Atuagagdliutit - 15.09.1966, Qupperneq 26

?
Verdens stærkeste fæstning
sælges til den højestbydende
nunazmt avdlanat tungassumezngit
(B. D. P.), der ledes af landets eneste
fremtrædende afrikanske politiker,
den 44-årige Seretse Khama. B. D. P.
fik 28 mandater, mens folkepartiet
(B. P. P.) fik tre. B. D. P.-partiet op-
stillede iøvrigt som eneste parti en
hvid mand som kandidat. Det var B.
Steinberg, og han valgtes med stort
flertal og betragtes af størstedelen af
den 4.000 hvide europæere i Bechuana-
land som den eneste afrikanske poli-
tiker, de kan samarbejde med.
Seretse Khama støttede under valg-
kampen tanken om et blandet sam-
fund af alle racer samt princippet om
ejendomsrettens ukrænkelighed, spe-
cielt med henblik på de i landet bo-
siddende europæere. Skønt han ud-
trykte sin afsky for apartheid-poli-
tiken, slog han fast, at Bechuanaland
var økonomisk afhængig af Sydafrika
og derfor måtte bvare „et venskabe-
ligt naboskab" med dette land.
GIFT MED EN HVID KVINDE
Den britiske højkommisær, sir Peter
Fawcus, udpegede den 3. marts Seretse
Khama til premierminister. Samtidig
udnævntes en vicepremierminister og
fem ministre. Premierminister Khama
sagde umiddelbart efter udnævnelsen,
at handelen med Sydafrika ville blive
fortsat, sålænge det var til gavn for
Bechuanaland. Han ville derimod ikke
søge diplomatisk forbindelse med re-
publikken.
Dagen efter udtalte den sydafrikan-
ske premierminister dr. Verwoerd, at
forbudet mod, at Khama kunne besøge
Sydafrika, var blevet hævet i oktober
1964. Dette skal ses på baggrund af
den begivenhed, der udspilledes i 1948,
da Khama måtte gå i landflygtighed
efter at have giftet sig med en hvid
kvinde, Ruth Williams.
Når Bechuanaland bliver til Bot-
swana, bliver Khama automatisk re-
publikkens præsident. Den lovgivende
forsamling bliver den nye stats par-
lament, hvis medlemmer vælges for
en periode på fem år. Fremtidige præ-
sidenter skal vælges af parlamentet-
Landets otte vigtigste stammer har
hidtil været repræsenteret ved deres
høvdinge i den lovgivende forsam-
ling, men i den nye stats parla-
ment bliver stammerne ikke særskilt
repræsenteret. Dette kan blive et
stridsspørgsmål, når forfatningen skal
godkendes endeligt. Høvdingerne har
allerede fremsat krav om at få sæde
i parlamentet.
aulisartut umiarssualivial 1/5-imit 1/10-muf angmassarpox pencumautigssaidlo
aulisarnermufdlo atoriugssat tamaisa nioricutigissardlugit.
faratsut angmagssagssuifdlo neidtagssaf. iluarsagagssaf lamarmik iluarsarne-
Karsfnéuput. (map Itlssusianuf ugtortautit radaritdlo iléngufdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Britisk protektorat i
Afrika bliver republik
Men også som selvstændig nation vil Bechuanaland være økonomisk
afhængig af Sydafrika
AF FRANK ESMANN JENSEN
Midt i det sydlige Afrika, omgivet af stater med hvidt overherredømme, lig-
ger det britiske protektorat Bechuanaland, der er tilflugtssted for mange apart-
heid-modstandere, men alligevel nært knyttet til det rige Sydafrika, racepoli-
fikkens højborg. I foråret 1965 holdtes det første parlamentsvalg i Bechuana-
land, og den 30. september bliver landet uafhængigt. Navnet på den nye stat
bliver Botswana, der får status som republik inden for det britiske statssamfund.
MELLEM SYDAFRIKA
OG RHODESIA
Sammen med protektoraterne Basu-
toland og Swaziland grænser Bechua-
naland mod syd til Den sydafrikanske
Republik. Mod øst og nordøst ligger
Rhodesia og mod nord og vest om-
rådet Sydvestafrika, der administreres
af Sydafrika. En mindre del af græn-
sen mod nord er fælles med Zambia,
Rhodesias nordlige nabo.
En stor del af landet består af gold
ørken, og størsteparten af befolknin-
gen lever i de sydøstlige områder om-
kring hovedstaden Garberones.
Hele landet er på 700.000 kvadrat-
kilometer, og det har en befolkning på
540.000, hvoraf 4.000 er europæere.
Forholdet til Sydafrika spiller en
stor rolle for Bechuanaland. Både geo-
grafisk og økonomisk er Bechuanaland
nært knyttet til Sydafrika, der be-
skæftiger over halvdelen af protek-
toratets arbejdende befolkning i sine
omfattende mineselskaber.
Landets vigtigste eksportvarer —
kreaturer, huder og skind — går ho-
vedsagelig til Sydafrika og Rhodesia,
hvorfra også en del af importen kom-
ØNSKER ET BLANDET SAMFUND
Den 2. juni 1964 gik den britiske
regering ind på at opfylde Bechuana-
lands krav om delvist selvstyre med
efterfølgende uafhængighed. Efter et
halvt års forberedelser kunne landet
tage det første skridt mod selvstæn-
digheden ved at udskrive valg til den
lovgivende forsamling.
Valget fandt sted den 1. marts sid-
ste år og resulterede i en overvælden-
de sejr for „det demokratiske parti"
Rantzausminde Bådebyggeri
og Årefabrik
Telegramadr. „Sfrong"
SVENDBORG
Den 314 kilo-
meter lange
Maginot-linie,
engang ver-
dens stærkeste
fæstning og
kernen i for-
svaret af Fran-
krigs østgræn-
se, er til salg.
Den var et tek-
nisk og for-
svarsmæssigt
mesterværk, da
den blev byg-
get i mellem-
krigstiden på
initiativ af for-
svarsminister
André Magi-
not, der ville
hindre en gen-
tagelse af tør-
ste verdens-
krigs tyske ind-
march i Fran-
krig. Men ved
den anden ver-
denskrigs ud-
brud marche-
rede tyskerne
simpelthen
uden om Ma-
ginot-linien,
der var fuld-
stændig intakt
ved Frankrigs
kapitulation d.
22. juni 1940.
Nu vil det
umådelige
fæstningsværks
kilometerlange
bunkers for-
mentlig blive
brugt til cham-
pignon-dyrk-
ning.
tuniniagaK erKumitsoK
silarssuarme patdligtailissat Kajangnåinerpårtåt angnerpårtåtdlo angnerpåmik
akiliumassunut tuniniarnekartoK.
Kanga silarssuarme patdligtailissat Kajangnåinerssåf Frankrigivdlo kangimut
kigdlexarfiata igdlersorneKarnigssåne pingårnerssaussoK, Maginot-linien, 314
kilomeferinik faktssusilik, tuniniarneKarpox. teknikimut igdlersornigssamufdlo
tungassufigut tupingnartuliauvoK sorssungnerssuit akornåne ukiune sananexa-
rame igdlersornigssamut ministerimit André Maginot-imit, tåussuma sorssung-
nerssuarme sujugdlerme tyskit Frankrigimut isånerata amalorneKarKingnigsså
akornuserumasimangmago. kisiåne sorssungnerssuit åipåta autdlartinerane
fyskit Maginot-linien avarxufdlugo ingerdlaorsimåput, Frankrigilo funiutTnar-
maf 22. juni 1940 sumik avdlångorsimångivigdlune. månale patdligtailissaru-
jugssup torxorfigssiai kilometererpagssuarnik faktssusigdlit pupingnik nautit-
siniarnermut atorneKarfugssångorunarput.
»For mangej strandvaskere
i u-landsarbejdet — <c
Det er chefen for det danske un-
dervisningshospital i Congo, over-
læge Jakob Raft, der siger sådan
i et interview med Tidsskrift for
Dansk Røde Kors. Han fortsætter
bl. a.:
Nogle anskuer u-landsarbejde ud
fra kommercielle betragtninger, der
skal tjenes penge, mens andre har
humanitære grunde. Jeg tror, det mest
effektive er en mellemting. Der skal
et stort hjerte og en iskold hjerne til.
Hvis man kun har et stort hjerte eller
en kold hjerne, kommer man ingen
vegne.
Det sværeste for Danmark er at
finde en opgave, vi kan magte. Det
er langt vanskeligere end at skaffe
penge til opgaverne. Vi giver måske
nok forholdsvis færre penge end an-
dre lande, men jeg tror, at vi i gen-
nemsnit ligger højere med kvalifice-
ret personale — der ser man f. eks. på
vort hospital, der har et førsteklasses
personale. De danske projekter er og-
så, i modsætning til adskillige andre
landes, vel gennemarbejdede, inden
man går i gang. Alligevel er der en
stor fejlprocent, også på vort hospital.
Det skyldes både modtagere og givere.
Vi skal ikke klandre f. eks. congo-
leserne. De første til at få pengene i
Trikotage
Dame og herre trikotage. Strøm-
per, småting med videre. Forlang
venligst vareliste. Kun salg til for-
retninger.
Fa. Viggo Trusfrup
Manufaktur En Gros
Hillerød.
lommerne er de hvide. Masser af
strandvaskere cirkulerer jorden rundt
i u-landsarbejde. For mange rejser til
u-landene af kærestesorg i håb om
skilsmisse eller i skuffelse over, at de
ikke opnåede den stilling, de ønskede
hjemme.
Lad os se lidt menneskeligt på, at
bl. a. congoleserne, der sulter og ikke
har en øre, forser sig på udenlandske
leverancer. Den congolesiske regering
forsøger at bekæmpe det, men der vil
til stadighed gå ting i de forkerte
lommer. Det bliver sandsynligvis først
om 2—3 generationer, at man gennem
miljøpåvirkning har opnået en anden
indstilling. Men har vi ikke selv haft
korruption, og svindlede Alberti ikke,
selv om han var justitsminister?
Bag u-landsarbejde skal ikke være
godgørenhed eller forventning om be-
lønning. Det er en sølle mentalitet at
forære balkjoler og gammelt tøj, man
ikke selv gider have, til u-landene.
Spildprocenten i u-landsarbejdet er
stor, men det har intet at gøre med
grundideen i arbejdet. De mennesker,
vi rejser ud til, er ikke alle lige villige
til at modtage hjælp. Erfaringerne vi-
ser, at kun dygtige folk kan klare at
skabe et godt arbejdsklima med den
lokale befolkning. Det går galt, når
den bløde mellemvare kommer ud.
Kun få blandt de lokale er på så
højt et niveau, at de kan fungere som
rådgivere for os i psykologiske spørgs-
mål. Jeg har selv lært meget af en
gammel congolesisk sygepasser, der
nu desværre er pensioneret. Det bli-
ver man derude, når man er 50.
Han irettesatte mig af et godt hjer-
te, når han fandt, jeg gjorde noget
forkert. Engang sagde han: Dr. Raft,
det er måske rigtigt i Danmark at
gøre som De gør, men her i Congo
er det forkert.
26