Atuagagdliutit - 16.03.1967, Qupperneq 14

Afbrænding af barakker
I Grønlandsposten nr. 3 af 2/2 1967
er en anonym læser fremkommet med
et indlæg under overskriften „Af-
brænding af barakker", hvilket ind-
læg, i sin oplysende form, giver et
noget forvrænget billede af forholdene
her ved NarssarssuaK og samtidig ud-
trykker indsenderens tilsyneladende
manglende indsigt i og kendskab til
de virkelige forhold.
Da indlægget uimodsagt kan give
bladets læsere et forkert indtryk af
ledelsens virke her ved NarssarssuaK,
tillader jeg mig herved at kommentere
de fremsatte påstande, idet jeg dog
samtidig udtrykker min beklagelse
over, at indsenderen ikke har ønsket
at træde offentligt frem i denne sag.
Den sanering, der er iværksat, og
som er intensiveret de senere år, og
hvorunder en del gamle, værdiløse
barakker er inddraget, har trods alt
en vis målsætning og tjener i hvert
fald 3 formål:
1) Sikring af flyvepladsens områder,
specielt startbanen, med spredning
af løse barakdele og materiel fra
beskadigede, faldefærdige barakker
samt fra barakker under nedriv-
ning, dele, som under vore kraftige
storme, føres viden omkring.
2) Imødegåelse af ulykker ved færdsel
i de under 1) nævnte barakker.
3) Æstetiske formål.
Destrueringen af de barakker, som
indsenderen hentyder til, tjente samt-
lige ovennævnte formål. Nævnte ba-
rakker var stærkt beskadigede af vejr
og vind og var i materielhenseende
værdiløse. Barakkerne har igennem de
senere år gratis været tilbudt fåre-
holderne og andre, et tilbud som blev
afslået med den motivering, at mate-
rialerne var komplet værdiløse, uan-
vendelige og ikke arbejde og bort-
transport værd. Tydeligere kan det vel
næppe siges, og derfor blev barakker-
ne afbrændt.
Med dagens høje prisniveau som
baggrund, er der naturligvis altid brug
for billigt træ ude på kysten, men må
jeg have lov til at indskyde, vel at
mærke, når man ved kysten forstår
det nærmere opland, da en længere
transport i mange henseender og na-
turligvis fragtmæssigt set — hvad der
ofte er givet udtryk for — gør træets
billighed problematisk.
Her ved NarssarssuaK findes endnu
mange brugelige barakker, hvis ma-
terialer udmærket kan finde anven-
delse, når hensyn tages til formål, og
det vil derfor stadig være fårehol-
derne og andre nærtboende, der ved
indsats af egne billige transportmidler
bedst kan høste fordelene ved bjerg-
ningen af træmaterialerne herfra, i
modsætning til det mere private ind-
slag, der foruden erhvervsprisen be-
lastes med dyre transportudgifter med
mere.
Hvad gymnastiksalen angår, kan jeg
oplyse, at ingen fåreholder har hen-
vendt sig til mig med ønske om at
købe denne barak. Jeg har derfor ej
heller forhandlet om eller forlangt en
pris af kr. 20,00 pr. ma. I salgsøjemed
er denne pris ligeledes forkert, da vi
i de senere år kun har anvendt og
stadig anvender priser fra kr. 5,00 til
kr. 10,00 pr. ma gulvareal, alt afhæn-
gigt af barakkernes tilstand og kvali-
tet. Gymnastiksalen blev stærkt be-
skadiget under en kraftig storm, hvor-
under blandt andet størstedelen af
taget blæste af. Da barakken lå i
umiddelbar nærhed af startbanen, var
en fjernelse nødvendig så hurtigt som
muligt. Vi bjergede selv, ved egen for-
anstaltning, en hel del af materialerne
og tilbød resten til en af vore større
fåreholdere, som afslog, hvorefter man
overlod andre fåreholdere og interes-
serede at tage, hvad de kunne bruge,
resten blev afbrændt og tomten ryd-
det.
At indsenderen har følt sig foranle-
diget til at fremhæve, at oprydning i
mange tilfælde ikke foretages, bekla-
ger jeg. Generel oprydning på brand-
og byggetomter er en selvfølge og er
hidtil blevet gennemført, hvilket fly-
vepladsens områder tydeligt giver be-
vis for.
Der er altså, som tidligere nævnt,
andre og vægtigere grunde end just
de æstetiske bag vore bestræbelser for
at have hold på tingene herinde, der-
med være ikke sagt, at man skal un-
dervurdere betydningen af det æste-
tiske indslag, som absolut er en nød-
vendighed og gudskelov er med til at
sætte sit præg på flyvepladsens hel-
hed, for hvilken indsats vi da også
har høstet almindelig anerkendelse fra
mange sider.
Så slemt, meningsløst og planløst,
som indsenderen vil gøre det til, står
det altså ikke til herinde, og jeg kan
forsikre for, at vi absolut er interes-
seret i at få brugbare materialer gjort
til genstand for anvendelse og fuldtud
behersker situationen i forbindelse
med løsningen af disse opgaver. Ba-
rakkernes levetid er jo ikke ubegræn-
set, udsat som de er for vind og vejrs
skadelige og kraftige indflydelse, så
jo hurtigere barakkerne kan finde an-
vendelse desto bedre.
Skulle indsenderen tilfældigvis kom-
me i nærheden af NarssarssuaK, vil
han altid være velkommen, og jeg tror
et sådant selvsyn og besigtigelse af
forholdene på stedet, vil være absolut
gavnligt og belærende, og — håber
jeg — medvirke til at bortelimminere
de opståede misforståelser.
Med venlig hilsen,
NARSSARSSUAK FLYVEPLADS
Svend Aage Jensen,
fg. stationsleder.
MORSOMME OG DEKORATIVE
DUGE MED GRØNLANDSMOTIVER
STORT UDVALG I VÆGHÆNGERE — SERVIETTER
THEHÆTTER OG PUDEDUKKER
POSTKORT
STØRSTE KOLLEKTION I JULEDUGE
NISSEHUER OG RØDT FLONEL
BØRNESYMASKINER OG LEGETELTE
SENGELINNED - HVIDT OG KULØRT
FROTTEHAANDKLÆDER OG VISKESTYKKER
VÆVEDE DUGE METERVARER
ENSFARVEDE LÆRREDER — ÆGTE FARVER
80 CM — 140 CM — 182 CM BREDE
LAGENLÆRRED, HVIDT OG KULØRT
MØNSTRET SHIRTS — MEDIUM — SHIRTING — FLONEL
VÆVEDE GARDINSTOFFER I MANGE SKØNNE DESSINER
OG PRISERNE ER RIGTIGE
PRØVEKOLLEKTION LEVERES GERNE
EN GROS FRA:
CARL V. HANSEN
TORDENSKJOLDSGADE 30 A — KØBENHAVN K.
PALÆ 9002-9003 — GIRO 65152 — TELEGR. ADR. CAVIPRINT
Øl- eller børnetilskud?
Mange forældre misbruger børne-
tilskuddene. Selv børnene ved ud-
mærket, hvad pengene bliver brugt
til, nemlig til øl og spiritus! Det er
ikke morsomt at være vidne til det
misbrug. Meningen med børnetilskud-
dene er nok den, at de skal bruges
til gavn for barnet selv.
Nogle forældre tænker slet ikke
over, at de udmærket kan anvende
børnepenge til køb af børnetøj. Mange
børn heroppe kunne ellers trænge til
bedre påklædning.
Hvis jeg nu ikke husker forkert, så
har en af læserne i Grønlandsposten
foreslået, at børnepengene bliver brugt
til at klare huslejen med. Men jeg
synes ikke om det forslag. Det er jo
ikke meningen med børnetilskuddene.
Mere nærliggende er det at foreslå,
at børnepengene ydes i naturalier, på
linie med den ordning, man praktiserer
i forbindelse med aldersrentenydernes
beklædningsh j ælp.
Forældrene må ikke blive stødt over
mit indlæg og tro, at jeg ønsker bør-
nepengene inddraget. Meningen med
mit indlæg er at påpge det uheldige i,
at børnepengene bliver misbrugt. Det
kan jo ikke være meningen, at man
køber øl og spiritus for børnepengene.
Jeg selv er ikke afholdsmand, men
jeg kan ikke lade være med at tænke
over det misbrug ag børnepenge, jeg
så mange gange har været vidne til.
Simon T. Nielsen,
KangeK.
Kursus for
kommunefogeder
I disse år arrangeres der mange kur-
ser med forskellige emner, men hidtil
har der ikke været et kursus for kom-
munefogeder. Et sådant kursus ville
være på sin plads. Kommunefogederne
har mange opgaver at tage sig af, og
nogle af dem er ikke lette. Man kom-
mer således ikke til at mangle emner,
hvis der kan arrangeres et kursus f°r
kommunefogeder langs kysten.
Dobbeltbeskatning
I forbindelse med diskussionen om
fødestedskriteriet fremsatte grønlands-
ministeren det argument, at de grøn-
landske tjenestemænd nødvendigvis
må have lønreduktion, fordi de ikke
betaler skat.
Denne forklaring er ganske logisk,
og jeg tror, at vi alle kan forstå den.
Men regeringen, som grønlandsmi-
nisteren er medlem af, vedtog senere
den såkaldte ligningslov.
Ifølge ligningsloven er enhver ud-
sendt, der bliver i Grønland mindre
end to år, skattepligtig i Danmark,
men hvis vedkommende kan dokumen-
tere, at han eller hun bliver i Grønland
to år eller mere, kan han eller hun
opnå skattefrihed.
Grønlandsministeren og de andre
regeringsmedlemmer har nok glemt,
at grønlændere også er skattepligtige
under opholdet i Danmark. Når en
grønlænder, der betaler skat i Dan-
mark, tager op til Grønland og bliver
i landet mindre en to år, så kan ved-
kommende ikke opnå skattefrihed,
men han eller hun er under opholdet
i Grønland underkastet fødestedskri-
teriets bestemmelser.
Mener grønlandsministeren ikke, at
det drejer sig om dobbeltbeskatning?
Det ville være på sin plads, at grøn-
landsministeren kommer med en nær-
mere forklaring om dette forhold.
Niels Holm,
NarssaK.
Jeg ved udmærket, at det økono-
miske vil spille ind også ved det fore-
slåede kursus, men mon ikke den side
af sagen kan klares på en eller anden
måde?
Hvad mener kommunefogederne om
forslaget?
Laurits Olsen,
kommunefoged i Kangamiut.
Uvirksomme
marinekuttere
Der er grund til at spørge, om ma'
rinekutterne, der er stationeret i Grøn-
land, bliver brugt til deres egentlig®
opgave — inspektionstjenesten. Man
har indtryk af, at kutterne for det
meste ligger i havn. På den måde
bruges pengene til deres drift til in'
gen nytte.
Hvis marinekutterne oftere var Pa
søen, ville de uden tvivl af og til have
held til at anholde fremmede fiskere,
der driver fiskeri inden for søterrito-
riets grænse, men der sker selvfølgelig
ikke noget, sålænge kutterne ligger 1
havn.
Marinekutterne kan også være til
nytte for grønlandske fiskerbåde, der
fisker ude på bankerne, men det m®"
ste af vinteren ligger de uvirksomme
i havn. Hvad er meningen med det?
Salomon Mathæusen,
KangeK.
Se her!
Skal De hjem på ferie, behøver De ikke at bo dyrt. Jeg tilbyder mig med
enkelte og dobbelte værelser, smukt møbleret med bad, opholdsstue,
radio og fjernsyn lige i byens hjerte. Om ønskes tilbydes fuld eller delvis
pension under hyggelige former og til rimelig pris.
Frk. Nielsens Pensions Eftf.
Ruth Pihi Larsen, Torvegade 8, Randers.

r prøv ^
de lækre
mints
uko
igdlingnaicaut
åKåtclkit
sukuancat pebermyntigdlit
kussanartunik pdgdlit
Pebermyntemints
/, i fikse poser
ØSTRUP-JEPPESEN */s
KØBENHAVN
14