Atuagagdliutit - 20.01.1966, Blaðsíða 16

Lad kæmnerne overtage skolerne
Mange af skolebygningerne er bedre egnef til administrationslokaler,
erklærer rektor Christian Stærmose, Godthåb. — Grønlands Lærer-
forening ønsker lærernes medvirken i skolevæsenets udvikling. — Van-
skeligt at projektere, siger skoledirektør Christian Berthelsen.
„Billedet af skolebyggeriet i Grønland gennem de sidste 10—15 år er
egnet til at give depression", skriver seminarierektor Christian Stærmose,
Godthåb, i bladet „Skole og Kirke i Grønland". „Der tales om skoleprojekter.
Men er der egentlig nogensinde (med en enkelt undtagelse) blevet projek-
teret en skole sådan, at man kunne sige, at her forelå planerne til en færdig,
funktionsdygtig, moderne skole, hvor skolelov og undervisningsplaner kunne
opfyldes?
Ikke et ord om ansvar og skyld —
men eftertiden vil næppe tale med
beundring og respekt om dem) der i
disse år har haft indflydelse på ud-
formningen af skolebygningerne;
mange af disse er bedre egnet til ad-
ministrationskontorer. Dem mangler
man også hårdt. Kæmnerne kunne
overtage skolerne, og så kunne vi
andre sætte propperne i og begynde
helt forfra!"
DANSK SKOLEBYGGERI KONTRA
GRØNLANDSK
Rektor Stærmose sammenligner
misundeligt en dansk landsbyskole,
Skanderup-Hjarup Forbundsskole,
med Samuel Kleinschmidt Skolen i
Godthåb.
„Skanderup-Hjarup Forbundsskole
er en syvårig, enkeltsporet skole, der
formentlig ad åre skal udvides med
en 8. og en 9. klasse. Der er et sted
mellem 125 og 150 elever, altså også
efter grønlandske forhold en lille
skole. Den er bygget efter kamsyste-
met isom et E. Der er syv normal-
klasser, gymnastiksal på 200 kvadrat-
meter, skolekøkken med gas og elek-
tricitet, bibliotek, læsestue, sløjd-,
biologi- og fysiklokale samt en nyde-
lig, rummelig aula og gode lokaler til
materialer og samlinger. Skolen er
velforsynet med audiovisuelle hjælpe-
midler.
Samuel Kleinschmidt Skolen, som
indviedes i 1965, har 425 elever fordelt
på 23 klasser fra 1. til 7. klasse. Der
er behov for udvidelse med 8. og 9.
klasse og ad åre med realklasser. Den
indeholder 14 normallokaler og der-
udover intet bortset fra lærerværelse,
kontor . og materialerum. Samtlige
lokaler måtte nødvendigvis skrabes og
formindskes, for at det ønskede antal
kunne fremskaffes. Udvidelsesplaner-
ne går fra GTO’is side ud på, at man
til de fire fritliggende bygninger op-
fører tre eller fire bygninger i nær-
heden efter Fritz Jiirgensens tekst:
„Rid lidt længere væk, Frederik, så
ligner vi et helt kompagni". På et for-
slag om at overveje at sammenbygge
standardskolen med en to- eller tre-
etagers skolebygning ved hjælp af en
aula-mellembygning, stillede GTO i
Danmark sig uforstående over for be-
hovet for en aula.“
LÆRERNE BØR MEDVIRKE I
SKOLENS UDVIKLING
Grønlands Lærerforening vil ind-
samle oplysninger og udtalelser ved-
rørende den grønlandske skole for i
løbet af foråret at kunne fremkomme
med en „lærernes prognose", hedder
det i en meddelelse fra lærerforenin-
gens bestyrelse. Oplysningerne vil
blive bearbejdet og tilsendt myndig-
hederne, så lærerne, der ganske natur-
ligt må have det største kendskab til
den arbejdende skole, kan være med-
virkende til, at udviklingen inden for
skolevæsenet i Grønland bliver så ef-
fektiv og realistisk som muligt og
hindre, at man springer over, hvor
gærdet er lavest, hedder det i med-
delelsen.
„Der kan næppe være tvivl om, at
så godt som alle bestræbelser på at
lede udviklingen i Grønland til bedste
for befolkningen, står og falder med,
om oplysnings-, opdragelses- og ud-
dannelsesarbejdet bliver intensiveret
så kraftigt som overhovedet muligt.
Men i en primitiv skole drives stort
set kun primitiv undervisning — af
let forklarlige årsager", skriver lærer-
foreningens bestyrelse, der i øvrigt
angriber Ministeriet for Grønland,
fordi det tilsyneladende ikke er in-
teresseret i, at udsendte lærere bliver
i Grønland så længe som muligt. Det
anføres i denne forbindelse bl. a., at
der i den senere tid har været ten-
dens til at gøre tjenesteboligen endnu
mindre. „En tjenestebolig på et reali-
stisk antal rum af tilstrækkelig stør-
relse må være et rimeligt krav", er-
klærer bestyrelsen for Grønlands
Lærerforening.
SÆRDELES UHELDIG UDVIKLING
Lærerrådene i Godthåb har alle-
rede sendt Ministeriet for Grøn-
land og Grønlandsrådet en hen-
vendelse med opfordring til at se
nøjere på planlægningen af skole-
byggeriet i Grønland, idet rådene
finder, at en særdeles uheldig ud-
vikling er sat i gang.
Ifølge „Skole og Kirke i Grønland"
nævnes det i henvendelsen, at der i
hele nyordningsperioden ikke er pro-
jekteret og færdiggjort en eneste skole
i tide, og at man nu er i færd med at
fylde Grønland med uhensigtsmæssige
bygninger, i hvilke det er umuligt at
opfylde de krav, undervisningsplaner-
ne stiller, og da langt mindre de krav,
der må blive en følge af den nye
skolelov. Hvis det er uoverkommeligt
at opføre skoler, hvori undervisningen
kan foregå efter hensigten, må man
hellere stille den nye skolelov i bero,
siges det.
INGEN BEDRING FORELØBIG
Henvendelsen er bilagt en lang
række detaileksempler hidrørende fra
bygningerne i Godthåb, hvor der nu
er to skolekomplekser foruden de
gamle træbygninger fra før 1950. Disse
eksempler viser, at der i de sidste
12—15 år ikke har været taget andre
hensyn end at få opført så mange rum
som muligt på kortest mulig tid, og at
den etapevise opførelse har forhindret
praktisk udformning og placering af
lokalerne.
Anlægsmøderne i november gav det
indtryk, at man ikke skal vente nogen
bedring foreløbig. Næsten alle skoler
lider under en beklagelig mangel på
faglokaler, og kun ganske få byer har
tilstrækkelige lokaler til undervisning
ud over det 7. skoleår. Man har drøf-
tet den mulighed at tilbyde skole-
gang i 8. og 9. klassetrin i danske
skoler og efterskoler, men drøftelserne
er foreløbig interne, hedder det i hen-
vendelsen.
PLANER OG PROJEKTER
Skoledirektør Christian Berthelsen
redegør i „Skole og Kirke i Grønland"
for skolebyggeriets vanskeligheder.
„I løbet af de sidste 15 år — og
ikke mindst de sidste 5 år — er planer
og projekter blevet udfærdiget. Pla-
ner og projekter er blevet forældede.
Planer og projekter er blevet kasseret
eller nedskåret på grund af ændrede
økonomiske, tekniske og politiske
synspunkter, som de enkelte stats-
institutioner ikke har kunnet få ind-
flydelse på, da det grønlandske sam-
funds hektiske udvikling inden for
mangfoldige områder må ses ud fra
politiske helhedssynispunkter.
DE ULYKSALIGE STANDARDSKOLER
Således måtte man på et tidspunkt
for skolens vedkommende gribe til en
nødplan, til de ulyksalige standard-
skoler, da det viste sig, at man tek-
nisk ikke var i stand til at gennem-
føre det projekterede skolebyggeri i
en række byer i Grønland. Denne nød-
plan skulle bl. a. give teknikerne tid
til at udarbejde nye projekter.
Problemerne i forbindelse med pro-
jektering er mangfoldige. Ikke alene
vokser folketallet i Grønland betyde-
ligt, men den omstændighed, at der i
disse år sker en betydelig befolknings-
forskydning, gør planlægning endnu
mere kompliceret. I byer, hvor stig-
ningen af skolebørnenes tal fortrins-
vis sker ved fødselsoverskud plus
mindre tilflytning, har det været mu-
ligt at se enden på byggeriet. Det gæl-
der f. eks. Upernavik, Egedesminde,
Sukkertoppen og Julianehåb. I disse
byer har vi nogenlunde kunnet holde
trit med udviklingen.
For Godthåbs vedkommende har
overraskelserne inden for befolknings-
forskydningen været temmelig vold-
somme, og de har i høj grad haft ind-
FORRETNING
Køb Deres virksomhed: industri ell.
forretning gennem den diskrete og
reelle fagmand med 50 års erfaring.
Anbefalet af flere grønlandsfarere.
INDUSTRI- OG
FORRETNINGSSPECIALISTEN
Thorsvej 29, Fredericia (05) 2 06 66.
flydelse på projekteringen af skole-
byggeriet. Antallet af skolebørn er fra
183 i 1950 steget til ca. 800 i 1965.
Alene i løbet af de sidste fem år —
fra 1960 til 1965 — er antallet af
skolebørn blevet fordoblet. Det er et
tempo, der i sig selv kan volde pro-
j ekteringskvaler.
MANGLENDE OVERSIGT
Disse kvaler kunne dog stort set
være blevet overvundet, hvis man i
nogenlunde god tid havde haft et tal-
materiale at gå ud fra. Man vidste,
at der blev opført boligstøttehuse og
-lejligheder, men det var ikke muligt
på forhånd at få orientering om, hvor
mange af disse boliger, der var bereg-
net til erstatning for saneringsmodne,
og hvor mange der var beregnet til
tilflyttere. Det har ikke været muligt
for kommunen at forudsige tilflytnin-
gens omfang. Gamle saneringsmodne
boliger bliver fortsat beboet, og i de
nye boliger er der kommet til at bo
flere mennesker end oprindeligt an-
taget.
Nye fødselstal har man kunnet få
opgivet hvert år, men ikke det nøj-
agtige antal børn under den skole-
pligtige alder. Tilflyttede iskoleplig-
tige børn dukker i disse år pludselig
op og stiller et naturligt krav om un-
dervisning.
NØDLØSNING PÅ NØDLØSNING
Disse overraskelser fortsætter, og
situationen vil fortsat være uover-
skuelig. I efteråret 1964 måtte vi i
største hast lave om på det projek-
terede skolebyggeri. Resultatet er ble-
vet de fire standardbygninger med i
alt 14 klasseværelser, Samuel Klein-
schmidt Skolen, som blev færdiggjort
i 1965. Faktisk en hurtig teknisk reak-
tion, når man ser bort fra manglende
faglokaler og udenomsplads, der hører
til en skole med 435 elever.
Udvidelsen af denne skole med
yderligere klasseværelser i normal
størrelse og med faglokaler skulle
egentlig være påbegyndt allerede i
1966, men af tekniske årsager må ar-
bejdets igangsættelse udsættes til 1967.
Man måtte nødtvunget gå med til
endnu en nødløsning i form af to
standardbygninger med 8 klasseværel-
ser ved den gamle skole.
SLÅR DET SKRÅBEDE BYGGERI
OVERHOVEDET TIL!
Ifølge planerne skal der i Godthåb
færdiggøres 33 klasseværelser og fag-
lokaler i 1967, 1968 og 1969, deriblandt
8 klasseværelser som begyndelsen til
Godthåbs tredje skole. Dertil kommer
værelser til 20 seminarieelever og en
udvidelse af økonomiafdelingen. At
dette byggeri ikke bliver ideelt, kan
jeg og andre, der har med planlægning
og projektering at gøre, kun være med
til at beklage", skriver skoledirektør
Christian Berthelsen. „Men tiden har
unægtelig været kneben for en del af
projekternes vedkommende, og det er
ikke engang muligt at sige noget om,
hvorvidt byggeriet i det hele taget vil
dække lokalebehovet."
De mennesker, der i disse år be-
skæftiger sig med udformningen af
skolebygningerne, bliver mange gange
stillet i en vanskelig situation, da op-
gaven oftest er bundet såvel økono-
misk som navnlig teknisk og tidsmæs-
sigt," slutter skoledirektøren.
Grønlandsminister Carl P. Jensen
synes heller ikke, at nogen har grund
til at rose sig af skolebyggeriet i
Grønland. I nytårssamtalen med
„Grønlandsposten" (A/G nr. 1) sagde
han om Samuel Kleinschmidt Skolen
bl. a.:
„Tænk at opkalde et så skrabet
barakbyggeri efter Samuel Klein-
schmidt, den kloge og rige personlig-
hed, der har betydet så meget for det
grønlandske folk. — Jeg er ikke til-
freds med den måde at bygge skoler
på, den står som udtryk for mang-
lende ansvarsfølelse over for plan-
lægning.
Tuborghavnimut puldmagiå, Danmarkime nangminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
i
FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviaf 1/5-imit 1/10-muf angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermufdlo atorfugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
tarafsuf angmagssagssuitdlo neKifagssat. iluarsagagssat famarmik iluarsarne-
Karsmåuput. fmap itfssusianuf ugtorfaufif radarifdlo ilangutdlugit.
Fiskerisfationen er åben 1. maj fil 1. oktober og leverer alf i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også tor ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
oKarlugtartup nQtal
Harmonikaer
supufaussal
Guitarer
guitarit
Mundharmonikaer
Kanerssorrissaf
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkaf famarmik erninavik
nagsiuneKésåput.
Forlang gratis katalog
katalog akeicångifsoK
piniarniaruk.
16