Atuagagdliutit - 20.01.1966, Blaðsíða 2

"Jeg have fem
færøske fiskere
Mine landsmænd er alt for ustabile, siger ejeren af Grønlands største
private fiskekutter.
— Min grønlandske besætning er alt for ustabil og skifter alt for tit. Og da det
næsten er umuligt at finde besætningsmedlemmer om sommeren, vil jeg nu
prøve på at få fem færinger som besætningsmedlemmer fra det kommende
forår. Jeg skal selvfølgelig betale deres rejse. I det forløbne år fiskede vi ude-
lukkende efter torsk, og det betød, at jeg skulle have en større besætning, end
hvis jeg havde fisket efter rejer. Jeg havde så store vanskeligheder med at
skaffe mandskab, at vi undertiden kun var fem mand om bord. En overgang
var vi kun fire mand, den ene var endda en dreng, siger Peter Petersen, der
ejer den største privatejede fiskekutter „K’ioKe“ på 50 tons, til „Grønlands-
posten".
HYREN PÅ 500 KR. OM UGEN
BRUGES I LØBET AF ET DØGN
— Er Deres besætningsmedlemmer
underbetalt, siden de er så ustabile?
— Man kan ikke sige, at de er un-
derbetalt. Jeg erfarer tit, at årsagen
er spiritusmisbrug. Mine besætnings-
medlemmer tjener undertiden 500 kr.
om ugen, men mange af dem har ikke
en rød øre efter lønningsdagen. Og
det er så godt som hver gang, vi lan-
Det grønlandske selskab har siden
nytår modtaget tilbud fra private dan-
ske kredse om at opfylde en lang
række behov inden for det grønland-
ske ungdomsarbejde.
Under en rejse langs vestkysten i
sensommeren fik selskabets formand,
fhv. Grønlands-minister Mikael Garn,
et overblik over, hvad man i første
række har brug for. Rejsen har resul-
teret i en lang liste med 150 ønsker,
der strækker sig fra et forsamlingshus
til en million kroner og til en fodbold
til 50 kroner. Imellem disse to yder-
punkter er der ønsker om hjælp til at
rejse ungdomsklubhuse, møblere dem,
udstyre dem med redskaber, hjælp til
sportspladser, badeanlæg og fritids-
hjem.
Det grønlandske Selskab formidler
kontakten mellem de grønlandske byer
og udsteder, der har disse ønsker, og
der fisk, at der udebliver én eller
flere af besætningen. I håb om at
kunne holde på mine folk, er jeg nu
gået over til at afregne med dem én
gang om måneden. Jeg er spændt på
at se, om denne fremgangsmåde hjæl-
per. Det er ikke morsomt, når besæt-
ningsmedlemmerne går i land uden at
sige besked om, at de afmønstrer. Det
sinker fiskeriet, fordi vi forgæves ven-
ter på dem. En af mine folk, der gik
i land uden at sige noget, har en del
de danske organisationer, enkeltper-
soner eller byer, der ønsker at hjælpe.
— Det sker ofte, fortæller Mikael
Gam til dagbladet „B. T.“, når jeg
eller andre holder foredrag om Grøn-
land, at forsamlingen rejser spørgs-
målet: „Hvad kan vi gøre i Grønland?
Giv os en opgave!"
Nu har vi opgaverne, og vi er rede
til at rejse landet rundt for at fortælle
om dem, fortsætter den forhenværen-
de minister. Vi er også klar til at for-
midle kontakten til Grønland om løs-
ningen af en bestemt opgave, men når
kontakten er skabt og i orden, må de
to parter selv ordne resten indbyrdes.
I en ledende artikel om Det grøn-
landske Selskabs initiativ spår „B. T.“,
at de 150 ønsker hurtigt vil blive op-
fyldt. „Men heldigvis", tilføjer bladet,
„holdes forbindelsen til Grønland ved
lige, så nye ønsker kan føjes til“.
af sin hyre til gode. Han har ikke hen-
tet den endnu. Han havde hentet sine
ejendele, uden at jeg vidste det.
TORSK GIVER MERE END REJER
— Det meste af 1965 leverede De
fangsterne til Godthåb Fiskeindustri.
— Vi fiskede udelukkende efter
torsk. Vi kom hertil en af de sidste
dage i maj. Til at begynde med fiskede
vi med bundgarn, men den bedste
sæson var allerede overstået. Derfor
benyttede vi så godt som udelukkende
langliner. Vi fiskede bl. a. ude på
Danas Banke og landede op imod 20
tons efter 5—6 dages fiskeri med fem
mands besætning. I år vil vi også ude-
lukkende fiske torsk. Sidste års fiskeri
viste, at det bedre kan betale sig at
fiske torsk end at fiske rejer. Vi vil
fortsat levere vore fangster til Godt-
håb Fiskeindustri, fordi vi får mere
for fangsterne end i Frederikshåb. Det
kan også godt ske, at vi beslutter os
til at flytte til Godthåb.
— Til slut vil jeg gerne nævne en
tingi som er urimelig efter min me-
ning. Da jeg hentede „K’ioKe" i Dan-
mark, bad jeg om at få installeret en
autopilot — kutteren var ikke færdig-
bygget dengang — men jeg fik af-
slag. Som sagt mangler jeg så godt
som altid mandskab. Til trods herfo’’
skal jeg have to mand i styrehuset,
når vindstyrken kommer op på 6,
mens vi haler langlinerne ind. Kut-
terens stævn er så høj, at vindpresset
bringer den ud af kurs hele tiden, og
da én mand ikke kan klare både at
styre og regulere farten, må vi have
to mand i styrehuset. Havde vi haft
en autopilot, kunne vi ellers nøjes
med én mand.
„K’ioKe" lå ved trawlerkajen i
Godthåb skibshavn, da vi talte med
Peter Petersen. Under samtalen
kom en af besætningen og fortalte,
at han på kajen i Kolonihavnen
havde mødt et besætningsmedlem,
de havde ventet på det meste af
dagen. Han havde sagt, at han ikke
ville fiske mere.
peKatigigfiup Det grønlandske Sel-
skabip ukiortåmit danskinit nangmi-
nerssortunit nalunaerutit tigoralisa-
vai,. taimailiomikut kalåtdlit inusug-
tut sulivfigineKarneråne pissariaKarti-
neirartut ardlasaKissut nåmagsiniar-
neicåsavdlutik.
peKatigigfiup sujuligtaissua, Kalåt-
dlit-nunavtinut ministeriusimassoK
Mikael Gam aussaK kingugdleK nu-
navta kitåne angalaorame påsiniaisi-
mavoK sujugdlermik sut pissariaKar-
tineKarnersut. angalanermine påsisi-
mavå kigsautigissat 150-iussut, kater-
ssortarfingnit 1 mili. kr.-nik akiling-
nit arssanut 50 kr.-nik akilingnut tu-
ngassut. tåuko akornånitutut taine-
Karsinaussut ilagait ungdomsklube-
Karfigssat, tåuko peKutigssait, ator-
tugssait avdlat, tdmerssortarfigtår-
niarnerme ikiorneKarnigssaK, uvfar-
figssat sukisaersårtarfigssatdlo.
Det grønlandske Selskabip ikiuiu-
massut ikiorneKartugssatdlo ingming-
nut atåssusertåsavai, tåssa nunavtine
igdloKarfit niuvertoruseKarfitdlo kig-
sautigissaKartut danskitdlo ikiukuma-
ssut: peKatigigfit, inuit atausiåkåt ig-
dloKarfitdlunit ingmingnut atåssute-
Kalernigssåt isumagissåsavå.
Grønlands største, privat-ejede fiske-
kutter „K'ioKe" ved kajen ud tor
Godthåb Fiskeindustri.
Mikael Gam avisimut „B. T.“-mut
OKalugtuarpoK nangminøK avdlatdlu-
nit Kalåtdlit-nunåt pivdlugo OKalu-
giarångame tusarnårtut aperigajugtut:
— Kalåtdlit-nunåne KanoK iliordluta
ikiusinauvugut? suliagsseriartigut!
— suliagssat sussut måna ilisima-
lerpavut piarérsimavugutdlo Danmar-
kimut tamarmut angalåusavdluta kig-
sautigissat sunerinik OKalugtuariar-
tordluta, ministeriusimassoK nangig-
poK. — åma Kalåtdlit-nunåne suliag-
ssap aulajangersimassup nåmagsiniar-
neKarnerane atåssusisavdluta piarér-
simavugut, atåssuteKartoKalerpatdle
atåssuteicalersut nangmingnérdlutik
suliagssap -sivnera nåmagsiniagagssa-
risavåt.
„B. T.“-me agdlautigissarne pingår-
nerme sujuligtutigineKarpoK kigsauti-
gissat 150-iussut erninaK piviussu-
ngortmeKarumårsimassut, Kujanartu-
migdle Kalåtdlit-nunånut atåssute-
KarneK åtatinarneKarpoK, taimaing-
mat nutånik kigsautigissaKartoKarsi-
nauvdlune.
Kalåtdlit-nunåne aulisariutit nangmi-
nerssortunit pigineKartuf angnerssåt
„K'ioKe" Nungme sulivfigssup sigsiu-
gåne talerKassoK.
sap. ak. 500 kr.-sigangamik
anaguane suerusimassartut.
— akigssarsiat mikivatdlårnerat
inugtat nioKåtårnerånut pissutåu-
ngila?
— akigssarsialugtunik oKarneK sa-
perpunga. pingårtumik imigagssamut
aningaussanik atuipilungneK pissu-
taussoK påsissarpara. inugtarissåka
ilåne sap. akuneranut 500 kr.-nik
akigssarsissarput, amerdlaKautdle a-
kigssarsinermik aKaguane aningau-
ssaeruterértartut, tåssalume tåkuti-
ngitsortoKartuardlune. inugtarissåka
sivisunerussumik ikisimarKugaluar-
mermit måna ukiortåmit Kåumåmu-
siaKartitdlugit oKåtårpåka. taimailior-
neK iluaKutaujumårnersoK takusavar-
put. sujumut ilisimatitserKåratik niu-
ssarnere nuåneranilo kinguarsautit
ilagåt. inugtarisimassama niussut ilå-
ta akigssarsiagssame ilai sule tigungi-
sane måna tikitdlugo åingilai. ilisima-
titsemårane niugame terdlisårdlunga
pigissane aisimavai.
sarugdlit rejenit
pigssarsinarnerussut.
— ukiume Kångiutume Nungme su-
livfigssuarmut tunioraiginangajag-
puse.
— sårugdlingniåinaravta maj nåv-
dluinartoK maunga pigavta bundgar-
nerssornerme amussivdluartarnerat
inortungaj agkavtigo ningitagarssuina-
ngajagdluta aulisarpugut ilåtigut
Marraup avatånitardluta, tatdlimåi-
nauvdluta ilåne 20 tonsingajagtardlu-
ta. ukioK måna åma sårugdlingniåi-
narniarpugut ukiume Kångiutume på-
sigavtigo sårugdlingniarneK rejemiar-
nivtinit pigssarsivfigineruvdlugo.
Nungme sulivfigssuarmut tuniorai-
nerput ukioK måna nanginiarparput,
tåssunga tunissat Påmiunut tunissanit
akisunerungmata, imaKalunit Nung-
mut nunasiumårpugut.
— naggatågut tailara umatdliutigi-
giga autopilotimik (aKutip nangminér-
dlune ipitertarneranut atortumik) a-
ngatdlåma peKartitaunigsså nonséi-
ssutigigaluaravko, „K’ioKe" sanavdlu-
ne inilermat aigavtigo, itigartitausi-
manera. taimak inugtagssaileadtigi-
ssardluta ningitagkanik amuarnivtine
anore arfinigdlit sivinerdlugit såkor-
tussuseKalersordlo aKugtarfingmitut
mardlulertariaKartarput, angatdlativ-
ta sujua portunermit anorimit tinge-
KåtarneKartarnermit. autopiloteKara-
luaruvta ningitagkanik amuarnivtine
inuk atausinaK aKUgtarfingmitåsaga-
luarpoK.
,,K’ ioKe“ Nungme umiarssuali-
vingme kilisautit talitarfiåne taler-
KassoK Peter Petersenimik oKalo-
KateKartitdluta inugtaisa ilåt tå-
kupoK, sunauvfa ilamingnik tåku-
tingitsorsimassumik ujardlersi-
mavdlune OKariartortou. ujagkane
uvdlup ilarssua utarmssartik niu-
vertoKarfiup sigssiugånitoK nanisi-
mavå; nanissåle aulisaKataorxig-
kumanane OKarsimavoK.
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtårnigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtomigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsinauvai. månékorpiaK tama-
tuminga oKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
Kaiatdllt-nunSne 1882-imft sildlfmasIssartoK
ATLAS PELIKAN
Det nyeste og mest moderne ekkolod på markedet. Det
har 10 gange større sendestyrke end Atlas Supergraph, og
det har naturligvis Atlas sort/grå forstærker, der er en yder-
ligere forbedring af »den hvide linie'. Det viser ikke alene
sorte fisk over lys bund, men viser hvor fiskestimerne er
tættest oppe i vandet. Det har en lang række nyheder og
forbedringer, 4 måleområder udvendig omskiftelige, 4 papir-
hastigheder, variabel sværtningsgrad og er glimrende egnet
for horisontallodning. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4 - KØBENHAVN 0
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik uraiatsialioriigdlo
god KAFFE
gennem
generationer
CHRISTGAU
ukiorparu-
jugss uarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteirar-
tarsimavugut!
Ungdomsarbejdet skal
have bedre vilkår
Det grønlandske Selskab fremlægger en lang ønskeseddel for den
danske offentlighed.
savalingmiormiunik
inugtagssarsiortoK
kalåtdlit nangminerissamingnik aulisariutånik angnerpåmik pi-
gissalik savalingmiormiunik inugtagssarsiorniartoK kalåleirati-
ne niukulavatdlåidngmata.
— kalåleKativut aulisariutine inugtaralugit nioKatårpatdlåKingmata pingår-
tumigdlo aussaunerane inugtagssarsineK ajornarpatdlåKingmat oKåtårnialer-
para upernåK månamit savalingmiormiunik tatdlimanik inugtagssarsiniardlu-
nga, soruname avKutåt åma nangmineK akilerdlugo. ukiume Kångititume så-
rugdlingniåinaravta rejerniarnivtinit amerdlanerussunik inugtaKartariaKaravta
inugtagssarsiortaraluarpunga, ilånime tatdlimåinaussarpugut. inugtakinerpau-
gavta sisamåinauvugut nukagpiarKamik sisamaKardluta, nunavtine aulisartut
nangminerssortut angnerpåmik angatdlatiligtåt Peter Petersen, „K’ioKe"-mik
50 tonsilingmik pigissalik, „Atuagagdliutit"-nut oKarpon, nangigdlunilo:
inusugtut sulissunerat
kigsautigissat amerdlanissut peKatigigfiup Det grønlandske
Selskabip Danmarkime inugtaussunut sarKumiukai.
2