Atuagagdliutit - 23.12.1965, Blaðsíða 17

G&-
— Hallo, er der nogen artige børn her?
— Hallo, måne mérnanik nålagtonarpa?
synderligt godt af at høre med! Men
jeg fortæller kun én historie. Vil I
høre den om Ivede-Avede eller den om
Klumpe-Dumpe, som faldt ned ad
trapperne og kom dog i højsædet og
fik prinsessen?“
„Ivede-Avede!" skreg nogle,
Klumpe-Dumpe!" skreg andre; der var
en råben og skrigen, kun grantræet
tav ganske stille og tænkte: „Skal jeg
slet ikke med, slet ikke gøre noget!"
Det havde jo været med, havde gjort
hvad det skulle gøre.
Og manden fortalte om „Klumpe-
Dumpe der faldt ned ad trapperne og
kom dog i højsædet og fik prinsessen."
Og børnene klappede i hænderne og
råbte: „fortæl! fortæl!" de ville også
have „Ivede-Avede, men de fik kun
den om „Klumpe-Dumpe". Grantræet
stod ganske stille og tankefuld, aldrig
havde fuglene ude i skoven fortalt
sligt. „Klumpe-Dumpe faldt ned ad
trapperne og fik dog prinsessen! Ja,
ja, således går det til i verden!" tænkte
grantræet, og troede at det var virke-
ligt, fordi det var sådan en net mand,
som fortalte. „Ja, ja, hvem kan vide!
måske falder jeg også ned ad trap-
perne og får en prinsesse." Og det
glædede sig til næste dag at blive
klædt på med lys og legetøj, guld og
frugter.
„ I morgen vil jeg ikke ryste!"
tænkte det. „Jeg vil ret fornøje mig
i al min herlighed. I morgen skal jeg
igen høre historien om „Klumpe-
Dumpe" og måske den med om „Ivede-
Avede". Og træet stod stille og tanke-
fuldt den hele nat.
Om morgenen kom en karl og en
pige ind.
„Nu begynder stadsen igen!" tænkte
træet, men de slæbte det ud af stuen,
op ad trapperne, ind på loftet, og dér
i en mørk krog, hvor ingen dag skin-
nede, stillede de det hen. „Hvad skal
det betyde!" tænkte træet. „Hvad
mon jeg her skal bestille? Hvad mon
jeg her skal få at høre?" Og det hæl-
dede sig op til muren og stod og tænk-
te og tænkte. — Og god tid havde det,
thi der gik dage og nætter; ingen kom
herop, og da der endelig kom nogen,
så var det for at stille nogle store kas-
ser hen i krogen; træet stod ganske
skjult, man skulle tro, at det var rent
glemt.
„Nu er det vinter derude!" tænkte
træet. „Jorden er hård og dækket med
sne, menneskene kunne ikke plante
mig; derfor skal jeg nok her stå i læ
til foråret! hvor det er velbetænkt!
hvor dog menneskene er gode! — Var
her kun ikke så mørkt og så skrække-
ligt ensomt! — Ikke engang en lille
hare! — Det var dog så artigt der ude
i skoven, når sneen lå, og haren sprang
forbi; ja, selv da den sprang hen over
mig, men det holdt jeg ikke af den
gang. Her oppe er dog skrækkeligt en-
somt!"
„Pi, pi!" sagde en lille mus i det
samme og smuttede frem; og så kom
der nok en lille. De snusede til gran-
træet og smuttede mellem grenene på
det.
„Det er en grulig kulde!" sagde de
små mus. „Ellers er her velsignet at
være! Ikke sandt, du gamle grantræ?"
„Jeg er slet ikke gammel!" sagde
grantræet; der er mange, der er meget
ældre end jeg!"
„Hvor kommer du fra?" spurgte mu-
sene, „og hvad ved du?“ De var nu så
gruligt nysgerrige. „Fortæl os dog om
det dejligste sted på Jorden! Har du
været der? Har du været i spisekam-
meret, hvor der ligger oste på hylder-
ne og hænger skinker under loftet,
hvor man danser på tællelys, og går
mager ind og kommer fed ud!"
„Det kender jeg ikke;" sagde træet,
„men skoven kender jeg, hvor Solen
skinner, og hvor fuglene synger!" og
så fortalte det alt fra sin ungdom, og
de små mus havde aldrig før hørt så-
dant noget, og de hørte sådan efter og
sagde: „nej, hvor du har set meget!
hvor du har været lykkelig!"
„Jeg!" sagde grantræet og tænkte
over, hvad det selv fortalte; „ja, det
var i grunden ganske morsomme
tider!" — men så fortalte det om jule-
aften, da det var pyntet med kager
og lys.
„O!" sagde de små mus, „hvor du
har været lykkelig, du gamle gran-
træ!"
„Jeg er slet ikke gammel!" sagde
træet, „det er jo i denne vinter, jeg
er kommet fra skoven; jeg er i min
allerbedste alder, jeg er bare sat i
væksten!"
„Hvor du fortæller dejligt!" sagde
de små mus, og næste nat kom de med
fire andre små mus, der skulle høre
træet fortælle, og jo mere det fortalte,
desto tydeligere huskede det selv alt
og syntes: „det var dog ganske mor-
somme tider! men de kan komme, de
kan komme! Klumpe-Dumpe faldt ned
ad trapperne og fik dog prinsessen,
måske kan jeg også få en prinsesse,"
og så tænkte grantræet på sådant et
lille, nydeligt birketræ, der voksede
ude i skoven, det var for grantræet
en virkelig dejlig prinsesse.
„Hvem er Klumpe-Dumpe?" spurgte
de små mus. Og så fortalte grantræet
hele eventyret, det kunne huske hvert
evige ord; og de små mus var fær-
dige til at springe op i toppen på
træet af bare fornøjelse. Næste nat
kom der mange flere mus, og om søn-
dagen end også to rotter; men de sag-
de, at historien var ikke morsom, og
det bedrøvede de små mus, thi nu
syntes de også mindre om den.
CHRYSLER
□UTBOARD CORP.
[UJest'BemE]
Sæt West Bend på Deres båd, og De har den bedste motor,
der kan tænkes. West Bend kvalitet og teknik er af højeste
karat og dens saltvandsbeskyttelse er fuldkommen. West Bend
motorer lev. med 2 års garanti i alle størrelser - til enhver båd
West Bend umiatsiåmut atoruk, taimalo pifsaunerpåmik motore-
Kåsautit. West Bend pitsaviuvoK sananeKarnermigut issoriniagag-
ssåungitsoK, imavdlo tarajuanut igdlersugauvdluardlune. West
Bendip motoriutai ukiunut mardlungnut Kularnavérxusigauput.
SKANDINAVISK MOTOR CO. A/S
„Kan De kun den ene historie!"
spurgte rotterne.
„Kun den ene!" svarede træet, „den
hørte jeg min lykkeligste aften, men
dengang tænkte jeg ikke på, hvor lyk-
kelig jeg var!"
„Det var en overmåde dårlig histo-
rie! kan De ingen med flæsk og tælle-
lys? Ingen spisekammerhistorier-"
„Nej!" sagde træet.
„Ja, så skal De have tak!" svarede
rotterne og gik ind til deres.
De små mus blev tilsidst også borte,
og da sukkede træet: „Det var dog
ganske rart, da de sad omkring mig
de vævre småmus og hørte, hvad jeg
fortalte! Nu er også det forbi! — men
jeg skal huske at fornøje mig, når jeg
nu tages frem igen!"
Men når skete det? — Jo! det var
en morgenstund, da der kom folk og
rumsterede på loftet; kasserne blev
flyttet, træet blev trukket frem; de
kastede det rigtig nok lidt hårdt mod
gulvet, men straks slæbte en karl det
henimod trapperne, hvor dagen skin-
nede.
„Nu begynder livet igen!" tænkte
træet, det følte den friske luft, den
første solstråle — og nu var det ude
i gården. Alt gik så gesvindt, træet
glemte rent at se på sig selv, der var
så meget at se rundt om. Gården
stødte op til en have, og alt blom-
strede derinde; roserne hang så friske
og duftende ud over det lille rækværk,
lindetræerne blomstrede, og svalerne
fløj om og sagde: „kvirre-virre-vit,
min mand er kommen!" men det var
ikke grantræet, de mente.
„Nu skal jeg leve!" jublede det og
bredte sine grene vidt ud; ak, de var
alle visne og gule; det var i krogen
mellem ukrudt og nælder, at det lå.
Guldpapirsstjernen sad endnu oppe i
toppen og glimrede i det klareste sol-
skin.
I gården selv legede et par af de
lystige børn, der ved juletid havde
danset om træet og været så glade ved
det. En af de mindste foer hen og rev
guldstjernen af.
„Se, hvad der sidder endnu på det
ækle, gamle juletræ!" sagde han og
trampede på grenene, så de knagede
under hans støvler.
Og træet så på al den blomsterpragt
og friskhed i haven, det så på sig selv,
og det ønskede, at det var blevet i sin
mørke krog på loftet; det tænkte på
sin friske ungdom i skoven, på den
lystige juleaften og på de små mus,
der så glade havde hørt på historien
om Klumpe-Dumpe.
„Forbi! forbi!" sagde det stakkels
træ. „Havde jeg dog glædet mig, da
jeg kunne! forbi! forbi!"
Og tjenestekarlen kom og huggede
træet i små stykker, et helt bundt lå
der; dejligt blussede det op under den
store brygger ked el; og det sukkede så
dybt, hvert suk var som et hile skud;
derfor løb børnene, som legede, ind og
satte sig foran ilden, så ind i den og
råbte „pif! paf" men ved hvert knald,
der var et dybt suk, tænkte træet på
en sommerdag i skoven, en vinternat
derude, når stjernerne skinnede; det
tænkte på juleaften og Klumpe-
Dumpe, det eneste eventyr, det havde
hørt og vidste at fortælle — og så
var træet brændt ud.
Drengene legede i gården, og den
mindste havde på brystet guldstjernen,
som træet havde båret sin lykkeligste
aften; nu var den forbi, og træet var
forbi og historien med: forbi, forbi,
og det bliver alle historier!
amerdlasårssuå-
ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/S
St. Kongensgade 40
København K.
FAXE
Umærkelig
smagsforskel
enorm prisforskel
mamarnera
avdlauIåginartoK
akikinérarssuaK
BRYGGERI FAXE BRYGGERI
FAXE BRYGGERI FAXE BRYGGERI FAXE BRYG
... endelig kom det lette øl, som
smager helt rigtigt!
og den koster Ikke mere end en
mineralvand.
Se den. køb den, smag den og De vil
blive glædelig overrasket over. at det
nu er lykkedes at lave en let øl, der
smager sd godt.
Skænk Dem en KOLD Lys Faxe Bryg.
Flasken med det kønne, grønne svøb
tiver op på bordet.
... kisamiuna imiaK kimikitsoK
mamardluinartoK tåkuton!
tåssalo „sodavand“imit akisunerunane.
Kimerdlflruk, pisiariuk, Onåtåruk —
tupåtdlautigisavat imiamik kimikitsu-
mik talmak mamartigissumik sana-
ssoKarsimangmat.
Faxe Bryg kimikitsoK nigdlatårtitdlu-
go imeruk.
puiaussaK Korsungmik kussanartumik
KagdligaK nerrivingme takujumlnar-
taKaoK.
FAXE B.TYGGERI FAXE BRYGGERI FAXE BRYG

r prøv ^
de lækre
mints
igdlingnaKaut
ondtakit
uko
sukuarxat pebermyntigdlit
kussanartunik pugdlit
Pebermyntemints
jfefr i fikse poser
ØSTRUP-JEPPESEN */s
KØBENHAVN
17