Atuagagdliutit - 16.03.1967, Page 11

GRØN LANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Korrespondent i København:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
, , Nungme sinenssap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
kujatdliup nauiteriviane
pissartagaKarneK uk.......... kr. 37,50
... , naKitigkat
PisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Umuligt at sælge aktier
i Grønland?
Tj -
• KGHs direktør har endnu en-
gang klaget over grønlændernes svig-
ende interesse for at blive medejere
at de eksisterende produktionsanlæg
* landsdelen. Ikke en eneste aktie i
p ® Godthåb Fiskeindustri er solgt i
Grønland, skønt 40 pct. af hele aktie-
apitalen er tilbudt de lokale interes-
serede. Grønlænderne svigtede også,
a KGH tilbød at privatisere filet-
abrikken i Sukkertoppen for et par
ar siden, og kun knapt 10 pct. af Nar-
®saK Pelsavls „Grønlandske" aktier er
egnet af sydgrønlandske kredse.
Der findes dog flere eksempler på,
at det ikke er helt umuligt at sælge
aktier i rent privatejede produktions-
anlæg i Grønland, og nogle grønland-
ke kutter-ejere er begyndt at slå sig
sanimen i interessent-selskaber.
Ålen hvorfor svigter grønlænderen,
ar staten på hans vegne er med til
at drive en virksomhed? Selv om vi
°2så tror, at det er for tidligt at tale
aaa erfaringer i så henseende i Grøn-
atld, vil vi pege på nogle ting, der er
Medvirkende til, at man i Grønland
aagger større vægt på den ene fugl
1 nånden frem for de ti på taget.
Det er velkendt, at det er meget dy-
rere at anlægge en virksomhed heroppe
end i Danmark. Der foretages som
^e§el store sprængningsarbejder, inden
abrikkerne bygges og helårs-vandled-
amger kan tilsluttes. Fragten af ma-
erialer og maskineri, den høje løn
aktiat Kalatdlit-nunåne
tunineK ajornavigsut?
H T
•J • KGH-p direktøria kingumor-
g Une naålaorpoK kalåtdlit niorKutig-
^Slorfingnik nunamingnitunik piging-
Mtataujumånginerat ajorusutigalugo.
UnSme sulivfigssup aningaussautai-
a 40 pct-é Kalåtdlit-nimåne najuga-
avigsunit pisiarineisarsmaussut na-
ObaerutigineKarsimagaluartoK aktia
j ausinguardlunit tunineKarsimångi-
^k. kalåtdlitaoK pakatsisitsiput Ma-
pltsume aulisagkat nerpinik niorKu-
igssiorfiup nangminerssortunit inger-
aneKalernigsså ukiut mardlugsuit
ti atama sujornagut KGH-p neiceroru-
'S'galuarmago, kisalo Narssame min-
lutileKatigit aningaussautaisa ilaisa
na atdlinit „piginoKartut" 10 pct-é i-
Ortut kisimik Kujatåne najugaling-
1 PisiarineKarput.
n Malåtdlit-nunanile niorKutigssiorfit
akrSminerssortu^narni't pigineKartut
^ainik tunissaKartoKarsinaunera
låt<TaDngnik åssersutigssaKarpoK, ka-
ta i .'■dlo aulisariutautigdlit ilait a-
j^^^drtalerput interessent-selskab-
, Pilersitsissardlutik.
i Sordle kalåleK pakatsisitsissarpa nå-
li^UVfik nangmineK sivnerdlune su-
da ingerdlatseKataugångat?
uk uvagutaoK isumaKaraluartugut
^Jdatumunga tungassunik Kalåtdlit-
bane misiligtagaKarneK OKatdlisi-
ti^^lugo piårpatdlårunaraluartoK
s UaSaKarniarpugut pissutaoKatau-
Ss mana pigssarsiarineKarslnau-
nt kingusingnerussukut pigssarsia-
uheKr ■
Tysk trawler med 22 mand
forsvundet ved Kap Farvel
Først alarm ni dage efter sidste livstegn fra „Johannes Kruess" — Måske
kun fejl ved radioen, håber rederiet.
Efter fem dages resultatløs eftersøgning med fly og skibe i Kap Farvel-om-
rådet indstillede man mandag den 13. marts eftersøgningen af den forsvundne
tyske trawler „Johannes Kruess", da man anså den for forlist og dens 22 mand
store besætning for omkommet. Dagen efter blev eftersøgningen imidlertid
genoptaget efter anmodning fra trawlerens rederi, der ikke ville opgive håbet
om, at skib og besætning stadig er i god behold.
for den udsendte arbejdskraft m. m.
gør deres til, at bygningerne i den
arktiske del af Danmark er mindst
dobbelt så dyre som de, der bygges i
den varmere del af riget.
Så længe de grønlandske byer ikke
er fuld udbyggede, er det nødvendigt
med udenbys arbejdskraft. For at
skaffe denne arbejdskraft må man bl.
a. bygge indkvarteringslejre. En del
af denne arbejdskraft bliver hentet
fra steder, hvor ungdommen ikke har
beskæftigelsesmuligheder, og den skal
beskæftiges, selv om anlæggene kører
på tomgang på grund af svigtende rå-
varetilførsler.
Sålænge industrialiseringen i Grøn-
land er på begynderstadiet, vil der
være mange problemer, man skal lø-
se, inden det hele kører som en vel-
smurt maskine. Der kræves f. eks.
mange flere boliger i byer med pro-
duktionsanlæg, før man får lokal ar-
bejdskraft nok. Arrangementer med
udenbys arbejdere må ophøre. Anlæg-
gene må kun køre i en tid, hvor det
kan betale sig for dem at holde pro-
duktionen i gang.
Det vil med andre ord sige, at de
socialprægede foranstaltninger i for-
bindelse med fabriks-driften heroppe
må standses. Først når fabrikkerne
har muligheder for at arbejde renta-
belt, kan man få befolkningen til at
deltage i den økonomiske risiko.
Kalåtdlit-nunane igdloKarfit nå-
magtunik tamatigut atortulersorne-
Kartinagit sulissugssat avatånérsut
pigssarsiarissariaKarput. sulissugssat
pigssarsiariumavdlugit ilåtigut inig-
ssiortariaKarput. sulissut tåuko ilait
igdloKarfingnit inusugtunut sulivfig-
ssaileKivfiussunit ainenartarput, nior-
Kutigssiagssanigdlo pigssarsineK aju-
lerneK pissutigalugo sulivfit uninga-
ssariaKaraluarångatalunit suliartortut
pingitsoratik suliagssaKartitariaKar-
put.
maskinat atordlugit niorKutigssior-
neK Kalåtdlit-nunane taimak autdlar-
terKaujutigititdlugo ajornartorsiutit
amerdlaKissut åndngneKarérpata ait-
såt sut tamarmik maskinatut påriv-
dluagkatut ingerdlalersinåuput. sordlo
igdloKarfingne niorKutigssiorfilingne
igdlut amerdlanerujugssuit pigssar-
siarineKarérpata aitsåt tåssane naju-
galingnik nåmagtunik sulissugssaica-
lerneK ajornångilaK. sulissugssanik
igdloKarfingnit avdlanit aggersitsi-
ssarneK taimaititariaKarpoK. niorau-
tigssiorfiup ingminut akilersinauvfl-
nåne sulivfit ingerdlatitariaKarput.
avdlatut oKautigalugo måne sulivfit
ingerdlåneKarnerine ikiorsissarnermut
erKainartunik iliuseKartamerit unig-
titariaKarput. sulivfit ingminut aki-
lersinaussumik ingerdlatsisinaulerpa-
ta aitsåt- Kalåtdlit-nunåne najugaKa-
vigsut aningaussalersuinikut penatau-
tineKalersinåuput.
Den 650 BRT store trawler havde
sidst kontakt med et andet skib den
28. februar kl. 18,50 GMT. I en radio-
samtale med det tyske fiskefartøj „Si-
rius“ opgav „Johannes Kruess" sin po-
sition som 38 ° vest på højde med Kap
Farvel. Der nævntes intet om vanske-
ligheder, der eventuelt kunne være
blevet årsag til et forlis.
RADIOTAVSHED ALMINDELIG
Først den 9. marts om eftermidda-
gen blev de grønlandske myndigheder
underrettet om trawlerens forsvinden
og anmodet om at iværksætte en efter-
søgning. Det skete i en henvendelse
fra den tyske trawler „Seidesfjord",
der tilhører samme rederi som det
forsvundne skib, Hochseefischerei
Kempff & Co. K. G. i Bremerhaven.
Om årsagen til den sene alarmering
oplyste „Seidesfjord“s kaptajn, Emil
Watzkat, over for „Grønlandsposten",
at tyske fiskeskibe ofte bevarer radio-
tavshed i flere dage, når de har be-
givet sig ud til et fangstfelt. Da „Jo-
hannes Kruess"’ radiotavshed imidler-
tid trak ud, forsøgte man at kalde ski-
bet. Da opkaldene ikke blev besvaret,
kontaktede man andre tyske skibe i
grønlandske farvande og senere både
norske og islandske kyststationer.
INTET SPOR
Ingen kendte noget til den efterlyste
trawlers forbliven, og derefter gav
man melding til rederiet med anmod-
ning om forholdsordrer. Rederiet fore-
lagde sagen for det vesttyske trafik-
og søfartsministerium, der rådede til
at kontakte myndighederne i Godthåb.
Først da, ni dage efter det sidste
livstegn fra „Johannes Kruess", blev
politimester Jørgen Hertling underret-
tet.
Jørgen Hertling gav omgående mel-
dingen videre til Grønnedal, hvorfra
den grønlandske søredningstjeneste
ledes. Herfra udsendtes kaldesignaler
og efterlysning via de kraftige sendere
i Julianehåb og Prins Christianssund,
vejrskibene „Alfa" og „Beta" blev
alarmeret, og Iscentralen NarssarssuaK
og Grønnedals egne enheder fik ordre
om at holde udkig. Senere blev Is-
centralens DC 4-maskine og en Cata-
lina fra Grønnedal indsat i eftersøg-
ningen fra luften, mens marinekutte-
ren „Mallemukken" undersøgte kysten
i Kap Farvel-området.
MÅSKE EN RADIOFEJL
Eftersøgningen er blevet alvorligt
hæmmet af, at ingen vidste, om „Jo-
hannes Kruess" efter sin sidste radio-
kontakt med „Sirius" sejlede til øst-
grønlandske eller vestgrønlandske
fangstpladser. Trawleren var på ud-
rejse, og rederiet ved kun, at den ville
fiske ved Østgrønland eller Vestgrøn-
land indtil 10—11. marts.
Dette sammen med det sene tids-
punkt for alarmeringen gjorde, at ef-
tersøgningen allerede ved sin iværk-
sættelse kunne synes håbløs. — Med-
mindre en fejl ved trawlerens radio
er hele forklaringen på dens gådefulde
forsvinden.
„Johannes Kruess" redningsudstyr
omfatter foruden to traditionelle gum-
miflåder, to overdækkede, automatisk
oppustelige redningsflåder, der er ud-
rustet med vand og proviant til 4—6
dage. Nogen radiosender har rednings-
flåderne ikke ombord, oplystes det fra
trawleren „Seidesfjord".
Den 13. marts om aftenen blev ef-
tersøgningen indstillet, da man anså
den for formålsløs. Dagen efter blev
den imidlertid genoptaget efter an-
arsinaussunit Kuleriåumik iking-
piu-
ugaluartut Kalåtdlit-nunane
aeruneKartarnerånut.
lio ls^maneKardluarpoK måne sulivfi-
0ryeK sordlo Danmarkime sulivfili-
ju„ermut nalerKiutdlugo akisuneru-
^ ®s®Uss°k. sulivfigssuit sananeaarti-
Karf“ U^or<^10 kaujatdlagdlugo ime-
an e atulersinagit amerdlanertigut
K Jv^orujugssuarmik Kaertiterine-
a„ arP0K. atortugssat maskinatdlo
ger'Sa,rtorneKartarnerat, sulissut ag-
Piss aIiigssarsiarKortunerat il. il.
ifiiUr ^g't Danmarkip issigtortåne
tårio 'a1; na^aSauvfiup kiangnerussor-
(jj0 .. xSdlulianit mingnerpåmik mar-
Mumik akisunerussarput.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADlOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekaempelsen I Grønland
Murersvende søges
modning fra rederiet, der mente, at
„Johannes Kruess" sandsynligvis var
sejlet til østgrønlandske fangstpladser,
og at skibet blot havde vanskeligheder
med radioen.
KOM SELV FOR SENT
TIL „HEDTOFT“S FORLIS
„Johannes Kruess" blev søsat i 1956,
udstyret med en 1000 HK maskine og
tre radarapparater. Dens navn blev
kendt i forbindelse med „Hans Hed-
toft"^ forlis i 1959. „Johannes Kruess"
var det skib, der sidst havde radiofor-
bindelse med „Hans Hedtoft", og det
første skib, der nåede frem til den po-
sition, „Hans Hedtoft" havde opgivet
i sine SOS-meldinger. Trawleren ef-
tersøgte området i flere døgn trods
hårdt vejr og ringe sigtbarhed. Dens
daværende fører, kaptajn Sierck, mod-
tog senere ridderkorset for sin ind-
sats. — Skibets nuværende fører er
kaptajn Rudi Starosseck.
EN BITTER LÆRESTREG
I en radiosamtale med „Grønlands-
posten" udtalte „Seidesfjord“s tele-
grafist, hr. Oppel, besætningens frygt
for et forlis og erklærede, at den tyske
fiskerflåde efter denne bitre lærestreg
burde få en aftale med de grønland-
ske myndigheder om en positionsmel-
dingsordning. Regelmæssige positions-
meldinger flere gange i døgnet ville
være til gavn for begge parter, mente
han. Dels ville det være en betryggel-
se for skibene, dels ville den grøn-
landske vejrtjeneste kunne få supple-
rende oplysninger om vejr- og isfor-
hold omkring Grønland.
FRIVILLIG KONTROL MULIG
En sådan ordning er der allerede
hjemmel for. I „Bekendtgørelse om be-
tryggelse af skibsfarten i farvandene
ved Grønland", udstedt af handelsmi-
nisteriet den 31. maj 1961, pålægges
det alle danske fartøjer, med undta-
gelse af fiskefartøjer, på rejse til eller
fra Grønland samt på rejse mellem
grønlandske havne eller anløbspladser
at afgive regelmæssige positionsmel-
dinger.
Videre hedder det i bekendtgørel-
sen:
Udenlandske skibe samt fiskeskibe
kan ved at afgive (....) meldinger
på tilsvarende måde blive omfattet af
kontroltjenesten.
Ordningen omfatter skibe, der på
rejse til eller fra Grønland befinder
sig nord for 57 ° nord inden for en af-
stand af 250 sømil fra Grønlands kyst.
Disse skibe skal regelmæssigt to gange
i døgnet — i området mellem 40 ° vest
og 50 ° vest dog fire gange i døgnet —
afgive melding om deres position, kurs,
fart og rute, derunder f. eks. påregnet
afstand ved passage af Kap Farvel,
samt bestemmelsessted. Meldingerne
skal afgives til Grønlands Kommando,
Grønnedal, eller til en derfra anvist
station.
Udebliver en melding, forsøger man
fra Grønnedal at kalde det pågælden-
de skib. Forbliver opkaldene ubesva-
rede, sættes en eftersøgningsaktion i
gang i området ved den sidst opgivne
position.
MÅSKE ET KODESYSTEM
Fiskefartøjer er af forståelige grun-
de ikke glade for at røbe deres positio-
ner. Det ville betyde at indbyde kon-
kurrenterne til at være med på en god
fangstplads. For fiskefartøjers ved-
kommende burde man derfor finde
frem til et kodesystem, f. eks. således,
at hvert rederi fik sin egen kode til
sine fartøjer. Måske en kompliceret
fremgangsmåde, men når alternativet
er, at et skib kan være forsvundet i
adskillige dage, før en eftersøgning
iværksættes, bør man i hvert fald un-
dersøge mulighederne.
løvrigt burde det være muligt at
gennemføre en tvungen kontroltjene-
ste for alle fartøjer i grønlandske far-
vande. Når det går galt, er det dog
ofte dansk mandskab og dansk mate-
riel, der sættes på spil ved rednings-
eller eftersøgningsaktioner.
Kahytsjomfruer og messedrenge
Den kongelige grønlandske Handel søger et antal kahytsjomfruer og
messedrenge til ansættelse for sæsonen 1967 i m/s „KununguaK". Til-
trædelse ved skibets ankomst til Grønland ca. 20. april.
Ansøgninger indeholdende referencer bedes fremsendt til Handels-
inspektøren, Godthåb.
umiarssuarme arnartagssat
saidssugssatdlo
Den kongelige grønlandske Handel pigssarsiorpoK umiarssuarme arnar-
tagssanik saKissugssanigdlo 1967-ime „KununguaK“me atorfeKartugssa-
nik. sulilersugssåuput umiarssup Kalåtdlit-nunånut tikinerane aprllip
20-ata migssåne.
Kinutigissat påsissutigssausinaussunik ilagdlit Nungme Handelsinspek-
tørimut nagsiuterKuneKarput.
3—4 svende søges ca. 1. april. Nyt arbejde.
Murermester Vagn D. Sørensen . Jakobshavn
En brandgo’ cerut!
cerute pitsak
ikumarik!
CIGAR-4 TOBAKSFABRIKKER
II