Atuagagdliutit - 15.09.1966, Side 8

Kongekost og julekost
antikveret fattiglijælp
Landsrådet foreslår den årlige ud-
deling af madvarer til mindrebemid-
lede familier, den såkaldte „konge-
kost" og „julekost", afskaffet. Sagen
var blevet rejst af Ricard Petersen,
der betegnede denne form for fattig-
hjælp som antikveret. Staten ydede
årligt 53.000 kr. til denne naturalie-
hjælp, og disse penge kunne bruges
mere fornuftigt, f. eks. til forsam-
lingshusbyggeri, mente han.
Forslaget affødte en kort, men liv-
lig debat. Peter Jensen erklærede sig
straks enig, men både Anda Nielsen
og Oluf Høegh mente ikke, at lands-
rådet kunne sige nej til en sådan
statsopgave til det grønlandske folk.
Det måtte være staten selv, der tog
initiativet til en afskaffelse, og i hvert
fald burde sagen drøftes med vælger-
ne. Ricard Petersen replicerede, at det
ville være vanskeligt for giveren at
afskaffe en så gammel tradition, og
derfor måtte landsrådet tage initia-
tivet.
Harald Ignatiussen var absolut
imod forslaget. Mange var glade for
denne gave, erklærede han. Knud
Kristiansen gav begge parter ret. Ju-
lekost og kongekost kunne være over-
flødig mange steder, men på udste-
der og bopladser var der mange men-
nesker, der modtog gaven med tak.
Hans Lynge fremhævede, at staten
årligt giver millionbeløb til social-
hjælp i Grønland, og Peter Heilmann
blandede sig i debatten med et kort
citat af Josva Kleist: „Kavsit tamåne
inussut avdlångulårneK ajornarnerar-
påt“, hvilket han frit oversatte til:
„Grønlænderne siger, at man ikke
kan ændre livet, derfor må man fast-
holde det engang opnåede."
Formanden oplyste, at julekost og
kongekost foruden de 53.000 kr. på
statsbudgettet kostede flere 10.000 kr.
i uddelingsomkostninger hvert år.
Han afrundede debatten ved at er-
klære, at når den formentligt over
100-årige tradition for uddeling af
julekost og kongekost stadig fandtes,
skyldtes det, at staten ikke havde vil-
let afskaffe ordningen uden at have
hørt det grønlandske folks mening
herom.
„Jeg tror godt, jeg på statens vegne
kan sige, at ingen bliver fornærmet,
hvis landsrådet foreslår ordningen
afskaffet", sluttede formanden.
Forslaget blev derefter vedtaget
med otte stemmer mod tre.
I
I
I
I
I
I
I
I
L.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.

illngnul uvgQtlgsslor-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaicarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit oudinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
I
I
I
I
I
I
I
I
J
RINSO ROULET
agdlineKåsaoK
-inik nutånik erKuiniuserdlugo

Rinso roulettime erkuiniutit Kulit åssigit åssigingnik nor-
mugdlit erKuiniutdlo nutåK atausetc erKuissutaussarput.
erKugagssat
60.000
sivnerdlugit
niviarsiarnanut nukagpiarKanutdlo tamanut
Hamlet cyklit - Kreuzer-agdlautit
Arnold Rapido KimugtuitsuarKat
avKUtigdlit
Barbie- åma Ken-inflssat
oKalugtartup nutai
Rinso roulettime erKuiniarnivik nangitdlune
sékukitdllngi vig dtu ni to ingerdla vok.
Rinso nutåmik akugan - Kaugdloringne-
russumik errorsissartoK - nangminerdlutit
takusinauvat!
Sunlight Fabrikkerne A/S R. 7 P-2252

atuartartut
agdlagait
L,
politikimut tungatitdlugo tamanut
angmassumik ingerdlatsinigssaK kisi-
me erjcortungmat naluneKångilaK, a-
jornartinagulume tamåne taimailior-
toKartariaKarpoK. matornassumik a-
tautsimitarnerit kinguneKartarput i-
nuit iluamik malingnausinåunginerå-
nik, tamånalo inuit Kinigainik nålag-
kersuissoKarnermut iluaicutåungilaK.
angmassumik periauseKarneK åma
tugtineKartariaKarpoK rådimut miki-
galuardlune suniuteKardluartumut,
Grønlandsrådimik taineKartartumut
tåussumame Kalåtdlit-nunåne politik-
ikut ingerdlatsinerme najorKutagssat
pinarnagit åma sangmissarpai suliag-
ssat milliuniligpagssuarnik naleicartut.
rådip nangmineK tugdlianik ataut-
siminigssamine oitatdlisigisavå ataut-
simitarnine avisiliortunut angmåsa-
nerdlugit. tutsiusimavoK ilaussortat i-
laisa taimailiornigssaK tunuarsimaor-
figigåt ånilångatigineKarmat rådime
igdluinarsiungitsumik ingerdlatsiniar-
neK tamatumunåkut ajoKuserneKaru-
mårtoK.
månamut rådip atautsiminerane na-
lunaerutaussartutigut angnikitsutigut
taimågdlåt avåmut tusardlineKartar-
■J
simavoK. tutsiusimavoK angnerussu-
mik tusardlissarnigssamik råde piler-
ssåruteKartoK, tamånale sivnernago.
rådip atautsimitarnere matorKajuåså-
pat, taimåisångitdlatdlunit.
KularnarunångikaluarpoK atautsi-
minerne avisiliortut najutarnigssåt i-
laussortat ilaisa kigsautigigåt, neriu-
tigissariaKarpordlo påsinarsiumårtoK
amerdlanerit taima kigsautenartut.
ånilångatigineKarpat igdluinarsiungit-
sumik ingerdlatsiniarneK angmassu-
mik atautsimitarnikut ajoKuserneKå-
sassoK, tauva isumaKartoKalisaoK rå-
de nåpertutingitsunik ilaussortaKar-
tOK.
atautsiminerne avisiliortut najutar-
nigssåt någgårneKarpat, tauva råde
tåuna Kalåtdlit-nunåne suliagssat tu-
ngaisigut pissortanut Kutdlerpånut
sivnissuniaraluartOK ingminut miser-
ratigisaoK. taimåitoKåsagpåme aker-
dlilerneKåsaoK Kalåtdlit-nunåne ajor-
nartorsiutit eKingassumik ilåinarsiu-
ngitsumigdlo OKatdlisigineKartarnig-
ssånik soKutigingningneK.
kalåtdlit
sakutoKarfitdlo
såkutoKarfingne kalåtdlit sulisinauti-
launigssånik aperuut måna landsrådip
katerssunerane OKaluserineKarKisaOK.
tamatumunga tungatitdlugo avise
„Ekstrabladet" agdlautigissaKarpoK:
Pitugfingme Kangerdlugssuarmilo
såkutoKarfingne danskit sulisitseKati-
git tungånit OKautigineKarpoK kalåt-
dlit såkutoKarfingne sulissugssatut a-
kuerssorneKartut. taimåikaluartordle
kalåtdlit sulissungorniartut Kavdlunå-
tutdle piumavfigineKåsåput, tåssa tu-
lugtut pisinaulårtariaKardlutik oKaut-
sime tåuko såkutoKarfingne pingår-
nerutitdlugit atorneKarmata.
påsinarsisimavoK kalåtdlit såkuto-
Karfingne atorfinigtarnigssåt inerter-
KutåungitsoK, taimåikaluartordle dan-
skit kalåtdlitalo pissortat ukiut inger-
dlaneråne tunuarsimårtarsimagunar-
put kalåtdlit såkutoKarfingne sulisso-
rineKartalernigssånut.
landsrådip atautsiminerane lands-
høvding N. O. Christensen aperKute-
KarfigineKarsimavoK suna pissutiga-
lugo kalåtdlit amerikamiut såkutoKar-
fine sulisinautitåunginersut, tamatu-
mungalo landshøvdinge ilåtigut aki-
ssuteKarpoK:
— soruname inusugtut såkutoKar-
fingne akigssarsiordluarsinåuput, Ka-
låtdlit-nunånile akit akigssarsiatdlo
åssiginginerat ilåtigut ajornakusoru-
tauvoK. såkutOKarfit kalåtdlinik suli-
ssoKarnigssamut angmarneKåsagalu-
arpata, tamåna nagsataKåsaoK Kalåt-
dlit-nunåne piorsainerme ajornartor-
siutigssanik, Kalåtdlit-nunånime må-
na sulissugssat amigautigineKarmata.
taima OKarnermigut landshøvdingip
ersserKaringikaluamik taivå såkuto-
Karfit kalåtdlinik sulissoKarnigssa-
mut matorKassut, ersissutigineKarmat
såkutoKarfingne akigssarsiat KutseKi-
ssut pissutausinaunigssåt Kalåtdlit-
nunåne akigssarsianik Kagfartitsinig-
ssamut.
åmale pissutausinauvoK danskit su-
lisitsissut amerikamiutdlo isumaKati-
glssutåine ersserKigsumik taineKar-
tarsimangmat taimågdlåt Kavdlunåt
amerikamiutdlo såkutoKarfingne suli-
ssugssarsiarineKarsinaussut, taimalo
OKauseK „icavdlunåK" Kavdlunågina-
vingnut tungatineKartarsimavdlune.
ingassatsiarpordle Kalåtdlit-nunåne
såkutoKarfingne Kavdlunåt aggersitat
2000 sulissorineKarmata atautsimig-
dlunitdle kalålersaKarnatik Kavdlunåt
dollarserpagssuarnik angerdlåussi-
ssarput, naluneKångilardlo Kavdlunå-
KartoK såkutoKarfingne aningaussar-
siatik iluaKutsiutdlugit Kalåtdlit-nu-
nåne igdloKarfingne niuvertarfigtår-
simassunik. kalåtdlit inusugtut akor-
nåne soKutigineKångitsorunångilaK
såkutoKarfingne sulivfigssarsinigssaK
autdlarniutigssanik — sordlo igdlu-
tårnigssamut, aulisariutitårnigssamut
niuvertarfigtårnigssamutdlunit — ka-
terssuisinaujumavdlune.
avisiliortut højskoliat?
avisérKanik sulissut kursuseKar-
tineKartarnigssånik sujunersute-
Kardlune Rasmus Jørgensen ag-
dlagpoK, Upernaviup avisiane:
nunavtine uvdlumikut pingitsorsi-
nåungisavta angnerit ilagåt igdloKar-
fit niuvertoruseKarfitdlo atuagagssia-
Karnerat. avisérKatdle amerdlanerit
soKutigingnigtuinangajangnit inger-
dlåneKarput, tupingnångitsumigdlo
soKutigissaKartut avdlamut nungne-
rat kinguneKartarpoK avisérKat unig-
tornerånik.
måna nunavtine kursuseKarnerpag-
ssuit ingerdlåneKartarput, atuagag-
ssianigdlo suleKataussut kursuseKar-
tineKartaleraluarpata aussamut atau-
siardlutigdlunit, imaKa atuagagssia-
Karnerup tungåtigut suliniarneK eKi-
nganerussumik ingerdlåneKalisagalu-
artoK, tåssaungmåme nutårsiagssa-
Karfigisinaussavta angnersså radioa-
visip saniatigut. Atuagagdliutit nu-
tårsiagssaKartitsissuniaraluardlutik i-
låtigut kinguåutorpatdlårtarput, pi-
ngårtumik Nungmut ungasigsume na-
jugaKartussune.
Kanormitauva isagaluarpa avisilior-
tut højskoliånik taissamik suleKatau-
ssut sungiusarfigissartagagssanik pi-
lersitsigaluaråine? imaKa taimailiv-
dlune nunavtine atuagagssiaKarneK
patajainerussumik ingerdlåneKalisa-
galuartoK?
Rasmus Jørgensen
I-----—-----------------—----------i
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugfarfut angafdléfagkat
afornikut — OKalugfartuvdlo
nOfal 10
85,00 kr. + nagslunerata akla llångut-
dlugo tlgunerane akUigagssångordluglt
nagsiuneKåséput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
----------------—------------------

m. s. „ANNA NIELSEN" i K’auatOKaK.
Dampskibs-Aktieselskabet »Progress«
København
I grønlandsfarten fra 1938
Kalåtdlit-nunåne umiartorfitsipuf 1938-imif
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
- '*
motore nipikinerpåK
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnet fil jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummisføfteleje
omkring forenden at skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang at
skrueakslen samtidig mod, at denne understøttes ved kørsel i is
pingasunik uluterneKarsinaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puisstniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarsinaussangnik motoreKalisautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane atorne-
Karpuf, ingmtkutdlo piniarneKartitdlugit sarpit niaKussåta sujumut isuafa-
tungågut silatimikuf gumminik lejigdlit pineKarstnéuput. sarpit taiméitut
akselå nipikitsuararssuput sikusiorfitdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sOtå uput.
a/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
atautsiminerit angmassut?
Grønlandsrådip tugdlianik sangmissugssauvå rådime tåssane
atautsiminerit angmassumik ingerdlåneKartalersinaunigssånik
apericut. tamåna pivdlugo avisime „Aarhuus Stiftstidcnde“me
agdlautigissaKarpoK:
8