Atuagagdliutit - 16.03.1967, Side 17

grønlandsk hvad kost, disciplin og
®Prog angår. Forældrene er kun en
ngsrejse med hundeslæde eller min-
re fra børnene, og forældrebesøg bli-
^er tilskyndet af lærerne. Ligesom
lemme på den afsides liggende bo-
Piads forventes det af børnene på
Østskolen, at de deltager i de daglige
Srnåerhverv. Vor undersøgelse afslø-
rede afgjort ingen symptomer hos bør-
nene på svigtende tilpasning, som ufri-
''nlig vandladning, mareridt, søvnløs-
e °g kronisk gråd om natten, eller
andet, som kunne tilskrives adskillel-
Sen fra familie og hjem.
G°DTAGER ikke alt dansk
En del af vor undersøgelse har væ-
ret rettet imod undervisningens socio-
Psykologiske indflydelse. Det forekom-
mer os, at der blandt grønlændere er
høj opretholdelse af gruppeselvvur-
eringsføieisen og en positiv værd-
sættelse af de fleste sider af den tra-
ditionelle kultur. Danskerne og danske
mg er ikke accepterede en gros, me-
anisk og slavisk. Gøren og laden bli-
er ikke uden videre betragtet som no-
rigtigt af grønlænderne, bare fordi
et hører med til dansk levevis.
f Lalle e§ne af Grønland, hvor be-
0 kningen lever af jagt og fiskeri, er
er en udstrakt fastholden ved de tra-
itionelle fangstmetoder og deres ud-
relse, hvilket virker overraskende på
h’ som er bekendt med forholdene i
s rktisk Canada. Kajakker og hunde-
t ®^er bliver stadig bygget og benyt-
et i vid udstrækning. Man finder in-
en tegn på, at de vil blive kastet bort
1 fordel for importerede erstatninger
°ni kanoer, lystbåde og lignende, som
r så almindelige i Arktisk Canada.
^ steder, vi besøgte, og da især
0 distrikter, som var mindst berørt
boderne kulturpåvirkning, fandt
vidnesbyrd om betydelig uafhængig-
a i synspunkter og om åben mod-
and, når danske lærere eller andre
trr^)edsmænd blev anset for at være
uktløse ellgr overlegne i deres optræ-
Qen' Alvorlige tilfælde af taktløshed
9 overlegenhed synes ikke at fore-
kom
hu
me særlig hyppigt.
danske lærere modtager en bred
irnanistisk undervisning med en be-
0 ehen uddannelse i pædagogik. De
v lenteringskurser om grønlandske le-
uri' °S samfundsforhold, der gives før
lcoSendelse til Grønland, er meget
°rte. Efter vore iagttagelser viser
benS^e ^ærere ikke nogen raceselv-
s Vldsthed, men er tværtimod meget
midige i deres holdning. Distrikternes
en°le^edere er parat til at slå ned på
ver tendens hos lærere, uddannet i
sømark og ikke i Grønland, til at
er t 6 ^en s^ve’ autoritære rolle, som
s fraditionel i dansk undervisning. Et
mbol På den opdukkende syntese er,
gernanSe almindeligvis fastholder bru-
den ordet „grønlænder" i stedet for
0 adskillende etiketter „eskimo" og
"dansker".
BaUncen trues
synes imidlertid at være grund
[,j. at frygte, at denne situation kan
at f6 me°et kortvarig, et resultat af,
nu J?rfl<^ens undervisningsanordninger
alv °liver indret. Tre beslægtede og
sk *?r:li8e Pr°blemer i det grønlandske
blikuSyStem er særliSt åbenbart i øje-
£rs PØ*-' alle et resultat af de senere
massive import af danske lærere til
i vejen for selve undervisningsproces-
sen. Tilstedeværelsen af fremragende
undervisningsmateriale specielt lavet
for Grønland, gør sit til at formindske
virkningerne af ukendskabet til grøn-
landske eksempler. Men tid og erfa-
ring bringer forståelse af grønlænder-
nes bevæggrunde, forudsætningen for
en god undervisning. På det tidspunkt,
da mange lærere erkender dette, ven-
der de tilbage til Danmark.
Der er to omstændigheder til, der
forværrer dette problem. Den første er,
at jo mere usikker en lærer er på sig
selv, des mere tenderer hans optræden
i klasseværelset til at blive autoritær.
Da dette blot skræmmer børnene og
derfor nedsætter lærernes effektivitet
er denne inde i den onde cirkel. Den
anden er, at det sædvanligvis er de
mindst erfarne lærere, som bliver
sendt til de mindste og mest afsides-
liggende bopladser. De, som bliver
længe nok til at tilegne sig erfarin-
gerne og som vælger at blive i Grøn-
land i en længere periode, bliver sæd-
vanligvis forfremmet til skoleinspek-
tører ved større skoler i større og
mere fordanskede bysamfund. Resul-
tatet er, at elevernes forældre på de
små bopladser, som har haft mindst
kontakt med danskere, hyppigt må
vænne sig til danske lærere, som ikke
kender noget til grønlandske værdier
og bevæggrunde, og som i det store
og hele er afskåret fra andre danskere,
som kunne vejlede dem.
ANSETE LÆRERE DEGRADERES
Den netop beskrevne situation for-
stærkes ved, at en dansk lærer, der
sendes til en lille boplads, bliver pla-
ceret som „leder" over den indfødte
lærer, som har undervist der hele sit
liv. Resultatet af dette er ofte, at en
meget ung og professionel umoden læ-
rer, måske kun 21 år gammel og lige
kommet fra eksamensbordet, bliver
placeret over en grønlænder, der er
40-45 år gammel, som har undervist
på stedet i 2-3 årtier.
Virkningerne af denne situation, som
har været almindelig i de sidste 10 år,
er, at den erfarne indfødte, der som
lærer og kateket har været en af de
mest respekterede i det lille samfund,
hurtigt taber prestige, når han skal
følge instrukser fra én, der kun er
halvt så gammel som han selv. Den
indfødte lærers ideer og fremgangs-
måder bliver ændret af danskeren,
som antyder, at den indfødte lærer er
uduelig. Det er uundgåeligt, at den
indfødte lærers moral og selvrespekt
lider drastisk.
I et antal samfund hørte vi om ind-
fødte lærere, som under disse omstæn-
digheder blev ligegyldige, sløsede og
ofte mere eller mindre forfaldne til
alkoholisme. Der gik historier om ind-
fødte lærere, som sad og læste uge-
blade, mens klassen blev overladt til
sig selv, og om lærere, der var fulde
i klassen. I de fleste tilfælde havde
disse mænd været gode, effektive læ-
rere, målt med den gængse alen, før
de blev degraderede. Den mest åben-
bare konsekvens af dette hos de im-
plicerede grønlændere er, at det er den
danske oprindelse, den hvide mands
magiske kraft, som retfærdiggør, at
danskeren er den overordnede og
grønlænderen den underordnede.
BURDE HELLERE HAVE HØJNET
GRØNLANDSKE LÆRERES NIVEAU
Skønt danskerne har ofret en hel del
anstrengelser og penge i løbet af de
sidste halve snes år på at udsende
danske lærere til Grønland, har de
gjort meget lidt i samme tidsrum for
at hæve niveauet hos de indfødte læ-
rere, så at disse' ville blive i stand til
at undervise i det samme pensum
som danskerne. Kun i løbet af de sid-
ste par år har der forsøgsvis været af-
TUBORG SQUASH
Professorerne
Charles S. Brant
(billedet) og C. W.
Hobart registrerer
nøgternt skriften
på væggen
professorit Charles
S. Brant åma C. W.
Hobart Tgkame ag-
dlagkanik perKig-
sårtumik nalunaer-
ssuissut.
det grønlandske skolevæsen. Disse
problemer er: 1. Den omfattende ud-
skiftning af danske lærere, 2. den grad,
i hvilken ankomsten af en dansk læ-
rer til et lille samfund underminerer
autoriteten og prestige-strukturen i
samfundet, og 3. de kvalifikationer,
der fastsættes for lærere af eskimoisk
oprindelse i Grønland.
Indtil for en halv snes år siden var
der intet lærerudskiftningsproblem,
fordi der ikke var nogen danske læ-
rere i Grønland. Som vi imidlertid har
bemærket ovenfor, er udsendelsen af
danske lærere steget meget stærkt i
de senere år, og enden er endnu ikke
i sigte. En vis del af disse lærere,
større end i det arktiske Canada eller
på Alaskas arktiske kyst, slår sig ned
for at skabe sig et levebrød af lærer-
gerninger i Grønland, og nogle af dem
gifter sig med grønlænderinder. Men
omkring 60 °/o af dem bliver kun i
Grønland i kontraktens minimums-
periode, der er to år. Mange udtrykker
interesse for at blive længere, men
mener, at det ikke er forsvarligt over
for kone, børn og familie at blive læn-
gere.
Resultatet er, at der hvert år kom-
mer mange nye danske lærere, som,
skønt de formelt er vel forberedt, er
dårligt kvalificerede til deres arbejde
rent erfaringsmæssigt, da de for før-
ste gang skal undervise grønlændere.
DE UDSENDTES USIKKERHED
Deres utilstrækkelighed er synlig på
forskellige måder. De kan ikke give
eksempler, som har nogen mening for
børnene. De er fremmede over for for-
ældrene, som stifter bekendtskaber
meget langsommere end de mere let-
bevægelige vesteuropæere. De ken-
der ikke grønlændernes psykologi.
Derfor har deres afhængighed af
strenghed og hyppig brug af afstraf-
felser, som er almindelig og effektiv
klasseværelsesstrategi i Danmark, en
tendens til at forvirre grønlænderbør-
nene, som er uvante med en sådan be-
handling fra de voksne, og til at øde-
lægge forbindelsen mellem lærer og
elev, og derved til at lægge hindringer
holdt intensive sommerkurser, og ind-
fødte lærere er blevet sendt til Dan-
mark, og dette har kun omfattet nogle
få dusin grønlændere.
Det kan næppe forudses, i hvilken
udstrækning manglen på en kraftan-
strengelse for at bringe de indfødte
læreres kvalifikationer i vejret i det
lange løb kan føre til en underken-
delse af det, der er grønlandsk og en
tilsvarende overvurdering af det, der
er dansk.
En konsekvens var klart til stede i
sommeren 1965. Det grønlandske
landsråd var i gang med at udarbejde
forslag til ændringer i undervisnings-
planerne. Et vigtigt område var at
specificere kvalifikationerne for grøn-
lændere, så at disse kunne undervise
i Grønland.
LANDSRÅDETS AFGØRELSE
GIVER SKÆV
SAMFUNDSOPBYGNING
Landsrådets enstemmige afgørelse
var, at kravene skulle være nøjagtigt
de samme som i det øvrige Danmark.
Landsrådets medlemmer var afgjort
stemt imod ethvert forslag, som kunne
indebære en forringelse af disse krav
for Grønland, ligemeget hvor irrele-
vant eller urealistisk disse krav måtte
være. De danske krav foreskriver, at
de kvalificerede lærere skal tale fly-
dende engelsk og være i stand til at
læse tysk. Således må en grønlænder
for at være kvalificeret til en stilling
som lærer tale tre sprog flydende:
grønlandsk, dansk og engelsk og kun-
ne læse et fjerde: tysk, hvis man skal
følge landsrådets forslag.
Som en sandsynlig konsekvens af
denne politik må man forhøje det for-
holdsmæssige antal danske lærere i
Grønland. Dette vil drage tre andre
konsekvenser med sig: 1. Det vil styr-
ke den tendens, som allerede er frem-
herskende inden for andre beskæf-
tigelser, nemlig at stillinger af høj
status indehaves af danskere, mens
de af lav status indehaves af grøn-
lændere, og derved fremhæve betyd-
ningen af racemæssigt og etnisk for-
skellige i Grønland. 2. Der vil blive
en stærk tendens til at vanskeliggøre
bevægeligheden af grønlændere over
til beskæftigelser som „hjernearbej-
dere". Et antal undersøgelser har nem-
lig vist, at for ambitiøse medlemmer
af en gruppe, der modtager kulturpå-
virkning, er læreruddannelsen ofte
brugt som et springbrædt til en uddan-
nelse til højere stillinger. 3. Det vil
bidrage til en forøget fordanskning
af landet og sandsynligvis føre til en
deling af befolkningen i en mere vel-
havende og magtbesiddende danskkul-
tiveret gruppe og en temmelig forar-
met, relativt magtløs, tydelig apatisk,
mere traditionel grønlandsk gruppe.
BARSK OG UREALISTISK
Det skal understreges, at denne for-
ventede udvikling ikke i første række
er den danske administrations fejl.
Den vil være resultatet af de beslut-
ninger, det demokratisk valgte lands-
råd har taget.
Udviklingsforløbet ville sikkert have
været et andet, hvis den danske ad-
ministration havde haft forudseenhed
nok til at prøve at forbedre det grøn-
landske undervisningsvæsen, først og
fremmest ved forøgede anstrengelser
for at højne kateketernes færdigheder
og undervisning, kateketerne, som ud-
gør nogle af de mest intelligente ele-
menter i befolkningen, og kun at bru-
ge danske lærere i et begrænset om-
fang.
Som de er nu, er den danske lærer
blevet et symbol på undervisnings-
fuldkommenhed ar grunde, som ofte
er misforståede eller irrelevante, og
det er administrationens politiske af-
gøi'else, som har tilladt, at dette skete.
Landsrådet synes at føle, at danske
lærere har en „hvid magi", som er
nødvendig for en passende undervis-
ning af grønlandske børn, og hvis
grønlændere skal være i samme grad
kompetente, må de have en uddan-
nelse, som vil forlene dem med den
samme mystiske kvalitet. Stillet over
for tanken om, at kun meget få unge
grønlændere ville være i stand til at
opnå en sådan flersproget tungefær-
dighed, gav rådet kun det barske og
urealistiske svar: „De skal og de vil"!
STADIG TO ALTERNATIVER
Diskussionen af denne igangværende
udvikling skal imidlertid ikke tilsløre
den kendsgerning, at undervisningen
i Grønland er helt igennem integra-
tiv og syntetisk: eleverne bliver un-
dervist i at læse og skrive både dansk
og grønlandsk, de læser både grøn-
landsk og vesteuropæisk geografi, hi-
storie, litteratur, kunst og musik. Den
faglige oplæring omfatter både tradi-
tionelle grønlandske og moderne er-
hverv, og undervisningen finder sted
på begge sprog.
Når således sprog, indstilling og
færdighed tages i betragtning, søger
undervisningen at give eleven to al-
ternativer og to mulige identiteter:
den grønlandske og den danske. Der
er ingen tvivl om, at kun få er i stand
til at kapere begge, men det betyd-
ningsfulde er, at skolen ikke indtager
en forudfattet mening om eller stilling
til alternativerne. Såvidt det er mu-
ligt, gøres begge alternativer tilgæn-
gelige for eleverne.
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgarnit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angissu-
sigdlit piniarneKarsinåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig Bjerregaard,
Frydenstrand,
Frederikshavn
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kåkarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tiiniii-
■inaussatit pitsaunerpåt I
Kimagsaullgssangnlk
kaussarflngmlulerltl
pineKarsinåuput sukulåtl-
sungnialårtut imugsung-
ntalårtutdlo pårtat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsårsinåu-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio-
riuåinåkit!

- 3
SE
G
GALLE
JESSEN
■ja
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuldi
— alt godt fra
tdssa uvånga pissut
17