Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Page 19

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Page 19
Vulkanøen ved Island vokser stadig i omfang Videnskabelige undersøgelser under fortsatte bombardementer af sten, aske og giftige luftarter. — Teglstensrød aftenhimmel over Danmark efter undervandseksplosion, der skabte den nye o. Vulkanøen Surtsey ved Vestmann-øerne på Islands sydkyst, der for et års tid siden) sammen med en anden ø under et vulkanudbrud skød op af havet, vokser stadig, idet glødende lavamasser bliver ved at strømme fra øens største krater. Øen er blevet 500 kvadratmeter større den sidste måned og er nu — i midten af oktober — på ca. 2,5 kvadratkilometer. Flere udenlandske videnskabsmænd er kommet til Island for at undersøge naturfænomenet. 2,5 KVADRATKILOMETER VULKANØ Vulkanøen Surtsey blev sammen med en anden ø dannet ved vulkan- udbrud på havbunden ud for det syd- vestlige Island den 14. november sid- ste år. De første observationer kom kl. 7,15 om morgenen, men først næste dag fik man en positionsbestemmelse af fænomenet. Det viste sig at være 11 sømil sydvest for Vestmannøerne. Man kendte havdybden det pågælden- de sted fra før udbruddet, nemlig 130 meter. Allerede i løbet af det første døgn var der fremkommet så megen vul- kansk materiale, at der var dannet en ganske lav ø, og et døgn senere var øen vokset 35 meter. Dens største længde var 400 meter. Ved nytårstide var højden noget over 100 meter, og dens største længde angaves til 1 km og bredden til ca. det halve. Nu er målet som sagt 2,5 kvadratkilometer. ALT AFHANG AF SKELETTET Der er en ret stor variation i stør- relsen, idet der foregår en ganske voldsom kamp mellem opbyggende og nedbrydende processer. De nedbry- dende processer er dels selve eksplo- sionerne, dels det forhold at siderne er stejle — ca. 60 grader — hvorfor der stadig sker skred i disse flader med varm vulkansk aske, og endelig æder havet voldsomt af øens sider. Spørgsmålet var, om den nye til- synekomst over havoverfladen kunne holde sig. I begyndelsen var det tvivl- somt, men dog muligt, efter som det afhang af, om øen fik det fornødne stabile skelet. Man har haft fænomenet under stadig observation såvel fra båd som fra fly. Flere har forsøgt at komme i land, men det er et far- ligt foretagende, eftersom der er voldsomme bombardementer af sten, stærk udvikling af damp og aske og endelig giftvirkninger af de vulkanske luftarter. FØRSTE MAND PÅ ØEN De første videnskabelige arbejder blev gjort af dr. Sigurdur Thorarins- son, der den 16. december landede med en båd efter megen omhyggelig undersøgelse af bl. a. eksplosionernes rytme og svingende kraft. Han oply- ste, at der er sprængstykker fra hav- bunden i materialet foruden selve det ny-vulkanske materiale. Videnskaben ved endvidere, at det drejer sig om spalteudbrud med ret- ningen sydvest-nordøst, og det er det, man kan vente i denne region. Vul- kanudbrud under havet kendes fra adskillige steder på jorden, og der har tidligere fundet sådanne sted syd for Island, men også nord for landet, og der er talrige registreringer om så- danne fænomener i Atlanterhavet, Middelhavet, japanske have, Alaska- kysten o. s. v. Men alligevel er for- skernes viden om forløbet og resul- tatet af disse processer ret ringe. Og ved studier af udbruddet ved Island kan der høstes en betydelig erfaring og lærdom. INTERESSANTE SPØRGSMÅL FOR VIDENSKABEN Der er et par spørgsmål, som alle, der arbejder med vulkanismen, er me- get interesseret i. En ting er, at et vulkanudbrud sker i luften. Det er voldsomt nok, og det er svært at stu- dere. Alt hvad der hedder næriagt- tagelser og målinger er vanskelige, fordi mennesker derved kan dræbes, og instrumenter blive ødelagt. Endnu vanskeligere bliver det, når disse fæ- nomener finder sted under en ind- landsis eller under havet. Processer under indlandsis havde videnskaben en stor mulighed for at studere på Vatnajøkull i 1934, og nu har man fået mulighederne for at få noget at vide om processerne under vandet. Det er naturligt, at disse spørgsmål er meget komplicerede. Der er først og fremmest tale om energi- spørgsmålet, fordi vandet kan optage store mængder af varmeenergi til op- varmning og til fordampning, og det vides f. eks. at temperaturen i havet omkring udbrudsstedet er steget med nogle grader. Der er desuden meget voldsomme kogningsfænomener i selve krateret, og tillige influerer van- dets tilstedeværelse på forløbet af de kemiske processer og på størknings- processen i lavaen og det fintkornede materiale, og der er mange andre sider af selve vulkanudbruddets me- kanik, som forløber på en helt anden måde. IAGTTAGELSER AF DANSK PROFESSOR Et andet spørgsmål er studiet af ud- bredelsen af det fine vulkanske støv i atmosfæren. Der sker en voldsom ophvirvling over udbrudsstedet i °P til 15 kilometers højde. Den 7. decem- ber kl. 16,30 iagttog professor Niels Nielsen, Geografisk Institut i Køben- havn en mærkelig teglstensrød farv- ning på aftenhimlen. Det var klart og koldt vejr, og fænomenet var over- ordentligt tydeligt. Han havde set lig- nende ting før, og stillede derfor diag- nosen „vulkansk støv et eller andet sted fra, rimeligvis fra Vestmann- øerne“. Allerede den 20. november oplyste videnskabsmænd i Hamborg, at man havde haft et lignende fænomen dér, og man har undersøgt strømningsfor- holdene i atmosfæren langs den så- kaldte 500 millibar flade, d. v. s. en højde af 5—6 kilometer, og dér havde man på det tidspunkt en strømhastig- hed på ca. 100 km i timen og med en bane fra Island over Atlanterhavet vest for Norge og i retning mod Ham- borg, og det vil sige en vandringstid på ca. 18 timer, mens man den 7. de- cember rimeligvis har haft vandring fra Lofoten over Sverige og Norge, nordlige Østersø og København med en noget længere vandringstid, måske 25—30 timer. Copyrigth I DAG. I dette inferno af lava, røg og ild opstod de to nye øer syd for Vestmann- øerne ved Island. Nu er den ene af dem betydelig større. lavap, putsup ingneruvdlo angnertorujugssup KeKertat mardluk Islandip ernåne Vestmannip KeKertaisa kitåne pilersipai. måna KeKertat åipåt ånga- jåkasingorpoK. den rigtige lastvogn til de krævende grønlandske forhold I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt, end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland. BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere fra 1/2 ton til cirka 8 tons nyttelast; der er et væld af modeller at vælge imellem - med kort eller lang akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller fuldt frembygget førerparti - og vi kan tilbyde alle arter af specialkarosserier på disse chassiser, der er be- rømt for deres fremragende kvalitet, gode drifts- økonomi og - ikke mindst - fornuftige priser. Vi er meget gerne til tjeneste med tilbud og beder Dem blot skrive til os, hvorefter vi med glæde sender Dem brochurer og alle yderligere oplysninger. BULOW F. BULOW & CO. BRYGGERVANGEN 7 . KØBENHAVN 0. . TELEFON 29 11 33 . TELEGRAM: BU'LOWSKI. BEDFORD Kalåtdiii-nunåne avKusinerne pifsaussugajungitsune lastbile agssartutigssaK piukunavigsoK tuluit lastbililiait BEDFORDit ukior- pagssuarne Danmarkime tunineKar- nerpausimåput, taimaingmat tuping- narane Kalåtdlit-nunånisaoK tuni- neKartariartuinarmata. BEDFORD atordlugo agssartorsinau- vatit xh tonsimit 8 tons migssiliortut tikitdlugit OKimåissusigdlit. lastbilit åssigingitsut piniarneKarslnaussut amerdlasorujugssuput — akselisa ingmingnut ungaslssusé naitsut ta- kisutdlunit, benzinatortunik moto- rigdlit imalunit dieselmotorigdlit, avKutdlugtume (manéKissume) ki- gaitsuararssuarmik ingerdlatausi- nångordlugit sanåt, ingerdlatitsissu- mut bilip sujorpiåne kinguarsimår- nerulårtumilunit initagdlit. bilit mo- torisa, ingerdlatitsissuata inåta lasti- salo „Kagdliutait" ingmikut sanåt KanoK itutdlunit piniarneKarsinåu- put. bilit motoré, gearé, akselé, ag- ssakåssue il. il. pitsåussutsimikut, atorneKarnermingne aningaussaiau- tåunginermikut mingnerungitsumig- dlo akikissutsimlkut tusåmassåuput. pisiniarumaguvit uvavtinut agdlåi- narit, tauva pisiarineKarsinaussut sunersut åssinge, KanoK Itunerinik nalunaerssorsimavfé akisalo agdlag- torsimavfé nagsiutisavavut. agdlag- figissagssaK: F. BULOW & CO. BRYGGERVANGEN 7, KØBENHAVN 0. + tlf. 29 11 33. TELEGRAM: BlfLOWSKI. 20

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.