Atuagagdliutit - 16.03.1967, Blaðsíða 25

såkutut isumangnaitdlisåisåput
inusugtut mumisitsiniat måna Kiname suniutaerusorinarput,
taimaingmat såkutut isumangnaitdlisartugssångorpåt emigsi-
nigssan niorKutigssiornerdlo
ta
kineserit kulturikut mumisitsinera-
sujugdlerså KångerneKalersorinar-
P°k. iliniarnertut atuartutdlo millio-
nerpagssuit ukioK kingugdleK nunåi-
r'armut autdlartineuarsimassut „ig-
l°Karfingmiutut erKarsartautsimik"
’nundutitsiniardlutik måna atuarfing-
‘Mingnut uteralersimåput atuarfitdlo
am ako ilait atulericerérsimavdlutik,
n^unaerfigineKarsimavdlutigdlo suju-
niQssame atuartitsinerup iluane tai-
^agdlåt kulturikut mumisitsinermik
suliaKartaricuvdlugit. iliniartut sufu-
nersuissartuinik iliniartitsissunigdlo
Kinersinialisåput, kisiåne tåssa nuna
angatdlavigissarungnåisavåt Pekingi-
me igdloKarferujugssuarnilo avdlane
atautsimérufugssuartarungnåisavdlu-
tik.
såkutut augpalårtut inusuit Kima-
guvfigissåine såkutut polititdlo isu-
mangnaitdlisaissut savssartalerput.
kineserit isumangnaitdlisainermut mi-
nisteriat 69-inik ukiulik Hsien Fu-
Diktatoriske love
tor at hindre
hunger-katastrofe ?
Befolknings-eksplosionen er verdens største problem.
Hvis menneskeheden stammede fra et enkelt par, der levede for omkring
12-000 år siden, og hvis den årlige tilvækst til menneskeheden siden da havde
været en procent om året, ville vi i dag udgøre en kugle af kød, adskillige tu-
Slnde lysår i diameter og ekspanderende med en hast, der (såfremt noget sådant
kun
ne tænkes) var mange gange større end lysets.
Dette fantastiske tankeeksperiment,
er er opstillet af professor P. C. Put-
nam,
viser med al ønskelig tydelighed,
man ikke kan tillade Jordens be-
°lkning at stige ubegrænset.
Den årlige tilvækst til Jordens be-
olkning er for øjeblikket 1,7 procent,
vis denne vækstrate fortsætter, vil
er om 700 år stå fire mennesker på
ver kvadratmeter landjord.
STØRST vækst i fattige lande
I de 12.000 år indtil 1760 steg Jor-
ens befolkning ganske langsomt, iføl-
Professor Carlo Cipolla fra 20 til
8 millioner. På de to hundrede år
^lc*en da er Jordens befolkning fire-
°blet, og den langsomt stigende
^mkstkurve er afløst af lodret flugt
Pad. Ifølge Cipolla minder denne
kur
bakt
bg
ve om vækstraten fra antallet af
erier i en organisme, der pludse-
rammes af en smitsom sygdom,
’j akteriet mennesket har inficeret
J orden", skriver han.
i behøver ikke at gå 700 år frem
år*aen’ før der er pladsmangel. Inden
r 2000 vil latinamerikas befolkning
ordobles og Kinas tredobles i forhold
1 tallene fra 1950, mens Europas be-
tolkr!
cent.
mngstal kun vil stige med 50 pro-
1 6t er tankevækkende, at de vestlige
, be og Sovjetunionen ved årtusinde-
Dtet tilsammen kun vil have så
indbyggere som Indien og Pa-
an> langt færre end Kina alene,
er især i de lande, der dårligst
kist:
Det
i • ioæi i ue lanue, uer uarugst
„.atl tåle det, befolkningstallet stiger
stærkt.
tah°r hundrede år siden var fødsels-
d ,et meget stort i alle lande, men
dødeligheden var tilsvarende stor, så
^ samlede befolkningstal steg kun
sto§et hdt. Yderligere var der ofte
bo -f6 ,epidemier, der undertiden kunne
1 rive halvdelen af et lands befolk-
ning.
Flere og flere sulter
at rnesi udviklede lande er vi ved
Set ? frem Dl en ny balance med me-
lt Iavt fødselstal, lav dødelighed og
jgh ringe netto-tilvækst. Men i de nye
ned 6 er dødeligheden næsten bragt
s., vort stade, mens fødselstallet
Vea ^ hgger på det gamle, høje ni-
Voj^' Derfor stiger befolkningen så
kri S°mt — i nogle lande med om-
tion^ hre procent om året. Produk-
dan 6Ik ^an ^ke holde trit med en så-
s°m j tolkningstilvækst, så i lande
(jre Indien bliver der mindre og min-
der ^ah bl hvert individ for hvert år
sår.
befon?38 ^ 38,6 Procent af Jordens
var kning under sultegrænsen. I 1960
i n „steget til 53,3 procent. Kun
uni°g e tå vestlige lande og Sovjet-
stigen®n °S Kina er levestandarden
Det er klart, der må gøres noget for
at standse befolkningseksplosionen.
Naturligvis vil naturen klare proble-
met for os før eller senere, vi når al-
drig dertil, at vi står på hovedet af
hinanden. Hvis befolkningen stiger
over en vis grænse, vil den blive holdt
nede af sult, sygdom og krige. Men
disse måder at regulere befolkningen
på er naturligvis ikke ønskværdige.
Den løsning, man først må tilstræbe,
er at udvide kendskabet til svanger-
skabsforebyggende midler og måske
at tillade fri abort. Men talrige reli-
giøse og traditionelle fordomme spiller
ind i u-landene. Og vi har dårligt råd
til at vente halvtreds eller hundrede
år på en gradvis sindelagsforandring.
Det er endda ikke sikkert, at disse
forholdsregler er nok. I Japan har
man fri adgang til svangerskabsafbry-
delse, men befolkningstallet stiger sta-
dig med 1,2 procent om året. Det er
ikke meget i forhold til de virkelige
u-lande, men det betyder en million
japanere mere om året, og der er sim-
pelthen ikke plads til flere.
MED RYGGEN MOD MUREN
Under tiden hører man den teori
fremsat, at emigration til fremmede
planeter må kunne lette befolknings-
presset.
Men en sådan løsning er næppe tæn-
kelig. For det første vil omkostninger-
ne være enorme. For det andet har
selv den meget store emigration fra
Europa til Amerika i det 19. århun-
drede ikke kunnet hjælpe på situatio-
nen i Europa. Og endelig vil der ved
vejs ende ikke vente emigranterne et
nyopdaget Amerikas frugtbare præ-
rier, men Venus’ 300 grader varme
ørken eller Mars’ polarkulde.
Vi står med ryggen til muren og må
efterhånden indse, at Thomas Malt-
hus havde ret, da han for halvandet
hundrede år siden sagde, at menne-
skeheden drastisk vil reduceres af
sult, pest eller krig, medmindre vi kan
finde på effektive forholdsregler. Til
disse sidste hører moralsk tilbagehol-
denhed og „synd", hvortil Malthus
regner forebyggende midler. Malthus
troede mest på den moralske tilbage-
holdenhed, men den lader sig næppe
gennemføre, da det er biologiske drif-
ter, der er tale om.
En af de få virkelig effektive løs-
ninger, man kunne tænke sig, ville
være en lov om, at alle kvinder, der
har født to børn, skulle steriliseres.
På den måde kunne befolkningstallet
holdes nede, men et så drastisk ind-
greb i den personlige frihed ønsker
næppe nogen. Spørgsmålet er, om vi
kan blive drevt så vidt, at så diktato-
riske love bliver nødvendige for at
hindre den endnu større katastrofe,
verdensomspændende hungersnød ville
være.
Chin Pekingip kommuniane nutåme
sujuligtaissungortitausimavoK, kom-
mune tåuna pilersineKarsimangmat
1871-me Parisip kommuniata iluarsar-
tuneKarnera åssilivdlugo. inuinait nå-
lagaunigssåt isumangnaitdlisåinarnago
kulturikut isumangnaitdlisainerup
niorKutigssiornermut akornusissungi-
nigsså åma isumangnaitdlisåsavå.
utorKaunerussut savssarput
nuname sume tamane åssigingmik
nåpitagssaKarpoK: såkutut isumang-
naitdlisaissarfiuvdlo iluine inuit su-
ngiusarsimassut utorKaunerussut sav-
ssarsimåput nuname erKigsisimaneK
isumangnaitdlisarniardlugo. tamanut
angmassumik OKalugiarnerne ilåtigut
ministerpræsidentip Chou En-Laip o-
Kalugiartarneratigut inuit kajumig-
sårneKarput utorKait tåuko ilagsiv-
dluarKuvdlugit. inungnik pikigtitsi-
nianik issigingnigtartut åmalo suju-
lerssortaussunik nutånut akerdliuni-
arpatdlårtunut issigingnigtartut kisi-
mik måna navérneKartalerput „ven-
strenut sangminiarsorineKardlutik, ki-
siåne sunauvfa højrenut sangminiar-
ssarissut".
erKigsisimanerup pilersineKarnera-
nut peKataussumik Sovjetunionimut
såssussissarnerit såkukitdliartortine-
Karput. rusit autdlartitarissait måna
akornuteKaratik Pekingime inger-
dlaortarsinaulerput, rusitdlo autdlar-
titaKarfiata avatåne akerdliussutsimik
takutitsiniardlune katerssutarnerit
taimaitineKarsiméput. issigingnigtu-
ssut ilait isumaKarput tamatumunga
pissutaussoK nordvietnamimiut ilio-
riauseKarnigssåt årdlerigineKarmat
rusit Kina avKutigalugo Vietnamimut
såkunik ikiunerat taimaitivingneKar-
simåsagaluarpat. avdlatdlo nunap
nangmineK iluane pissutsit pissutau-
nerusorait, pingårtumik nunap atau-
siunera isumangnaitdlisarniardlugo —
åmåtaoK Asiap KerKane rusinut kig-
dleKarfingme encigsivitdliorfiussut.
kigdleKarfiup rusit tungånut nunatåi-
ne uvdlune måkunane pilersineKarsi-
måput kommunistit inusugtut nang-
mingneK kajumissutsimingnik såkutu-
ngorsimassut savssartineKartartut kig-
dleKarfingmik uniorKutitsinemut. sa-
påtip akunerine kingugdlerne kigdle-
Karfingme erKigsivitdliorneKartarsi-
maKaoK, kisiåne såkutut aporåutarne-
rånik tusagaussartut ilumorneråinar-
neK ajornarunarput.
kisiåne pingårtineKartariaKarunar-
put Mongolip KerKatungåne Sinkiang-
imilo erKigsivitdliornerujugssuarnik
tusagaussarsimassut, Kimåssut tusin-
tiligpagssuit nunanit tåukunånga pi-
ssut kigdleKarfikordlutik Sovjetunio-
nimut KimåsimasorineKarmata.
åma Tibetimit nalunaerutigineKar-
put såkortumik aporåutarnerit inui-
nait maolerissutdlo akornåne, kisiåne
pissutsit måna nålagkersorneKalerso-
rinarput.
upititseriaraluarnerit?
Kiname såkutut pissauneKaleralug-
tuinarniartut „partimut akerdliussu-
nut" akiuniarneK nanginenartuarpoK
inuit taimåitut pasigdlerneKarmata
upititsiniarssarisimasoralugit ukioK
kingugdleK februarime Mao Tse-Tung
pérsiniardlugo. Pekingime borgmeste-
riusimassoK Peng Chen upititseriara-
luarsimanerme pissortaussutut taine-
KartarsimavoK. kommunistiske par-
tip generalsekretæria, Teng Hsiao-
Ping åma suniniartarnermut pissor-
taussoK Tao Chu OKarsimåput upitit-
seriaraluarsimanermik OKalungneK
tungaVeKångitdluinartoK, kisiåne ig-
dlersornigssamut ministerip Lin Piaop
sukangassumik OKalugdlune akisima-
vai upititsinigssamut pilerssårusior-
nerne nangmingneK ilausimanertik
pissutiginaråt.
Lin Piao suniuteKar-
dluartujuartoK
såkutut isumangnaitdlisainermigdlo
suliaKartut suninerata agdligalugtui-
narnerata Lin Piaop atorfia isumang-
nåinerulersisimagunarpåt, Mao Tse-
Tungivdlo tugdlersortåtut sarKumer-
tarnera erssendgsigalugtuinarpoK. na-
lorninarpordle Maop nulia Chiang
Ching såkutunut augpalårtunut isu-
maKataussorujugssuaK måna tunuau-
minerusanersoK kulturikut mumisitsi-
nerup ingmikortuata sujugdlerså må-
na Kångiungmat, såkututdlo augpa-
lårtut — 90 procenté sivnerdlugit ili-
niarnertujuvdlutigdlo atuartussut —
måna atuarfingmingnut iliniarfigssu-
arnutdlo uterarérmata.
uvdlune kingugdlerne ingerdlausiu-
lersoK såkutunut augpalårtunut ajor-
ssarnivigtut taineKarsinaugunångika-
luarpoK. isumaKarnåinarpoK malung-
nautaorukiartortut, åmalo Kina måna
ilungersorKilisassoK niorKutigssiorneK
aningaussarsiornikutdlo sujuariartor-
neK nanginiardlugit — suliagssamut
taima pingårtigissumut atuartut su-
liagssineK ajornaKaut formand Maop
erKarsautainit issuartagagssat KanoK
amerdlatigissut ilikarsimagaluarpati-
gigdlunit.
li"l!l!!llmiiiiir
Mand og
mand
imellem...
- nydelsens
højdepunkt
m/s „FRIDA DAN“
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
25