Atuagagdliutit - 23.12.1965, Blaðsíða 24

Et at de tidligste billeder i Danmark af Santa Claus, som har spillet en stor rolle for opfattelsen af
julemanden. — Amerikansk tegning af Thomas Nast i Illustreret Tidende, årg. 1885 nr. 12
Santa Ciausip jutdlip inuata ilisimanekalerneranut pingarutCKaKissup Danmarkime åssingisa sujug-
dlerpåt ilåt. — amerikamiup Thomas Nastip titartagS Illustreret Tidenderne, 1885-imc nr. 12-ime ilå-
nguneKarsimassoK.
I Norden var julemanden en nyhed
— med en europæisk forhistorie —
som blev lanceret for knapt 100 år
siden, vistnok først i Danmark og Sve-
rige, senere i Norge.
Julenissen er derimod en tillemp-
ning af en allerede eksisterende nor-
disk tradition: den folkelige tro på, at
hver gård havde sin lille, overnaturlige
beboer, gårdboen, tomten eller nissen,
som han almindeligt kaldes i Danmark
og Norge (nisse er vistnok egentlig en
kæleform af navnet Niels). Denne
gårdbo havde intet specielt med julen
at bestille. Vel skulle han have sin
grød juleaften, men det skulle han
Nissen var ifolgc folketroen ugift,
men på et lille anonymt gådehæfte
fra 1858 optræder han for første gang
i Danmark sammen med „en nissko-
ne“. Begge kommer de med gaver,
han med en kæphest, hun med et
æble. — Dansk Folkemindesamling.
inuit Kangale isumåt mallgdlugo nise
nuliaKångilak, atuagårkamlle kia ag-
dlagarinerå nalunaersimångitsume
1858-ime nauftume Danmarkime su-
jugdlermérdlune „nlsip nulia“ åipara-
lugo tit artarne Kars imavoK. tamarmik
tunissutigssanik tigumiarput, angut
hestiussamik arnardlo Ibpilimik. —
Dansk Folkemindesamlingimit.
„Julafton“. Tegning af Jenny Ny-
strom i Ny Illustrerad Tidning, årg.
1884 nr. 51. Det er den første tegning
i Sverige af julenisser, der kommer
med gaver. Hidtil havde såvel Jenny
Nystriim som andre kunstnere før
hende kun tegnet julenisser, der —
ligesom folketroens nisser — bl. a.
får grød juleaften. — Efter Sigfrid
Svenson: Bygd och yttervSrld. Stu-
dier over forhållandet mellan ny-
heter och tradition, Stockholm 1942.
„Julafton" (jutdliarait). Jenny Ny-
striimip Ny Illustrerad Tidningime,
1884-ime nr. 51-ime titartagå. tåuna
jutdlip nisisa tunfssutinik aggiussissut
Sverigeme titartarneicarsimassut su-
jugdlersaråt. tamåna tikitdlugo Jen-
ny Nystrom erkumitsuliortutdlo av-
dlat jutdlip nislnik titartaigangamik
— nfsit inuit Kangale ugperissait ma-
ligdlugit titartartagkatut — jfltdliar-
uame KaKorteruassunik nerissunik ti-
tartaissaraluarput. Sigfrid Svenssonip
atuagkiånit: Bygd och YttervSrld.
Studier over forhållandet mellan ny-
deter och tradition, Stockholmime
1942-me sarKiimersume.
have hver helligaften året rundt. Sår-
bar og hidsig var han iøvrigt, når no-
get stak ham, men var man god ved
grenaa
MOTOREN
— angatdlatinut tamanut atorslnaoK
— til alle formål
pineKarslnauvoK 25-nlt 330 h est Hin gnut 1—2 fima S
cylindereKardlune. elektrisk omstyringllllc — 2 takts
Semi-Diesel, lngnåtdlagfssamlk autdlartartoK ulug-
tartunlgdlo sarpilik. — aklkitsut nåvferardlugitdlo akilersomeKaralnaussut.
slkunlk ajomartorsluteKar-
slnauneK pissuUgalugo mo-
tor! t éssiglngitsut tamar-
mik plslaritlneKarsfnéuput
slsangmlk méngertomlult-
sumik sarpé ulungnaler-
dluglt. \
Af hensyn til ^vanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuak laumangnalt-
sok fUlatdngltsoK
IkussQkumlna rtoK
sivlsOmik plussartok
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
DANG LEVETID
Leveres fra 15 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-tak ta Seml-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENAA MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
ham, gjorde han alt for én. Gik det
godt på en gård, trivedes alt vel, var
det hans skyld. Vantrivedes alt, var
det, fordi man ikke havde været god
ved sin gårdbo.
Nissen var ungkarl, og almindelig-
vis forestillede man sig ham på stør-
relse med en 12-års dreng. Hans klæ-
dedragt var bøndernes egen. Han var
nok et fantasifoster, men alligevel ud-
tænkt realistisk. Man troede ikke på
hans tilstedeværelse for morskabs
skyld. Han var en lille afgud, en hed-
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweltzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaencdtanlk pilertortumlk
iluarsaissarpugut
ericalmajuk atit sumlflneritdlo
agdl&sagagkli _________
selv
del er
lettere
end De
tror...
Vi har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg —, også brugte, ‘/i firs ga-
ranti på alle Instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit aJornénginSsavat
nipilerssdtit tamalårpagssuit nuånarine-
Kartut pigåvut — Sma atomlkut. nlpller-
ssdtit tamarmik ukiup Kencanut KUlarna-
vérxusigåuput — tåssa ukiup Kenca Kångl-
ngitsoK aseroraluarpata akeKångitsumik
llu arsartineKarsinåuput. agdlagtitsivigæau-
terput angnertfiK, akenångitsOK åsslllarta-
KaKissordlo dnga piniarnlaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 —- Århus C
ning, som man vedblev at tro på, selv-
om man gik i kirke om søndagen og
bad sit Fadervor.
I begyndelsen af 1800-tallet svække-
des dog troen på nissen. Bønderne
blev klogere. De lærte, at en gårds
trivsel ikke var afhængig af nissen,
men af en rationel driftsform, og så
havde man ikke brug for nissen mere.
Men på den tid begyndte andre at in-
teressere sig for ham. Først folkemin-
desamlerne, siden kunstnerne, som
blev så begejstrede for dette væsen,
som de læste om i de sagn om ham,
som folkemindesamlerne udgav, at de
gav sig til at tegne ham. Og det var
netop på den tid, hvor juletræet og
julegaverne nu langsomt blev indført
i Norden, og efter 1850 begyndte teg-
nerne og malerne at sætte ham i for-
bindelse med disse nye juleskikke.
I julen fik nissen sin renæssance
takket være kunstnerne, og han blev
da igen en folkeyndet figur, ikke som
folketrosvæsen, men som den hile,
hyggelige fyr, der kom med gaverne
til børnene, noget han iøvrigt aldrig
tidligere selv havde kunnet finde på
at gøre.
I slutningen af 1800-tallet kollide-
rede imidlertid den lille, gamle, men
som gavebringende julefigur nye nisse
med den nyimporterede julemand. De
to kom da til at konkurrere om, hvem
der egentlig kommer med gaverne ju-
leaften.
Og resultatet af dette møde blev ikke
en ligebyrdig kamp mellem den store
julemand og den lille julenisse, idet
disse to — som vi har set — i virke-
ligheden vidt forskellige julefigurer i
den grad er blevet blandet sammen, at
ingen nu mere rigtigt kan kende for-
skel på de to gavebringere.
Een ting står dog fast: den store ju-
lemand er aldrig blevet gift — det er
derimod den lille julenisse.
I det danske satiriske blad „Folkets
Nisse“ lod redaktionen nissen holde
julefest. Den 27. december 1851 hedder
det: Da det er forste gang, at Folkets
Nisse holder jul, så har han hellig-
holdt den på en meget kristelig måde
med risegrød, klipfisk og æbleski-
ver,“ og „ovenpå alt dette et stort
juletræ med mange presenter, be-
stemt til uddeling blandt nissens gode
venner." Der er næppe nogen tvivl
om, at disse „julefester" har påvirket
den almindelige opfattelse af nissen
som en gavebringende julenisse, først
i byerne, siden på landet. — Efter
Mogens Lebech: Julenissen fylder 100
år, København 1962.
danskit atuagagssiane mitagdlerpalug-
tunik imalingme „Folkets Nisse“me
arKigssuissut nise jOtdlime nagdliu-
torslortlpåt. deccmberip 27-åne 1851-
ime sarKiimersume agdlagsimavoK:
„Folkets Nisse sujugdlermerdlune jut-
dlisiorame jfitdle kristumiorpalårto-
rujugssuarmik nagdliussiva Kaicorter-
Kassortordlune, sarugdlingnik tara-
jorKårdlugit panertitartordlune æble-
skivetordlunilo," amalo: ,’,taimatut ne-
rerssuarérame orpiliarpon tunlssuter-
pagssuamik iklngutiglvdluagkaminut
avguagagssaminik kaujatdlagsimassu-
mik orpilerdlune". KularutigissariaKa-
runångilaK „jfitdlime nagdllutorsior-
tarnerit" tåuko plssutausimassut nise
tåssaussoK jutdlip nlsia tunissutigssa-
nik åtsissartOK, sujugdlermik igdlo-
Karfingne kingornalo nunåinarme tai-
matut isumaKartoKalersimavoK. —
Mogens Lebechip atuagkiå: Julenissen
fylder 100 år, Københavnime 19G2-ime
sar i. um c r sok najorKutaralugo titarta-
gaK.
Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
j og madlavning! — Sig navnet: OMA margarinel ^
OMA margarine kulfiussartalik akungnaitsordlo
y nerrivingme atugagssaiut nerissagssiornermutdlo
^ åssigtngmik piukunarpox! oxaufigluk atex:
. O M A margarinel
25