Atuagagdliutit - 20.01.1966, Blaðsíða 14

Kulminen i K’utdligssat
langt fra at bære sig selv
Produktionen faldt i 1965 til 20.000 tons. — Bedre udsigter for i år.
Kulproduktionen i K’utdligssat
nåede i det forløbne år kun op på
godt halvdelen af den for bruddets
rentabilitet nødvendige produktion.
Kulproduktionen var på 20.000 tons,
mens der må produceres mindst ca.
35.000 tons, for at det økonomiske
driftsresultat skal blive nogenlunde
antageligt. I forhold til 19G4 var det
en nedgang på ca. 4000 tons.
Kun i årets tre sidste måneder var
produktionen tilfredsstillende med et
ugentligt kul-udtag på 600—650 tons.
Kulbruddets driftsbestyrer, Jens
Vang Jørgensen, der i anledning af
årsskiftet har gjort en slags status,
oplyser, at den svigtende produktion
må ses på baggrund af dels forskel-
lige forstyrrelser ved selve kulbryd-
ningen, dels mandskabsmangel og dels
„særlige forhold" i mine B.
Kulbrydningen er udelukkende sket
i mine B, der ikke er blevet anlagt
med henblik på det moderne maski-
neri, kulbruddet råder over i dag.
Det betyder, at transport af såvel kul
som materiel ikke kan udføres ra-
tionelt. Derfor må uforholdsmæssigt
mange arbejdere beskæftiges med
andet end kulbrydning.
I begyndelsen af 1965 begyndte man
arbejdet med en gang ned til et dybe-
re liggende kullag. Man er nået 240
meter frem, og driftsbestyreren op-
lyser, at der nu kun mangler 100 me-
ter, før det nye kullag er nået. Arbej-
det foregår under havets overflade,
men indtil nu har de geologiske for-
hold været gode, og der er ikke
trængt vand ind.
Arbejdet med den nye gang, der
har fået betegnelsen mine C, måtte
imidlertid standses midt i december
på grund af mandskabs- og materiale-
mangel. Arbejdet ventes først gen-
optaget til sommer.
BLOT ARBEJDSKRAFTEN ER STABIL
Den nye mine C har fælles indgang
med den ældre mine A. Kullaget lig-
ger ca. 55 meter dybere end det, hvor
produktionen nu er i gang, og kullaget
er med godt en meter næsten dobbelt
så tykt som det nuværende lag. Det
sidste vil give mulighed for en mere
rationel udnyttelse og en højere grad
af mekanisering, så man med en min-
dre arbejdsstyrke end den nuværende
skulle kunne opnå en større årspro-
duktion og dermed et bedre økono-
misk driftsresultat. Desuden vil det
bedre arbejdsforholdene.
Mulighederne for et godt udbytte
er der, og med tilstrækkelig stabil
arbejdskraft skulle det være muligt
at opnå den ønskede produktions-
mængde samt færdiggørelsen af mine
C, slutter driftsbestyrer Vang Jørgen-
sen sin oversigt.
aumarutigssarsiomeK
ingminut akilersmåungitsoK
1965-ime piagkat 20.000 tonsinut nakariartut — ukion måna
isumavdluai narnerussoK
K’utdligssane aumarutigssat pi-
agkat, ukiume xångiutume auma-
rutigssarsiorfik ingminut akilersor-
sinåusagune piagagssame angner-
tussusigssaraluisa, agfåinait angu-
simavai. piagkat 20.000 tonsiuput,
aningaussarsiornikutdle angussari-
ssat nåmangajåsagpata ikingner-
påmik 35.000 tons migssait piarne-
Kartugssaugaluarput. 1964-imut sa-
nigdliutdlugo 4000 tons migssåinik
nåkariarput.
Kåumatine kingugdlerne pingasune
piagkat taimågdlåt nåmaginakåner-
put sapåtip akuneranut 600—650 tons
ånineKartardlutik.
aumarutigssarsiorfiup pissortå, Jens
Vang Jørgensen, ukiut nikinerat pi-
ssutigalugo nautsorssusiortusimassoK
nalunaerpoK, piagkat angnikitdleriar-
simanerånut pissutausimassut akor-
nutit åssigingitsut aumarutigssanik
piainerme, sulissugssaileKinerme Sma-
lo piaivfingme B-me „pissutsit ingmi-
kut itut".
piaineK Kårusungme B-me taimåg-
dlåt ingerdlåneKarsimavoK, tåunale
suliarineKarsimavoK maskinat moder-
neussut aumarutigssarsiorfiup uvdlu-
mikut pigissai nautsorssutiginagit. ta-
matuma kingunerå aumarutigssanik
atortugssanigdlo agssartuineK pissu-
sigssamisortumik ingerdlåneK ajor-
narmat. taimåitumik sulissartut amer-
dlavatdlåt aumarutigssanik piaineru-
ngitsumik sulisitariaKarsimåput.
1965-ip autdlartinerane aumarutig-
ssat itinerussumitut anguniardlugit
SulineK autdlamerpoK. 240 meterinik
KingorparneicarpoK, sujulerssuissordlo
navsuiaivoK aumarutigssaKarfit nutåt
angunigssanut 100 meterit kisimik a-
migautaulersut. sulineK ingerdlåne-
KarpoK imap Kånit atsingnerussume,
månalo tikitdlugo nunap pissusianut
tungassut pitsaussusimåput, imermig-
dlo isåssoKarsimångilaK.
Kårusup nutåp C-mik atserneicartup
suliarinera decemberip Kericane unig-
titariaKarsimavoK sulissugssaileKinøK
atortugssanigdlo amigautei- arneK pi-
ssutigalugit. sulineK aussamut aitsåt
nangerKingneKåsaoK.
sulissorissat aulajaigpata
Kårusuk nutåK C isertariaKarpoK
KårusutorKåkut A-kut. aumarutigssat
måna piameKartunit 55 meterinik iti-
nerussiuniput, aumarutigssat metere
sivnerdlugo ivssussusigdlit måna piar-
neKartunit mardloriautingajangmik
ivssuneruput. kingugdlit tåuko pitsau-
nerussumik piarneKarsinåusåput ma-
skinatdlo angnertunerussumik ator-
neKarsinåusavdlutik, taimalo iking-
nerussunik sulissoKardlune ukiumut
piagagssat amerdlanerusinåusavdlutik
taimalo aningaussarsiornikut angu-
ssarissat pitsaunerusinåusavcllutik.
sulinermutaoK tungassut pitsauneru-
ssugssåuput.
piagaKardluarnigssamut ilimanau-
teKarpoK, sulissugssatdlo aulajaigpata
nåmagdlutigdlo piagagssat kigsauti-
gineKartutut amerdlåssusigdlit angu-
neKarsinåusagaluarput Kårusugdlo C
inårsardlugo, taima naggasivoK pi-
ssortap Vang Jørgensenip navsuiautå.
19 — 24 iots fiskebåler!
Jeg har ca. 40-50 sik. brukfe krysser fiskebåler med rorhus og lugar og
5-9 Hk. Sabb Semi-dieselmoforer. Bålene leveres i absolut! førslsklasses
stand.
Venligf skriv fil:
Fa. MAGNAR SJØLIE
Midlsandan. sf. — Norge
Stenværktøj — Økser — Hamre — Hakker —
Stengrebe — Skovle — Spader
ujarKerissut såkåtait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarnanut
tigoncautit, ajagssautaussarssuit — nivéutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Kongens Lyngby
INDREG.VAREM.
sikuliaK 115 lifer, pmguarpagssuif, af issat jutdlimilo mama-
kujugtugagssat mérKanut angajorKåKångifsunut 100-nga-
jangnuf K'aKorfume Nungmilo najugalingnut nagsiuneKar-
put, Kangerdlugssuarme danskinit amerikamiunitdlo jut-
dlime tunissutigssatut katerssorneKarsimassut. Kangerdlug-
ssuarme amerikamiut nålagaunertåf obersf Leo J. Mofaff
danskitdlo såkutuisa sivnissuat major Svend Hermansen
uvane takuneKarsinåupuf porfugkaf ilåinik misigssuissut
jutdliaraK sujorKutdlugo helikopterinik porfugkaf autdla-
runeKarfinagit.
115 lifer flødeis, masser af legeføj, „bløde pakker" og
godfer gjorde julen fesflig for næsfen 100 forældreløse
bern i Juiianehåb og Godfhåb. Det var gaver fra det
dansii-amerikanske personale på Sdr. Strøm-basen, der
ind under jul følte trang til at give noget til et godt for-
mål. Sdr. Strømfjords kommandant, oberst Leo J. Moffaff,
og den danske forbindelsesofficer, major Svend Her-
mansen, underkastede pakkerne et sidste gennemsyn, før
de blev bragt ud pr. helikopter — i god tid før juleaften.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
Den 21. december 1965 er følgende blevet
optaget i aktieselskabsregistret:
„Ejendomsaktieselskabet Ny Skibsha vns-
vej B. 1085, Godthåb", hvis formål er at
eje og udleje fast ejendom på Grønland.
Selskabet har hovedkontor i Godthåb,
Grønland; dets vedtægter er af 1. decem-
ber 1965. Den tegnede aktiekapital udgør
25.000 kr., fordelt 1 aktier på 500 og 1000 kr.
Aktiekapitalen er fuldt indbetalt, dels kon-
tant, dels 1 andre værdier. Hvert aktie-
beløb på 500 kr. giver 1 stemme efter 3
måneders noteringstid. Aktierne lyder på
navn. Aktierne er Ikke omsætningspapirer.
Der gælder indskrænkninger 1 aktiernes
omsættelighed, jfr. vedtægternes § 3. Be-
kendtgørelse til aktionærerne sker ved
brev. Selskabets stiftere er: Arkitekt,
M. A. A. Tage Nielsen, fru Sigrid Nanna
Margareta Nielsen, begge af Dreyersvej 27,
Rungsted Kyst, arkitekt Ole Amstrup Kri-
stensen, Godthåb, Grønland. Bestyrelse:
Nævnte Tage Nielsen (formand), Sigrid
Nanna Margareta Nielsen, Ole Amstrup
Kristensen. Selskabet tegnes af en direktør
eller af to medlemmer af bestyrelsen i
forening eller — derunder ved afhændelse
og pantsætning af fast ejendom — af be-
styrelsens formand alene. Eneprokura er
meddelt: Ole Amstrup Kristensen.
Politimesteren i Grønland,
Jørgen Hertling.
Den 22. december 1965 er følgende blevet
optaget i aktieselskabsregistret:
„A/S Frederikshåbs Shrimps Ltd.“, hvis
formål er at drive fiskeri og drive eller
finansiere fiskeindustrianlæg i Grønland
samt at drive handel med fisk og fiske-
produkter af enhver art. Selskabet har
hovedkontor i Frederikshåb, Grønland;
dets vedtægter er af 3. september 1965.
Den tegnede aktiekapital udgør 105.000 kr.,
fordelt i aktier på 1000 og 5000 kr. Aktie-
kapitalen er fuldt indbetalt. Hvert aktie-
beløb på 1000 kr. giver 1 stemme. Aktierne
lyder på navn. Aktierne er ikke omsæt-
ningspapirer. Der gælder indskrænkninger
1 aktiernes omsættelighed, jfr. vedtægter-
nes § 4. Bekendtgørelse til aktionærerne
sker ved anbefalet brev. Selskabets stiftere
er: Telegrafist Harly Marius Foged, fisker
Nikolaj Adolf Elias Emanuel Petersen,
begge af Frederikshåb, direktør Erik
Hostrup Gøtze, Holsteinsborg, alle af Grøn-
land. Bestyrelse: Nævnte Harly Marius
Foged (formand), Nikolaj Adolf Elias
Emanuel Petersen, Erik Hostrup Gøtze.
Direktør: Nævnte Harly Marius Foged.
Selskabet tegnes af bestyrelsens formand
i forening med et medlem af bestyrelsen,
ved afhændelse og pantsætning af fast
ejendom af den samlede bestyrelse.
Politimesteren i Grønland,
Jørgen Hertling.
Den 22. december 1965 er følgende blevet
optaget i aktieselskabsregistret:
„Kangåmiut Shrimp Ltd. A/S“, hvis for-
mål er at drive fiskeri eller finansiere
fiskeindustrianlæg i Grønland samt drive
handel med fisk og fiskeriprodukter af
enhver art. Selskabet har hovedkontor i
Sukkertoppen, Grønland; dets vedtægter
er af 28. marts og 10. november 1965. Den
tegnede aktiekapital udgør 95.000 kr., for-
delt i aktier på 500, 1000 og 10.000 kr.
Aktiekapitalen er fuldt indbetalt. Hvert
aktiebeløb på 500 kr. giver 1 stemme.
Aktierne lyder på navn. Aktierne er ikke
omsætningspapirer. Der gælder ind-
skrænkninger i aktiernes omsættelighed,
jfr. vedtægternes § 4. Bekendtgørelse til
aktionærerne sker ved anbefalet brev. Sel-
skabets stiftere er: Fabrikant Jørgen Urne,
fisker Poul Egede Niels Nikolaj Berthel-
sen, fisker Søren David Gabriel Tønnes
Petrussen, alle af Kangåmiut, Grønland.
Bestyrelse: Nævnte Jørgen Urne (for-
mand), Poul Egede Niels Nikolaj Berthel-
sen, Søren David Gabriel Tønnes Petrus-
sen. Direktør: Nævnte Jørgen Urne. Sel-
skabet tegnes af bestyrelsens formand i
forening med et medlem af bestyrelsen,
ved afhændelse og pantsætning af fast
ejendom af den samlede bestyrelse.
Politimesteren i Grønland,
Jørgen Hertling.
ÆNDREDE REGLER FOR
POSTFORSENDELSER
Fra den 1. januar 1966 foretager Grøn-
lands postvæsen en del ændringer i be-
stemmelserne for de forskellige arter af
postforsendelser. Ændringerne sker i for-
bindelse med ændringer, som det danske
postvæsen foretager fra samme dato.
Af de vigtigste ændringer kan nævnes:
1) Forsendelsesarten „Forretningspapirer",
der har været meget lidt anvendt, afskaf-
fes.
2) Ved udlevering af ufrankerede og
utilstrækkeligt frankerede forsendelser op-
kræves fremtidigt det dobbelte af den
manglende porto, dog mindst 20 øre.
3) Efterspørgsel og efterlysning af post-
forsendelser bliver for alle forsendelses-
arters vedkommende gratis — såvel til ind-
landet som til udlandet.
Efterlysning skal som hidtil finde sted
gennem det posthus, hvor forsendelserne
er afgivet til postbesørgelse.
4) Maksimumslængden for pakker i rulle-
eller stangform nedsættes fra 2 meter til
1,5 meter. Øvrige bestemmelser vedrørende
pakker og deres omfang forbliver uændre-
de.
Herudover sker en del mindre væsentlige
ændringer, bl. a. i bestemmelserne ved-
rørende tryksager, herunder hvilke skrift-
lige tilføjelser der kan passere for tryk-
sagsporto.
„PROKLAMA"
Alle og enhver, der måtte have noget at
fordre i dødsboet efter malermester Sven
Sørensen, Angmagssalik, der er afgået ved
døden den 18. 9.1965, indkaldes herved med
G måneders varsel til at anmelde og bevis-
liggøre deres krav for kredsretten 1 Ang-
magssalik.
Arv og gæld er ikke vedgået.
Kredsdommeren i Angmagssalik,
den 28.12 1965
Niels D. Underbjerg.
agdlagkat nagsiunerine
maligfarissagssat nufål
januarip autdlarkautå 1966 autdlarnerfi-
galugo Kalåtdllt-nunåne agdlagkerivik ag-
dlagkat nagsiuneKarnere pivdluglt aulaja-
ngersagkanik ardlalingnik avdlånghteKar-
titsivok. avdlångortitsinerit piput Dan-
markime agdlagkerivit uvdlormit téssånga
avdlångortitsinere plssutigalugit.
avdlångutit pingårnerssåitut uko taine-
karslnåuput:
1) nagsititagkat „påpiarat niuvernermut
tungassut" nagsiuneKarkalårdlulnarmata a-
torungnaerslneKarput.
2) nagsiussat frimærkeKångitsut amigartu-
nigdlQnit frimærkiligkat amigautait mar-
dloriardlugo matuma kingorna akilersine-
xartalisåput, mlngnerpåmik 20 øremik.
3) agdlagkerissarfigtigut nagsiuneitartunik
aperKutigdlineK ujardlernerdlo agdlagke-
rissarfigtigut nagsiussat tamaisa erkarsau-
tigalugit akeKartineKarungnåisaoK — nunap
iluanut nunanutdlo avdlanut nagsiussat ta-
matumane erKarsautiglnekarput.
måna tikitdlugo pissarnertut ujardlersit-
sinek agdlagkerissarflkut nagsiussivlkut pi-
ssåsaok.
4) nagsiiissat imussat amitsukujhtdlunSt
angnerpamik taklssuserislnaussåt migdline-
Késaok 2 meterinit 1,5 meterlmut. portug-
kat angissusilo pivdluglt aulajangersagkat
avdlat avdlångiisångitdlat.
tamåko saniatigut angnertungltsunik su-
le avdlanik avdlånghteKarpok, sfirdlo naiti-
tat pivdluglt aulajangersagkat, tåukununga
ilauvdlutlk agdlagdlune ilångussat sQt na-
kitatut akiligkanut ilångunekarslnaussut.
14