Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Side 21

Atuagagdliutit - 19.11.1964, Side 21
Hvorfor ekstra præmie ovenpå skattefritagelsen? i Grønland — får samme løn som en dansker i Danmark med tilsvarende uddannelse? Det skal være en meget rig stat, som vil være med til at give en ekstra præmie ovenpå skattefri- tagelsen. Og foreløbig er der ingen stat i verden, der vil gøre det. Hvor- for så forlange, at Danmark skal? NÅR FAR OG MOR ARBEJDER Vil det sige, at du mener, grønlæn- Redakfør Kristoffer Lynge, der fylder 70 den 26. november, om datidens Grønland, hvor man ikke kendte til utilfredshed, om Inuit-parfief, ligeløn og nutidens rodløse befolkning i Grønland. skulle lære alt muligt, sætning, tryk- ning, bogbinderi, forgyldning og kli- chéfremstilling. sullamik lliniarslmassup oKausé suliallo pltsaunerpaussarput FOLKEURET, ukiune 25-ne atortartok uvavtfne lmåinaK akeaarpoK kr. 62,50 — kr. 75,00 — luxua (pltsaunerpåt) ........kr. 87,50 — akungnagtut talmflgdlåt .. kr. 50,00 arnat nalunaerautåralt, talma pitsautiglssut ................ kr. 75,00 — pltsaunerpfitdlo ........... kr. 85,00 nalunaernutarKat guldlvlt 14- karatigdllt: arnat ........................ kr. 150,00 angutlt ...................... kr. 187,50 isardssat, pitsagssuit, xasuer- såruttt atuvfasltdlOnit .......kr. 35,00 plumassatlt x-illnåsavatit — atit sumifl- ssusltdlo agdlarlardlugit nagsiutdluglt: Urmagermester AXEL HANSEN Vigerslev Alle 7, København, Valby importør Axel Hansen-lmlt plsissaruvit pisiat ajorigugko utertisinauvat. Slalmiunut pissaruvit nlorKutlgssautlvut frk. Thomsenime takusinauvatit. ne fylder 70 torsdag den 2G. november. — Lige så rank, men knap så spænd- stig, som da han skød ryper i Godt- håb. Han har nået pensionsalderen, og med udgangen af denne måned fra- træder han som redaktør af Dan- marks Radios grønlandske afdeling. Han har nået sit brogede livs skum- ringstime, og mens tusmørket sænker sig i hans stue, og skyggerne myldrer ind sammen med fragmenter af erin- dringer, fortæller han om et liv i tryksværte. Den fik han på fingrene allerede i 1908, da han som skoledreng på semi- nariet i Godthåb gik til hånde i sko- lens bogtrykkeri. Elias Lynge, Klein- schmidts lærling, var dets leder. Han gik dårligt og så dårligt, men han kunne sdne ting, og han oplærte fire skoledrenge i den vanskelige bogtryk- kunst. Det foregik på en gammel træ- presse fra Kleinschmidts tid, og papi- ret skulle fugtes, inden det gik i tryk- ken. Om morgenen måtte skoledren- gene tø de froststive blade, før de kunne prente lærdom til skolebøger og Guds ord til menighedsbladet. Kristoffer var den bedste lærling, og i 1914, lige før verdenskrigens ud- brud, blev han sendt på uddannelse i Danmark. Det var før specialiserin- gens tidsalder, og Kristoffer Lynge SMIDT UD FRA TRYKKERIET — Jeg fik det lært, men alt sammen vel ikke lige godt. I 1917 rejste jeg tilbage til Grønland på „Hans Egede“. Der var uindskrænket u-bådskrig, og oppe under Island blev vi standset af et krigsskib. Til alt held var det englændere, og de sendte et prise- mandskab om bord. „Hans Egede“ fik ordre til at gå til Kirkwall i England under kommando af prisemandskabet, men det blev nu ikke til så megen kommando, for englænderne kunne likke tage skibets rulninger. De var søsyge hele vejen. Men tilbage <til seminariets bogtryk- keri — vi blev hurtigt frigivet af eng- lænderne — og indtil 1922 arbejdede jeg her. Trykkeriet fik snart en større omsætning end Sydgrønlands Bog- trykkeri, som blev ledet af Lars Møl- ler, og da denne trådte tilbage i 1922, blev jeg leder af trykkeriet, samtidig med, at seminariets bogtrykkeri blev nedlagt. Jeg blev da forresten smidt ud, før- ste gang jeg satte min fod på Syd- grønlands Bogtrykkeri. Personalet vidste ikke, at jeg var blevet dets leder, og så måtte inspektøren træde i funktion. PRESSECENCUR „Atuagagdliutit“ blev også trykt dér? ata, uisavat- dlårnak! Prislisfe og brochure på mofor- depofef. 7s Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor. DAN semi-diesel type DAMU, 20 HK, mardlungnik cylinderilik pingasunik ulungnalingnik ulutifer- iagkanik sarpilik kissangnagitdlo aufdlartifagkat. OKimåissusia: 600 kg inigssifdlune takissusia: 1645 mm Motortype fauna BOSCH blok- pumpimik pilersimavoK regulafo- reKardlunilo. akif agdlagsimavfiaf nalunaerssu- fifdlo moforinik uningafifsivingme Kristoffer Lynge. Kristoffer Lynge, redaktør af „Atuagagdliutit" gennem 30 år, lands- rådsmedlem, sysselmand, medlem af den store grønlandskommission, ord- bogsforfatter, radioreporter og spea- ker, bogtrykker, oversætter af grund- loven og de ti bud, danmarksmester i grønlandsk, ridder og indehaver af kongens belønningsmedalje med kro- — kungikunut niorKutenartartOK Leverandør til det kongelige danske hof STEFF LUXUS & SALAMI EXTRA — bedre spegepølse er aldrig lavet. Rent kød og spæk fra ende til anden. LUXUS 9ma SALAMI EKSTRA spegepølse tåukunånga pitsauneK sananeKarsimångisåinarpoK neKe orssutdlo akuitsut ________________________________. — Det hørte med til opgaven som trykkerileder at være redaktør af „Atuagagdliutit", men det var en redaktørvirksomhed med visse modi- fikationer. Lars Møller måtte sende stoffet til godkendelse hos inspektø- ren, og det gjorde jeg også indtil 1926. Så kom Oldendow og sagde, at han ikke ville se stoffet mere, før det var i trykken. — Der var altså pressecensur? — Det kan man godt sige, men det har der ikke været siden 1926. Man- den i spidsen for bladet skal være uafhængig, og han bør ikke være til- knyttet et bestemt politisk parti, for så underlægger han sig — hvadenten han selv ved det eller ej — partiets politik, og det er forkert. Politiske slagsmål skal han holde sig udenfor. Jeg skal indrømme, at det pinte mig, da bladet havde skiftende danske redaktører. Der er ingen tvivl om, at de gjorde, hvad de kunne udfra en ærlig overbevisning, men på enkelte undtagelser nær fremmede de deres egen politik, og det bragte bladet langt fra grønlandsk tankegang. Derfor var det også en lykke for det dansk-grøn- landske forhold, da bladet igen fik en grønlænder i redaktørstolen. INTET PARTI — Du taler om politik nu. Er du blevet Inuit? — Det har jeg altid været. Inuit- partiet er ikke noget parti, og de ting, det såkaldte parti har på sit program, rummer intet nyt. Det er ønsker, som grønlænderne altid har haft, og de fremmes af den nuværende grøn- landspolitik, hvad enten Inuit-partiet eksisterer eller ej. Men så længe skattespørgsmålet ikke er løst, får man ikke den ligeløn, som partiets talsmænd kræver. Vi står i virkeligheden over for den kendsgerning, at danske eksperter ikke vil rejse til Grønland, hvis de ikke får en præmie derfor — og det kan man ikke fortænke dem i — men samtidig kræver grønlænderne en præmie, fordi Danmark har bekostet en uddannelse på dem. Er det rimeligt — især når man tager i betragtning, at de i virkelig- heden — så længe der ikke er skat deme forkæles? — Nej, men man retter fortidens forsømmelser op. Daugaard Jensen var god nok. Han holdt af grønlæn- derne, men han kunne ikke skaffe penge. Befolkningen måtte leve pa naturalier, fisk om sommeren, fugle om vinteren og lidt brød af og til. Det var trange tider, men for så vidt en god itid, hvor tingene hvilede i sig selv. Jeg mødte aldrig utilfredshed i datildens Grønland. I dag synes så meget at være gået i opløsning. Mødre og fædre går på arbejde og overlader børnene til sig selv. Sidste år, da jeg var i Grønland, så jeg tomme huse med ituslåede vin- duer, og de elektriske pærer på vejene var slået i stykker med sten. Det op- lever man dog ikke i Danmark. Hvor- dan det skal gå, ved jeg ikke, men børnerigdommen i Grønland vil nok fortsætte mange år fremover. Man må ikke bilde sig ind, at et samfunds mentalitet kan ændres på fjorten år. Man kan ikke forvente, grønlænderne skal nå på et kort åremål, hvad dan- skerne har været 1000 år om at nå. Og her er vi måske ved kilden til den uro, man har kunnet spore i de senere år, en rodløs befolkning med hjem i opløsning. IKKE BITTER — Det lyder bittert? — Sådan må det ikke opfattes. Jeg har haft en dejlig tid og et hold af medarbejdere på bogtrykkeriet, som savner sin lige i dag, men det nye Grønland rummer mange problemer, vi var forskånet for. — Radioen? — Vi startede Grønlands Radio un- der krigen. Det begyndte med en radioavis i 1942, på dansk og grøn- landsk, og dette samarbejde udviklede sig jo også til, at „Atuagagdliutit" og „Grønlandsposten“ blev slået sammen. I 1952 blev jeg efter arbejdet i grøn- landskommissionen ansat ved Dan- marks Radio, som oprettede en grøn- landsk afdeling, og resten kender vi jo. I 1957 ville man have mig til at lede den nye radiofoni i Godthåb, men jeg fandt, at Frederik Nielsen var bedre egnet og foreslog ham. Og det er der vist ingen, der har fortrudt. — Hvad nu efter den 1. december? — Jeg har mine bøger og mine børn. Erik Erngård. Mac Baren De 3 mest solgte Mac Baren tobakker ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi- satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag- tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau- vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti- simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa- Kåsautit. ikuatdlagtårnigssamut sitdlimasertiniartut kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama- tuminga okaloKatiginiaruk. KGL. BRAND KØBENHAVN Forsikring I Grønland siden 1882 Kalåfdlif-nunane 1882-lmII sltdlimasissartOK 22

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.