Atuagagdliutit - 16.03.1967, Qupperneq 4

- Grønlænderne vil
ikke være medejere af
produktionsanlæg
I Danmark eksisterer der heller ikke større ønsker om at investere i
virksomheder.
iluKssat Kalipausigkat
amerikamiut såkutQt tingmissartue alapernaerssuissaratdlartitdlugit At-
lantikup avangnåne nunavtalo erKåne umiartorneK isumangnaitdlisarne-
KarsinångorsimavoK. tingmissartut alapernaerssuissut Kalipåumik 4 liter-
imik igalåminernik pOlingnik ilulfssanut nåkartitsissarput augpalugtumik
Kaumauagtumik Kalipautinigtitdlugit. ilulfssat isigkatut 75-tut Kutsigtigi-
ssumit Kalipåumik nåkartitsivigineKartarput, Kånut tugkångamik tamåker-
dlugit Kalipausertardlugit ungasigsumit takuneKarsInangordlugit.
KGH’s direktør Hans C. Chrisiansen
har i tidsskriftet „Civiløkonomen"
skrevet en artikel om „Struktur- og
samarbejdsproblemer i grønlandske
erhvervsvirksomheder". Han skriver
bl. a.:
GAS VILLE IKKE OPRETTE
SAMARBEJDSUDVALG
— For nogle år siden foreslog vi den
grønlandske arbejdsorganisation at op-
rette samarbejdsudvalg i Grønland —
efter dansk mønster og uanset at dette
ikke var foreskrevet i overenskomsten
med organisationen. Det blev afvist
med fasthed og med den vistnok no-
get mistillidsfulde motivering, at ar-
bejderne i Grønland ville være ar-
bejdsgiverne underlegne i erfaring og
viden, og at man derfor måtte gå ud
fra, at vi som arbejdsgiver ville mis-
bruge medarbejdernes uvidenhed. Var
der andet at gøre end at give op? Man
fik altså ikke egentlige samarbejds-
udvalg — men ulykken var muligvis
ikke stor, fordi vi fandt en anden løs-
ning, som måske endda var bedre ud
fra grønlandske forudsætninger.
Vi oprettede „Fællesudvalg", som er
samarbejdsudvalg uden at måtte hedde
det. De har den store fordel, at de vir-
ker på et langt bredere grundlag, idet
de ikke blot består af medarbejdernes
sædvanlige kreds, men denne supple-
res med en bred lokal repræsentation.
Som virksomhed i et samfund, der
tilstræber demokratisk ledelse, skulle
KGH være i en ideel situation: Vi har
det inderlige ønske at drage befolknin-
gen, både producenter, forbrugere og
medarbejdere, ind i ledelsen af vor
virksomhed — intet ville politisk være
mere ønskeligt, end at de blev med-
ejere af virksomheden — de mystiske
profithensyn, der ofte hævdes at stå
i vejen for det ideelle forhold mellem
virksomheden, dens medarbejdere,
dens kunder og dens leverandører, det
eksisterer overhovedet ikke hos os ■—
alt, hvad virksomheden kan give, må
og skal udloddes til befolkningen. Kan
der tænkes mere ideelle forudsætnin-
ger for demokratisk ledelse?
Direktøren nævner mistilliden til
KGH og skriver bl. a.: — Siden kom-
missionsbetænkningen af 1950 har man
givet den grønlandske befolkning den
forestilling, at alle problemer løses,
hvis blot man „privatiserer", og at
dette er blevet identificeret med af-
vikling af KGH. Intet kan være mere
vildledende end dette — for privatise-
ring kan, men den politik der føres
i dag, kun realiseres på de områder,
hvor det kan betale sig for den pri-
vate. Tilbage bliver resten, det uren-
table, som det aldrig kan være po-
pulært at have ansvaret for, men som
KGH selvfølgelig må påtage sig, hvis
disse virksomhedsgrene og -funktioner
skal opretholdes af samfundshensyn —
og det skal de uden tvivl i adskillige
årtier fremover.
HAR PRØVET AT UDBYGGE
SOLIDARITETSFØLELSEN
Vi har prøvet at udbygge solidari-
tetsfølelsen ved at indføre udbyttede-
lingen i produktionsvirksomheder. Det
virker godt visse steder — men selv-
følgelig kun der, hvor der er udbytte
Takket være en indsats af den amerikanske flådes luftstyrker sikres skibs-
trafikken i Nordatlanten og farvandene syd for Grønland nu mod is-
fjelde. Patruljemaskinerne foretager fredelige bombetogter mod isfjel-
dene med en „ammunition", der består af fire liters glaskrukker med
fluorescerende rødt farvestof. Isfjeldene bombarderes fra 75 fods højde
med en træfsikkerhed på 85 pct. Glaskrukkerne knuses, og farvestoffet
spredes ud over isfjeldets overflade og gør det synligt i mange miles
afstand.
Det har endnu ikke været muligt i Grønland at sælge en
eneste aktie i A/S Godthåb Fiskeindustri, skønt 40 pct. af
hele aktiekapitalen er tilbudt lokale interesserede til parikurs.
NOngme sulivfigssQp aktiaisa ilånik atausinguamigdlOnlt Ka"
låtdlit-nunåne sule tunissaKartoKångilaK, nauk sulivfigssflp
aningaussautaisa 40 pct-é nalingisut akilersitdlugit Kalåtdlit'
nunåne najugaKavigsunit pisiarineKarsinaussut nalunaeruti-
gineKarsimagaluartoK.
Isfjelde farves røde
FORD 2000 og 3000
- de økonomiske, effektive
traktorstørrelser
til mellemstore og
mindre landbrug.
• Fin harmoni mellem motor-
styrke, vægt og hjulstørrelse.
• Valg mellem benzin-og
dieselmotor.
• Valg mellem forskellige
dækstørrelser.
• Let omstilleligt til forskellige
sporvidder.
• Kan leveres med den revolu-
tionerende koblingsløse
gearkasse Select-O-Speed.
• Svingbar batterikurv gør
eftersyn og vedligeholdelse af
batteri og motor nemt og bekvemt
TRAKTORER
MASKINER
at dele. Kunne vi få lov til det, ville
vi gerne udbygge dette system — dels
ved at benytte det i forsyningstjene-
sten (bybutikkernes kunder kunne få
meget glæde af det), og dels ved i
produktionen at give udbyttedeling
ikke blot til leverandører af råvarer,
men også til funktionærer og arbej-
dere.
Hvis man følger den danske debat
om industrielt demokrati, skulle man
tro, at vi her kunne lægge op til alle
tiders eksperiment — måske et eksem-
pel til efterfølgelse andre steder.
Man har i Danmark påstået, at soli-
daritetsfølelsen i virksomhederne ville
blive fremmet, hvis de ansatte bliver
medindehavere, f. eks. ved køb af ak-
tier. Samtidig hævdes fra anden side,
at dette er en særdeles naiv tro, at
man næsten kan føre bevis for, at der
ikke eksisterer større ønsker om at
investere i virksomhederne, og måske
slet ikke i den virksomhed, hvor man
selv er ansat. Det er i alt fald rigtigt,
at der i Danmark i mange år han eksi-
steret adgang til køb af aktier, endda
på favorable betingelser, men det hæv-
des, at kun yderst få benytter sig af
denne adgang. Når man spørger hvor-
for, så må svaret vel blive, at eget
hus, ferierejser, bil, radio og fjernsyn,
møbler, vaskemaskine o. s. v., o. s. v.
for de fleste medarbejdere har langt
højere prioritet end dette at være med-
ejer i det firma, hvor man er ansat.
KUN FÅ AKTIER SOLGT
Det er vel for tidligt at tale om er-
faringer i så henseende i Grønland. Og
dog har vi visse fingerpeg. Som be-
kendt har det endnu ikke været mu-
ligt i Grønland at sælge en eneste ak-
tie i A/S Godthåb Fiskeindustri, skønt
40 pct. af hele kapitalen er tilbudt
lokale interesserede til parikurs. Da
KGH i 1965 tilbød privatisering af en
af vore bedste produktionsvirksom-
heder, filetfabrikken i Sukkertoppen,
tegnedes i Grønland kun så ringe en
kapitalandel (i alt 21.000 kr. til en
virksomhed, hvis anlæg har en bog-
ført værdi på ca. 5 miil. kr.), at det
også tog hele interessen fra de danske
interesserede, og at forsøget derfor
måtte opgives i denne omgang. Nar-
ssaK Pelsavl, som med særdeles sag-
kyndige private medaktionærer har
startet et overordentligt lovende og ret
stort anlagt forsøg med minkavl, har
indbudt sydgrønlandske kredse til at
være med og selv at tegne halvdelen
af aktiekapitalen på 750.000 kr., men
foreløbig er kun knapt de 10 pct. af
denne halvdel tegnet i Grønland. Også
på andre områder kan der meldes om
grønlandsk tilbageholdenhed. Denne
svigtende tilslutning kan ikke skyldes
pengemangel alene, fordi i Grønland
findes kredse, der sagtens kunne ind'
skyde betydelige beløb. Det er derimod
muligt, at den i nogen grad skyldes
svigtende kontakt og vor egen svig'
tende evne til at formidle oplysning’
Det må nemlig erkendes, at det er
langt sværere, end man normalt vil
indrømme, at røre de strenge, der gi'
ver resonans, at formidle oplysning
om disse for det grønlandske samfund
ret vanskelige og indviklede forhold
og at finde frem til de rette kontaktet
som kan skabe forståelse.
Vi ser jo også, at udbyttedelingen!
der skulle gøre grønlandske producen-
ter interesserede i virksomheden®
drift, kun har haft en yderst betinget
succes — fordi man åbenbart i Grøn-
land, som så mange andre steder, Iseg'
ger større vægt på den ene fugl i hån-
den frem for de ti på taget — og men-
neskeligt er der næppe noget at sige til
det — ud over dette, at det er svært at
skabe interesse i medbestemmelsesret
og medansvar, hvis så krævende ting
ikke umiddelbart knyttes til driften °%
driftsresultatet — og til driftsresulta-
tet hører nu engang på den ene sid®
investeringsrisiko og -chance og Pa
den anden side udbytte og udbyttede-
ling, der er afhængig af effektiviteten
af rentabiliteten.
hpstået deres PrøV.fF jd
traktorerne har beståel
året igennem - °9
FORD 4000 og 5000
-hver for sig en ideel
kombination af teknik
og robust styrke
til større bedrifter.
• Velkonstruerede, solide,
kvadratiske dieselmotorer med
overlegen kraft til selv de
sværeste omgaver.
• De kan vælge mellem 8-trins
standardgearkasse og 10-trins
koblingsløs Select-O-Speed
gearkasse.
• Uafhængig, hydraulisk løft
med dobbeltvirkende redskabs-
kontrol (Autotræk og
permatræk) - betjenes let
med kun eet håndtag.
• Effektiv udnyttelse af alle
former for bugserede
maskiner og redskaber.
• Komfortabelt Rest-O-Ride
sæde med individuel indstilling.
• Differentialespærre giver fuld
trækevne - også i vanskeligt føre.
• Våde baghjulsskivebremser.
De fire modeller dækker tilsammen ethvert traktorbehov, og de repræsenterer inden
for hver sin klasse en investering, der ikke kan gøres bedre. Den overlegne styrke,
de alsidige anvendelsesmuligheder, den gode økonomi og den smukke, moderne
formgivning har på rekordtid gjort Ford-traktorerne til en indlysende succes - i Dan-
mark, som overalt i verden. Overvej hvilken Ford traktor, der skal være Deres blandt
medlemmerne af den blå Ford traktorfamilie. Her har De styrkeforholdet i tal:
DEXTA 3-cyl. 34 HK, SUPER DEXTA 3-cyl. 46 HK, MAJOR 3-cyl. 54 HK
og SUPER MAJOR 4-cyl. 64 HK.
Hvad De end beslutter Dem til, er De sikker på at få fart over feltet med en
FORD kvalitets-traktor - fremtidens traktor.
Aftal en demonstration med Deres nærmeste Ford-traktorforhandler.
4