Atuagagdliutit - 07.07.1966, Blaðsíða 4

Fra
LÆSERNE
Når topfolk besøger Grønland
Det fortælles, at den første stats-
minister, der kom til Grønland, gæste-
de fangernes sommerlejr i Nordlandet
ved Godthåb. Gæsten blev hilst vel-
kommen med så mange salutskud, at
han mente, det var spild af krudt.
Under besøget var der uddeling af
kaffebønner. En af kvinderne tog sit
tørklæde af for at bruge det som
bærepose. Efter den tid indførtes der
bæreposer i Handelens butikker.
Det var det første resultat af top-
folkbesøg, som Grønland har haft i
årenes løb.
Vi ældre folk glemmer aldrig det
første kongebesøg i 1921. Det var en
betagende oplevelse, da kong Christian
den Tiende holdt tale ved folkefesten
i Godthåb. Kongen sagde blandt
andet: „Vi vil altid mindes den vel-
komst, I gav os. De mange kajakker,
der roede os i møde, og lyset i mæn-
denes ansigter vil vi aldrig glemme.
Alle danske er glade for jer og holder
af jer. Rigsdagen og regeringen vil
altid have for øje, hvad der er bedst
for jer. Vi ønsker jer og jeres hus-
stand Guds velsignelse. Mange tak.“
Kongen havde ønsket at overvære
en kajakopvisning. Det blev efter-
kommet, og deltagerne fik overrakt
smukke piber af kongen selv.
Efter kongebesøget stiftedes Kong
Christian den Tiendes og Dronning
Alexandrines Grønlandsfond, hvis
midler blev brugt som hædersgaver til
grønlændere, der havde øvet red-
ningsdåd eller været foregangsmænd
blandt deres landsmænd. Kongen
havde ved selvsyn konstateret grøn-
lændernes dygtighed i kajak og havde
ment, at disse mænd fortjente på-
skønnelse. Jo, det var en klog konge.
Under den sidste verdenskrig skete
der store ting i Grønland. Der kom
fremgang på alle felter, og fra alle
sider ønskede man, at denne udvik-
ling skulle fortsætte. Så skete det, at
uvdlumikut sikåvaraicarpat
Hvis der var nogen cerut i dag,
tassaussariaKarpOK KING EDWARD
så må det være KING EDWARD
KING EDWARD
statsminister Hans Hedtoft, et stort
menneske, kom til Grønland for ved
selvsyn at lære forholdene nærmere
at kende. Den 4. august 1948 holdt
Hans Hedtoft en tale i landsrådet og
sagde blandt andet: „Mit besøg skal
ikke forstås på den måde, at jeg
kommer med færdigsyede forslag.
Grønlandsudvalgets medlemmer og
jeg er kommet for på Danmarks vegne
at give jer og det grønlandske folk
et håndslag på godt fremtidigt sam-
arbejde og erfare jeres ønsker med
hensyn til dette samarbejdes form."
Det lød som et eventyr i en grøn-
lænders øren. Forandringen, der skete
som følge af dette håndslag, er sik-
kert uden lige i verden: Den kolossale
opbygning der begyndte pludseligt, og
som blev gennemført i lyntempo. Ar-
bejdet var endnu mere imponerende
i betragtning af den økonomiske si-
tuation, Danmark var i lige efter kri-
gen. Danmark ofrede mange penge på
Grønland. Grønlændernes levevilkår
forbedredes betydeligt, hvilket resul-
terede i en mærkbar befolkningstil-
vækst. Den store grønlandskommis-
sion, der satte det hele i skub, var
således et resultat af Hans Hedtofts
besøg.
Kongebesøget i 1952 betød også et
stort skridt fremad. Under besøget
konstaterede kong Frederik og dron-
ning Ingrid, hvor meget den grøn-
landske befolkning led under tuber-
kulosens svøbe. I kongeparrets navn
blev der stiftet en fond til bekæm-
pelse af tuberkulosen i Grønland. I
største hast blev der bygget et sana-
torium, der kom til at bære dronning
Ingrids navn samtidig med, at man
byggede røntgenskibet „Misigssut".
Sanatoriet blev taget i brug i efter-
året 1954 på et meget belejligt tids-
punkt. Det var i sommeren 1954, at
Grønland blev hjemsøgt af en mæs-
lingeepidemi, der medførte mange
komplikationer, blandt andet mange
nye tilfælde af lungetuberkulose.
Mange menneskeliv blev sparet takket
være en hurtigt indsats fra dansk side.
For nylig hørte vi i radioen, at lunge-
tuberkulosen stadig er på retur i
Grønland og ikke mere er den fryg-
tede sygdom, som den har været.
Under besøget i 1960 har kongepar-
ret sikkert med glæde og taknemlig-
hed konstateret den forandring til det
bedre, der er sket siden deres første
besøg. Den betydning, som kongepar-
rets første besøg fik, vil vi grønlæn-
dere aldrig glemme.
Men vi ved allesammen, at der sta-
dig er meget at nå, og at problemerne
synes endeløse. Derfor fik vi stats-
ministerbesøg for nylig. Hidtil har be-
søgene af topfolk haft gode resultater
for os grønlændere. Derfor venter vi
med spænding, om også statsminister
Krags besøg vil betyde et skridt
fremad.
Simon Nielsen,
Godthåb.
Det
er kunst
at bygge...
Som ved andre kunstarter lægger
man Inden lor arkitekturen naturlig-
vis stor vægt p& det æstetiske —
Men lige så naturligt må arkitekten
lage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri befragtes og kriti-
seres som en helhed, må materialer
og byggemetoder altid udvælges
med største omhu. — Blandt andet
derfor vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større Indpas I det
moderne byggeri. Såvel på tegne-
stuer som på byggepladser har man
indset, at der — alt taget I befragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
I Humlebæk.
atuartartut
agdlagait
Kutdlersavut tikerårtarångata
kungit tugdlisa nunavtinut tikerår-
tut sujugdlersarigunagåt kinarssuner-
poK puioravko tikerårame Kilalugkat
naligigunagåne unia K’axungmut åma
tikerårtoK piniartorpagssuit taikanl-
tut tikerårunardlugit inuitdlo pisså-
ssusé takuniarunardlugit. unia taima-
ne piniartut tikerårtertik ilagsiniar-
dlugo erxartorssuit! taimanigOK erxa-
ngårmata kungip tugdliata paugssat
erKautigineKartut ingassagisimagai!
kisiåne tåuna pingåmerussutut encar-
torumanago tainiarpara kavfinik av-
guainerme arnat ilåta kåkigsaut ku-
ngasexutine pérdlugo kavfinut puli-
ungmago kungip tugdliata issiging-
nårsimagå téssalo tamatuma kingor-
na niuvertarfingne pugssiat atulersi-
neKarsimassut.
sunauvfalume xutdlersarssuit tamå-
kua tikerårnerat kinguneitartaleru-
mårtOK. niuvertarfingme pugssiat atu-
lernerisigut sujuariarneKarérpoK ta-
kunexarmat suna amigautaussoK. tå-
ssame tamåssa pissariaKartoK, suna
amigautaussoK, suna iluarsissariaxar-
toK takuvdlugo iluarsiniamex.
puiugagssåungilaK taimane angu-
merssissussunut kunge Christiåt ku-
lingata tikeråmera. ilumume OKauseK
tåuna nalerKutdluarpoK: atarxinartor-
ssuaic! taimane iliveKarfitoncap kuja-
tåtungåne narssåtsiåme igsiavilersor-
dlugulo OKalugtarfilersugkame OKalu-
giaKåtåtdlarmata silat taimane nuå-
ninguakasik. kungerputdlo taimane
OKalugiatdlarmat måna tikitdlugo o-
Kausisa ilait puiorneK ajorpåka oxau-
seKatigit uko: „puiomaviångitdluinar-
parput Kåinanik umianigdlo paoravti-
gut .... “ oxausilo tamåkerdlugit
imåiput: „nuliara uvangalo Kujaxau-
gut tikiutdluarKugavtigut. igpagssaK
unukut Kåinanik umianigdlo paorav-
tigut puiusångitdluinarparput. Kimav-
dluse pingnigtumanerse puiugagssåu-
ngilaK. danskit tamarmik asavdlusilo
nuånaråse. nuname nålagkersuissut
inatsisiliortartutdlo ilivsinut iluaxu-
tausinaussut tamardluinaisa nåkuti-
gerKigsårpait. tamavse inoKutisilo aju-
ngitsuinarnik kigsåupavse, tamavsilo
Gutip pivdluanculise. KujanarssuaK.
kungivdlo atarKinartorssup tåussu-
ma kigsautigisimavå Kåinat imerissut
issigingnårumavdlugit. taménalo nå-
magsineKarpoK kungikut nuånarssar-
tingårdlugit. kungivdlo Kajautine sa-
vingnik pujortautérKanigdlo kussana-
Kissunik avguarpai.
taimane kungikut nunavtinit anger-
dlaramik aningaussauteKarfigssuar-
mik pilersitsiput, tåssa kungip nang-
mineK aningaussarpagssuit — taima-
ne aningaussarpagssuit — tunissuti-
gingmagit kalåtdlinut nersoringnissu-
taugunavigsut, aningaussautime tåu-
ko tuniuneKartartugssaungmata ka-
låtdlinut sapitsuliortunut maligagssi-
uivdluartunutdlo. tåssane takussar-
para kungerssup tåussuma kalåtdlit
pikorissusiat takusimagå nersortaria-
Karaluartutdlo nersornauserneKartar-
simångingmata nersornausertalerKig-
dlugit. kunge silatorssuaK.
sorssungnerssup kingugdliup Kå-
ngiunerane aulagsangnerssuaxaler-
poK. sorssungnerssuaK atutitdlugo a-
tortut nutåt Amerikamit erKUSsortut
kalåtdlinut sujuariåtdlautaungårmata
pissusitorKamut uteriåtdlangnigssaK
kigsautigineKångitdluinarpoK. taima-
nilo statsministeriussoK angut puiu-
naitsoK nangminérdlune nunavtinut
takuniaivoK pissutsit KanoK inere på-
sinerujumavdlugit. augustusip sisa-
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE ( . ESBJERG
måne 1948 landsrådime oxauseKarame
OKautsine ima naggaserpai: „tikerår-
nera ima påsissariaKångilaK tåssa pi-
lerssårutit inerigatsiarssuit nagsar-
dlugit tikiutunga. Danmark sivner-
dlugo sujunigssame suleKatigigdluar-
sinaunigssax angunexarsinaorKuvdlu-
go ilaseriartorpavse kigsautigissasilo
tamatumunga tungassut påsiniariar-
tordlugit."
kialunit sorssungnerssuaK kingug-
dlex nalaordlugo sujornagutdlume i-
nusimassup taimane nalimine sujor-
nagutdlume pissusip månalo pissusiu-
ssup oxalugtualiatut ineralunit miser-
ratigisinåungilå. avdlångoriatårneK
nunarssuarme sumilunit åsseKarunå-
ngilaK. piorsainex taima angitigissoK
taimalo pilertortigissoK tupigusutigi-
ssariaKarpoK. pingårtumik erKarsau-
tigigåine måna piorsainerssuaK tamå-
na autdlarnermat Danmark sorssung-
nerssuarmit pitsungorsagaorugtortoK.
nålagauvfinguaK Danmark nåkara-
luarnerminit KaKilertungårame Ka-
låtdlit-nunåt nutångortisinauvå ani-
ngaussarparpagssuit atordlugit. ka-
låtdlit atugarigsålerput sujornanut
nalenciutdlugit amerdliartuinalerdlu-
tigdlo, sulilo suliagssarparpagssua-
Karmat atautsimititaliortuarput pit-
saunerpåmik angussaKarumavdlune.
tåssalo tamåssa kungip tugdliata
Hedtoftip tamaungnarnerata kingu-
nerisa ilåt. soruname kalåtdlit sule-
Kataunerat puiungikaluardlugo Kule-
Kutax Kimåkumanago tikerårtarnerit
kingunere åungartiniånginavkit tai-
matuinax agtuitsiarpunga.
1952-ime kungikut tikeråtdlarmata
ama tåssa kingunerigsårujugssuartoK.
kungikut taimane tikeråramik sine-
riagssuarput angatdlavigåt. nalunå-
ngilardlo suna takusimagåt. nåparsi-
mavingne pulaortarnermingne taku-
simavåt tb KanoK agtigissox kalåtdli-
nit någdliutaussoK. kalåtdlit nunavti-
nit angerdlaramik malungnavigsumik
suniniarsimåput tb-ip sorssugfiginig-
ssånut. sanatoriapilorujugssuaK nuki-
ngiuneKalerpoK tuaviornerpåmik,
„Misigssut“dlo sanavdlugo autdlarte-
rérsimavåt, erininariångitsordlo nu-
navtinilerérpoK. sanatoriarssuaK 1954-
ime ukiåkut atulerérpoK pissariaxar-
figpiane nalerKuterKivfigssaKångitsoK
nalerordlugo, tåssame aussaK tamåna
1954 nåpåussuaK mæsling atugauvoK.
mæslingimik tusarångama nåpautau-
sorissaraluarpara perKamik pissoK,
sunauvfale nåpautip tamatuma ki-
ngunerå tamatuminga nåpautigdlit i-
larparujugssuisa tb-mik kinguneKar-
tisagåt. sordlume nåpåussup tamatu-
ma kingunipilugsså issigalugo sanato-
ria nukingiuneKartoK. inlnavigdlune
atorfigssarpiaminut atulerpoK. nå-
parsimavigssuaK tåuna nukingiune-
Karsimångikaluarpat nåpåussuaK ta-
måna KavserårKajaKinerpoK. månalo
tb migdlingårame ungasingitsukut ra-
diukut tusarnårparput toKiissutaune-
ra migdlerujorujugssuarsimassoK Ka-
ngamut nalerKiutdlugo sujungnailer-
dlune.
tamåna takordlulerdlugo taimane
kungikut tikerårnerata kingunera
kussanarxigsårtoK takussarpara. 1960-
imilo kungikut tikeråramik tikerår-
Kårnermingnit kussanarseriåssusia
nuånårdlutik Kujavdlutigdlo Kimer-
dlorungnarsivåt. kungip tikerårnerata
kussanartoK kingunerigsårtordlo.
tamavtale nalungilarput sule su-
liagssaligssussoK a j ornartorsiutitdlo
nungutugssåungitsussårtut. tamånar-
piaK pivdlugo kingumut-åsit tikerår-
texarpugut imåinaugunångitsorssuar-
mik.
ilåne ikinguteKarmiunga måna pé-
ruterérsumik. ingmivtinut takugå-
ngavta erKumitsumik ilagsingnigtau-
sexarpugut imåitumik: „kingigdlig-
ssat ajinginerujumårput."
tåssa igpagssigaminguaK tikerårter-
put statsminister måna erKarsautigå-
ra. tikerårtit kingunerigsårtarnerat
erKaivdlugo isumavdluarnartuvoK må-
na statsministerip tikerårnera åma
kingunerigsårumårtoK. tikeråt sujug-
dlit erKartorigkåka sutdlussivfigissa-
tut isumaKartingikaluardlugit åma
taima OKåinarumagaluarpunga: „ki-
ngigdligssat ajinginerujumårput!"
tamåna erKutisagpat mana tikerår-
tivta tikerårnerata kingunigsså Ka-
norme ikumårpa! pisanganaKaoK.
ilorraup tungå ilimanardluinaKaoK.
Simon Nielsen.
4