Atuagagdliutit - 19.11.1964, Blaðsíða 21

Hvorfor ekstra præmie ovenpå
skattefritagelsen?
i Grønland — får samme løn som en
dansker i Danmark med tilsvarende
uddannelse? Det skal være en meget
rig stat, som vil være med til at give
en ekstra præmie ovenpå skattefri-
tagelsen. Og foreløbig er der ingen
stat i verden, der vil gøre det. Hvor-
for så forlange, at Danmark skal?
NÅR FAR OG MOR ARBEJDER
Vil det sige, at du mener, grønlæn-
Redakfør Kristoffer Lynge, der fylder 70 den 26. november, om datidens
Grønland, hvor man ikke kendte til utilfredshed, om Inuit-parfief, ligeløn
og nutidens rodløse befolkning i Grønland.
skulle lære alt muligt, sætning, tryk-
ning, bogbinderi, forgyldning og kli-
chéfremstilling.
sullamik lliniarslmassup oKausé
suliallo pltsaunerpaussarput
FOLKEURET, ukiune 25-ne
atortartok uvavtfne lmåinaK
akeaarpoK kr. 62,50 — kr. 75,00
— luxua (pltsaunerpåt) ........kr. 87,50
— akungnagtut talmflgdlåt .. kr. 50,00
arnat nalunaerautåralt, talma
pitsautiglssut ................ kr. 75,00
— pltsaunerpfitdlo ........... kr. 85,00
nalunaernutarKat guldlvlt 14-
karatigdllt:
arnat ........................ kr. 150,00
angutlt ...................... kr. 187,50
isardssat, pitsagssuit, xasuer-
såruttt atuvfasltdlOnit .......kr. 35,00
plumassatlt x-illnåsavatit — atit sumifl-
ssusltdlo agdlarlardlugit nagsiutdluglt:
Urmagermester
AXEL HANSEN
Vigerslev Alle 7, København, Valby
importør Axel Hansen-lmlt plsissaruvit
pisiat ajorigugko utertisinauvat.
Slalmiunut pissaruvit nlorKutlgssautlvut
frk. Thomsenime takusinauvatit.
ne fylder 70 torsdag den 2G. november.
— Lige så rank, men knap så spænd-
stig, som da han skød ryper i Godt-
håb.
Han har nået pensionsalderen, og
med udgangen af denne måned fra-
træder han som redaktør af Dan-
marks Radios grønlandske afdeling.
Han har nået sit brogede livs skum-
ringstime, og mens tusmørket sænker
sig i hans stue, og skyggerne myldrer
ind sammen med fragmenter af erin-
dringer, fortæller han om et liv i
tryksværte.
Den fik han på fingrene allerede i
1908, da han som skoledreng på semi-
nariet i Godthåb gik til hånde i sko-
lens bogtrykkeri. Elias Lynge, Klein-
schmidts lærling, var dets leder. Han
gik dårligt og så dårligt, men han
kunne sdne ting, og han oplærte fire
skoledrenge i den vanskelige bogtryk-
kunst. Det foregik på en gammel træ-
presse fra Kleinschmidts tid, og papi-
ret skulle fugtes, inden det gik i tryk-
ken. Om morgenen måtte skoledren-
gene tø de froststive blade, før de
kunne prente lærdom til skolebøger
og Guds ord til menighedsbladet.
Kristoffer var den bedste lærling,
og i 1914, lige før verdenskrigens ud-
brud, blev han sendt på uddannelse
i Danmark. Det var før specialiserin-
gens tidsalder, og Kristoffer Lynge
SMIDT UD FRA TRYKKERIET
— Jeg fik det lært, men alt sammen
vel ikke lige godt. I 1917 rejste jeg
tilbage til Grønland på „Hans Egede“.
Der var uindskrænket u-bådskrig, og
oppe under Island blev vi standset
af et krigsskib. Til alt held var det
englændere, og de sendte et prise-
mandskab om bord. „Hans Egede“ fik
ordre til at gå til Kirkwall i England
under kommando af prisemandskabet,
men det blev nu ikke til så megen
kommando, for englænderne kunne
likke tage skibets rulninger. De var
søsyge hele vejen.
Men tilbage <til seminariets bogtryk-
keri — vi blev hurtigt frigivet af eng-
lænderne — og indtil 1922 arbejdede
jeg her. Trykkeriet fik snart en større
omsætning end Sydgrønlands Bog-
trykkeri, som blev ledet af Lars Møl-
ler, og da denne trådte tilbage i 1922,
blev jeg leder af trykkeriet, samtidig
med, at seminariets bogtrykkeri blev
nedlagt.
Jeg blev da forresten smidt ud, før-
ste gang jeg satte min fod på Syd-
grønlands Bogtrykkeri. Personalet
vidste ikke, at jeg var blevet dets
leder, og så måtte inspektøren træde
i funktion.
PRESSECENCUR
„Atuagagdliutit“ blev også trykt
dér?
ata,
uisavat-
dlårnak!
Prislisfe og brochure på mofor-
depofef.
7s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor.
DAN semi-diesel
type DAMU, 20 HK,
mardlungnik cylinderilik
pingasunik ulungnalingnik ulutifer-
iagkanik sarpilik kissangnagitdlo
aufdlartifagkat.
OKimåissusia: 600 kg
inigssifdlune takissusia: 1645 mm
Motortype fauna BOSCH blok-
pumpimik pilersimavoK regulafo-
reKardlunilo.
akif agdlagsimavfiaf nalunaerssu-
fifdlo moforinik uningafifsivingme
Kristoffer Lynge.
Kristoffer Lynge, redaktør af
„Atuagagdliutit" gennem 30 år, lands-
rådsmedlem, sysselmand, medlem af
den store grønlandskommission, ord-
bogsforfatter, radioreporter og spea-
ker, bogtrykker, oversætter af grund-
loven og de ti bud, danmarksmester
i grønlandsk, ridder og indehaver af
kongens belønningsmedalje med kro-
—
kungikunut niorKutenartartOK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS &
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet.
Rent kød og spæk fra ende til
anden.
LUXUS 9ma SALAMI EKSTRA
spegepølse tåukunånga pitsauneK
sananeKarsimångisåinarpoK
neKe orssutdlo akuitsut
________________________________.
— Det hørte med til opgaven som
trykkerileder at være redaktør af
„Atuagagdliutit", men det var en
redaktørvirksomhed med visse modi-
fikationer. Lars Møller måtte sende
stoffet til godkendelse hos inspektø-
ren, og det gjorde jeg også indtil 1926.
Så kom Oldendow og sagde, at han
ikke ville se stoffet mere, før det var
i trykken.
— Der var altså pressecensur?
— Det kan man godt sige, men det
har der ikke været siden 1926. Man-
den i spidsen for bladet skal være
uafhængig, og han bør ikke være til-
knyttet et bestemt politisk parti, for
så underlægger han sig — hvadenten
han selv ved det eller ej — partiets
politik, og det er forkert. Politiske
slagsmål skal han holde sig udenfor.
Jeg skal indrømme, at det pinte mig,
da bladet havde skiftende danske
redaktører. Der er ingen tvivl om, at
de gjorde, hvad de kunne udfra en
ærlig overbevisning, men på enkelte
undtagelser nær fremmede de deres
egen politik, og det bragte bladet langt
fra grønlandsk tankegang. Derfor var
det også en lykke for det dansk-grøn-
landske forhold, da bladet igen fik en
grønlænder i redaktørstolen.
INTET PARTI
— Du taler om politik nu. Er du
blevet Inuit?
— Det har jeg altid været. Inuit-
partiet er ikke noget parti, og de ting,
det såkaldte parti har på sit program,
rummer intet nyt. Det er ønsker, som
grønlænderne altid har haft, og de
fremmes af den nuværende grøn-
landspolitik, hvad enten Inuit-partiet
eksisterer eller ej. Men så længe
skattespørgsmålet ikke er løst, får
man ikke den ligeløn, som partiets
talsmænd kræver.
Vi står i virkeligheden over for den
kendsgerning, at danske eksperter
ikke vil rejse til Grønland, hvis de
ikke får en præmie derfor — og det
kan man ikke fortænke dem i — men
samtidig kræver grønlænderne en
præmie, fordi Danmark har bekostet
en uddannelse på dem.
Er det rimeligt — især når man
tager i betragtning, at de i virkelig-
heden — så længe der ikke er skat
deme forkæles?
— Nej, men man retter fortidens
forsømmelser op. Daugaard Jensen
var god nok. Han holdt af grønlæn-
derne, men han kunne ikke skaffe
penge. Befolkningen måtte leve pa
naturalier, fisk om sommeren, fugle
om vinteren og lidt brød af og til. Det
var trange tider, men for så vidt en
god itid, hvor tingene hvilede i sig
selv. Jeg mødte aldrig utilfredshed
i datildens Grønland. I dag synes så
meget at være gået i opløsning. Mødre
og fædre går på arbejde og overlader
børnene til sig selv.
Sidste år, da jeg var i Grønland,
så jeg tomme huse med ituslåede vin-
duer, og de elektriske pærer på vejene
var slået i stykker med sten. Det op-
lever man dog ikke i Danmark. Hvor-
dan det skal gå, ved jeg ikke, men
børnerigdommen i Grønland vil nok
fortsætte mange år fremover. Man
må ikke bilde sig ind, at et samfunds
mentalitet kan ændres på fjorten år.
Man kan ikke forvente, grønlænderne
skal nå på et kort åremål, hvad dan-
skerne har været 1000 år om at nå.
Og her er vi måske ved kilden til
den uro, man har kunnet spore i de
senere år, en rodløs befolkning med
hjem i opløsning.
IKKE BITTER
— Det lyder bittert?
— Sådan må det ikke opfattes. Jeg
har haft en dejlig tid og et hold af
medarbejdere på bogtrykkeriet, som
savner sin lige i dag, men det nye
Grønland rummer mange problemer,
vi var forskånet for.
— Radioen?
— Vi startede Grønlands Radio un-
der krigen. Det begyndte med en
radioavis i 1942, på dansk og grøn-
landsk, og dette samarbejde udviklede
sig jo også til, at „Atuagagdliutit" og
„Grønlandsposten“ blev slået sammen.
I 1952 blev jeg efter arbejdet i grøn-
landskommissionen ansat ved Dan-
marks Radio, som oprettede en grøn-
landsk afdeling, og resten kender vi
jo.
I 1957 ville man have mig til at lede
den nye radiofoni i Godthåb, men jeg
fandt, at Frederik Nielsen var bedre
egnet og foreslog ham. Og det er der
vist ingen, der har fortrudt.
— Hvad nu efter den 1. december?
— Jeg har mine bøger og mine børn.
Erik Erngård.
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtårnigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga okaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kalåfdlif-nunane 1882-lmII sltdlimasissartOK
22