Atuagagdliutit - 16.03.1967, Síða 16

Forfejlet skolepolitik vil sætte
dybe spor i samfundets udvikling
Den manglende hensyntagen til konflikten mellem dansk og grønlandsk kan få alvorlige konsekvenser for hele
den fremtidige samfundsstruktur. — Urealistisk af landsrådet at stille samme krav til grønlandske som til danske
lærere.
I mere end 200 år fulgte danskerne en politik, som begunstigede en fortsæt-
telse af den traditionelle eskimoiske kultur i Grønland i alle væsentlige hense-
ender undtagen religionen. Skoler blev oprettet vidt og bredt i de lokale samfund
med lærere rekrutteret fra den lokale befolkning, sædvanligvis personer, der
var uddannet som kateketer med god viden i regning, læsning, skrivning og re-
ligion.
Undervisningen var eskimoisk, og bøgerne var trykt på dette sprog. Læse-
planernes indhold havde lokale tilknytning, og den boglige lærdom blev sup-
pleret med praktisk undervisning i de traditionelle færdigheder, givet af sådanne
folk som den førende kaj akbygger, sælfanger eller syerske.
Formålet med undervisningen var at
hjælpe befolkningen til at eksistere,
hvor den boede, og udnytte de lokale
ressourcer og den hævdvundne tek-
nik, ikke at uddanne den til eller
fremkalde en higen efter beskæftigel-
ser eller levemåder, som næppe ville
findes i et isoleret, ikke-europæisk
samfund. Mindst af alt var der nogen
tilskyndelse til at udvandre til Dan-
mark.
Resultatet af dette system er im-
ponerende. Analfabetisme var afskaf-
fet for hundrede år siden. Først på
dette tidspunkt var muligheden til
stede for en undervisning udover bør-
neskolen, og i løbet af de sidste gene-
rationer er der sket en yderligere ud-
vikling ved oprettelse af nye eftersko-
ler og realskoler. Resultatet blev ikke
blot en oplyst befolkning, men også en
befolkning, der var i stand til at ud-
danne ledere; næsten overalt i Grøn-
land er præsterne udgået fra den ind-
fødte befolkning. Indtil 1955 var læ-
rerne alle sammen grønlændere, og for
øjeblikket sidder der grønlændere på
de ledende poster inden for skolevæ-
sen, politi og radio.
EFTER ISOLATIONEN STØRRE KRAV
Men Grønlands lange isolation blev
brat og permanent afbrudt af 2. ver-
Grønlandsposten bragte den 21. juli
1966 et interview med den canadiske
professor i sociologisk antropologi
Charlesles S. Brant i anledning af
dennes rejse i Grønland for at stu-
dere skolevæsenet. Sammen med
sin kollega C. W. Hobart har Char-
les Brant nu skrevet en sammenlig-
nende afhandling i tidsskriftet „Grøn-
land" om dansk og canadisk eskimo-
undervisning, hvoraf vi her bringer
et uddrag af den del, der omhandler
Grønland. Alle fremhævelser er fo-
retaget af redaktionen.
denskrig og desuden ved forandringen
efter krigen fra kolonistatus til en in-
tegrerende del af det danske rige. Si-
den midten af 50’erne har ændringerne
i undervisningen omfattet udsending
af et betragteligt antal danske lærere,
stigende fra een i 1955 til 300 i 1965;
voksende eftertryk på dansk som
sprog uden dog at formindske under-
visningen i eskimoisk; oprettelsen af
nogle få, små kostskoler for de højere
klasser og i nogle tilfælde for bega-
vede elever; forandring af læsepla-
nerne således at de fik et mere dansk
orienteret indhold, men fortsat med
eftertryk lagt på grønlandsk littera-
tur, historie, geografi, kunst og musik;
udvidet faglig undervisning i sådanne
praktiske færdigheder af europæisk
oprindelse, som er blevet mere og
mere anvendelige i livet i Grønland;
etablering i Grønland af en undervis-
ning udover børneskolen, især en real-
skole (8.-10. klasse) og et seminarium,
ligesom der er skabt mangfoldige mu-
ligheder for teknisk, universitets- og
faglig uddannelse i Danmark samt for
at lade elever fra børneskolen få ind-
blik i livet i Danmark i korte perioder,
en sommer eller et år.
Disse forandringer blev til, dels som
følge af et krav fra den grønlandske
befolkning og dels som følge af admi-
nistrationens forsøg på at imødekom-
me de skiftende personlige behov.
Grønlænderne blev under og efter 2.
verdenskrig klar over, at der fandtes
glimrende muligheder, og at der var
foregået en udvikling, de ikke havde
lært at opfylde betingelserne for at
udnytte. De hurtige ændringer i Grøn-
lands efterkrigstids-økonomi gjorde
det klart, at uddannelsessystemet som
helhed ikke var i stand til at honorere
kravene om personel med særlig —
ofte grundlæggende — kvalifikationer.
Udsendelsen af dansk teknisk perso-
nale blev årsagen til skabelsen af „en
overklasse, som hovedsagelig bestod
af danske, og — en socialt dårligere
stillet underklasse hovedsagelig be-
stående af grønlændere" (citeret efter
Udvalget for samfundsforskning i
Grønland: „Uddannelsessituationen i
Vestgrønland" bd. 1). Vi skal imidler-
tid se, at forsøget på at løse dette pro-
blem i nogen grad har forværret det.
LÆRERNES FRIE HÆNDER
Nøglefiguren i den pædagogiske om-
dannelsesproces, som har fundet sted
i Grønland i den sidste halve snes år,
har været den udsendte danske lærer.
De danske læreres betydningsfulde bi-
drag har to grunde. Den mindre iøjne-
faldende er den større pædagogiske
dygtighed, den omfattende pædago-
giske målsætning og de høje krav om
undervisningsfærdighed, de bragte
med sig, og som ofte stod i stærk mod-
sætning til de indfødte læreres mere
stilfærdige, ofte apatiske, udførelse af
arbejdet. Men den afgørende grund til
deres effektivitet er måden, hvorpå de
går i spidsen i såvel undervisningen
som i det lokale samfunds aktiviteter,
en måde, som gør deres indflydelse
vidtrækkende på det samfund, i hvis
midte de underviser.
Læreren har fået en udstrakt fri-
hed til at udvælge og forme stoffet in-
den for undervisningsplanernes ram-
mer, således at det harmonerer med
elevernes og det indfødte samfunds
interesser, baggrund og krav og de
herskende uddannelsesmangler. Hver
lærer vælger sine egne lærebøger fuld-
stændig uden noget tryk eller pres fra
nogen side. Hvis han ønsker det, kan
han skrive og mangfoldiggøre sine
egne lærebøger, hvilket et antal lærere
gør.
SAMME VILKÅR — PÅ NÆR LØNNEN
Som medlem af det lokale samfund
har den danske lærer ikke sådanne
privilegier eller fordele, som ville af-
skære ham fra det betydningsfulde
samarbejde med den lokale befolkning
og udskille ham selskabeligt fra lands-
mænd — hvis der da er nogle på ste-
det. Danske lærere har, ligesom andet
dansk personale i Grønland, husleje-
tilskud og bliver aflønnet efter en hø-
jere skala end grønlænderne. Dansker-
nes synspunkt her er, at dette er ret-
færdigt, da de, når de vender tilbage
til Danmark, skal betale indkomst-
skat af deres fortjeneste på Grønland,
mens grønlænderne ikke betaler skat.
Blandt grønlænderne er der nogen
utilfredshed med dette.
Den danske lærer i Grønland får
ikke, som de fleste lærere i Arktisk
Canada, en årlig speciel forsyning af
fødemidler. I stedet for forsynes læ-
reren i det grønlandske samfund ho-
vedsageligt fra de lokale butikker til-
hørende KGH, som, betjent af ind-
fødte, for største delen forsyner alle
kunder på kontant basis. Den danske
lærer er således på lige fod med alle
andre; han er simpelthen en kunde
med alle mulige chancer — og de er
***- ......
i
H

aæffl^Sggæg&Sglg 1
nujarigsåumik AMAMI-mik
nutarterniarit
nuisafit ilingnut fugdluartusagpaia ingmlkut iliorfigissariaKarpatif
— AMAMI nujarigsautip — nutsatit umarigsufitdlugitdlo nufauH-
savai uvdluf famaisa. nutsatit Kivdlarigdlutik xitugdlutigdlo uvdloK
nåvdlugo afésaput iplfsussusermik malungnautexardlutik.
åma misileriaruk AMAMI xullssutl
amami
nutsangnut rusartagssak

mmm m
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme
fmlussissufiliorflt
angnerssSf
TK41
Den ideelle 2 spors monobåndoptager med 3 hastigheder og 18 cm
spoler. Den store 7 watt’s forstærker gør TK 41 meget velegnet til
grammofon- og mikrofonforstænker.
imiiisslssut naleKångitsoK mardlungnik avKutUife pingasunlk. åsslgiugit-
suniJc stikåssuslllk IS cm-inigdlo imussivilik. såkortusåussuata 7 watt-
iussup TK 41 assut pltilciinarsisfpd OKalugtartumut mikrofonimutdlo
såkortusautitut. j.
TK 23 L
4 spors monobåndoptager i moderne elegant formgivning. Automa-
tikken sikrer Dem et perfekt resultat. Og med TK 23 L kan De opnå
de forskellige trickmuligheder.
imtåsslssut sisamanik avKutiltk kussanartumlk modemeussumik Uusilik.
Isumaminérdluinartumtk ingerdlastnaunera ilingnut Kulamaitdlisaissti-
vok. TK 23 L, atordlugo dssigingitsunik periusigssaKarslnauvutit.
uundgåelige — for uformel social om-
gang med forældre og elever, som bu-
tiksbesøg nu engang indebærer i de
små samfund.
Den danske lærer må hyppigt bruge
de indfødtes rejsemetoder, som f. eks.
hundeslædekørsel, og tage del i så-
danne aktiviteter til livets oprethol-
delse som sælfangst og fiskeri, hvor
han bliver belært af den indfødte be-
folkning. Somme tider bliver han gjort
til grin for sine fejl og begyndervan-
skeligheder, når han således bliver ta-
get i skole af de indfødte.
Social adskillelse af danske og grøn-
lændere er minimal, og vi kunne ikke
finde noget bevis på social diskrimina-
tion, undtagen en hensygnende dansk
selskabelig forening i Angmagssalik-
distriktet, et levn fra kolonitiden. Dette
betyder dog ikke, at begge befolk-
ningsgrupper ikke tager del i former
for selskabelig sammenkomst inden
for deres egne rækker, men det bety-
der, at i virkeligheden er der ikke no-
gen skranker for aktivitet grupperne
imellem, det være sig af forskrifts-
mæssig eller holdningsmæssig art, men
at man kommer sammen på lige fod-
Blandede ægteskaber mellem danske
og grønlandske lærere i Grønland er
ikke ualmindelige. Giftermål mellem
danske kvinder og grønlandske mænd
såvel som mellem grønlandske kvinder
og danske mænd forekommer i såvel
overklassen som underklassen.
Den største skranke mellem danske
og grønlændere er den sproglige. Re'
lativt få grønlændere har et godt kend-
skab til dansk, og danske lærere, der
kun har fået en nødtørftig undervis-
ning i grønlandsk, arbejder med el
stærkt sprogligt handicap.
Imidlertid gør mange danske pæda-
goger i Grønland sig virkelige anstren-
gelser for at opnå kendskab til grøn-
landsk. Hertil anspores de af både de-
res oprigtige ønske om at gøre en mere
meningsfuld indsats blandt grønlæn-
dere, såvel i samfundet som i skolet«
men også af, at der tilbydes dem ti-
mer i grønlandsk — og gratis. Med en
voksende tosprogethed hos både dan-
ske og grønlændere skulle der kunne
slås bro over de sproglige vanskelig-
heder.
DET DANSKE SPROG ER VEJEN
Der lægges en voksende betydnind
i undervisningen i dansk. Kravet 0,11
at begynde denne undervisning på de
lavere klassetrin er delvis udgået fra
den mere oplyste del af den grønland-
ske befolkning, først og fremmest fra
medlemmerne af det grønlandske
landsråd. Disse mennesker har indset'
at som samarbejdet mellem og synte-
sen af de to kulturer skrider frem, er
et mere fuldkomment kendskab td
dansk væsentlig som en forberedelse
til højere undervisning, som ikke fin-
des i Grønland og mest naturligt fås 1
Danmark. Men der er ingen synlig ten-
dens hos grønlændere til at se ned Pa
modersmålet eller at forudsætte, at det
skal erstattes af dansk som det dagU9e
omgangssprog.
Kostskoler er i det små blevet op-
rettet nogle få steder i Grønland tor a
skabe et bedre og mére afrundet un-
dervisningsprogram for de bedst eg-
nede elever. Ved personlig kontakt og
overtalelse opnår de danske lærere 1
afsides liggende områder samtykke fra
nogle få grønlandske forældre til til-
syneladende velbegavede elever til at
lade disse sidste gå på kostskole i di-
striktets store by. Her lever børnene
fra 10 år og opefter i små fordrings'
løse skolehjem, overvåget af en grøn-
landsk husmoder. Livet i disse hjeI11
borte fra hjemmet er helt igennC11
lej en bil
til ferieopholdet i
Danmark. I juni —
aug. pris pr. måned
fra kr. 1131,- med
4.200 km. Resten af
året pr. måned fra kr.
570,- med 2.500 km. —
Billige dag- og uge-
priser.
PUGGAARDSGADE 21, KØBENHAVN Vj.
16
t
A