Atuagagdliutit - 19.11.1964, Side 16

kalåtdlit ilaKUtarit atausiåkåt aningaussauteKarncrmingnik
pitsånguatdlagtitscrujugssuarsi'nåuput ukioK kaujatdlagdlu-
go nunap nangmincK tuniusmaussainik atuinernu'kut. ningiup
kalåtdlit nerissagssautåinik nerissagssiorsinauninc amcrdlanc-
russunik pcriarfigssaKartilerdlugulo tamakissumik iluaKiitigi-
nialcriarpago tamatumuna ilaKUtarit perKingnarncrussumik
akikingncrussumigdlo ncrissaKalcrdlutik iluai<userncKartug-
ssåuput.
nunap nanoK ituncra angisorujugssuneralo pi'ssutauvdlutik
kalåtdlit nunap nangmincK tuniusinaussainik ukioK kaujat-
dlagdlugo pigssaKartiniaruminaitsuput. Kcrititscriausciv nu-
tåliaussoK atulcrsimagatdlartitdlugo ajornartorsiut tamåna
kalåtdlit tunissagssiortuisa, atuissartuisa KGH-vdlo suleKati-
gingnorisigut anigoriartorncKalcrsimavOK.
m/s „Kununguan11 aussaK sincrssornermc atugauleriarmat
niorxutigssat Kcrititat igdloicarfingnc avangnarpasingnerussu-
nc Kcrititausivingnit pissut Kujatånc tuniniaivingnut ingcrdlå-
ncKarsinauIcrsimåput. taima m/s „KununguaK11 Keriiii.sissar-
nennik tamarmiussungortitsivoK; tåssame Kcrititat tunissag-
ssiorfingnit niornutigssanik atuissartunukåuncKarsinaulcrput.
ingcrdlåssincK tamåkcrdlugo niorKiitigssat nigdlcrtume aula-
jangersimassumik nigdlcrssuscKartumc unmgatincKartugssåu-
put taimalo ajorscriartugssaunatik. KcrititsissarncK atausinå-
kutdlunit unigtusagaluarpat niorKUtigssat l'nardlerncKarsinåu-
put.
KcrititsissarncK annoncip åssiliartånc titartagångordlugo ta-
kuncKarsinauvoK; tåssane malcruarncKarsinauvoK kalåtdlit
tunissagssiaisa fabrikimit umiarssuit Kcrititsivigdlit avKUtiga-
lugit igdlulianut Kcrititsiviussunut ingerdlanerat, tauvalo tåu-
kunångånit niuvertarfit Kcrårtitsivinut ilissivingnut pinerat.
ningiup pisiarissarpai tauvalo uvdlup-KcrKasiutigssiaralugit-
dlunit kingusingnerussukut atugagssångordlugit Kcrititsiving-
mut nigdlatårtitsivingmutdlunit ilissardlugit.
Den enkelte grønlandske familie kan forbedre sin økonomi
betydeligt ved at bruge landets egne produkter i husholdnin-
gen året rundt. Når husmoderen kerer at variere den grøn-
landske mad og udnytte den fuldtud, gavner hun sin familie
gennem en sundere og billigere kost.
På grund af landets natur og umådelige udstrækning er det et
stort problem at skaffe den grønlandske befolkning et bedre
udvalg af landets egne produkter hele året rundt. Takket være
den moderne fryseteknik er problemet ved at blive løst af de
grønlandske producenter, forbrugerne og KGH i fællesskab.
Med m/s »Kununguak«s indsættelse i kysttrafikken i sommer
blev det muligt at transportere dybfrosne.varer fra fryselagre-
ne ved produktionsstederne i de nordlige byer til udhandlings-
stederne i Sydvestgrønland. M S »Kununguak« slutter dyb-
frostkæden; dette er en betegnelse for de dybfrosne varers
transport fra produktionsstederne og ud til forbrugerne.
Under hele transporten skal varerne opbevares ved en kon-
stant lav temperatur, som sikrer at kvaliteten bevares. Brydes
kæden i blot eet af sine led, kan det bevirke, at varerne øde-
lægges.
Dybfrostkæden er skematisk fremstillet i annoncens illustra-
tion; man følger her de grønlandske produkters vej fra fa-
brikken og videre med fryseskibene til frysebarakkerne, hvor-
fra varerne fordeles til butikkernes frysediske. Husmoderen
køber varerne og bringer dem hjem enten til dagens .middag
eller til opbevaring i køleskab eller hjemmefryser til senere
brug.
angerdlarsimavfingne KerititsineK uvdluvtine ajornångitdluinartumik pisinauvoK ma-
leruagagssat ajornånginerussut Kavsigsunguit ilikåinaråine. Kerititsinermul sOKUti-
gingningnerulernigssangnut KGH pcKataujumavoK. taimaingmat atuagårKiorsimavu-
gut kalåtdlit nangmingneK perKumausiåinik Kerititsirjiarnerme ilitsersutit KanoK iliu-
sigssatdlo tamåkiussavigdlugit ilångutdlugit, sordlo savåneat, puissit, tugtut, tingmi-
ssat aulisagkatdlo KeritineKasagpata.
pigssamautigssat KeritineKångineråne KanoK suliarissariaKarpat? atuagårKame KanoK
iliornigssa takusinauvat.
KanoK angnertutigissut atautsikut Keritisinauvåka? atuagårKame takusinauvat.
portutigssaK suna atusavara? atuagårKame takusinauvat.
nigdlatårtitsivingme KanoK nigdlerssuseKasava? atuagårKame takusinauvat.
tamatuma saniatigut kalåtdlit nerissagssautaisa KanoK suliarincKarnigssåinik ilitser-
sutit ardlaligssuit atuagårKame takusinauvatit, naggatåtigutdlo nerissagssiat åssigi-
ngitsut KanoK sanancKarsinaunerat ilitsersusiorncKarsimavoK.
HJEMMEFRYSEREN -
HUSMODERENS EGET FRYSERI
atuagåraK 2 kr.-KarpoK. ilitsersussutit ilaicuta-
ringnit tamanit iluaKUtigineKarsi'naorKuvdlugit
taima akikitsigissungordlugo tuniniarneKåsaoK.
kalåtdlit igdloKarfine angnerussune tarnane
1965-ime Kalåtdlitnunåta nangmineK tuniusl-
naussai atordlugit takutitsineKartarumårpoK.
Håndbogen koster 2 kr. Prisen er sat så lavt, for
at alle familier kan få nytte og glæde af de prak-
tiske anvisninger.
1 alle større grønlandske byer vil der i 1965
blive arrangeret demonstrationer med anven-
delse af Grønlands egne produkter.
Mange grønlandske familier har nu anskaffet egen hjemmefryser og har hermed
skabt sig en mulighed for at spare, så det virkelig kan mærkes.
Når der f. cks. har været rigelig lokal fangst, kan husmoderen købe større portioner
ind til lave sæsonpriser, nedfryse varerne og bruge dem på et senere tidspunkt, når
der er mangel.
Også egen fangst kan opbevares i hjemmefryseren og udnyttes mere effektivt end
nogensinde tidligere. Husmoderen, som har sin hjemmefryser fyldt med mandens
fangst, kan være tryg, for hun har sikret sin families trivsel, selvom der skulle
komme trange tider. Og hun kan med rette være glad og stolt, for hun er med til at
opbygge en god familieøkonomi.
NU KOMMER DERES EGEN FRYSE-HÅNDBOG
Hjemmefrysning er i dag enkel og effektiv, når man lærer sig de få grundregler for
dybfrysning. KGH har ønsket at bidrage til, at De får interesse for hjemmefrysning.
Derfor har vi udarbejdet en håndbog, som giver råd og anvisninger på stort set alt,
hvad der er vigtigt at vide i forbindelse med hjemnjefrysning af Grønlands egne
produkter, sæl, lam, ren, fugle og fisk.
Hvordan behandles varerne før dybfrysning? Håndbogen giver Dem svar.
Hvor store portioner kan jeg nedfryse ad gangen? Håndbogen giver Dem svar.
Hvilken fryseemballage skal jeg bruge? Håndbogen giver Dem svar.
Hvilken temperatur skal der være i boksen? Håndbogen giver Dem svar.
Håndbogen giver desuden mange praktiske oplysninger i forbindelse med behandling
af grønlandsk mad, og den slutter med et afsnit med opskrifter på grønlandske retter.
IGDLUME K’ERITITSISSUT - IGDLUME
NINGIUP NANGMINEK’ K’ERITITSISSUTÅ
igdlume Kerititsissut - igdlume ningiup nangmineK Kerititsissutå kalåtdlit ilaKUtarit
ardlaligssuit månåkut nangminerissamingnik nigdlatårtitsiveKalersimåput taimalo
malungnardluinartumik sipårsi'naulersimavdlutik.
sordlume nunaKarfingme pissaKamassoKarsimatitdlugo ningio angnertungordlugit
akikinårdlugitdlo ncKisisinauvoic, Kerititdlugit kingornalo neKitugagssailatsinarsigpat
nerissagssiaralugit.
åma nangminérdlune pissat nigdlatårtitsivingmitineKarsinåuput taimalo siornatigornit
pitsaunerussumik atordluarneKarsinauvdlutik. ningio uvime pissainik toricorteriv-
dluarsimassoK isumakulugtariaKangilaK, ilaKUtanime ajorsarfingusagaluarpatdlunit
isumagdlutigssaKartipai. pissutigssaKardluardlunilo nuånårdlunilo tugdlusimårsiaau-
vok ilaiuitarit pigssarsianik atordluainiarneråne peKataugame.
ATUAGAK’ IVDLIT NANGMINEK’ K’ERI-'
TITSININGNE ATORS INAUSSAT SARK’U-
MERTUGSSANGORPOK’
Kalåtdlit-nunåt nunauvoK angisorssuaK kugsigsu-
ngitsordlo, taimalo tamanik nåmagtumik inussutig-
ssaKartitsisinaussoK. imåne pissarineKarsinåuput
puissit, arferit, aulisagkat tingmissatdlo; KåKane
tugtut savatdlo nanigssåuput, amalo paornarpag-
ssuarnik nuniagtoKarsinauvoK.
Grønland er et land med en stor og gavmild natur,
som kan skaffe tilstrækkeligt med mad til alle. Ha-
vet giver fangst af sæl, hval, fisk og fugle; i fjeldet
går ren og får, og der er bær at samle i mængder.
KAIAUMERMT NIM-IKNK KAlUmUlIGO
KAIMJT-MNffl TAMåKERDUIGQ
HHMUWDSX MAD
-OVERAUI OUMUin-HEUE ÅRET