Atuagagdliutit - 14.09.1967, Blaðsíða 9

Landsrådet og »separatisterne«
Under denne overskrift skriver formanden for „Unge grønlænderes Råd“,
Edvard Kleist i rådets blad „AvataK“:
E>a det under et interview i et al
dagbladene blev nævnt, at der havde
været skarp kritik fra unge grønlæn-
dere under uddannelse i Danmark, ud-
talte den nyvalgte landsrådsformand,
at han betragtede kritikken som et gode
°g mente, at den er en del af debatten
om grønlandske problemer. Denne ud-
talelse kom sikkert noget uventet for
intervieweren. Efter de seneste sam-
taler med nogle landsrådsmedlemmer
kan det mærkes, at de er blevet mere
interesserede i grønlændernes forhold
°g arbejde her i Danmark.
Landsrådets støtte til grønlænderne
1 Danmark har hidtil nu været meget
ringe — 1000—2000 kroner årligt til
foreningerne. Det skete endda' engang,
at den økonomiske støtte blev sendt
tilbage, fordi landsrådet stillede ude-
mokratiske betingelser for modtagel-
sen af støtten. Det skete da også, —
under heftig diskussion —, at unge
grønlændere her i Danmark blev kaldt
for separatister og lignende betegnel-
ser.
tyder denne fornemmelse. Man bevil-
gede straks hele det ansøgte beløb til
rådgivnings- og konsulentvirksomhed,
som drives af grønlandske foreninger
her i Danmark. Man er fra landsrådets
side begyndt at arbejde for afskaffel-
sen af „fødestedskriteriet", som vi hele
tiden har anset for ubrugeligt og har
demonstreret imod. Man må håbe, at
det ikke kun er det „politisk harm-
løse" socialarbejde, landsrådet vil
støtte. Udover socialarbejdet beskæf-
tiger de grønlandske foreninger sig
med emner af kulturel, oplysnings-
mæssig og uddannelsesmæssig art.
Landsrådet skal ikke tvivle om, at alle
grønlændere — uddannelsessøgende og
færdiguddannede — altid tænker på
Grønlands tarv og gerne vil være med
til at gøre udviklingen så gnidnings-
løs og sund som muligt. Lad os også
erkende, at grønlændere i Danmark
er en del af den grønlandske befolk-
ning og har hjælp behov i deres ar-
bejde fra hjemlandet — landsrådet
iberegnet.
»Hans Eg
Den gamle bydel i Godthåb — den
såkaldte gamle koloni — er nu fredet.
Det gælder således de gamle bygnin-
ger, der findes i bydelen.
Hvis der skal være mening med
fredningen, må man holde op med at
bruge de gamle bygninger til beboelse.
En undtagelse må imidlertid være de
tilsynsførende, hvis bygningerne til sin
tid skal anvendes som et anneks til
landsmuseet. Det er således tilfældet
med Knud Rasmussens lille hus.
Jeg kan godt forstå den tanke, der
ligger til grund for landsrådsforman-
dens ønske om at erhverve „Hans
Egedes Hus“ til landsrådets disposi-
tion. Men det ville have været mest
korrekt, hvis landsrådsformanden var
fremkommet med en redegørelse om
baggrunden for sit ønske. Først på et
sent tidspunkt erfarede jeg, at lands-
rådsformanden ønskede alle de gamle
bygninger ved kolonihavnen tilknyt-
tet landsrådssekretariatet. Dette
spørgsmål anser jeg for meget vigtigt,
især for de gamle godthåbere. Der bur-
de have været en åben debat om dette
Kommunefoged-
honoraret
Der er skrevet en del om kommu-
nefogedernes arbejde, men jeg synes,
at der også er grund til at sige et par
ord om honoraret til kommunefogeder.
Kommunefogeder er som regel de
mennesker, der har lyst til at arbejde.
De er ansvarsbevidste folk, der sætter
pris på orden, og folk, man kan have
tillid til.
Men der synes at være sket noget
ved formandsskiftet også til fordel for
os hernede. Måske det skyldes, at
landsrådsmedlemmerne ved formands-
skiftet føler at en „skillevæg" er fjer-
net mellem dem og landsrådets arbej-
de. Således at forstå at medlemmerne
nu arbejder under selvstændigt an-
svar uden skelen til den danske em-
bedsmand. Der er flere ting, som an-
Forbedringer
i tåreavlen
I „Grønlandsposten" har jeg med in-
teresse læst de forslag til forbedringer,
som fåreavlerne har fremsat på deres
artige møde med hensyn til erhvervets
fremtid.
Der er således planer om reduktion
af bestanden, men før det sker, tror
fog, at man må forhøje slagterprisen
til det dobbelte. Hvis det ikke sker,
bliver det helt umuligt at eksistere
for de små fåreholdere. Der blev såle-
des oplyst, at fåreholderne i gennem-
snit tjener 10 kr. pr. leveret slagtelam.
Dg det synes jeg, er for ringe.
Her på Island får fåreholderne 160
danske kroner pr. slagtelam. Desuden
får de islandske fåreholdere tilskud,
Selv om deres vilkår er langt bedre
end de grønlandske fåreholderes.
Tanken om en rejsende konsulent
bar min fulde støtte. Dette er blevet
absolut påkrævet. Fåreholderne har
behov for vejledning med hensyn til
fodring og meget mere. Det er ønske-
ligt, at vedkommende behersker det
grønlandske sprog og således er uaf-
hængig af en tolk.
Jeg støtter forslaget om, at fårehol-
derne må holde op med at dyrke korn
Hl foder. De grønlandske græsarter er
uden tvivl langt de bedste til foder.
Græsset vokser ganske vist langsomt
1 Grønland, men det kan betale sig
Ofod de grønlandske græsarter.
Lærlinge må begynde allersenest
fire år efter lærekontraktens indgåel-
Se> og de må have ret til at få lån.
H. Christian Motzfeldt,
•Jorfe Vididal,
Island.
HYGIEJNISKE ARTIKLER
verdenskendte, luftprøvede latex-
varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5
“fs lagergaranti, kr. 2,50 - 5.20 - 6.to
- 0.40 pr dus. Prøvesending med 15
s,l{ af forsk, mærker mod 0,00 kr. 1 fri-
mærker ell. eftkv. Prisliste I lukket ku-
Vert uden afsenderadresse gratis.
népaufipilungnut igdlersOfit
PGt silarssuarme ilisimancKardluartut
silåinarmik putdlagdlugit misiligtagkat
kjgdleKångitsumlk piuslnåussusigdlll.
Okiut 3—5 unlngatinekarslnaunerming-
Jut KularnavérKusigkat, kr. 2,50—5.20—
M0—8,40 dusinimut. åsslglngltsut 15-it
misillgutigssatut nagsluneicarsfnAuput
oklllutigaluglt 6 kr. frlmærklngordluglt
uhalQnit tigunerlne akiligagssångordlu-
Sit. akit nalunaerssOtalt agdlagkat pOå-
but matussamut ikivdlugit akeKånglt-
“umlk nagsiiineicåsåput sumit piner t
balunaernagit.
City en gros Lager
Larsbjørnstræde S - København K.
Telf. (01) 11 25 40.
E. K.
De elendige boliger
Boligproblemet i Nanortalik kom-
mune er efterhånden så stort, at man
i dag er nødt til at anvise gamle men-
nesker boliger, der er ringere end
staldbygninger. Grunden hertil er, at
G-60 holder fast ved, at husbyggeri
ikke må finde sted på udstederne.
Men nu har landsrådet fået en anden
sammensætning og valgt formand. —
Hvad sker der så? Vil man fortsat se
igennem fingre med boligproblemerne
i udsteder som Sydprøven?
Jeg håber, at Grønlandsrådet vil gø-
re sit til at løse boligproblemerne så
retfærdigt som muligt.
Jonathan Joelsen,
Kombest.-medlem,
Sydprøven.
Det er en ære at blive udpeget som
en kommunefoged, men myndigheder-
ne tænker slet ikke på, at kommune-
foged-honoraret slet ikke svarer til
arbejdets omfang.
En kommunefoged, der er fri er-
hverver, må mange gange blive hjem-
me i magsvejr. På den måde går han
glip af en fortjeneste, som honoraret
slet ikke kan dække. Det er ikke mor-
somt for en kommunefoged, der har en
række forpligtelser, at skulle være be-
skæftiget med et tillidshverv, der går
ud over hans eget erhverv.
Der er sikkert adskillige kommune-
fogeder langs kysten, som kunne tæn-
ke sig at rette en henvendelse til myn-
dighederne om at overveje forhøjelse
af kommunefoged-honorarerne. Det
kan ikke være meningen, at kommu-
nefogederne skal lide tab, fordi de er
udpeget til at varetage et betydnings-
fuldt hverv.
Seth Siegesmundsen,
Kommunefoged i AugpilagtoK.
I Anthon Berg's fornemme gaveæsker er hvert
enkelt stykke chokolade en udsøgt nydelse -
en kompliment til modtagerens gode smag ...
ANTHON BERG
LEVERAN DØR TIL DET <^> KONGELIGE DANSKE HOF
ed.es Hus«
spørgsmål, før der blev truffet en af-
gørelse.
Det havde måske slet ikke være
nødvendigt, for landsrådssekretariatet
at ty til gamle fredede bygninger for
at løse sit boligproblem. Var det helt
umuligt med en anden løsning? Det
tror jeg ikke. — De mange penge, der
allerede er anvendt til opførelse af
boliger til sekretariatet, viser, at det
ikke har været strengt nødvendigt at
drage „Hans Egedes Hus" og de om-
liggende bygninger ind i dette spørgs-
mål. — Hvorfor har man ikke udvidet
formandsboligen, så den kunne udfyl-
de sin funktion? Jeg synes iøvrigt,
at landsrådet burde holde lidt igen,
hvad angår boliger til formanden, når
landskassens midler slet ikke slår til
til de mange opgaver, som landsrådet
er forpligtet til at løse.
Staten er nødt til at ofre penge i
forbindelse med mageskiftet. Den slags
må landsrådet prøve på at undgå. Sa-
gen er imidlertid ikke blevet drøftet
i forvejen, og derfor kan jeg ikke give
landsrådsformanden alene skylden
herfor.
Spørgsmålet herom har været gen-
stand for drøftelse mand og mand
imellem. Der var således et indlæg i
lokalbladet „Nuk", nr. 27, hvori ind-
senderen gjorde gældende, at de gam-
le bygninger var at betragte som det
grønlandske folks ejendom, og at folk
heroppe og ikke mindst de gamle godt-
håbere burde have noget at skulle ha-
ve sagt med hensyn til bygningernes
fremtid.
Dette er jeg fuldstændig enig i. Vi
må skabe udveje for, at „Hans Egedes
Hus" helt og fuldt kan blive folkets
ejendom. Dette er huset, hvorfra det
første virke for det grønlandske folk
udgik. Det ville være en undervurde-
ring af husets betydning, hvis man i
fremtiden skulle nøjes med at anvende
bygningen i forbindelse med landsrå-
dets arbejde.
Det skal imidlertid ikke misforstås.
Også jeg nærer høje tanker om lands-
rådet og dets sekretariat, men det har
ikke forbindelse med det historiske
hus, der burde være brugt til andre
formål.
Med hensyn til husets fremtid vil
jeg derfor foreslå følgende:
1) At „Hans Egedes Hus" og de til-
hørende bygninger i fremtiden skal
være at betragte som statens og der-
med også folkets ejendom.
2) At KGH — sålænge den eksiste-
rer — bør have til huse i bygningen.
2 b) At huset midlertidigt stilles til
landsrådets disposition, indtil rådet er
i stand til at løse sine boligproblemer
— for derefter at blive genovertaget
af KGH.
3) At huset og de omliggende byg-
ninger — når KGH til sin tid er afvik-
let — anvendes som landsmuseum. Der
vil ikke være noget i vejen for at for-
syne bygningerne med lange forbin-
delsesgange.
4) At den nye formandsbolig udvides
til passende størrelse.
På denne måde kunne man løse
problemet på en mere passende måde.
Mads Berthelsen,
Godthåb.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
lllngnut uvgQtlgsslor-
navfirsårnlaril —-
ABISip pGjutai kisisa
atortékit.
pdrtat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKåinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRINCEtulerpunga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine, afrun-
dede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter, der
giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk .... Filtercigaretten med
fuld tobakssmag.
ilumut, cigaretitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKUSårtagaKarmat tupasungningne-
ranut cigarettivdlo mitdluameranut akornutåungitsumik .... cigarette fil-
terilik tupasungnigdluartOK.
SKANDINAVISK TO BAKS KOM PAG NI