Atuagagdliutit - 15.09.1966, Síða 10

Fra
LÆSERNE
Grønlændere og baserne
Spørgsmålet om grønlænderes ret
til beskæftigelse på forsvarsom-
råderne vil atter blive rejst un-
der den nuværende landsrådssam-
ling. I den forbindelse skriver
dagbladet „Ekstrabladet":
I et af de store danske entrepre-
nørfirmaer, som beskæftiger danske
arbejdere på Thule-basen og Sdr.
Strømfjord-basen, udtaler man, at
grønlænderne er velkomne som ar-
bejdskraft. Men må dog stille samme
krav til kvalifikationer, som man stil-
ler til den syddanske arbejdskraft.
Der forlanges også et nødtørftigt
kendskab til engelsk, da dette sprog
ifølge kontrakterne skal anvendes ved
al kommunikation på baserne.
Det viser sig, at der faktisk ikke
har eksisteret noget egentligt forbud
mod at ansætte grønlændere på ba-
serne. Derimod synes danske og grøn-
landske administrative myndigheder
gennem årene stiltiende at have hånd-
hævet en uskreven bestemmelse om,
at man ikke ville have grønlændere
ind på basen.
Da Grønlands landshøvding, N. O.
Christensen, i et landsrådsmøde fik
stillet spørgsmålet, hvorfor der ikke
blev givet grønlænderne mulighed for
at arbejde på de amerikanske baser,
svarede landshøvdingen bl. a.:
— Naturligvis kan de unge opnå en
god indtægt, men de forskellige løn-
og prisneveauer, man har i Grønland,
skaber visse vanskeligheder. En åb-
ning af baserne vil kunne skabe pro-
blemer i opbygningen af Grønland,
hvor der tiltrænges arbejdskraft.
Men denne udtalelse røber lands-
høvdingen indirekte, at baserne ikke
har været åbne for ansættelse af
grønlandsk arbejdskraft. Man er sim-
pelt hen bange for, at de høje løn-
ninger på baserne vil presse lønni-
veauet i vejret i de grønlandske kyst-
byer.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Codfhåbsve) 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
Det kan også have spillet ind, at
der i kontrakterne mellem danske en-
treprenørfirmaer og USA tidligere
udtrykkelig har været anført, at der
kun kunne ansættes danskere og ame-
rikanere som arbejdere på baserne,
og at man har fortolket ordet „dan-
skere" meget snævert.
Men det virker temmelig urimeligt,
at der på baserne i Grønland arbejder
2000 udsendte danske og ikke én grøn-
lænder. Danskerne slæber dollars
hjem, og man har eksempler på, at
danskere for deres opsparede fortje-
neste ved arbejde på baserne etable-
rer sig med forretninger i grønland-
ske byer. Blandt unge og yngre grøn-
lændere vid der givet være stor in-
teresse for at tage job på baserne og
spare sammen til f. eks. bygning af
hus, køb af fiskekutter eller etable-
ring af forretning.
Hvad med journalist-
kursus ?
I Upernavik avis foreslår Rasmus
Jørgensen, at man indfører kur-
ser for medarbejderne ved lokal-
blade:
I dag kan vi slet ikke undvære lo-
kalblade i Grønland. De fleste lokal-
blade drives af interesserede, men
ulønnede medarbejdere. Når folk, der
har anlæg for journalistik, rejser,
medfører det ofte, at lokalbladene går
ind.
I disse år arrangeres der mange
kurser i Grønland. Et kursus en gang
om året for medarbejdere ved lokal-
blade vil betyde, at lokalbladene blev
mere alsidige og fik mulighed for at
bringe mere aktuelt stof. Lokalbla-
dene er vore bedste nyhedsformidlere,
foruden radioavisen. Grønlandspo-
stens værdi som nyhedsformidler har
ikke så stor betydning for folk, der
bor langt fra Godthåb.
Hvad med et årligt kursus for med-
arbejdere ved lokalblade? Det vil sik-
kert betyde, at bladvirksomheden i
Grønland fik et mere solidt grundlag.
Rasmus Jørgensen.
Endelig en rigtig pacca til det
grønlandske vinterklima
KåtigdK, pacca, kisame iluamérsoK
Kalåtdlit-nunåta ukiuata silåinånut
nalerKutoK
Udført i en kvalitet og et
snit som mandfolk kræver
af en pacca, gennemprøvet
i Canadas arktiske områ-
der.
Isoleret med Kodelpo-
lyester fibre, letvægt, men
garanteret varm ved minus
50 grader.
Bemærk de nye felo-
scopærmer, der giver dej-
lig bevægelsesfrihed.
Forsynet med Bådex lyn-
lås og Velcro-lukke.
Fremstillet af Du Pont
Nylon importeret i Canada.
Pris kr. 425,00 forsendes
portofri over hele kysten.
pacca tåssaussugssauvoK
pitsauvdluartumik xajang-
nåissusilik angumutdlo na-
lerxutumik ilusilik, Cana-
dap issigtuane misiligfa-
gausimassoK.
Kodelpolyester fibre-nik
OKOrsausigauvoK, oxitsox
50 gradinik tssigtume oxo.~-
tutut kisiåne xularnavérxu-
sigax.
malugiuk falilernera nu-
fax aulanigssamut akornu-
tåungitdluinartox.
sigtartunik Bådex ama
Velcro-mik pilersugauvox.
Du Pont Nylon-imit sanau-
vox Canadamuf nunaligu-
ssax.
akia kr. 425,00 nagsiune-
ra akexarfinago sinerfssa-
mut sumufdlunif nagsiune-
xarsfnauvox.
Varehuset DOBI. Egedesminde
Ligeløn i Grønland
Om dette spørgsmål skriver „Kri-
steligt Dagblad", blandt andet:
Fra grønlandsk side er det hævdet,
at der her foreligger et eksempel på
lønmæssig diskriminering på grønlæn-
dernes bekostning og kravet om en
nyordning ventes at ville fa afgøren-
de betydning, når der til foråret skal
forhandles om forhøjelse af ca. 30 ar-
bejdsoverenskomster i Grønland.
Hertil kommer, at der næste år skal
være landsrådsvalg i Grønland og for
første gang skal der vælges en for-
mand for landsrådet, hvorfor valget
tillægges ekstra stor betydning. Kra-
vet om lige løn ventes rejst inden
valgkampen, og vil da finde stor til-
slutning.
Hidtil har lønstigningerne i Grøn-
land rettet sig efter, hvad produktio-
nen kunne bære, men i samme øje-
blik man indfører ligeløn og alminde-
lig indkomstbeskatning vil man støde
på store vanskeligheder. Det vil såle-
des blive nødvendigt at give udsendte
økonomisk dispensation for den skat,
de kommer til at betale, hvis man da
i det hele taget skal gøre sig håb
om at få den tilførelse af eksperter
og arbejdskraft, som det grønlandske
samfund ikke kan være foruden. Det
er beregnet, at indførelsen af ligeløn
Sagligheden truet
af åbne døre?
Under denne overskrift skriver
„Aarhuus Stiftstidende" om Grøn-
landsrådet, som på sit næste møde
skal drøfte, om det vil åbne sine
døre for pressen:
Princippet om offentlighed i det
politiske liv viser sig så ofte at være
det eneste rigtige, at man ikke bør
vige tilbage for at gennemføre det,
hvor det er muligt.
Lukkede døre får befolkningen
til at føle et manglende overblik over
det, der foregår, og det er ikke godt
for demokratiet.
Abenbarheden må nu også udstræk-
kes til det lille, men betydningsfulde
råd, der hedder Grønlandsrådet, og
som behandler sager, der foruden al-
mindelige retningslinjer for vor Grøn-
lands-politik vedrører meget anselige
million-beløb.
Rådet skal selv på sit næste møde
drøfte, om det vil åbne sine døre for
pressen. Det forlyder på forhånd, at
der blandt medlemmerne hersker til-
bageholdenhed, fordi man frygter, at
det vil gå ud over sagligheden.
Hidtil er offentligheden blevet orien-
teret gennem sparsomme communi-
quéer efter dagens møder. Rådet skal
være indstillet på i fremtiden at ville
give et mere fyldigt referat af de
faldne udtalelser, men næppe mere.
Dørene skal fortsat være lukkede.
Eller skal de ikke?
Det forholder sig utvivlsomt sådan,
at nogle af medlemmerne gerne ser
pressens tilstedeværelse under for-
handlingerne.
Man må håbe, at det, når det kom-
mer til stykket, vil vise sig, at de er i
flertal.
Hvis det frygtes, at sagligheden vil
lide- skade, har offentligheden grund
til at frygte, at det er de forkerte med-
lemmer, der sidder i rådet.
At sige nej til pressen ville være at
desavouere sig selv som repræsentan-
ter for de højeste myndigheder, vi har
i de fælles dansk-grønlandske anlig-
gender.
Det ville også være at handle imod
den almindelige interesse i en levende
og alsidig debat om Grønlands-pro-
blemerne.
KØDKONSERVES
HAKKEBØF
LEVERPOSTEJ
BAYERSKE PØLSER
og alle de andre lækre mid-
dags- og frokostretter
NEK'IT ASERORTIGKAT BØFFIT
TINGUARKAT
PØLSÉRK'AT
avdlatdlo nerissagssat
igdlingnartuf uvdlo'xerxasior-
nermut xagdlersugkanut
atortugssat
Danske Andels-Slagteriers
Konservesfabrik - Roskilde
Leverandør til Det kongelige
danske Hof
i Grønland og med de dertil knyttede
konsekvenser vil betyde øgede udgif-
ter på omkring et halvt hundrede mil-
lioner kroner om året.
Dertil kommer vanskeligheder med
indførelse af indtægtsbeskatningen,
idet man ikke i Grønland og for øv-
rigt ikke i selve Danmark råder over
eksperter, som vil kunne gennemføre,
en sådan beskatning i Grønland og
stå for inddrivningen af skatter og
skatteregnskabel i Grønland. Flere
steder i Grønland vil det oven i købet
koste mere at administrere ordnin-
gen end den lokalt vil kunne indbrin-
ge. Situationen vil endda blive den,
at hvis man havde de fornødne em-
bedsmænd til opbygning og admini-
stration af den grønlandske skatte-
ordning så ville man ikke have huse,
hvori de kunne bo. Det ville da også
tage flere år, inden en sådan skatte-
ordning kunne gennemføres.
Fra grønlandske side er den imid-
lertid ønsket, bl. a. fordi den vil give
de grønlandske kommuner og deres
folkevalgte råd mulighed for at admi-
nistrere større beløb og herved skabe
mulighed for en større grad af grøn-
landsk selvstyre.
Værst er det dog, at de med lige-
lønnen følgende øgede udgifter en-
gang for alle vil føre til, at man må
opgive håbet om at gøre det grøn-
landske erhvervsliv blot nogenlunde
rentabelt. Dermed følger også den be-
lastende bevidsthed for grønlænderne,
at hvad de end udrettede og hvor
meget de end arbejdede, så ville de
dog aldrig få den tilfredshed, at deres
erhvervsliv gav et blot nogenlunde ri-
meligt udbytte. jm
Kulminens
fremtid
Det er mærkeligt, at der ikke kom
flere synspunkter frem i debatten om
kulminens fremtid. Det ser ud til, at
forbrugerne langs kysten ikke vil
komme med deres meninger, når det
gælder planerne om kulbruddets ned-
læggelse. 1 foråret citerede radioavisen
en artikel i Upernavik lokalblad
„K’imugseK". Artiklen gik ind for kul-
minens nedlæggelse, og det hed i ar-
tiklen, at man spildte millioner af kro-
ner i forsøget på at opretholde kul-
minen. Brændselsforsyningen heroppe
kunne billiggøres ved hjælp af olie.
Det er sikkert rigtigt, men jeg mener
alligevel, at Grønland i de kommende
år ikke kan undvære de grønlandske
kul. Vi skal jo så vidt muligt prøve
på at udnytte, hvad man kan finde
af værdier i Grønlands undergrund.
Det kan ikke være meningen, at vi
uden videre skal opgive den eneste
minedrift i Grønland, som kommer
landet til gode.
Jeg finder det mærkeligt, at man
i Grønland ikke deltager i debatten
om kulminens fremtid gennem Grøn-
landsposten. To aviser i Danmark,
„Berlingske Tidende" og „Fyens Ti-
dende", gik ind for nedlæggelse af kul-
bruddet. Men der har ikke stået et ord
om dette spørgsmål i Grønlands eget
blad.
K’utdligssat er et skønt sted, men
det kan ikke være begrundelsen for
kulminens opretholdelse. Man kan
jo ikke leve. af skønheden alene. Men
der kan sagtens findes udveje for
produktionens forøgelse. Det kan gø-
res gennem rationalisering. Hvorfor
kommer der ikke forslag herom?
Men der findes sikkert også udveje
for at gøre kulproduktionen rentabel.
I Grønlandsposten nr. 12, 1966 skrev
Anda Nielsen, at kulprisen ikke har
været forøget i mange år. Det er rig-
tigt, at prisen på de grønlandske kul,
der er på 10 øre kiloet, ikke har væ-
ret ændret i snart mange år. Hvorfor
ikke foretage en forhøjelse af kulpri-
sen, når alt andet stiger? Anda Niel-
sen skrev også, at det var uretfærdigt
at skyde skylden for minens urenta-
bilitet på de grønlandske arbejdere
alene. Det er også rigtigt. På grund af
minens beliggenhed må arbejderne
hver morgen begive sig på arbejdet
længe før mødetiden. Der er noget i
vejen med arbejdets tilrettelæggelse
på kulminen. Det trænger i høj grad
til rationalisering.
Vi imødeser med spænding Grøn-
landsrådets møde til efteråret, hvor
rådet vil drøfte kulminens fremtid.
Det er muligt, at der på mødet vil
fremkomme nye forslag, der vil ret-
færdiggøre kulminens fortsatte eksi-
stens. Lad os forinden gennem en of-
fentlig debat prøve på at finde en løs-
ning på dette problem, der vedrører
hele Grønland.
Boye Zeeb,
K’utdligssat.