Atuagagdliutit - 19.11.1964, Qupperneq 14

Grønlændernes lærer og ven
Det er nu 150 år siden, Samuel Kleinschmidf blev født i Grønland.
"■ mmm
.
Kleinschmidts pæl i Godthåb med hans mindeplade.
Samuelip Kutdlilerfia Nungmlton eiitaissutigssånik agdlagartalik.
I anledning af 150 året for Samuel
Kleinschmidts fødsel, udsender Grøn-
lands postvæsen nu et frimærke, af
den kendte foregangsmand og sprog-
forsker. Samuel Kleinschmidt er den
anden af de mænd, der i årenes løb
har virket for Grønland, som blev
hædret med et frimærke. Om Klein-
schmidts liv og virke, samt hans be-
tydning for det grønlandske samfunds
udvikling har lektor Finn Gad givet
følgende skildring:
„Samuel Petrus Kleinschmidt fødtes
den 27. februar 1814 i Lichtenau, en
lille missionsstation ved mundingen af
nighedens tugt og disciplin og brød
delvis med den. I stedet fandt han
en gerning ved den kongelige danske
missions seminarium i Godthåb. For-
uden til lærergerningen her viede han
sit liv til studiet af den eskimoiske
kultur og de eskimoiske dialekter,
specielt Godthåb-egnens. På grundlag
af denne dialekt skabte han først og
fremmets sin grammatik og senere
sin ordbog.
Han var autodidakt, men med
usædvanlig indlevelsesevne og ud-
præget kritisk sproglig sans. Tysk var
hans modersmål, vestgrønlandsk be-
følgende år sin „Grønlandske Ord-
bog", København 1871.
I disse to værker og ved flere lære-
bøger samt en bibeloversættelse skab-
te han en helt ny retskrift, hvor der
på samme gang blev taget hensyn til
både udtale, sammensætning og funk-
tion af hvert ord eller sammensæt-
ning. Så sindrigt og logisk er hans
system, at det i dag ikke er til at
ændre på, skønt man gerne ville. Det
er kompliceret og uhyre vanskeligt
at beherske.
Samuel Kleinschmidts studier bun-
dede ikke alene i en dyb sproglig
interesse, men mindst lige så meget
i interesse for de mennesker, der talte
sproget. Hans indsats her var mindre
åbenlys. Det var måske ham, der stod
bag ved oprettelsen af den første
grønlandske bladudgivelse „Atuagag-
dliutit", der nu er over 100 år. Det
menes, at han også var den, der fik
ideen til forstanderskaberne, den før-
ste mere selvstændige, vestgrønland-
ske lokaladministration.
Personlig var han beskeden, nøjsom
og sparsommelig indtil det nøjereg-
nende, men samtidig egenrådig og
ikke uden selvbevidsthed, brysk af-
visende, men også utrættelig, når det
gjaldt nogen eller noget, som stod
hans hjerte nær. Hans arbejdsdag var
systematisk inddelt, og han tålte in-
gen forstyrrelse i systemet. Han var
fri for enhver form for snobberi, sag-
de f. eks. nej til tilbuddet om en dok-
torgrad med den motivering, at sådan
en havde man ikke brug for i Grøn-
land. Han levede kun for det, der
for ham var det væsentlige: at gøre
det grønlandske sprog anvendeligt
som kulturformidlende og kulturska-
bende medium, således at det vest-
grønlandske samfund kunne løftes ud
af sin kulturelle stagnation.
Som han havde set dagens lys i
Grønland, lukkede han også der for
sidste gang sine øjne — den 9. fe-
bruar 1886 — i ensomhed, og dog midt
iblandt de mennesker, som han havde
viet sit liv og sin gerning. En efter-
tid har kaldt ham
„Verdenskendt lærd,
grønlændernes lærer og ven",
og som sådan mindes han og æres."
Lichtenau, hvor Kleinschmidt fødtes for 150 år siden.
AgdluitsoK, Samuelip inungorfia ukiut 150 matuma sujornagut.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
måde, at oplysningerne kan meddeles par-
terne.
§ 6. Adgangen til at få oplysninger om-
fatter ikke
1) en myndigheds interne arbejdsmateriale
såsom referater, koncepter, udkast, for-
slag og planer.
2) brevveksling inden for samme myndig-
hed.
3. brevveksling mellem en kommunal-
bestyrelse og dennes afdelinger, udvalg
eller andre administrative organer eller
mellem disse organer indbyrdes.
4) myndigheders brevveksling mellem sag-
kyndige til brug i retssager eller ved
overvejelse af, om retssag bør føres.
§ 7. Vedkommende myndighed afgør, om
parten skal gøres bekendt med dokumen-
terne ved, at der gives ham adgang til at
gennemse dem på stedet, eller ved, at der
gives ham afskrift af dem.
Stk. 2. Såfremt det har betydning for
partens mulighed for at varetage sine in-
teresser, at der gives ham afskrift af do-
kumenterne, skal hans begæring herom
imødekommes.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om betaling for afskrifter.
§ 8. Såfremt en begæring om at blive
gjort bekendt med en sags dokumenter
fremsættes under sagens behandling og
denne begæring efter loven skal imøde-
kommes, udsættes sagens afgørelse, indtil
der er givet parten adgang til at gøre sig
bekendt med dokumenterne.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis ud-
sættelse vil medføre overskridelse af en
lovbestemt frist for forvaltningens afgø-
relse, eller hvis partens interesse i, at
sagens afgørelse udsættes, i øvrigt findes
at burde vige for væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser, der taler
imod en sådan udsættelse.
§ 9. Spørgsmål om meddelelse af oplys-
ninger efter denne lov afgøres af den
myndighed, som i øvrigt har afgørelsen af
den pågældende sag. Vedkommende mi-
nister kan dog fastsætte anden bestem-
melse.
§ 10. Den, der er part i en sag, som er til
behandling i den offentlige forvaltning,
kan på ethvert tidspunkt af behandlingen
forlange, at sagens afgørelse udsættes, ind-
til han har afgivet en udtalelse om sagen.
Stk. 2. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udta-
lelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 11. Loven gælder ikke for sager inden
for strafferetsplejen eller sager angående
ansættelse eller forfremmelse i det offent-
liges tjeneste.
§ 12. Loven træder i kraft den 1. oktober
1964.
Stk. 2. Loven kommer ikke til anven-
delse på dokumenter, der er udfærdiget
af en myndighed eller er kommet i en
myndigheds besiddelse før lovens ikraft-
træden.
Stk. 3. Lov af 2. februar 1866 om erklæ-
ringers meddelelse til ansøgere og klagere
ophæves. Den kommer dog fortsat til an-
vendelse på de i stk. 2 nævnte dokumen-
ter.
Stk. 4. Bestemmelser i andre love, der i
videre omfang end denne lov giver parter
adgang til at gøre sig bekendt med doku-
menter hos den offentlige forvaltning eller
til at afgive udtalelse til forvaltningen,
inden en sag afgøres, opretholdes. Det
samme gælder bestemmelserne i § 3 i lov
nr. 175 af 21. maj 1937 om indfødsrets med-
delelse og i § 20 i lov om udlændinges ad-
gang til landet, jfr. lovbekendtgørelse nr.
20 af 7. februar 1961.
Stk. 5. Forslag om revision af loven
fremsættes for folketinget 1 folketingsåret
1969—70.
§ 13. Loven gælder ikke sager om færø-
ske anliggender. Den kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for sådanne sager
med de afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsigter. Dette gælder dog kun
sager, der behandles eller er afgjort af
rigsmyndighederne.
Givet pd Christiansborg slot,
den 13. maj 1964.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl.
FREDERIK R.
Hans Hækkerup.
Agdluitsokfjorden i det sydligste Vest-
grønland. Han forældre hørte til Brød-
remenighedens mission, der havde væ-
ret virksom i Vestgrønland siden 1734.
Faderen, Conrad Kleinschmidt, var
sprogligt begavet og oversatte flittigt
til det vestgrønlandske sprog. Søn-
nen Samuel sendte han allerede i 1823
til skolegang i Sachsen og derefter i
apotekerlære i Holland. Samuel af-
brød imidlertid i 1836 sin fremtid som
apoteker og blev lærer i Christians-
feld i Sønderjylland, hvorefter han
i 1840 blev sendt som Brødremenig-
hedens missionær til Lichtenau.
Allerede her begyndte han de
sprogstudier, der førte videre til
grundlæggende arbejder inden for
forskningen af de eskimoiske sprog.
Brødremenigheden flyttede ham til
Godthåb som lærer ved skolen der,
men som den enspændernatur, han
var, ville — eller kunne — han ikke
i længden underordne sig Brødreme-
herskede han fra barnsben, dansk tal-
te og skrev han flydende og latin
lærte han dels i apotekerårene dels
selvstændigt senere. I praksis var han
tresproget, men det blev for det vest-
grønlandske sprog, han ydede sin spe-
cielle indsats.
Lige fra Hans Egedes tid i begyn-
delsen af 1700-tallet havde man for-
søgt at bygge det vestgrønlandske
sprogs struktur op, væsentligst efter
den latinske grammatiks system. Man
havde skabt et skriftsprog med brug
af latinske bogstaver. Det var anven-
deligt, men inkonsekvent og uklart.
Samuel Kleinschmidt forkastede det
hidtidige grundlag, og som den første
sprogforsker i verden opbyggede han
sprogbeskrivelsen systematisk ud fra
selve det sprog, der skulle beskrives.
Det blev til „Grammatik der Gron-
landischen Sprache", Berlin 1851. På
grundlag af de principper, der var
nedfældet heri, udarbejdede han i de
Meddelelse — nalunaerut
Det oplyses herved, at overtelegra-
fist Manasse Dahl, Angmagssalik, er
radioavisens korrespondent for Ang-
magssalik og distrikt som helhed.
måna nalunaerutigineKåsaoK tele-
grafistiuneic Manasse Dahl, Angmag-
ssalik, radioavisimut tusagagssiortu-
ngormat Angmagssalingmut eneånut-
dlo tungatitdlugo.
Jørgen Benzon, radioavischef,
radioavisip pissortå.
Lov om partsoffentlighed
i forvaltningen’
VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds
Nåde Konge til Danmark, de Venders og
Goters, Hertud til Slesvig, Holsten, Stor-
marn, Ditmarsken, Lauenborg og Olden-
borg, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort
samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Ansøgere, klagere og andre parter
i en sag, der behandles i eller er afgjort
af den offentlige forvaltning, kan forlange
at blive bekendtgjort med sagens doku-
menter.
§ 2. Bestemmelsen i § 1 gælder ikke, hvis
partens interesse i at kunne benytte kend-
skab til sagens dokumenter til varetagelse
af sit tarv findes at burde vige for af-
gørende hensyn til offentlige eller private
interesser.
Stk. 2. Gør sådanne hensyn sig kun gæl-
dende for en del af et dokument, skal
parten gøres bekendt med dokumentets
øvrige indhold.
§ 3. Bestemmelsen om tavshedspligt for
personer, der virker i offentlig tjeneste
eller hverv, begrænser ikke pligten til at
meddele oplysninger efter denne lov.
§ 4. Adgangen til at få oplysninger om-
fatter med de i § 6 nævnte undtagelser
1) alle dokumenter, der vedrører den på-
gældende sag, herunder genpart af de
fra myndigheden udgåede skrivelser,
når disse må antages at være kommet
frem til adressaten.
2) indførelser i journaler, registre og andre
fortegnelser vedrørende den pågælden-
de sags dokumenter.
§ 5. Såfremt der mundtligt meddeles en
myndighed faktiske oplysninger af væ-
sentlig betydning for en sags afgørelse,
skal der gøres notat herom på en sådan

NORTH STATE-mik pujortarniarit!
cigaret taima mamartigismauvoK!
tænd en NORTH STATE - så godt kan en cigaret smage
14