Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Qupperneq 14

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Qupperneq 14
Grønlændernes lærer og ven Det er nu 150 år siden, Samuel Kleinschmidf blev født i Grønland. "■ mmm . Kleinschmidts pæl i Godthåb med hans mindeplade. Samuelip Kutdlilerfia Nungmlton eiitaissutigssånik agdlagartalik. I anledning af 150 året for Samuel Kleinschmidts fødsel, udsender Grøn- lands postvæsen nu et frimærke, af den kendte foregangsmand og sprog- forsker. Samuel Kleinschmidt er den anden af de mænd, der i årenes løb har virket for Grønland, som blev hædret med et frimærke. Om Klein- schmidts liv og virke, samt hans be- tydning for det grønlandske samfunds udvikling har lektor Finn Gad givet følgende skildring: „Samuel Petrus Kleinschmidt fødtes den 27. februar 1814 i Lichtenau, en lille missionsstation ved mundingen af nighedens tugt og disciplin og brød delvis med den. I stedet fandt han en gerning ved den kongelige danske missions seminarium i Godthåb. For- uden til lærergerningen her viede han sit liv til studiet af den eskimoiske kultur og de eskimoiske dialekter, specielt Godthåb-egnens. På grundlag af denne dialekt skabte han først og fremmets sin grammatik og senere sin ordbog. Han var autodidakt, men med usædvanlig indlevelsesevne og ud- præget kritisk sproglig sans. Tysk var hans modersmål, vestgrønlandsk be- følgende år sin „Grønlandske Ord- bog", København 1871. I disse to værker og ved flere lære- bøger samt en bibeloversættelse skab- te han en helt ny retskrift, hvor der på samme gang blev taget hensyn til både udtale, sammensætning og funk- tion af hvert ord eller sammensæt- ning. Så sindrigt og logisk er hans system, at det i dag ikke er til at ændre på, skønt man gerne ville. Det er kompliceret og uhyre vanskeligt at beherske. Samuel Kleinschmidts studier bun- dede ikke alene i en dyb sproglig interesse, men mindst lige så meget i interesse for de mennesker, der talte sproget. Hans indsats her var mindre åbenlys. Det var måske ham, der stod bag ved oprettelsen af den første grønlandske bladudgivelse „Atuagag- dliutit", der nu er over 100 år. Det menes, at han også var den, der fik ideen til forstanderskaberne, den før- ste mere selvstændige, vestgrønland- ske lokaladministration. Personlig var han beskeden, nøjsom og sparsommelig indtil det nøjereg- nende, men samtidig egenrådig og ikke uden selvbevidsthed, brysk af- visende, men også utrættelig, når det gjaldt nogen eller noget, som stod hans hjerte nær. Hans arbejdsdag var systematisk inddelt, og han tålte in- gen forstyrrelse i systemet. Han var fri for enhver form for snobberi, sag- de f. eks. nej til tilbuddet om en dok- torgrad med den motivering, at sådan en havde man ikke brug for i Grøn- land. Han levede kun for det, der for ham var det væsentlige: at gøre det grønlandske sprog anvendeligt som kulturformidlende og kulturska- bende medium, således at det vest- grønlandske samfund kunne løftes ud af sin kulturelle stagnation. Som han havde set dagens lys i Grønland, lukkede han også der for sidste gang sine øjne — den 9. fe- bruar 1886 — i ensomhed, og dog midt iblandt de mennesker, som han havde viet sit liv og sin gerning. En efter- tid har kaldt ham „Verdenskendt lærd, grønlændernes lærer og ven", og som sådan mindes han og æres." Lichtenau, hvor Kleinschmidt fødtes for 150 år siden. AgdluitsoK, Samuelip inungorfia ukiut 150 matuma sujornagut. OFFICIELLE MEDDELELSER NALUNAERUTIT måde, at oplysningerne kan meddeles par- terne. § 6. Adgangen til at få oplysninger om- fatter ikke 1) en myndigheds interne arbejdsmateriale såsom referater, koncepter, udkast, for- slag og planer. 2) brevveksling inden for samme myndig- hed. 3. brevveksling mellem en kommunal- bestyrelse og dennes afdelinger, udvalg eller andre administrative organer eller mellem disse organer indbyrdes. 4) myndigheders brevveksling mellem sag- kyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. § 7. Vedkommende myndighed afgør, om parten skal gøres bekendt med dokumen- terne ved, at der gives ham adgang til at gennemse dem på stedet, eller ved, at der gives ham afskrift af dem. Stk. 2. Såfremt det har betydning for partens mulighed for at varetage sine in- teresser, at der gives ham afskrift af do- kumenterne, skal hans begæring herom imødekommes. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling for afskrifter. § 8. Såfremt en begæring om at blive gjort bekendt med en sags dokumenter fremsættes under sagens behandling og denne begæring efter loven skal imøde- kommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis ud- sættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for forvaltningens afgø- relse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, i øvrigt findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse. § 9. Spørgsmål om meddelelse af oplys- ninger efter denne lov afgøres af den myndighed, som i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag. Vedkommende mi- nister kan dog fastsætte anden bestem- melse. § 10. Den, der er part i en sag, som er til behandling i den offentlige forvaltning, kan på ethvert tidspunkt af behandlingen forlange, at sagens afgørelse udsættes, ind- til han har afgivet en udtalelse om sagen. Stk. 2. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udta- lelse. Stk. 3. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. § 11. Loven gælder ikke for sager inden for strafferetsplejen eller sager angående ansættelse eller forfremmelse i det offent- liges tjeneste. § 12. Loven træder i kraft den 1. oktober 1964. Stk. 2. Loven kommer ikke til anven- delse på dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før lovens ikraft- træden. Stk. 3. Lov af 2. februar 1866 om erklæ- ringers meddelelse til ansøgere og klagere ophæves. Den kommer dog fortsat til an- vendelse på de i stk. 2 nævnte dokumen- ter. Stk. 4. Bestemmelser i andre love, der i videre omfang end denne lov giver parter adgang til at gøre sig bekendt med doku- menter hos den offentlige forvaltning eller til at afgive udtalelse til forvaltningen, inden en sag afgøres, opretholdes. Det samme gælder bestemmelserne i § 3 i lov nr. 175 af 21. maj 1937 om indfødsrets med- delelse og i § 20 i lov om udlændinges ad- gang til landet, jfr. lovbekendtgørelse nr. 20 af 7. februar 1961. Stk. 5. Forslag om revision af loven fremsættes for folketinget 1 folketingsåret 1969—70. § 13. Loven gælder ikke sager om færø- ske anliggender. Den kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsigter. Dette gælder dog kun sager, der behandles eller er afgjort af rigsmyndighederne. Givet pd Christiansborg slot, den 13. maj 1964. Under Vor Kongelige Hånd og Segl. FREDERIK R. Hans Hækkerup. Agdluitsokfjorden i det sydligste Vest- grønland. Han forældre hørte til Brød- remenighedens mission, der havde væ- ret virksom i Vestgrønland siden 1734. Faderen, Conrad Kleinschmidt, var sprogligt begavet og oversatte flittigt til det vestgrønlandske sprog. Søn- nen Samuel sendte han allerede i 1823 til skolegang i Sachsen og derefter i apotekerlære i Holland. Samuel af- brød imidlertid i 1836 sin fremtid som apoteker og blev lærer i Christians- feld i Sønderjylland, hvorefter han i 1840 blev sendt som Brødremenig- hedens missionær til Lichtenau. Allerede her begyndte han de sprogstudier, der førte videre til grundlæggende arbejder inden for forskningen af de eskimoiske sprog. Brødremenigheden flyttede ham til Godthåb som lærer ved skolen der, men som den enspændernatur, han var, ville — eller kunne — han ikke i længden underordne sig Brødreme- herskede han fra barnsben, dansk tal- te og skrev han flydende og latin lærte han dels i apotekerårene dels selvstændigt senere. I praksis var han tresproget, men det blev for det vest- grønlandske sprog, han ydede sin spe- cielle indsats. Lige fra Hans Egedes tid i begyn- delsen af 1700-tallet havde man for- søgt at bygge det vestgrønlandske sprogs struktur op, væsentligst efter den latinske grammatiks system. Man havde skabt et skriftsprog med brug af latinske bogstaver. Det var anven- deligt, men inkonsekvent og uklart. Samuel Kleinschmidt forkastede det hidtidige grundlag, og som den første sprogforsker i verden opbyggede han sprogbeskrivelsen systematisk ud fra selve det sprog, der skulle beskrives. Det blev til „Grammatik der Gron- landischen Sprache", Berlin 1851. På grundlag af de principper, der var nedfældet heri, udarbejdede han i de Meddelelse — nalunaerut Det oplyses herved, at overtelegra- fist Manasse Dahl, Angmagssalik, er radioavisens korrespondent for Ang- magssalik og distrikt som helhed. måna nalunaerutigineKåsaoK tele- grafistiuneic Manasse Dahl, Angmag- ssalik, radioavisimut tusagagssiortu- ngormat Angmagssalingmut eneånut- dlo tungatitdlugo. Jørgen Benzon, radioavischef, radioavisip pissortå. Lov om partsoffentlighed i forvaltningen’ VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertud til Slesvig, Holsten, Stor- marn, Ditmarsken, Lauenborg og Olden- borg, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1. Ansøgere, klagere og andre parter i en sag, der behandles i eller er afgjort af den offentlige forvaltning, kan forlange at blive bekendtgjort med sagens doku- menter. § 2. Bestemmelsen i § 1 gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne benytte kend- skab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for af- gørende hensyn til offentlige eller private interesser. Stk. 2. Gør sådanne hensyn sig kun gæl- dende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold. § 3. Bestemmelsen om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at meddele oplysninger efter denne lov. § 4. Adgangen til at få oplysninger om- fatter med de i § 6 nævnte undtagelser 1) alle dokumenter, der vedrører den på- gældende sag, herunder genpart af de fra myndigheden udgåede skrivelser, når disse må antages at være kommet frem til adressaten. 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågælden- de sags dokumenter. § 5. Såfremt der mundtligt meddeles en myndighed faktiske oplysninger af væ- sentlig betydning for en sags afgørelse, skal der gøres notat herom på en sådan NORTH STATE-mik pujortarniarit! cigaret taima mamartigismauvoK! tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage 14

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.