Atuagagdliutit - 14.09.1967, Blaðsíða 23

MGodt værktøj til køkkenet
En dygtig håndværker køber godt
værktøj, selv om det måske er dyrt —
fordi han ved, at det i det lange løb
betaler sig at købe gode redskaber.
Præcis det samme gælder, når det
drejer sig om husmoderens værktøj til
køkkenet.
Statens husholdningsråd har i sam-
arbejde med handel og industri fore-
taget mange afprøvninger, for at finde
frem til gode redskaber. Til gode red-
skaber stiller man visse krav, der va-
rierer lidt fra piskeris til stegegryde,
■nen 2 krav er fælles: holdbarhed og
et minimum af vedligeholdelse.
Anskaffelse af få, effektive og hold-
bare redskaber med flere anvendel-
sesmuligheder er at foretrække frem
for mange specialredskaber, der fylder
i skuffer og skabe, og som kun sjæl-
dent bruges.
Bærer redskabet mærkatet „Frem-
stillet i samarbejde med Statens Hus-
holdningsråd", kan De trygt vælge det-
te redskab, idet det har gennemgået
en lang række afprøvninger, der sikre
Eem det rigtige redskab. Man har dog
endnu ikke gennemgået alle køkken-
redskaber. — I det følgende skal rid-
ses op, hvad man skal kræve af et
godt redskab.
KNIVE.
Hvor tit — i løbet af dagen — har
Ee brug for en kniv? — Sikkert meget
ofte. På en kniv skal skaftet være so-
lidt. Træskafter fremstillet af f. eks.
teaktræ — der er en hård træsort —
kan tåle utallige ganges opvask og
tnange års forbrug. Lakerede eller ma-
lede skafter bliver hurtigt afskallede.
Lakken tjener endvidere ofte kun til
at dække over dårligt og uegnet mate-
riale. Man må endvidere forlange, at
skaftet er behageligt at holde på og at
knivbladet er solidt fæstet og nittet
ned i skaftet. De kender sikkert kni-
vene, der har en åben spalte, hvor alt
snavset sætter sig, de er ikke særlig
velegnede. Knivbladene er nu til dags
næsten altid fremstillet af hærdet stål,
der er et udmærket nateriale.
Urte- og kartoffelskrælleknivene der
er fremstillet i samarbejde med Sta-
tens Husholdningsråd har en tinaf-
Hjerteragout
(4 pers.)
600-700 gr. lammehjerte (eller rens-, kalv-
eller svinehjerte).
I1/« spsk. mel.
2 tsk. karry.
Salt, peber.
3 spsk. margarine.
2 løg eller 4 spsk. tørrede løg.
Æblebåde af 3 æbler — eller 12 udblød-
te, tørrede æbleringe.
Ca. i dl mælk.
Kulør.
Rens hjerterne omhyggeligt, skær dem i
tynde skiver — derefter i strimler. Kom
Jtem i en plasticpose sammen med mel,
karry, salt og peber. Ryst godt. Brun mar-
garinen og lad løgene svitse heri et par
hiinutter. tag dem op og brun derpå hjerte-
strimlerne. Tilsæt 2-3 dl vand, læg låg over
gryden. Lad retten småsnurre under låg i
Ca. I1/* time. Tilsæt atter løgene samt æble-
etten ganske lidt med kulør. Læg atter
lag på — og lad det småsnurre ca. 10 mi-
hutter mere.
. Kartoffelmos og råkostsalat smager her-
kgt hertil. ■
umatit avgugkat
(inungnut 4-nut).
600—700 gram savårKap umatå (imalt. tug-
tup, nerssussuårKap pulukivdlunit uma-
tå).
Kajussat alugssautip åipå KerKa.
karry alugssautérKat mardluk.
taratsut, Kasilitsut.
Margarine alugssautit 3.
uvanitsut 2 imalunit alugssautit 4 uva-
„ nitsut panertut.
ipilit 3 atordlugit imigagssiat — imalGnit
ipilit panertut avgugkat 12 imermut
kinisimassat.
iniuk 1 dl migssiliordlugo.
JhiserKap akugsså.
„umatit perKigsårtumik salingneKåsåput
satunguångordlugitdlo avgordlugit — tau-
Yfto amitsukujunguångordlugit. pungua-
Jfjut plasticiussumut ikinenåsåput akuv-
Plugit Kajussanik, karrymik, taratsunik
£asiiitsunigdlo. aulaterdluardlit. margarine
kaJortiguk, tåssanilo uvanitsut minutine
^ardlugsunguane kajortitdlugit niuvdlu-
Sitdlo, tauvalo umatimernit tåssunga ka-
jortikit. imermik 2—3 dl-imik akukit. iga
JUat&k. nerissagssiat såkukitsumik sujåne-
Kardlit matusimatitdlugit akunerup åipåta
kerKata migssåne. tauvalo uvanitsut ipili-
Jttinernik imungmigdlo akussat akuliutikit.
J-aratserdlugit misileriåkit miserKavdlo a-
kugssånik Kernersausilårdlugit. matuat i-
refterKiguk — sulilo 10 minutit migssåne
sujarussårtitdlit.
kartoffelmos råkostsalatilo akuliutdlugit
mamaKaut.
støbning, der slutter sig fast om skaft
og blad, hvilket hindrer dannelse af en
spalte. Skafterne har en buttet form,
således at de ligger godt i hånden.
Kartoffelskrælleknivens skær går
på denne model så tæt ned til skaftet,
at man kun holder på det, og ikke på
bladet. Denne kniv er velegnet til
skrælning af kartofler, rodfrugter, æb-
ler o. lign. Skrællesvindet bliver min-
dre, end hvis der bruges en alm. kniv.
De penge, man giver for en skrælle-
kniv, vil derfor hurtigt tjene sig ind
igen.
Der er fremstillet 2 modeller, een
for højre hånd og een for venstre hånd
— er man kejthåndede kan man altså
få en kniv der passer.
Urteknivens tinstøbning har en skrå
retning, der forhindrer, at man sætter
fingeren på bladet, og derved let kan
risikere at skære sig. Denne kniv er
velegnet til pilning af kartofler, ren-
gøring af urter, fisk m. m.
Kødkniven må være af temmelig
svær kvalitet, uden dog at være klod-
set, bladet skal være elastisk. Det er
desuden bekvemt, hvis skaftet er ud-
formet med fingergreb, hvilket bevir-
ker, at kniven er lettere at holde på.
Kødkniven, der er fremstillet i samar-
bejde med Statens Husholdningsråd,
opfylder disse betingelser, ligesom dens
blad er så bredt ved skaftet, at fingre-
ne ikke støder mod spækkebrædtet,
når man arbejder. Desuden er bladet
nittet godt fast i skaftet, så det ikke
let brækker af.
agssagssordlune sulissartup pikorig-
sup såkutit pitsaussut pisiarissarpai i-
masa måssa akisugaluartut, nalungi-
namiuk såkutit pitsaussut pisiaralugit
ingminut akilersinaunerussoK. tai-
maitdluinarportaoK igdlume ningiu-
ssup iggavingme såkugssai pineKarå-
ngata.
nålagauvfiup igdlume atortoKar-
nermut tungassutigut sujunersuissar-
tuisa niuverneK sulivfigssuaicarnerdlo
suleKatigalugit misiligtainerpagssuit
suliarisimavait såkutit pitsaussut nav-
ssåriniardlugit. såkutinut pitsaussunut
piumassarissat åssigingitsussarput av-
dlångoralårtuvdlutik Kåpersautinit su-
jatsivingnut, kisiåne piumassarissat
mardluk tamanut atorput: piunertu-
ssusigssåt angnikitsuinarmigdlo aser-
fatdlagtailissariaKarnigssåt.
såkutit ikigtut pitsauvdluartut Ka-
jangnaitsutdlo ardlalingnut atorne-
Karsinaussut iluarinarneruput såku-
terpagssuarnit ingmikut itunit ilissi-
vingne initoKutauginartunit KaKuti-
guinardlo atorneKartartunit.
såkut imatut nalunaerimtaKarpat
„fremstillet i samarbejde med Statens
Husholdningsråd" (suliarineicarsima-
ssut nålagauvfiup igdlume atortoKar-
nermut tungassutigut sujunersuissar-
tue suleKatigalugit) tauva nangångi-
vigdlutit såkut tåuna Kinersinauvat,
tåssa Kavsérpagssuarnik misiligtarne-
Karérsimangmat taimalo såkutip er-
Kortunera KularutigissariaKarnago. ki-
siåne iggavingme såkut tamarmik sule
misiligtarneKarsimångitdlat — tug-
dliutune nalunaerssorneKåsåput såku-
tit pitsaussut pivdlugit sut piumassa-
rissariaKartut.
savit
uvdlup ingerdlanerane KanoK akuli-
kitsigissunik savik atorfigssaKartitar-
piuk? — imaKa agsut akulikitsunik.
saviup ipua KajangnaitsusaoK. savit
ipue Kissussut, sordlo teaktræ-mit sa-
nåt — Kissuk tåuna mångertorujug-
ssuvok — atasinaussarput kisigssåu-
ngitsunik errorneKartaraluardlutik u-
kiorpagssuarnilo atorneKaraluardlutik.
iput låkigkat Kalipatatdlunit Kalipai-
taialertortarput. ilånilume atortugssa-
mut ajortumut piukunångitsumutdlo
låke KagdliutauginartarpoK. kisalo pi-
umassarissariaKarpoK ipup tigumiumi-
nartunigsså savigtåtalo Kajangnaitsu-
mik aulajangersimanigsså ipuanutdlo
kikiagutdlugo. imaKa nalusångilatit
savit Kupaussartagdlit suarssuit ta-
marmik unerarfigissåinik, tåuko piu-
kunarpatdlångitdlat. savit månåkut ta-
matigordluinangajak suliarineKartar-
put sisangmik mångersagkamik — a-
tortugssaK pitsauvdluinartoK.
nautitanik kartoflinigdlo kalipaiau-
tit nålagauvfiup igdloKarnerme ator-
torissanut tungassutigut sujunersui-
ssartue suleKatigalugit suliarineKarsi-
massut aKerdlumik mångertumik kui-
Kødkniven kan anvendes til udskæ-
ring af råt, stegt og kogt kød og fisk,
pålæg, hakning af æg, mandler m. m.
En anden kniv der er velegnet til
mange formal, er kniven med bølge-
skær. Bølgeskæret bevirker, at kniven
bevarer skarpheden længe. Den eneste
ulempe er, at det kan være svært, at
få den slebet rigtigt her i Grønland,
idet der skal specialværktøj til. Denne
kniv er velegnet til brød, frugt, frossen
fisk, stegt og kogt kød, men mindre
velegnet til råt kød. Statens Hushold-
ningsråd har også godkendt en sådan
Kniv, den opfylder de samme betingel-
ser som kødkniven.
PISKERIS.
Der findes tre typer piskeris frem-
stillet i samarbejde med Statens Hus-
holdningsråd. De har alle skafter af
teaktræ med en lidt buttet form. De
rustfri fjedertrådsstrenge er loddet
sammen og ført ned i skaftet, hvor de
holdes fast med en gennemgående nit-
te. Der er ikke hul ned i skaftet, hvor
snavs kan samles. Spiralen på spiral-
riset skal kunne tages af og udskiftes.
På panderøreren er strengene anbragt,
så de danner en skeagtig fordybning.
Pæreformet piskeris bruges bl. a.
ved tilberedning af sovs, stuvning,
linde kagedeje, mayonnaise, piskning
af fløde, æggehvider, æg og sukker
m. m.
Panderis bruges til udrøring af pan-
desovs, til piskning og som hulske.
Spiralris kan anvendes til piskning
af fløde, æggehvider, æg og sukker
m. m.
Kostkonsulenten.
neKarsimåput ipuanut savigtånutdlo
tungavdluartumik tamatumunalo ku-
paussaKarnigssaugalua akornuserne-
Karsimavdlune. ipue ulamertuput ti-
gumiuminartuvdlutik.
kartoflinut Kalipaiautip savigtå ipu-
anut agtumavdluaKingmat ipua kisi-
me tigumissagssauvoK, savigtå pinago.
savik tåuna kartoflinik Kalipaiainig-
ssamut piukunardluarpoK, taimåtaoK
sordlagdlit, ipilit taimaingajagtutdlo
Kalipaiarnigssåinut. Kalipaiainerme a-
siutitat mingnerussarput saviup nali-
nginaussup atorneraningarnit. taimåi-
tumik Kalipaiåumut akigissat uterKi-
lertortugssåuput. åssigingitsut mar-
dluk suliarineKarsimåput, atauseK ta-
lerpigssortunut atauserdlo såmigssor-
tunut — tåssalo såmiugåine savingmik
nalericutumik pisinariauvoK.
nautitanut saviup kuissartå uvi-
ngangmat savigtåta inussanit agtorne-
Karnigssaralua kilernigssamutdlo år-
dlerinartorsiorneK akornuserneKarpoK.
savik tåuna piukunardluartuvoK kar-
toflilerinermut, nautitat aulisagkatdlo
salingnerinut il. il..
savik nenilerissut Kajangnaikulug-
tussariaKarpoK piuminaitsusananile,
savigtålo KitugdlisinaussariaKarpoK.
kisalo iluarnerusaoK ipua inussanut
inigssalerneKarsimagpat, saviup tigu-
miuminarnerulernera tamatuma nag-
satarissarmago. saviup neKilerissutip
nålagauvfiup igdloKarnerme atortori-
ssanut tungassutigut sujunersuissartue
suleKatigalugit suliarineKarsimassup
patsisigssat tåuko erKortipai, ipuatalo
kigdlingane savigtå silingmat sulisit-
dlune inussat Kissungmut avguissumut
kagdluneKartariaKångitdlat. kisalo sa-
vik ipuminut kikiagtutdluarsimagame
napiångilaK.
savik neKilerissut atorneKarsinau-
vok avguinermut neKinik oKångitsu-
nik, sujatanik utanigdlo, aulisagkanik,
Kagdlersutigssanik, måningnik, mand-
linik il. il. avguinerme.
savik avdla tamalårpagssuarnut na-
lerKutdluartoK tåssauvoK savik kig-
dlavåfussartumik kinalik. kigdlavåju-
ssarnerata ivkitdlinavérsimatitarpå.
aj okutåle atausinaK tåssauvoK iluamik
ipigsarniarnera Kalåtdlit-nunåne a-
jornakusorsinaungmat, tåssame såku-
tit ingmikut itut atordlugit ipigsarta-
riaKarmat. savik tåuna piukunardlu-
arpoK igfiamut, paornanut, aulisagka-
nut Kerissunut, neKinut sujatanut uta-
nutdlo, kisiåne neKimut OKångitsumut
piukunarpiarane. nålagauvfiup igdlu-
me atortorissanut tungassutigut suju-
nersuissartuisa savik taima itoK aku-
erssissutigisimavåtaoK. patsisigissag-
ssat savingme neKilerissumisut itut er-
KutipåitaoK.
Kåpersaut
Kåpersautit åssigingitsut pingasut
nålagauvfiup igdloKarnerme atortori-
ssat pivdlugit sujunersuissartue sule-
Katigalugit suliarineKarsimassut nav-
ssågssåuput. tamarmik ipoKarput teak
træmik sililårtumik ilusilingnik. no-
Kartaussartai mångertorniuitsut ataut-
simut aKerdlortigåuput ipuatalo ilua-
nut manguneKarsimavdlutik kikiagu-
simavdlutik. ipua putoKéngilaK suar-
ssuit katerssuvfigisinaussåinik. Kivni-
kårtoKarfingme Kivnikårtua pérne-
KarsinåusaoK taorserneKarsinauvdlu-
nilo.
Kåpersaut pære-tut ilusilik ilåtigut
atorneKartarpoK miserKiornerme, Ka-
jussaliniamerme, kågit naKitagkat ki-
nerungnaersarnerine, mayonnaiselior-
nerme, Kåpersainerme måniup KaKor-
tortainik, måningnik sukunigdlo il. il..
sujatsivingme aulaterut atomeKar-
tarpoK misentap sujatsivingmitup au-
laterneranut, Kåpersainermut alug-
ssautitutdlo putuligtut.
Kåpersaut KivnikårtoK atomeKarsi-
nauvoK aulaterinermut imungnik, må-
nit KaKortortåinik, måningnik suku-
nigdlo il. il..
nerissaKarnermut sujunersuissartoK.
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågérKat - kågérKat åssigingitsut akulerit - kågérKat kajortut - nøddekage
(KåKortariaiik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
repræsentation: B. INGERSL.EV PETERSEN, Rømersgade 11) København K.
Tørt tøj uanset vejr og årstid
med »FERM FRESC0MATIC« tørreautomat
silap ukiuvdlo KanoK ilinere soKutiginagit
errortat panertarput atordlugo isumami-
nérdlune panerslvik „FERM FRESCO-
MATIC“
Nu er tørresnor, tøjklemmer og slæb til
og Ira tørrepladsen Ikke mere nødvendig
for at få vaskeprocessen afsluttet.
I en FERM FRESCOMATIC er der en
roterende tromle, hvori tøjet nænsomt
blæses tørt med opvarmet luft. Tørre-
tiden, der er fra 'li—1 time, indstilles på
et ur, og maskinen slukker automatisk,
når tiden er gået.
Tørreautomaten er af en sådan stør-
relse, at der er plads til den i de fleste
lejligheder, og når maskinen ikke benyt-
tes, kan overpladen bruges som aflægger-
bord. Dens kapacitet er 3 kg tørt tøj.
Vejl. pris kr. 1.330,—.
errortat nåmagsiniåsagåine måna pissarlaeniput agdlunaussat manlsslvit,
errortanut kåporKUtit, manissiartortarneK manissanigdlo piaineic.
FERM FRESCOMATIC agssakåssOKarpOK silélnarmik klagsagkamik error-
tat Kajagssuartumlk supfirtitsivigalugit panerserneKartarfiånlk. panertor-
sainigssaK */i timimit 1 timimut slvisussusilik nalunaeKutaussamut sivisussu-
sigsså iluarsineKåinartarpoK, tauvalo pivfigssan någångat maskina isuma-
mlnik unlgtarpoK.
panerslvik ima angissusilerneKarsimavOK inigssiat amerdlanerssålne lnig-
ssaKarsinauvdlune maskina atorneicartinago Kfiva ilissivlgtut atorneKarsi-
nauvoK. nåmagsistnaussarpai errortat 3 kg. — akigisinausså kr. 1.330,—
En strygemaskine stryger alt
Deres tøj - og alt besværet..
maskinap manigsautip errortat tamaisa manigsartarpai
sutigssaraluatitdlo tamaisa ....
pissarisser-
Ferm maskinamik manigsaut pigl-
gugko rullerineK, manigsalneK na-
Kitsinerdlo sokutaujungnåisåput
errortat amerdlagaluarpatalOnit.
aulaj angersumik kiåssuseKartitsi-
ssumlt nålagkersugauvOK lstgka-
mlgdlo lngerdlatineKartardlune
taimalo agssait igdlugtut errorta-
nut atorneKarsinåusavdlutik. —
tauvalo åma sulisitdlutit lgsiasi-
nauvutit. Ferm maskinamik ma-
nigsaut igdlume plgigåine errortat
pissarissersuinerat nungutåK pi-
saOK — Kularisångllatdlo errortat
ajungitdluinartumlk sullarlneaåsa-
ssut sdrdlo ivdllt nangmlneK kisl-
vlt taima pltsautlglssumlk sullarl-
sinaugitit.
akigisinausså kr. 1.295,—
Det er ingen sag at rulle, stryge og presse selv en stor storvask, når De
har en Frem strygemaskine. Den er thermostatstyret og er fodbetjent, så
De har begge hænder frie til tøjet — Og så kan De sidde ned under arbej-
det. Men en Ferm strygemaskine i huset forsvinder den sidste rest af
besvær med vasketøjet — og De er sikker på. at tøjet behandles så godt,
som kun De selv kan gøre det.
Vejl. pris kr. 1.295,—
Vask hvad De vil
FERM skal der til
sQgaluartunigdlunit errorsissarumaguvit Ferm pigisavat.
AKTIESELSKABET FERM . ULSTRUP
Telegramadresse: FERMULSTRUP
Forlang venligst brochure urlen forbindende,
pislniångikaluardlutit atuagaussanik nalunaerssutinik piniarniarit.
iggavingme såkut pitsaussut
23