Atuagagdliutit - 15.09.1966, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 106-fat
sisaméngorneK 15. september 1966
Nr. 19
Grønlændere kan nu
ansættes på baserne
På Jørgen Olsens og Peter Jen-
sens forespørgsel om grønlænderes
ret til beskæftigelse på forsvarsom-
råderne, svarede formanden, at
man ikke har hjemmel til at afvise
fastboende i Grønland, når der skal
antages arbejdskraft på baserne.
Spørgsmålet er blot, hvilke krav
de ansættende firmaer DAC og
DCC stiller. Ministeriet for Grøn-
land har oplyst, at det ikke vil gri-
be ind i fastsættelsen af lønninger,
når der antages grønlændere til ar-
bejde på baserne.
Jørgen Olsen nævnte grunden til sit
forespørgsel: en ung grønlænder, der
har uddannet sig med det formål at
starte et vaskeri og et renseri, når han
kommer tilbage til Grønland. Han
havde søgt en stilling i Søndre Strøm-
fjord, der var opslået ledig, for at
kunne samle startkapital. Firmaets
repræsentant havde en hel masse
grunde, da det gik op for ham, at
ansøgeren var en grønlænder. Den
unge grønlænder havde derefter hen-
vendt sig til Jørgen Olsen, og Jørgen
Olsen, der mente, at det slet ikke er
morsomt, at selv grønlændere, der har
taget en uddannelse i Danmark, og
som har opholdt sig mange år i Dan-
mark, bliver nægtet arbejde på baser-
ne, oplyste, at han havde videresendt
brevet til landsrådets sekretariat. Han
var rede til at tage et hvilket som
helst svar til efterretning.
Peter Jensen oplyste, at spørgsmålet
stammede fra ham. Han fik lyst til at
(Fortsættes side 3).
kalåtdlit sakutoKarfingne
sulissorineKarsmaulerput
Jørgen Olsenip Peter Jensenivdlo
aperKuteKarnerat pissutigalugo, tå-
ssa kalåtdlit sakutoKarfingne suli-
ssorineKarsinaunersut aperKutigi-
neKarmat, sujuligtaissoK akivoK
Kalåtdlit-nunåne najugaxavigsut
sakutoKarfingne sulissugssarsiorto-
Kartitdlugo någgårnigssånut ma-
ligtarissagssanik najorKutagssaKå-
ngitsoK. aperKutauginåsaoK sulisit-
sissut sulissugssarsiortut DAC ama
DCC KanoK itunik piumassaKarne-
sut. Kalåtdlit-nunavta ministere-
k arfiata nalunaerutigisimavå ka-
låtdlit sakutoKarfingne sulissug-
ssarsiarineKarångata KanoK ani-
ngaussaKartitaunigssaisa aulaja-
ngerneKartarnerine akuliukuma-
tik.
Jørgen Olsenip taivå aperKutigissa-
minut tunga vigissane: kalåleK inu-
sugtoK nunavtinut uterune errorsi-
ssarfigtårniardlune atissanutdlo (av-
dlanutdlo) salissarfigtårniardlune ili—
niartoK. tåussuma Kangerdlugssuar-
me sulivfik inugtagssarsiuneKartoK
pilerigigine nalunaerutigisimavå ani-
ngaussanik autdlarniutigssaminik ka-
terssiniarame. sulisitsissut atorfiligtåt
pissutigssarpagssuaKarsimavoK påsi-
gamiuk suliniartoK kalåliussoK. tama-
tuma kingorna kalåleK inusugtoK Jør-
gen Olsenimut agdlagsimavoK, Jørgen
Olsenilo oKarpoK nuåningitdluinartoK
kalåtdlit Danmarkime iliniarsimassut
ukiorpagssuarnilo Danmarkimisima-
ssut agdlåt såkutoKarfingne sulinig-
ssamut itigartitaussarmata, OKautigålo
agdlagkat landsrådip agdlagteKarfia-
nut ingerdlaterKigsimagamigit KanoK
(Kup. 3-me nangisaoK)
Kongelig forlovelse
Folketingets skolelovsudvalg
Folketingets skolelovsudvalg besøgte
fornylig Grønland for at sætte sig ind
i de grønlandske skoleforhold, inden
det grønlandske skolelovsforslag gen-
fremsættes i folketinget. Skolelovsfor-
slaget, som landsrådet har vedtaget,
går ud på, at børnene i de første skole-
år skal koncentrere sig om det danske
sprog for dels at tilegne sig sproget
hurtigere og dels udnytte de danske
lærerkræfter.
Landsrådets synspunkt deles af de
fleste grønlandske forældre, men un-
der folketingets behandling af skole-
lovsforslaget, rejste det konservative
medlem Hans Jørgen Lembourn og
Nordgrønlands repræsentant i folke-
tinget Knud Hertling krav om, at man
burde gennemføre undervisning i det
grønlandske sprog i de første skoleår
i den grønlandske skole. Dette gav an-
ledning til nedsættelse af skolelovsud-
valget, som nu har besøgt en række
byer i Vestkysten.
Udvalget blev på rejsen ledsaget af
skoledirektør Chr. Berthelsen, kontor-
chef Budde-Lund og grønlandsmini-
ster Carl P. Jensen, der ses som num-
ner tre fra venstre. Som nummer tre
fra højre ses det konservative medlem,
forfatteren Hans Jørgen Lembourn-
Der har stået megen diskussion i
Grønland om skolelovsforslaget, og
man imødeser med spænding udfaldet
af folketingets behandling af det vig-
tige lovforslag, når dette genfrem-
sættes i den kommende samling.
I al stilhed har tronfølgeren, prin-
sesse Margrethe, fundet sin tilkom-
mende. Den 2. september blev det of-
ficielt meddelt, at prinsesse Margrethe
i nær fremtid vil forlove sig med den
32-årige franske greve Henri Marie
Jean André de Laborde de Monpezat.
Forlovelsen kan først ventes deklare-
ret, når Folketinget har givet sit sam-
tykke, hvilket formentlig sker den 5.
oktober.
Den nu 26-årige prinsesse og grev
Henri mødtes første gang for tre og et
halvt år siden på Sorbonne-universi-
tetet i Paris, hvor begge studerede hi-
storie. De mødtes igen, da Margrethe
Kanigtukut tutsiupoK kungigssaK,
prinsesse Margrethe uvigssiartårnia-
lersoK. septemberip åipåne tamanut
angmassumik nalunaerutigineKarpoK
prinsesse Margrethe ungasingitsukut
åipagssiartårniartoK, uvigssiartårisav-
dlugo franskeK greve 32-nik ukiulik
Henri Marie Jean André de Laborde
de Monpezat. ilimagineKarpoK åipag-
atuarfit pivdlugit inatsisigssamut
tungatitdlugo folketingip atautsimiti-
tai Kanigtukut nunavtinut tikerårput,
atuarfingnut tungassut påsissagssar-
siorfigalugit sujunersutip folketingime
sarKumiuneKarKinginerane. atuarfit
pivdlugit inatsisigssatut sujunersut
landsrådip akuerisimasså OKauserta-
KarpoK atualerdlåt KavdlunåtuinaK a-
tuartineKartåsassut OKautsit tåuko ili-
kalertorsinaujumavdlugit åmale Kav-
dlunåt iliniartitsissut iluaKutigisinau-
jumavdlugit.
landsrådip isumå nunavtine anga-
jorKåt amerdlanerit tapersersorpåt,
sujunersutivdle folketingime OKatdli-
sigineKarnerane konservativit ilau-
ssortåt Hans Jørgen Lembourn åma
Avangnånit folketingime sivnissoK
var på London School of Economics, og
grev de Monpezat var blevet ansat
ved den franske ambassade i London
som tredie sekretær. Kun fire eller
fem af deres nærmeste venner vidste,
at der var tale om mere end et ven-
skab.
Grev Henris familie hører til den
franske lavadel og ernærer sig ved
landbrug. Han er katolik, men vil kon-
vertere til protestantismen før bryl-
luppet med Margrethe, der ventes at
finde sted til maj.
Kongen afgør, hvilken titel, der til-
lægges tronfølgerens gemal. Muligvis
vil titlen prinsgemal blive foretruk-
ssiartårneK kungikormiut tungånit
nalunaerutigineKarumårtoK, tamåna
folketingip akuerigpago aitsåt, imaKa
oktoberip tatdlimåne.
prinsesse måna 26-nik ukioKartoK
grev Henrilo nåpernårput 1963-ime
Parisime iliniarnertut atuarfigssuåne
Sorbonnime atuartitdlutik. åipagsså-
nik nåpiput prinsesse Margrethe Lon-
Knud Hertling piumassaicarput atua-
lerdlåt kalåtdlisutaoK atuartitaussa-
riaKartut, tamånalo pissutauvoK ataut-
simititaKalersitsinermut.
atautsimititat Kitåne igdloitarfing-
nut Kavsinut angalanermingne ilagi-
neKarput skoledirektør Chr. Berthel-
senimit, kontorchef Budde-Lundimit
nunavtinutdlo ministerimit, tåuna å-
ssilissame KeKartut såmerdlernit pi-
ngajoråt. talerpigdlernit pingajoralu-
go takugssauvoK konservativit ilau-
ssortåt, atuagkiortoK Hans Jørgen
Lembourn.
atuarfit pivdlugit inatsisigssaic nu-
navtine OKatdlisigineKarsimaKaoK pi-
sångatigineKarpordlo tamatuma KanoK
inerneKarnigsså sujunersut folketingi-
me sarKumiuneKarKigpat.
ket- Det er også muligt, at grev Henri
vil blive udnævnt til Hertug af Lol-
land, det eneste ledige „hertugdømme"
i Danmark.
Prinsesse Margrethe har valgt sin
livsledsager med hjertet, og vi ønsker
hende og hendes tilkommende et langt
og lykkeligt liv. Da hun i 1960 be-
søgte Grønland, den nordligste del af
det rige, hun engang skal være dron-
ning over, fik vi indtryk af en sympa-
tisk og naturlig ung kvinde. På bag-
siden bringer vi nogle billeder fra
dette besøg.
donime atuartitdlugo. tamatuma na-
låne grev de Monpezat atorfinigsima-
vok franskit Londonime autdlartita-
Karfiåne. ikingutaisa Kaningnerussai-
sa ikigtuminérarssuit kisimik ilisima-
simavåt takumassarilersimassut.
grev Henrip ilaKutai franskinut aki-
manernut ilåuput nunalerineK inutig-
ssarsiutigalugo. uvigssiartåva katuliu-
vok lutherikungortugssauvdlunile ku-
ngigssaK Margrethe katitinago, ilima-
gineKarpordlo katikumårtut åipågo
majime.
kungip aulajangisavå kungigssap u-
vigsså KanoK taiguserneKåsanersoic,
kungikormiungortitaunermine. ilima-
gineKarpoK taigut prinsgemal — uveK
kungikormio — atorneKartarumårtoK.
åmale imåisinauvoK grev Henri taigu-
serneKarumårtoK hertugimik, taine-
Kartåsavdlune Hertug af Lolland, tå-
ssame tåuna Danmarkime hertugimik
taigusinigssamut kisiartaungmat.
prinsesse Margrethep grev Henri
åipagssatut Kinersimavå asagamiuk,
åipagssiartårtutdlo kigsåupavut piv-
dluardlutik sivisorssuarmik inunig-
ssånik. nålagauvfigiligagssame avang-
nardlerså nunarput 1960-ime tikerår-
mago påsivarput kungigssaK inusug-
tussoK igtorsitsångitsoK inugsiarner-
sordlo. Kupernerme kingugdlerme ilå-
ngupavut kungigssap taimane tike-
rårnerane åssilissat.
kungigssaK aipagssiartårtOK
inatsisigssamik påsiniaisitat