Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 19

Vulkanøen ved Island
vokser stadig i omfang
Videnskabelige undersøgelser under fortsatte bombardementer af sten,
aske og giftige luftarter. — Teglstensrød aftenhimmel over Danmark
efter undervandseksplosion, der skabte den nye o.
Vulkanøen Surtsey ved Vestmann-øerne på Islands sydkyst, der for et års tid
siden) sammen med en anden ø under et vulkanudbrud skød op af havet, vokser
stadig, idet glødende lavamasser bliver ved at strømme fra øens største krater.
Øen er blevet 500 kvadratmeter større den sidste måned og er nu — i midten
af oktober — på ca. 2,5 kvadratkilometer. Flere udenlandske videnskabsmænd
er kommet til Island for at undersøge naturfænomenet.
2,5 KVADRATKILOMETER VULKANØ
Vulkanøen Surtsey blev sammen
med en anden ø dannet ved vulkan-
udbrud på havbunden ud for det syd-
vestlige Island den 14. november sid-
ste år. De første observationer kom
kl. 7,15 om morgenen, men først næste
dag fik man en positionsbestemmelse
af fænomenet. Det viste sig at være
11 sømil sydvest for Vestmannøerne.
Man kendte havdybden det pågælden-
de sted fra før udbruddet, nemlig 130
meter.
Allerede i løbet af det første døgn
var der fremkommet så megen vul-
kansk materiale, at der var dannet
en ganske lav ø, og et døgn senere
var øen vokset 35 meter. Dens største
længde var 400 meter. Ved nytårstide
var højden noget over 100 meter, og
dens største længde angaves til 1 km
og bredden til ca. det halve. Nu er
målet som sagt 2,5 kvadratkilometer.
ALT AFHANG AF SKELETTET
Der er en ret stor variation i stør-
relsen, idet der foregår en ganske
voldsom kamp mellem opbyggende og
nedbrydende processer. De nedbry-
dende processer er dels selve eksplo-
sionerne, dels det forhold at siderne
er stejle — ca. 60 grader — hvorfor
der stadig sker skred i disse flader
med varm vulkansk aske, og endelig
æder havet voldsomt af øens sider.
Spørgsmålet var, om den nye til-
synekomst over havoverfladen kunne
holde sig. I begyndelsen var det tvivl-
somt, men dog muligt, efter som det
afhang af, om øen fik det fornødne
stabile skelet.
Man har haft fænomenet under
stadig observation såvel fra båd
som fra fly. Flere har forsøgt at
komme i land, men det er et far-
ligt foretagende, eftersom der er
voldsomme bombardementer af
sten, stærk udvikling af damp og
aske og endelig giftvirkninger af
de vulkanske luftarter.
FØRSTE MAND PÅ ØEN
De første videnskabelige arbejder
blev gjort af dr. Sigurdur Thorarins-
son, der den 16. december landede
med en båd efter megen omhyggelig
undersøgelse af bl. a. eksplosionernes
rytme og svingende kraft. Han oply-
ste, at der er sprængstykker fra hav-
bunden i materialet foruden selve det
ny-vulkanske materiale.
Videnskaben ved endvidere, at det
drejer sig om spalteudbrud med ret-
ningen sydvest-nordøst, og det er det,
man kan vente i denne region. Vul-
kanudbrud under havet kendes fra
adskillige steder på jorden, og der
har tidligere fundet sådanne sted syd
for Island, men også nord for landet,
og der er talrige registreringer om så-
danne fænomener i Atlanterhavet,
Middelhavet, japanske have, Alaska-
kysten o. s. v. Men alligevel er for-
skernes viden om forløbet og resul-
tatet af disse processer ret ringe. Og
ved studier af udbruddet ved Island
kan der høstes en betydelig erfaring
og lærdom.
INTERESSANTE SPØRGSMÅL FOR
VIDENSKABEN
Der er et par spørgsmål, som alle,
der arbejder med vulkanismen, er me-
get interesseret i. En ting er, at et
vulkanudbrud sker i luften. Det er
voldsomt nok, og det er svært at stu-
dere. Alt hvad der hedder næriagt-
tagelser og målinger er vanskelige,
fordi mennesker derved kan dræbes,
og instrumenter blive ødelagt. Endnu
vanskeligere bliver det, når disse fæ-
nomener finder sted under en ind-
landsis eller under havet.
Processer under indlandsis havde
videnskaben en stor mulighed for at
studere på Vatnajøkull i 1934, og nu
har man fået mulighederne for at få
noget at vide om processerne under
vandet. Det er naturligt, at disse
spørgsmål er meget komplicerede. Der
er først og fremmest tale om energi-
spørgsmålet, fordi vandet kan optage
store mængder af varmeenergi til op-
varmning og til fordampning, og det
vides f. eks. at temperaturen i havet
omkring udbrudsstedet er steget med
nogle grader. Der er desuden meget
voldsomme kogningsfænomener i
selve krateret, og tillige influerer van-
dets tilstedeværelse på forløbet af de
kemiske processer og på størknings-
processen i lavaen og det fintkornede
materiale, og der er mange andre
sider af selve vulkanudbruddets me-
kanik, som forløber på en helt anden
måde.
IAGTTAGELSER AF DANSK
PROFESSOR
Et andet spørgsmål er studiet af ud-
bredelsen af det fine vulkanske støv
i atmosfæren. Der sker en voldsom
ophvirvling over udbrudsstedet i °P
til 15 kilometers højde. Den 7. decem-
ber kl. 16,30 iagttog professor Niels
Nielsen, Geografisk Institut i Køben-
havn en mærkelig teglstensrød farv-
ning på aftenhimlen. Det var klart
og koldt vejr, og fænomenet var over-
ordentligt tydeligt. Han havde set lig-
nende ting før, og stillede derfor diag-
nosen „vulkansk støv et eller andet
sted fra, rimeligvis fra Vestmann-
øerne“.
Allerede den 20. november oplyste
videnskabsmænd i Hamborg, at man
havde haft et lignende fænomen dér,
og man har undersøgt strømningsfor-
holdene i atmosfæren langs den så-
kaldte 500 millibar flade, d. v. s. en
højde af 5—6 kilometer, og dér havde
man på det tidspunkt en strømhastig-
hed på ca. 100 km i timen og med en
bane fra Island over Atlanterhavet
vest for Norge og i retning mod Ham-
borg, og det vil sige en vandringstid
på ca. 18 timer, mens man den 7. de-
cember rimeligvis har haft vandring
fra Lofoten over Sverige og Norge,
nordlige Østersø og København med
en noget længere vandringstid, måske
25—30 timer.
Copyrigth I DAG.
I dette inferno af lava, røg og ild opstod de to nye øer syd for Vestmann-
øerne ved Island. Nu er den ene af dem betydelig større.
lavap, putsup ingneruvdlo angnertorujugssup KeKertat mardluk Islandip
ernåne Vestmannip KeKertaisa kitåne pilersipai. måna KeKertat åipåt ånga-
jåkasingorpoK.
den rigtige lastvogn til de
krævende grønlandske forhold
I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været
de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,
end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.
BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere
fra 1/2 ton til cirka 8 tons nyttelast; der er et væld
af modeller at vælge imellem - med kort eller lang
akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt
eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller fuldt
frembygget førerparti - og vi kan tilbyde alle arter
af specialkarosserier på disse chassiser, der er be-
rømt for deres fremragende kvalitet, gode drifts-
økonomi og - ikke mindst - fornuftige priser.
Vi er meget gerne til tjeneste
med tilbud og beder Dem blot
skrive til os, hvorefter vi med
glæde sender Dem brochurer
og alle yderligere oplysninger.
BULOW
F. BULOW & CO.
BRYGGERVANGEN 7 . KØBENHAVN 0. . TELEFON 29 11 33 . TELEGRAM: BU'LOWSKI.
BEDFORD
Kalåtdiii-nunåne avKusinerne
pifsaussugajungitsune lastbile
agssartutigssaK piukunavigsoK
tuluit lastbililiait BEDFORDit ukior-
pagssuarne Danmarkime tunineKar-
nerpausimåput, taimaingmat tuping-
narane Kalåtdlit-nunånisaoK tuni-
neKartariartuinarmata.
BEDFORD atordlugo agssartorsinau-
vatit xh tonsimit 8 tons migssiliortut
tikitdlugit OKimåissusigdlit. lastbilit
åssigingitsut piniarneKarslnaussut
amerdlasorujugssuput — akselisa
ingmingnut ungaslssusé naitsut ta-
kisutdlunit, benzinatortunik moto-
rigdlit imalunit dieselmotorigdlit,
avKutdlugtume (manéKissume) ki-
gaitsuararssuarmik ingerdlatausi-
nångordlugit sanåt, ingerdlatitsissu-
mut bilip sujorpiåne kinguarsimår-
nerulårtumilunit initagdlit. bilit mo-
torisa, ingerdlatitsissuata inåta lasti-
salo „Kagdliutait" ingmikut sanåt
KanoK itutdlunit piniarneKarsinåu-
put. bilit motoré, gearé, akselé, ag-
ssakåssue il. il. pitsåussutsimikut,
atorneKarnermingne aningaussaiau-
tåunginermikut mingnerungitsumig-
dlo akikissutsimlkut tusåmassåuput.
pisiniarumaguvit uvavtinut agdlåi-
narit, tauva pisiarineKarsinaussut
sunersut åssinge, KanoK Itunerinik
nalunaerssorsimavfé akisalo agdlag-
torsimavfé nagsiutisavavut. agdlag-
figissagssaK:
F. BULOW & CO.
BRYGGERVANGEN 7,
KØBENHAVN 0. + tlf. 29 11 33.
TELEGRAM: BlfLOWSKI.
20