Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 23.12.1965, Blaðsíða 31

Atuagagdliutit - 23.12.1965, Blaðsíða 31
T asiussaK ... Sydgrønlands perle Det smukkest beliggende og frodig- ste fåreholdersted i Sydgrønland er uden tvivl TasiussaK. Det ligger ved en idyllisk fjord med isskodser, ca. halvanden times gang fra nordboernes gamle bygd Brattalid eller K’agssiar- ssuk, som stedet hedder i dag. Turen over land fra K’agssiarssuk til Tasiu- ssaK er en oplevelse. Landskabet er anderledes fra de fleste steder i Grøn- land. Frodige dale og søer veksler med afrunde helt bevoksede fjelde, og ved enden af den skønne landtange ligger TasiussaK som en perle, fjern fra al- farvej. Oppe fra fjeldet er der den dejligste en virkelig stimulans cg INI ESCAFÉ ' "sglFOTOKOPI I ^ »SV A/o ♦* V* ATELIER ELEKTRAA/s Kompagnistræde 22 Ml 4222 KØBENHAVN Hans Frederiksens gård ligger på det smukkeste og frodigste fåreholdersted i Sydgrønland ved en fjord, hvor isfjelde sejler langsomt med strømmen udsigt ned mod TasiussaK. For enden af dalen ved den isfyldte fjord ser man en mark, der imponerer ved sin størrelse, og hvis lysegrønne farve står godt til skråningernes mørkegrønne og rødlige farve. Dernede midt på marken ses gården med hvide bygninger. Hav- de man forestillet sig, at navnet „Grønland1* ikke var andet end fup, fik man nu sin opfattelse revideret. Sådan ser altså det land ud, som Erik den Røde så og gav navnet Grønland. I TasiussaK bor fåreholderen Hans Frederiksen, den ældste søn af fore- gangsmanden inden for fåreavlen, Otto Frederiksen. Frederiksen og hans kone Marianne stod og tog venligt imod os. Det var så sjældent, man fik gæster på disse kanter, og det var første gang, man fik besøg af en journalist. Stedet virker ligefrem fremmedar- tet i forhold til, hvad man er vant til at se andre steder i Grønland. Nogle sorte køer græsser fredeligt på den grønne mark og ved stalden løber høns og kyllinger mellem hverandre. Der er altså rigtige bondemænd til også i Grønland. Gården i TasiussaK adskil- ler sig ikke ret meget fra en velholdt bedrift i Danmark. Den væsentlige for- skel ligger i, at der ikke findes høje træer i TasiussaK. Her har nord- boerne i sin tid boet. Allevegne ser man murrester fra nordboernes gårde, der nu er totalt fredet. For 25 år siden bosatte ægteparret Frederiksen sig i TasiussaK som nybyg- gere med 250 får. Så godt som alene ARMBÅNDSURE Dameure kr. 69,- — 85,- — 105,- 128,-- 145,--- 175,-. Herreure kr. 45,-- 69,--- 80,- 97,-- 125,--- 170,-. Reparationer omgående og med garanti. S. Nørgaard Andersen Storegade 14 — Ølgod A/S Dansk Ilt- og Brint- fabrik København ilt- Sma brintiliorfigssuaK danskit penatigit plat København Alle vore kunder ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår Tak for samhandelen i 1965 Magasinet POSTBOX 2 . GODTHÅB . GRØNLAND — I dag har vi 10 heste, fortsætter Frederiksen. Vi har en ko, en tyr og to kalve. Nu i foråret fik vi tre yak- okser med skib fra Danmark. Foruden disse har vi 26 kyllinger og ca. 60 høns. Hønsene lægger æg året rundt. Fra juni i år har vi fået op til 30 æg om dagen. har ægteparret i de forløbne år ud- bygget deres jordbrug med særdeles imponerende resultater. Den stenede og næringsfattige jord og de barske klimatiske forhold i betragtning, er det i det hele taget noget af en gåde, at de grønlandske bønder har kunnet skabe en eksistens baseret på jord- brug, og når dertil kommer, at jord- bruget drives så godt som uden ma- skinhjælp, kun med nogle heste som trækdyr, forstår man, at der skal hårdt slid til for at komme så vidt. — Sidste år havde vi over 1000 mo- derfår, fortæller Hans Frederiksen, og nu i foråret fik vi mere end 900 lam. Den ældste af drengene, der nu er 26 år, begyndte for sig selv sidste år med 500 får. Han bor nu i nærheden af TasiussaK. FÅREHOLDERKONE Som andre fåreholderkoner har Ma- rianne meget at tage sig til, og hun prøver på at udnytte gårdens egne produkter på den bedste måde. Hun passer hønsene og malker deres ko hver morgen. De får jo mælk hver dag og kan ikke drømme om at undvære frisk mælk en eneste dag. Marianne er også beskæftiget med at kærne smør, og hun fører bog over husdyre- nes daglige ydelser. Af bogen fremgår det, at koen fra — Min fader begyndte som fanger i det små, og kunne således hjælpe til med at bjærge føden til sig og sin stedmoder. Et år arbejdede han ved Josvas kobbermine, men kom så i tømrerlære. Da statens fåreavlsforsøg med Walsøe som leder kom i gang, be- gyndte fader som karl hos Walsøe. Fader havde været meget interesseret i fåreavl. Han havde haft enkelte får, før Walsøe kom. Walsøe erfarede fa- ders store interesse for det nye er- hverv og opfordrede ham til at be- gynde for sig selv i ødemarken. I 1924 bosatte fader sig i K’agssiarssuk, som dengang var ubeboet. Før den tid hav- de fader bjærget hø på stedet og havde fået lyst til at prøve lykken som selv- stændig fåreholder. Der var masser af krat i K’agssiarssuk på den tid, og fader havde fået fangstfolk til at hjæl- pe sig med rydde nordboernes gamle bygd for krat mod ringe betaling. Da fader byggede hus i K’agssiarssuk, havde Walsøe hjulpet ham. Walsøe var jo oprindelig murer. Fader begyndte i K’agssiarssuk med 145 moderfår. Hans fire sønner og to døtre startede senere for sig selv med efterkommere af disse får, som i dag tæller over 3000 i alt. Ingen af os bøm var nødsaget til at søge lån, da vi skulle begynde for os selv. Efterhån- den som det gik op for unge menne- sker, at fåreavl kunne drives som selv- stændigt erhverv, kom det i gang så småt med fåreavlen. De unge fulgte i faders spor og begyndte for sig selv som fåreavlere i ødemarken. Vi har ikke mange store problemer her, bortset fra de mange sten, der stammer fra nordboernes ruiner. Vi har nogle landbrugsmaskiner. Min søn og jeg er fælles om en traktor. Des- uden har vi en plov og en høstmaskine med forskelligt tilbehør. Der er altid noget at tage sig til. Vi har særligt travlt om foråret, når der skal sås og om efteråret, når slagtetiden er inde. Hans Frederiksen og Marianne har 9 børn, deraf tre sønner. På spørgs- målet om, hvad sønnerne vil være, svarer faderen med et smil: — Selvfølgelig vil de alle være fåre- holdere. Julut. Familien Frederiksen på deres mark med den skønne udsigt mod fjorden. HansérKåkut nunautimingne kangerdlungmut issikivigeKissume. brunt og gråt fåreuld, og hun fortæl- ler, at de aldrig køber trøjer og sokker. FOREGANGSMANDEN Efter en herlig middag af gårdens lækre frembringelser sad vi og hyg- gede os. Så fortalte Frederiksen om sin fader, den navnkundige OrtoraK, Otto Frederiksen, der var foregangsmand blandt fåreholderne: Det var i øvrigt den største kartoffel- høst, de har haft. Marianne bager selv alt sit brød. Der er så langt til butikken. De første år klarede de sig udelukkende med bræn- Marianne i sin køkkenhave, som hun har arvet efter nordboerne. Mariåna ruanik påssussissoK, uavdlunatsiait nautsivitonarssuåne. februar til begyndelsen af juni i år gav 18,2 kg smør, og takket være det saftige græs i sommermånederne er der sket vældig opsving i smørpro- duktionen. Koen har således i juni måned givet 7,5 kg smør. Kartofler dyrker de selv. Sidste år gav kartoffel- høsten 16 sække, og året før 38 sække. de, men nu køber de kul af og til. De har ingen elektricitet, men må tage til takke med petroleumslamper sup- pleret med stearinlys. Marianne be- handler selv fåreulden, spinder og kar- ter og strikker trøjer og tykke sokker. Hun har en spinderok. Hun viser gar- net frem, der er spundet af sort, hvidt, a JOLLYgood COLA KTH KØBENHAVNS NY TØMMER-HANDEL A/s ASKELUNDSVEJ . FREDERIKSSUND . TELEGRAMADRESSE: TØMMER Trælast Bygningsartikler Isoleringsplader Krydsfiner Kissuit sananermut atorfuf OKorsaufigssaf pingasomaf 32

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.