erik Egede, Peter Heilmann åma
sujuligtaissoK, landshøvding N. O. Christensen.
Erik Egedemut sivmssugssatut tcinerneKarpoK Oluf
Høegh, Peter Heilmannimuf sivnlssugssafuf Jørgen
Olsen kisalo N. O. Christensenimut sivmssugssatut
Hans Lynge.
Grønlandsrådip ilaussortagssai avdlat sule forKar-
neKångifdlat, sulilo aulajangerneicångilaK kina råd-
ime sujuligtaissusanersoK. ilimagineKångilax uper-
narnigsså sujorKutdlugo Grønlandsråde afaufsimér-
KårumårfoK.
Medlemmer af Grønlandsrådet
Grønlandsrådip ilaussortai
N. O. Christensen
Erik Egede
Peter Heilmann
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
24