Atuagagdliutit - 20.01.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åruigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københa vns-redakf ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .......... kr. 37,50 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,50 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk........kr. 37,50 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT 1 SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Godthåb er en storbyjjj
på gonorréens område
„Gonorré er efterhånden en naturlig følge af kønsligt samkvem", udtaler
assisterende landslæge dr. Boggild.
Godthåb er på vej mod sørgelige rekorder. I december blev der i byen regi-
streret 112 tilfælde af gonorré — kun 10 færre end i hele resten af Grønland.
Og januar tegner til at blive endnu værre. I månedens første 15 dage konstate-
redes 84 tilfælde. Det hidtil største tal for en enkelt måned var 78 tilfælde.
For hele Grønlands vedkommende
var der i 1965 tale om en mindre ned-
gang, I Godthåb derimod konstatere-
des 734 nye tilfælde af gonorré, hvil-
ket næsten er en fordobling i løbet af
2 år.
— Tallene er chokerende, erklærer
assisterende landslæge, dr. Jørgen
Bøggild. Måske siger tallet 112 ikke så
meget, men jeg har prøvet at sammen-
ligne med, hvad der er konstateret i
København og omegn. Her var der i
oktober sidste år ca. 360 gonorré-til-
fælde. Det vil sige, at vi her har mel-
lem en trediedel og en fjerdedel af,
hvad millionbyen København har af
gonorré-tilfælde.
Grønlandsposten har på grundlag af
disse tal løseligt beregnet, at gonorré
er ca. 90 (halvfems) gange så hyppig
i Godthåb som i København og omegn
— indbyggertallene taget i betragtning.
— For os ligger det nogenlunde
klart, at den væsentlige årsag er, at
Godthåb efterhånden er blevet for
stor, fortsætter dr. Bøggild. I 1962 var
der 343 tilfælde af gonorré i Godthåb,
i 1963 var der 344, i 1964 var der 480
og sidste år 734 tilfælde. Denne vold-
somme stigning står på ingen måde
i forhold til byens vækst.
Sagen er, at vi nu har forladt det,
man kunne kalde „landsbystadiet",
hvor folk kender hinanden, og hvor
kontakt-opsporingen ikke volder stør-
re problemer. Her i Godthåb er det
faktisk sådan i dag, at vi næsten ikke
kan finde folk. Det betyder, at når vi
endelig har opsporet en smittekilde,
kan vi ikke finde alle smittede eller
eventuet smittede og behandle dem i
tide. Og når vi har fundet smittede,
har vi svært ved at finde smittekilden.
Som det har udviklet sig her i Godt-
håb, kan det ikke længere betragtes
som uheld at pådrage sig gonorré. Det
er nu nærmest en naturlig følge af
kønsligt samkvem, erklærer dr. Bøg-
gild.
nåpautipiluk Nungme
atugaussorujugssussoK
nåpautipiluk arnat angutitdlo atoKatigingnere tamåkiussavig-
dlugit pigssarsiarineKartalersoK, nakorsaunermut ikiorte dr.
Bøggild onartoK
Nuk pivdlugo taissagssat iluardluångitsut ilatåriartorput. igdloKarfingme nd-
pautipilugtut decemberime 112-iuput — Kalåtdlit-nunåta ildne avdlame tamar-
me nåpautipilugtunit tamanit nulinarnik ikingnerussut. januarime ndpautipi-
lugtut sule amerdlanerusagunarput, udumatip uvdluine sujugdlerne 15-ine nd-
pautipilugtut 84 påsinenarmata. ndurndme atautsime ndpautipilugtut mdna ti-
kitdlugo amerdlanerssait 78-iuput.
Kalåtdlit-nunåt tamåt issigalugo
1965-ime nåpautipilugtut ukiunut su-
julinut nalerKiutdlugit ikileriarput.
Nungmile nåpautipilugtut 734-uput,
ukiut mardluk ingerdlaneråne mar-
dloriautingajangmingnut amerdleriar-
tut.
— nåpautipilugtut taimak amerdla-
tiginere tupåtdlangnarput, nakorsau-
nerup ikiortå dr. Jørgen Bøggild o-
uarpou. — Kåumatip atautsip inger-
dlanerane nåpautipilugtut 112 tusåi-
nardlugit imaKa amerdlagissagssåu-
ngikaluarput, Københavnimile eruå-
nilo nåpautipilugtunut åssersukåine
takussariauarpou KanoK ingassagtigi-
ssut. ukioK kingugdleK oktoberime
Københavnime erKånilo nåpautipi-
lugtut 360 migssiliorpait. tåssa uvagut
Københavnip millioninik inugdlip nå-
pautipilugtuisa avingnerisa pingajui-
sa sisamaisalo akornåne amerdlåssu-
silingnik nåpautipilugtouarpugut.
kisitsisit OKautigineKartut najoruu-
taralugit Atuagagdliutit nautsorssui-
neratigut påsinarpoK nåpautipiluk
Nungme 90-eriaut migssiliortumik
Københavnimingarnit atorneuarne-
■russos — igdloKarfit inuisa amerdlå-
ssusiat enicarsautigalugo.
— uvagut ilisimakånerparput pi-
ssutaussut pingårnerssarigåt Nup a-
ngivatdlålersimanera, dr. Bøggild na-
ngigpoK. — 1962-ime Nungme nåpau-
tipilugtut 343-uput, 1963-ime 344, 1964-
ime 480 ukiordlo kingugdleK 734. ig-
dloKarfiuvdle agdliartomera eruar-
sautigisagåine nåpautipilugtut inga-
ssagpatdlårssuarmik amerdliartorput.
— Nuk igdloKarfinguatut ikungnae-
rame, inuit ingmingnut ilisarisima-
jungnaerdlutik. taimaingmat tunit-
dlaisimassut tunitdlangneKarsimassut-
dlo ujartarnere ajomartorsiutigisso-
rujugssuångorpavut. måna Nungme
inuit navssårineu saperdluinangaja-
lenpavut agdlåt. tåssa tunitdlaissou
navssårituarångavtigo tunitdlagtisi-
massut tunitdlagtisimasinaussutdlunit
tamaisa navssårineK sapertaravtigik
kingusinårtmatalo nakorsarneu sa-
pertaravtigik. tunitdlagtisimassutdlo
navssårigångavtigik tunitdlaissou
navssåriuminåititarparput.
— Nungme ndpautipilugtut taimak
amerdlatigilermata ndpautipilulertar-
nek piåritsornikut pissutut issigine-
KarsinaujungnaerpoK. nåpautipiluk
arnat angutitdlo atoKatigingnere ta-
mdkiussavigdlugit pissartutut issigi-
ssarianangajalerpoK, dr. Bøggild o-
KarpoK.
Internationale
søvejs-regler
Internationale søvejs-regler, der
trådte i kraft 1. september sidste år
er nu udgivet både på dansk og grøn-
landsk. Handelsinspektoratet i Godt-
håb meddeler, at bogen sendes til
samtlige KGH-butikker, hvor den kan
købes for 2,50 kr.
imarsiornerme
maligtarissagssat
imarsiornerme maligtarissagssat
inuiauatigingnit tamalånit atomeKar-
tut ukiarme septemberip autdlarrcau-
tåne atulersut uavdlunåtut kalåtdli-
sutdlo OKausertalerdlugit måna sar-
Kumersineuarsimåput. Nungme Han-
delip lcutdlersaicarfiata nalunaerutigå
atuagau KGH-p niuvertarfinut tama-
nut nagsiuneuartugssaussou tåukuna-
ne 2,50 kr.-lerdlugo pisiarineKarsinåu-
savdlune.
Bedre kontrol med bilen
når den kører på pigdæk
4 mm stål er sikrere end snekæder
Det hidtil mest effektive hjælpemiddel til kørsel på glatte veje, pigdækkene,
er kommet til Grønland. Inspektør Asger Laursen, Kgl. Brand, blev overbevist
om deres gode egenskaber under et ophold i Danmark for nylig, da den usæd-
vanligt tidlige og hårde vinter bragte et pust af arktisk kulde til landet. Derfor
har han nu taget initiativet til at indføre dem i Grønland.
I søndags havde Asger Laursen ar-
rangeret en demonstration på Skibs-
havnsvej i Godthåb i samarbejde med
firmaet Godthåb Auto Service, der
har overtaget leverance og montering
af piggene. Vejen var, på grand af den
sidste tids milde vinter, vist ikke så
glat, som den kunne være, og Asger
Laursen lovede derfor en ny demon-
stration, når der er mere is. Alligevel
fik tilskuerne et ganske godt indtryk
af pigdækkenes overlegenhed, også i
forhold til snekæder.
Man kan køre om hjørner med pig-
dæk uden at miste kontrollen over bi-
len — selv om hastigheden er større,
end politiet tillader.
sapåtiungmat kingugdlermik Asger
Laursen Nungme umiarssualiviup av-
Kutåne agssakåssunik taineuartunik
takutitsivoK Godthåb Auto Service,
agssakåssut sugaussåinik niorKuteua-
lersou agssakåssunutdlo ikussuissar-
tou, suleuatigalugo. uvdlune kingug-
dlerne sila issaisagtaidngmat avxusi-
neu KuatsersimavatdlångilaK, Asger
Laursenilo neriorssuivou avKusineK
sermeuarnerulerpat takutitseruigku-
mavdlune. taimåikaluartoK issiging-
nårtut ersserKivigsumik påsivåt ag-
ssakåssut sugaussartagdlit sordlo ka-
lungnertalingnit atoruminarnerussut.
sugaussat sisåuput mikissuaruat bi-
lit agssakåssuisa uagdliutaisa Kivdler-
neKarnerisigut putuarångortunut si-
låinaup naKitsinera iluaitutigalugo i-
kussorneKartartut. sugaussat 4 milli-
meterit migssiliortunik nuisaneuar-
tarput, taimalo nuisanikitsigigaluar-
dlutik avKusinerne uuasartune bile
aKUgkuminarnerulersitarpåt unigsa-
ruminarnerulersitardlugulo. tåsså-
ngåinau unigsarnerme bilitut agssa-
kåssumigut kingugdlertigut kalung-
nertaligtut kalungnertauångitsutut-
dlunit sangussorKajåtigingilau. agssa-
kåssume kalungnertait sermime ua-
mutit perdlåvisut suniuteuartarput.
sugaussalingnik agssakåssouaråine
avicusinerne uuasartune bile autdlar-
tikuminarneruvou. åma bile sanguv-
figssatigut sangussornigssånik ånilå-
ngagissariauångilau — agssakåssut si-
samat tamarmik sugaussartalerneuar-
sinåuput, avuusernit uuasaraluarå-
ngatalunit ajornartorsiuteuarane bile
auuneuarsinauvdlune. — politit aku-
erssititdlugit avuuserngup sangoriar-
neragut bile sukalisårteualugo inger-
dlatitdlugo takutitsineuarpou. taimai-
liorneu issigalugo ånilåmissårnaralu-
arpou, bilimigdle ingerdlatitsissup a-
jornartorsiuteuarane biline ingerdlå-
på.
akilcrdluarsinaussut
— sugaussat ikussornere ilångutdlu-
git agssakåssumut atautsimut 100-
ngajangnik akeuarput, agssakåssunig-
Piggene er små stålbolte, der med
en trykluftpistol skydes ind i almin-
delige dæk, efter at der er boret huller
i slidbanen. Piggene rager ca. 4 mm
ud, og det er nok til at forbedre bilens
styre- og bremseevne ganske betyde-
ligt. Udskridningen ved brat opbrems-
ning er ikke nær så stor, som hvis
vognen kører på almindelige dæk eller
er udstyret med snekæder på bag-
hjulene, viste det sig. Snekæder har
nemlig en tilbøjelighed til at virke
som slædemeder på is.
avKusernit sangoriamerisigut bile su-
ka lisårf IkaluaråinilunTf sangussårtaria-
KangilaK — agdlåt politif sukåssusig-
ssaritifånit sukanemgaluaråinilunif.
dlo sugaussalersuisitsineu ingminut a-
kilerdluarsinauvou, Asger Laursen
ouarpou. — agssakåssut sugaussar-
tagdlit kilometerine 30,000—50,000-ine
bilernerme, tåssa ukiune mardlungne
— pingasune, atorneuarsinåuput. ka-
lungnertalingnik agssakåssouaråine
ukiunerata atautsip ingerdlanerane
agssakåssut kalungnertagdlit tamar-
mik mardloriardlutik — pingasoriar-
dlutigdlunit nungussorsinaussarput.
åma kalungnertat bilip kingorna tu-
ngå aserorsinaussarpåt.
— agssakåssut sisamat sugaussarta-
lerneuarnerisigut 400 kr-nik akilineu
navianåinerussumik bilersinaulersitsi-
ssarame ingminut akilerdluarsinau-
vou. avuuserngup uuasarnera pissu-
tigalugo ajututsiarneu pissutigalugo
aningaussanik amerdlanerussunik a-
kilivdlune iluarsaisitsissouarsinauvou.
Sverigeme Norgemilo agssakåssut
sugaussartagdlit atorneuarnere påsi-
ssauarfiuvdluarsimåput, påsissat ag-
dlåt ima ajungitsigalutik Norgeme sit-
dlimasissarfit eruarsautigilersimav-
dlugo biliutigdlit sugaussartalingnik
agssakåssugdlit sitdlimasinermingne
akiliutigissartagait migdliniardlugo,
Asger Laursen ouarpou.
takutitsinerup nalåne politit naju-
tut ilåt ouarpou Kalåtdlit-nunane bi-
liutilingnut eruaimassagssaruivigsu-
mik, lastbile aseruatiterniko sanior-
uungmat ouarame: — avuusinerne
angatdlånerme inatsit atulerpat bilit
kassiligagssat auna ilåt, kassiligag-
ssatdlo amerdlauaut. inatsit aussamut
atulersugssauvou, atuleriarpatdlo uu-
larnångilau Nungme nipiliortut ikili-
atdlåsauissut.
CO.
Piggene gør det også betydeligt let-
tere at starte på glat vej. Og bilisten
behøver ikke „lirke" sig gennem svin-
gene — pigdæk kan uden gene benyt-
tes på alle fire hjul og giver derfor
en kontant styring, selv under vanske-
lige forhold.
Med politiets velsignelse blev der
også demonstreret hurtigkørsel gen-
nem et sving. Det så hasarderet ud,
men føreren mistede ikke et øjeblik
herredømmet over bilen.
GOD INVESTERING
— Inklusive montering koster pig-
gene små 100 kr. pr. dæk. Og det er en
investering, som godt kan betale sig,
erklærer Asger Laursen. Pigdækkene
holder 30.-35.000 kilometer, dvs. i hvert
fald 2-3 vintre.
Kører man derimod med snekæder,
kan man godt slide både 2 og 3 sæt op
på en vinter. Desuden kan kæderne
ødelægge bilens bagtøj.
Den sikkerhed, man får for de 400
kr. et sæt pigdæk koster, er i hvert
fald pengene værd. Blot et lille glat-
føre-uheld kan koste betydeligt mere
i reparationer m. m.
Både i Sverige og Norge har man hø-
stet særdeles gode erfaringer med pig-
dæk. Så gode, at forsikringsselskaber-
ne i Norge overvejer at nedsætte præ-
mien for de bilister, der kører med
pigdæk, slutter Asger Laursen.
Under demonstrationen fremsatte
en af de tilstedeværende politibetjente
i øvrigt en bemærkning> der må virke
som et Mene Tekel for mange grøn-
landske bilejere. Idet en noget rampo-
neret lastbil kørte forbi, henkastede
han tørt:
— Det er en af de biler, der bliver
kasseret, når færdselsloven træder i
kraft. Der er mange ...
Det sker til sommer. Kan hænde, der
bliver stille i Godthåb så.
co.
Fabrikken i Sukkertoppen
overtages ikke af private
Gennem de sidste par år har man
i Sukkertoppen drevet ret omfattende
kampagne for en privatisering af
KGHs filetfabrik i byen. Det er imid-
lertid ikke lykkedes at få tegnet den
nødvendige startkapital. Fabrikken i
Sukkertoppen kører videre som et
statsforetagende. Planerne om, at pri-
vate danske og grønlandske interesser
skal overtage virksomheden, er dog
ikke opgivet.
I slutningen af det foregående år
bev der holdt en stiftende generalfor-
samling i København. På mødet kon-
staterede man, at den nødvendige ak-
tiekapital på to miil. kr. ikke var teg-
net. Der var A- og B-aktier. Myndig-
hederne havde krævet, at der blev
indtegnet een mili. kr. for hver af
dem. Hvor stort et beløb, der var
indbetalt ved fristens udløb, ønskede
man ikke at opgive. „Aktionærerne"
får deres penge tilbage.
— Det var borgere i Sukkertoppen,
der udkastede tanken om at privati-
sere fabrikken, og det må være op
til dem selv, hvornår de vil gøre et
forsøg igen, siger handelsinspektør J.
Holten Møller til os.
Sukkertoppen avis „Meteore" oply-
ser, at den lokale befolkning kun hav-
de købt aktier for ca. 21,000 kr. De
fleste aktionærer var ikke fiskere.

kungikunut niorKuteuarlartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
LUXUS &
SALAMI EXTRA
— bedre spegepølse er aldrig lavet.
Rent kød og spæk fra ende til
anden.
LUXUS fima SALAMI EKSTRA
spegepølse tåukunånga pitsauneu
sananeuarsimångisåinarpou
neuc orssutdlo akuitsut
—
tuberkulose akionlardlugo sullniartuf tapersersukil
☆ ☆ ☆ RADI0KUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
bilit agssakåssue
sugaussartaligkat
avKusinerne Kuasartune sarriåinerussartut kalungnertalingnit
avKusinerne Kuasartune bilernerme isumangnaitdlisautit måna tikitdlugo pit-
saunerssait, agssakåssut sugaussartagdlit, Kaldtdlit-nunavtinut dnguput. sitdli-
masissarfingme Kgl. Brandime inspektøre Asger Laursen ungasingitsukut Dan-
markimititdlune pdsissaKarsimavoK agssakåssut sugaussartagdlit Kanon pitsau-
tiginerinik, avalagsimanerine Danmarkime issenqlune avnusemit Kuasamngma-
ta. taimaingmat isumersimavon Kalåtdlit-nunane atugaulernigssåt anguniaru-
mavdlugo.
ti