Atuagagdliutit - 07.07.1966, Blaðsíða 3

ineriartorneK kalåtdlit...
(xup. sujugdl. nangitaK)
mérKat nuånårpalugdlutigdlo perxig-
palugput, tamånalume pingåKaoK.
mérKat tåuko iliniartmeKarnigssåt a-
jornartorsiutit angnerssaråt. tåuko
sume najugaKarumårneripat sumilo
suliumårpat? ajornartorsiutinit avdla-
nit nukingiuneKartariaKarnerulersi-
massoK tåssa igdlugssaKartitsineK, å-
måtaordle privatimik inutigssarsiute-
Karnerup sujuarsarneKarnigsså aut-
dluneKartariaKaKaoK. ikiutisiaKartitsi-
neK erKåisagåine tamåna atautsimut
eKitertariaKarpoK, atautsimut inger-
dlatsiviulersariaKardlune, erKarsauti-
gineKarpordlo sulinikut ikiutisiaKar-
titsinikutdlo direktørimik atorfinig-
titsinigssaK landsrådip agdlagtoKar-
fianut atatitdlugo.
inungnik Kåumarsainermut tunga-
titdlugo Kalåtdlit-nunåne fjernsyne-
KaiersinaunigssaK måna misigssuivfi-
gineKalisaoK, sujugdlermigdle radiu-
kut autdlakåtitsissarneK tamarme pit-
sångorsaivfigissariaKarpoK såkortune-
russumik autdlakåtitsissuteKalernikut
såkortusaivfiliornikutdlo Kalåtdlit-
nunåne radiukut atåssuteKarnerup
PiorsaivfigineKarneranut atatitdlugo.
amåtaordle isumaliorKutigineKåsaoK
autdlakåtitat kalåtdlisut Kavdlunåtut-
dlo ingmikortineKåsanersut. fjernsy-
neKalisagpatdle tamatumane piuma-
ssarissat teknikimut aningaussanut-
dlo tungassut angnertusaKaut. ani-
ngaussanut tungatitdlugo ajornartor-
siuteKarnigssau ilimagissariaKarpoK,
dlo tungassut angnertusaKaut. ani-
ngaussalissutigssat atorfigssaKaré-
Kingmata. Kalåtdlit-nunåne fjernsy-
neKaralugtualingilaic, misigssuinig-
ssatdle ingerdlåneKalersugssåuput.
statsminister e nalunaerpo k akig-
ssautinut tungassut tikerårnermine
sarKumiuneKarsimdngitsut. apcrKut
tamåna agtorneKarsimångilartaoK nu-
navtinut ministerip sujorna aussdkut
måne tikerårnerane. erssernigsarpå a-
taKatigingnermik misigisimanermut i-
luaKutaussugssaussoK akigssautit piv-
dlugit politikikut ingerdlatsineK av-
dldngortineKartdsagpat påsissanut nå-
pertutungordlugo. tamatumane nor-
Kainiarnerme pingårutenartutut
Kragip tikuarpd iliniartitaunerup su-
juarsagaunigsså åmale radiup avisit-
dlo inungnik ndumarsainerme suli-
nermikut suniuteKarnerat.
— tupåtdlautigisångilara Danmarki-
me partit åssigingitsut Kalåtdlit-nu-
nåt pivdlugo åssigingitsunik isuma-
Kåsagpata, Krag OKarpoK, tamåname
ilåtigut iluaKutauginarsinauvoK. atu-
arfingnik inatsisigssamut tungatitdlu-
go OKautsinik ajornartorsiut pingå-
KaoK, iluaitutaunaviångilardlo inatsi-
mik KanoK itumik akuerssissoKåsag-
pat, uvfa. kalåtdlinik iliniartitsissug-
ssanik nåmagtunik pigssarsissoKarsi-
nåungikatdlartoK.
tikeråkulårnerunigssaK
Kragip ajussdrutigå angalaneK sivi-
kipatdlårsimangmat Tunup tikerår-
nigssånut pivfigssaKartoKarsimanane.
nunavdle ingmikortua tduna puigor-
neKarsimdngilaK, tugdlianigdlo stats-
ministerimik maungnartoKarpat tike-
rårneKarumårdlune. statsministerip a-
ngalanermine påsissane tungavigalu-
git nåpertutisanerarpå Kinigauvfit na-
låne tamane, tdssa ukiut sisamat i-
ngerdlanerane atausiardlune statsmi-
nisteriussoK pivfigssanartåsagpat Ka-
låtdlit-nunanut tikerårnigssamut. tai-
mdisagpatdle tikerårnerc sivikineru-
ssumik pissdsaoK, nunaKarfit iking-
nerussut orningnenardlutik pemigsår-
nerussumigdle ingerdlanenardlune i-
nuitaoK OKalOKatigineKartarsindusav-
dlutilc.
— Kalåtdlit-nunåne angalanivne
påsissåka åssigingeKaut, Krag OKar-
poK. nunaKarfit mardlugdlunit åssi-
gingitdlat, takussat tamalerårtorujug-
ssuvdlutik. takusimavåka nunaKarfit
itanoK ingmingnut ungasigtigissut a-
jornartorsiutitdlo KanoK åssigingitsi-
gissut. påsissara unauvoK åmåtaoK a-
visiliortut angalaneK tamåna pigssar-
sivfigisimagåt. angalaneK ilungersua-
nartusimavoK, Kasunartunanile tama-
tigut nutånik inungnigdlo tåukuinåu-
ngitsunik takussaKartaravta. ilunger-
suaneK ingassagissagssåungilaK pig-
ssarsianut nalerKiutdlugo.
— angalanera politikikut angnertor-
ssuarnik kinguneKartugssdungilaK
sordlo Hedtoftip tikerårnera isima-
ssok, amerdlaKissunigdle atåssuteua-
lersitsivfiusimavOK. tamåna iluanu-
taussutut issigåra tamanut Kalåtdlit-
nunåta ineriartortitauneranik sulia-
Kartunut, statsminister Krag naggasi-
VOK.
Jålut
misilineK iluagtingitsortoK
aulisariartitseKatigit Greenlandia Fish ajutormata tamåna nå-
lagauvfiup 512.000 kr-nik ajunårutigigå
akigssautit taineKångitdlat
Kragip åma erKaivå nunavtine aug-
titagssanik ujardlernerup såriarfig-
ssaKalersitsisinaunera. augtitagssar-
siortitseKatigit ardlagdlit ujardlernig-
ssamut akuerineKarsimåput, misig-
ssuineritdle aitsåt autdlartiput sivisu-
gatdlåsaordlo navssårtOKarsinaunig-
ssåta tungånut. Kragip ersserKigsarpå
augtitagssarsiornermik inatsit nåper-
tordlugo ujardlersitseKatigit peritune-
Karsinaussut kalåtdlit sulissorerKuv-
dlugit kalåtdlitdlo augtitagssanik nav-
ssårtut akigssarsisineKartåsassut.
Torskefiskeriet
Der er til KGH’s produktionssteder
i Grønland pr. 15. juni i år indhandlet
i alt 4501 tons flækket torsk. Der er
tale om en fremgang på 901 tons i
forhold til indhandlingen ved samme
tid i 1965. Til saltning er der indhand-
let 866 tons, til tørring 707 tons og til
filettering 2928 tons.
Indhandlingen i de forskellige di-
strikter ser således ud: Nanortalik 115
tons, tilbagegang på 56 tons, Juliane-
håb 654 tons, tilbagegang på 98 tons,
NarssaK 393 tons, fremgang på 122
tons, Frederikshåb 569 tons, fremgang
På 265 tons, Godthåb 403 tons, tilbage-
sang på 148 tons, Sukkertoppen 1225
tons, fremgang på 411 tons, Holsteins-
borg 940 tons, fremgang på 548 tons,
Egedesminde 16 tons, fremgang på 16
tons og Angmagssalik 186 tons, tilbage-
gang på 122 tons.
Hævning af »Martin S«
koster staten dyrt
Grønlandsministeriet har indledt
forhandlinger med det tyske bjerg-
ningsselskab „Bugsier-Reederei & Ber-
gung AG“ i Hamborg om hævningen
nf „Martin S“, efter at „Svitzers
Bjærgningsentreprise" har måttet sige
nej til den krævende opgave. Det bli-
Ver formentlig den kostbareste bjærg-
ningsaktion i dansk farvand.
Begrænsninger i rederiet A. E. Sø-
rensens og assurandørernes ansvar
tvinger ministeriet til at betale om-
kostningerne ud over den første mil-
lion kroner — og det anses for givet,
at bjærgningen kommer til at koste
flere millioner kroner. Pengene må
ministeriet senere søge på tillægsbevil-
lingsloven.
Såfremt det tyske selskab får kon-
trakten, skal der slæbes én eller to
store flydekraner over Atlanterhavet
■ en noget risikabel affærre.
Først efter hævningen kan det af-
gøres, om det kan betale sig at slæbe
vraget til europæisk reparationsværft,
eller om „Martin S“ skal synke for an-
den gang — på dybt vand i Davis-
strædet. — Tidligere beregninger har
vist, at bjærgning og reparation vil
koste ialt ca. 10 mili. kr., lige så me-
get, som nybygningen „Martin S“ ko-
stede, da rederiet fik den leveret godt
et års tid før forliset. Den skarpe
værftskonkurrence har imidlertid
Presset presset priserne ned, og i dag
koster et tilsvarende skib noget min-
dre.
aulisariartitseKatigit Greenlandia
Fish-ip ajutorneratigut påsinarsisi-
mavoK nålagauvfik tamatumuna ånai-
ssaKarsimassoK 512.000 kr-nik. måna-
lo nunavtinut ministere nålagauvfiup
aningaussanik akuerssissartuinut Ki-
nuteKarsimavoK ånaineKartut tåuko
matuneKarKuvdlugit.
peKatigit tåuko autdlarnerneKarput
palasip Erling Høeghip sulissutiging-
ningneratigut, junilo 1961 erhvervs-
støttemit taorsigagssarsiput 577.000
kr-nik tapivfigineKardlutigdlo 165.000
kr-nik angatdlatigssatutdlo pisiaralu-
go norskit ningitagarssutåt atorsima-
ssok 160 tonsilik akilerdlugo 825.000
kr-nik. nålagauvfingmit atugkineKar-
simangmat pissutigineKarpoK kalåt-
dlit avatåne aulisartalernigssånik kig-
sauteKarneK.
aktienit aningaussalissutaussut
300.000 kr-usimåput, tåukuninga
70.000 kr. nunavtine privatinit ani-
ngaussalissutigineKarsimavdlutik siv-
ner ile Danmarkimit.
sårugdlit kinguariarnerat pissutiga-
lugo 1963-ip autdlartinerane peKatigit
angnertumik ajornartorsiuteKalersi-
måput, sitdlimasissutit agdlåt akiler-
neKarsinaujungnaersimavdlutik, sit-
dlimasissutitdlo erhvervsstøttemit a-
kilerneKartariaKarsimavdlutik. 1963-
ime aussåkut umiarssuaK angatdlati-
gineKarsinåungitsutut OKautigineKar-
poK Sisimiunutdlo kalingneKardlune
erhvervstøttip akiligånik.
tauva nunavtinut ministereKarfiup
atautsiméKatigai peKatigit sujuler-
ssuissue, landsrådip aningaussalér-
Kigsinaunigsså OKatdlisigineKardlune.
påsinarsingmatdle landsråde tamatu-
munga aningaussagssaKångitsoK, mi-
nisteriap KGH idnuvigisimavå umi-
arssuaK tigorKuvdlugo aulisagkanig-
dlo misilinermut atorKuvdlugo.
KGH-ip påsisimangnigtuisa umiar-
ssuaK misigssuatåramiko taimailior-
nigssaK nangåsårutigåt, novemberimi-
lo 1964 pingitsailissutaussumik kåu-
tåussinerme umiarssuaK privatimut
tunineKarpoK 100.000 kr-lerdlugo.
Aldersrentefo rhøj elsen
i kraft siden 1. juli
Folketingets Finansudvalg har be-
vilget en forhøjelse af aldersrenten
i Grønland med virkning fra 1. juli.
Staten betaler 1,8 millioner kroner af
den samlede forhøjelse på 2,3 mili.
kr., mens landskassen betaler resten.
De nye aldersrentesatser betyder, at
de hidtidige maksimumsbeløb er ble-
vet minimumsbeløb, og samtidig får
kommunerne et' betydeligt rådigheds-
beløb, hvoraf der kan gives person-
lige tillæg efter den enkeltes behov.
Den gennemsnitlige forhøjelse af al-
dersrenten er beregnet til 25 pct. —
På den ordinære samling i 1965 havde
landsrådet foreslået en generel forhøj-
else på 50 pct., men dette kunne Mi-
nisteriet for Grønland ikke godkende.
Aldersrenten stiger for enlige fra
3376 kr. ved det 60. år til 3535,08 kr. og
for ægtepar fra 4064 til 4688 kr. pr.
år. Samtidig ændres ordningen for
grønlandske tj enestemandspensionister
tilsvarende, og lommepengebeløbet på
alderdomshjem sættes op til 540 kr.
årligt for enlige og 1080 kr. for ægte-
par.
nålagauvfiuvdle ånaissaisa matune-
Karneratigut sule tamåna sukumer-
dlugo iluarsineKångilaK. landshøv-
dingeKarfingmit OKautigineKarpoK Ka-
noK pissoKåsagaluarpat akiléKatauju-
mavdlutik nalunaersimassut akilérKU-
neKarsinaussut, tamatumane 100.000
kr. akilerneKarKUsinauvdlutik.
Sådan gør de danske
arbejdere, men hvad
med os grønlændere?
Under denne overskrift skriver
holsteinsborgbladet „Sisimiormio"
blandt andet:
En af de grønlandske arbejdsledere
kunne en dag slet ikke forstå, hvor
hans arbejdere var blevet af. Tre af
dem var helt forsvundet. Han spurgte
de tilbageblevne, hvor de var, men de
vidste intet om dem. Tiden gik, og de
kom stadig ikke tilbage. En halv time
før fyraften viste de sig endelig —
sikke noget. Og da de kom, var de
temmelig højrøstede. „I ved godt, at
I ikke må drikke jer fulde i arbejds-
tiden", sagde arbejdslederen. En af
dem, som var mest fræk og mest fuld,
svarede: „Hvorfor skulle vi ikke
drikke, når de danske, som vi arbej-
der sammen med, drikker?,, Arbejds-
lederen svarede: „De danske har en
anden arbejdsleder, og de er ikke
fulde."
Ville det ikke være bedre, om man
satte sig rigtigt ind i de danskes for-
hold, inden man tog ved lære af dem?
Tag ved lære af deres stabilitet og
vanthed i deres arbejde, men nøjes
ikke med at efterligne dem, når de
bøjer armen. Først da kan I føle lig-
hed.
Køb hos specialisten
— direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disse. Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Rantzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerslev Petersen,
Rømersgade 11, København K.
Grønlandsk mineeventyr
til 100 miil. kr. årligt
Dansk-amerikansk mine ved Mesters Vig skal producere 8000 tons
molybdæn om årel med elektricitet fra Danmarks første atomkraftværk.
Nordisk Mineselskab og dets amerikanske partner, Northern Molybdenum
Exploration Co., ventes om kort tid at føre de afsluttende forhandlinger i
København om Danmarks hidtil største mineprojekt, Molybdænværket ved
Mesters Vig til 400 mili. kr. Værket skal årligt producere ca. 8000 tons molyb-
dæn, der med den nuværende verdensmarkedspris vil indbringe 100 miil. kr.
Molybdænværket skal anlægges ved
foden af malmbjerget, 35 km fra
Mesters Vig. Den projekterede mine
skal anlægges inde i selve malmbjer-
get i 8—900 meters højde. Dertil må
der sprænges en 11 km lang tunnel.
For at producere 8000 tons molyb-
dæn, må der knuses tre mili. tons
fjeld årligt — eller 10.000 tons hver
eneste arbejdsdag. Værkets enorme
strømforbrug skulle efter de oprinde-
lige planer dækkes af et konventio-
nelt elværk, men det årlige forbrug
på 25.000 tons olie ville medføre alvor-
lige transportproblemer. Derfor over-
vejer man nu at bygge Danmarks
første atomkraftværk på stedet. Det
vil kunne nøjes med nogle få kilo
uran om året. Fra det amerikanske
selskab General Electric har man alle-
rede indhentet et tilbud på et lille
atomkraftværk til 53 miil. kr.
Også i malmtransporten vil man
søge at blive uafhængig af skibs-
trafikken, der på grund af storisen
kun er mulig en måned om året. Det
overvejes at flyve molybdænet til
Keflavik på Island, hvorfra skibe skal
fragte det videre til de store euro-
pæiske stålværker. Nordisk Minesel-
skabs ledelse har allerede foretaget en
forsøgsflyvning mellem Keflavik og
sårugdlit tunissat
nunavtine KGH-p niorKutigssiorfi-
nut sårugdlit tunissat junip 15-iat kig-
dligalugo 4501 tonsiuput, tåssa su-
jorna taimailineranut nalerKiutdlugit
901 tonsinik sujuariardlutik. tarajor-
tigagssatut tunineicarsimåput 866 tons,
panersigagssatut 707 tons nerpiliag-
ssatutdlo 2928 tons.
igdloKarfingne erKainilo åssigingit-
sune tunissat imåiput: Nanortalingme
115 tons, kinguariardlutik 56 tons,
K’aKortume 654 tons, kinguariardlu-
tik 98 tons, Narssame 393 tons, suju-
ariardlutik 122 tons, Påmiune 569
tons, sujuariardlutik 265 tons, Nungme
403 tons, kinguariardlutik 148 tons,
Manitsume 1225 tons, sujuariardlutik
411 tons, Sisimiune 940 tons, sujuari-
ardlutik 548 tons, Ausiangne 16 tons,
sujuariardlutik 16 tons Angmagssa-
lingmilo 186 tons, kinguariardlutik
122 tons.
Østgrønland i en Lockhead Herkules
maskine, der med sin lasteevne på 25
tons anses for velegnet til formålet.
Inden der kan udvindes molybdæn
ved Mesters Vig, må det dansk-ameri-
kanske partnerskab investere ca. 400
miil. kr. i projektet. Men man er over-
bevist om, at investeringen vil betale
sig. Den planlagte årlige produktion
af molybdæn vil med de nuværende
priser indbringe 100 mili. kr., og da
behovet for molybdæn er stadig vok-
sende, er der ingen fare for prisfald
af betydning.
Iblandet stål i ringe mængder (1—3
pct.) øger det næsten blytunge molyb-
dæn stålets hårdhed og temperatur-
bestandighed ganske betydeligt. Det
anvendtes tidligere hovedsageligt i
værktøjs- og våbenfremstillingen, men
får nu stadig større betydning for fly-
og raketindustrien.
KELVIN HUGHES
Tranxistorradar
type 17
Eneagent tor Danmark
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33 — København K
Tlf. (01—54) MI 7282 — Telex 5258
Telegram: DARIOSE
RADIO SERVICE
v/ H. Rasmussen, Sanatorievej,
JULIANEHÅB
O. Winstedt, GODTHÅB. Tlf. 1133
Telegramadr.: RADIOSERVICE.
^ ^ Den gyldne, ^
S smidige OMA margarine \
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnel: OMA margarinel
OMA margarine kQltiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
assigingmik piukunarpoKl oxautigluk alen:
O M A margarinel
3