Atuagagdliutit - 20.01.1966, Blaðsíða 26

piniarneK, aulisarnex, suklsaersårnex
Jagt, fiskeri, sport

Evinrudep tamaisa pigai
Kina i aag:
Direktøren tager et nap med
ved drejebænk og samlebånd
Evinrude giver Dem det hele
KELVIN HUGHES
Transistorradar
type 17
Eneagent for Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej,
JULIANEHÅB
O. Winstedt, GODTHÅB. Tlf. 1133
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
me til eget brug, ja, selv møbler til
folkekommunens medlemmer — og
nøjagtig den isamme produktion fore-
går i en nabokommune et par kilo-
meter borte. I Shanghai findes fabrik-
ker, der masseproducerer de samme
varer.
Dette system med mange, små pro-
duktionscentre forekommer at være
planløst og utidssvarende, men tager
sig mere fornuftigt ud, når man be-
tragter det med hele det vældige riges
behov og muligheder som baggrund.
Transportvæsenet er endnu sørgeligt
underudviklet. Skulle kommunerne på
landet være afhængig af leverancer
fra byerne, måtte mange af dem vente
i årevis på at få de nødvendige red-
skaber og det tekniske udstyr.
I et land, hvor der er arbejdskraft
nok, spiller det ingen rolle at bygge
mange små virksomheder, hvorimod
opførelsen af en stor fabrik kræver
en kompliceret planlægning, højt ud-
dannede teknikere, transportkapacitet
o. s. v. For Kina gjaldt det om at
komme i gang hurtigt overalt i landet,
og derfor gik hver folkekommune i
gang med at sørge for sig selv. Den
eneste sikre metode til hurtigt at
fremskaffe uundværlige redskaber og
andet udstyr, hvadenten det drejer sig
om et vandingsanlæg eller en cykel,
er at lave det selv.
VANSKELIGHEDER INSPIRERER
Det var først og fremmest Sovjet-
unionens repressalier over for Kina,
der gav stødet til „gør det selv“-
kampagnen, fortælles det. Kineserne
gik i gang med den nødvendige tek-
niske forskning og begyndte at lede
efter nye mineral- og olieforekomster
for at opveje det tab, standsningen af
den sovjetiske bistand betød.
Hvad der i første omgang var en
katastrofe, skulle blive til sejr og
fremskridt.
I Shenyang, det tidligere Mukden i
Nordøstkina, fortalte vicedirektøren
for kabelfabrikken, Liu Ming-Jiu, at
tilbagetrækningen af de sovjetiske
eksperter havde skabt selvtillid hos
hans stab og inspireret til at søge nye
veje.
„Mens de sovjetiske eksperter var
her, fremstillede vi kun kabler til
35.000 volt", sagde vicedirektøren. „Nu
laver vi kabler, der kan klare 110.000
volt, og vi planlægger et, der kan
tage 220.000 volt".
Liu hævdede, at „Krustjevs revisio-
nister" leverede uanvendeligt udstyr
og oven i købet tog for høj pris for
det. Som eksempel nævnede han, at
hans fabrik havde købt 43 kabel-
udlægningskøretøjer af Sovjetunionen
for en pris, der var dobbelt så høj
som verdensmarkedets. 10 af køre-
tøjerne var ubrugelige og stod nu og
rustede op. Han havde tilstrækkeligt
mange kvalificerede arbejdere til at
betjene køretøjerne, men de kunne
ikke anvendes.
FÆLLESSKABET
„Gør det selv“-kampagnen, som alle
arbejdere, teknikere og fabriksledere
deltager i, har bragt mange mærke-
lige indretninger på markedet — op-
findelser, som man skulle tro gjorde
mere skade end gavn. Men i mange
tilfælde er der også sket værdifulde
forbedringer af produktionsprocessen.
Grundlaget for kampagnen er Mao
Tse-Tung’s ord om, at man skal „lære
af massernes kløgt". Mange hoveder
tænker bedre end et, og opgaverne
løses bedst i fællesskab.
Fællesskabsfølelsen finder også ud-
tryk på anden måde. I alle virksom-
heder deltager det administrative per-
sonale — fra direktøren til kontor-
eleven — regelmæssigt i det „produk-
tive" arbejde. Det hænder ofte, at
direktøren trækker i arbejdstøjet for
at udfylde en tom plads ved dreje-
bænken eller samlebåndet. Han gør
det ikke for at spare arbejdskraft,
men for ikke at glemme det kropslige
arbejde. Han yder herved tillige et
bidrag til at bevare og udvikle fælles-
skabsfølelsen og får hurtigere og
bedre end ellers et personligt kend-
skab til produktionsproblemerne, an-
førte man i en halv snes fabrikker,
hvor systemet er blevet praktiseret i
2—3 år. Det har også sine ulemper,
idet en person, der er beskæftiget med
administrativt arbejde, ikke har ru-
tinen og håndelaget og derved kan
sinke produktionen eller fremstille
varer af dårlig kvalitet. Men trods
disse ulemper mente de fleste, at sy-
stemet var godt.
„Gør det selv"-metoden er ikke
rationel. Den kræver tid og arbejds-
kraft, men det har man nok af i Kina.
Og resultaterne af anstrengelserne ser
kineserne — i hvert fald i de store
byer — i et stadigt større udbud af
varer i butikkerne og i en stigende
overbevisning om, at Kina ikke én
gang til skal lide under afhængig-
heden af hjælp udefra.
Gør det selv: Et kinesisk-bygget
kabelanlæg til 220.000 volt
prøvekøres på transformator-
fabrikken i Shenyang. Det skal
anvendes ved vandkraftværker.
nangmineK suliaruk: kineserit ka-
beliliåt 220.000 voltinut atugag-
ssiaK Shenyangime transformato-
riliorfingme åKåtårneKartoK. ka-
bele kuit sarfarnere ikiortigalugit
ingnåtdlagialiorfingne atugag-
ssauvoK.
15 HK
WORK TWIN
KR. 3.190,-
En driftsikker, vandtæt mo-
tor, der starter øjeblikkeligt
i al slags vejr, og som vil
arbejde lydløst og pålideligt
i årevis.
Vælg Evinrude og De får
sikkerhed for gennemført
kvalitet, gennemtænkt kon-
struktion, økonomisk, drift-
sikker sejlads og 2 års
garanti, for bag Deres Evin-
rude ligger 58 års erfaring i
produktion af påhængsmoto-
rer. Det giver styrke og sik-
kerhed.
Rekvirer katalog.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland. Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6-8, København 0.
motore ingerdlåkuminartOK
sltsemeK ajortOK, sila Ka-
noK fkaluarångatdlunlt aut-
dlartlkumlnartoK, lvkulo-
KångitsoK sivisOmlgdlo pi-
glssariaK.
Evinrude Kineruk, tauva
pitsangmik pisasautit, ilu-
silerdluagauvoK, ilevKår-
toK, angatdlatikumlnartoK
uklunutdio mardlungnut
KularnavérKUslgaK, Evinru-
deliortartut ukiune 58-ine
misiligtagaKarput. tamånalo
tatlginarsfnauvat.
katalogerput piniaruk.
INDUSTRIALISERING I FÆLLESSKABETS ÅND
Af IAN McCRONE
Peking, (RB-ispecial).
Mottoet „gør det selv" prædikes og praktiseres med en næsten fanatisk ildhu
i Kina. Det er slagordet for de millioner af kinesere, som efter en lang forhåb-
ningsfuld kamp begynder at kunne se resultaterne af de mange års indsats og
afsavn. Indtægterne stiger langsomt, folk ser velnærede ud, og butikkerne har
i de senere år fået et stort udvalg af forbrugsvarer, der kun er rationeret
indirekte — gennem prisen.
Den blinde optimisme fra „det store
spring fremad", der i slutningen af
50’erne blev proklameret som en gen-
vej til kommunismen, er forlængst er-
stattet af mere realitetsprægede ad-
varsler mod at vente en almindelig,
høj levestandard før om 20—30 år.
Dette skal Kina nå ved egen kraft,
uden nævneværdig hjælp udefra,
hedder det i direktiverne fra det
kommunistiske parti. Kineserne skal
lære at klare sig selv, men advares
mod at blive selvtilfredse.
DET STÆRKESTE INDTRYK
Udenrigsminister Chen Yi sagde på
en pressekonference i efteråret, at det
er som at tage gift, når man tager
mod udlandshjælp med de dertil knyt-
tede betingelser. „Vi har udrettet me-
get selv, men der er stadig problemer
med mad, tøj, bolig og transport",
sagde han.
Undtagelserne er ret væsentlige og
skal nok tages som eksempel på reg-
len om, at selvtillid og selvkritik skal
følges ad for at afværge selvtilfreds-
hed.
„Gør det selv“-slagordet er et af de
stærkeste indtryk, man tager med
hjem fra en rejse i Kina. Ingen
fabriksleder i Nordøstkinas industri-
områder og ingen folkekommune-
leder ønsker en gentagelse af de bitre
erfaringer, man fik med den uden-
landske hjælp, da amerikanerne under
Koreakrigen standsede eksporten til
Kina, og da Sovjetunionen for fem år
siden i forbindelse med den sovjetisk-
kinesiske strid hjemkaldte alle sine
rådgivere fra Kina.
MANGE SMÅ PRODUKTIONSSTEDER
Ved første øjekast synes man, at
kineserne bærer sig ufornuftigt og
uøkonomisk ad, når de forsøger at
klare sig selv. I en af de 200 folke-
kommuner, der findes i Shanghai-
distriktet, fremstilles transformatorer,
pumper, landbrugsredskaber og pram-
Fremskridtet standses
af analfabetismen -
700 MILLIONER VOKSNE KAN HVERKEN LÆSE ELLER SKRIVE
Der findes i øjeblikket mere end
700 millioner voksne analfabeter i
verden. Tallet er lavt regnet og er
baseret på undersøgelser og vurderin-
ger, foretaget af UNESCO. Det fak-
tum, at næsten halvdelen af Jordens
voksne befolkning ikke kan skrive
eller læse, bliver i stadig højere grad
betragtet som en stor hindring for
den sociale og økonomiske fremgang
i u-landene.
I tidligere tider med mange isolere-
de samfund var manglende læsefær-
dighed næppe noget iøjnefaldende
problem, men i en verden, hvor tek-
nikken mindsker afstandene, og be-
folkningseksplosionen gør en hurtig
økonomisk udvikling helt nødvendig,
ligger sagen ganske anderledes.
Chefen for en tekstilfabrik i Guate-
mala giver denne forklaring: „For ti
år siden var det næsten umuligt at
Skille — plastic
Enkelte bogstaver og tal fra kr. 1,50
Navneskilte, reklameskilte, lysre-
klamer. Distriktsforhandlere søges,
helst el-installatører og bygnings-
håndværkere.
Vi giver gerne tilbud på facader og
reklameskilte.
Handelsagenfuret, Box 189, Esbjerg
lære vore arbejdere noget som helst.
De forstod ganske enkelt ingenting. I
dag er 80 pct. af vore ansatte læse-
kyndige, og vi ansætter ikke nogen,
der ikke er det."
For at lære arbejderne at læse og
skrive, havde fabrikken startet sin
egen undervisning. Dette var ikke vel-
gørenhed, men ren investering. Erfa-
ringerne havde vist, at læse- og
skrivekyndige personer hurtigere til-
egnede sig faguddannelse, og resulta-
tet blev, at produktionen steg og med
den lønningerne og fabrikkens for-
tjeneste.
Denne fabriksleders synspunkt kan
også tilpasses en større sammenhæng
— i et lands udvikling. Lande, der
nylig er blevet politisk selvstændige,
ønsker at opbygge deres nyvundne
frihed med en nødvendig økonomisk
udvikling.
For at den indsats, der gøres på
det økonomiske felt, skal blive effek-
tiv, må befolkningen have kundskaber
og indsigt i, hvilke mål landet stræber
mod. U-landsregeringerne er derfor
blevet overbevist om, at analfabetis-
me er en luksus, som de ikke har råd
til.
Bortset fra dette krasse økonomi-
ske ræsonnement må man også være
klar over den kolossale betydning,
det har for det enkelte menneske, at
det f. eks. kan læse en avis eller
skrive et brev.
26