Atuagagdliutit - 01.02.1968, Blaðsíða 18

Velfærcisarbejder på fabrik
Mange i Godthåb, ikke mindst de
unge grønlændere, vil vide, hvem
Birthe Vindum er: en ung pige i en
blå Fiat, der farer af sted fra den ene
ende af byen til den anden for at
bringe sin ejerinde rundt mellem hen-
des forskellige arbejdspladser. Birthe
Vindum er velfærdsarbejder blandt
de unge grønlandske industriarbejdere
på Godthåb Fiskeindustri, hun leder
den kirkelige ungdomsklub i byen,
hun er ansat i Fiskeindustriens kan-
tine, har været beskæftiget som kon-
torassistent på provstikontoret og er
i øvrigt sygeplejerske af uddannelse.
Som sådan har hun heller ikke van-
dret ad de traditionelle baner: i halv-
andet år har hun været sygeplejerske
i de arabiske områder i Mellemøsten,
nærmere bestemt på et hospital i den
syriske ørken. Hun har været ansat
ved et velfærdsarbejde blandt de unge
danske piger i London og før sin ud-
rejse til Godthåb i fjor har hun sup-
pleret sin almene uddannelse med et
vinterophold på bibelhøjskolen i
Løgumkloster.
Birthe Vindums virke som velfærds-
arbejder sker på privat basis, for så
vidt som hun aflønnes af KFUM’s
sociale arbejde i Danmark. Hendes
virke i Godthåb må ses i sammenhæng
med en forståelse for, at man enga-
gerer flest mulige kræfter i et fore-
byggende ungdomsarbejde, og at det
er ganske naturligt, at man også fra
kirkelig side vedkender sig en sådan
social forpligtelse.
Vi har bedt Birthe Vindum fortælle
lidt om sit brogede virke i Godthåb, og
også om baggrunden herfor.
Allerede i 1961 fik KFUK’s sociale
arbejde af KGH og Ministeriet for
Grønland overdraget et velfærdsar-
bejde blandt unge kvindelige fabriks-
arbejdere i Christianshåb. En sekre-
tær har de sidste flere sommerperioder
forestået indkvarteringen for „reje-
pigerne" og været til rådighed i pi-
gernes fritid. Man har haft den glæde
at kunne konstatere, at hjælp i hver-
dagen kunne ændre arbejdsmoral og
levevis. Man så nedgang i spiritusfor-
bruget, en større arbejdsindsats og en
mere menneskeværdig tilværelse for
pigerne. Indkvarteringskollegiet i Chri-
stianshåb er efter sigende god, utvivl-
somt bedre end GTO’s barakker her.
I februar 1967 sendte KFUK’s so-
ciale arbejde mig til Godthåb, hvor
jeg skulle være til hjælp for pigerne
på fiskeindustrien samt forestå et
kirkeligt ungdomsarbejde, især for de
unge i de nærmeste årgange efter
konfirmationen.
På fiskeindustrien gik jeg ind for at
hjælpe i en allerede eksisterende fa-
briksklub. Vi har to ugentlige klub-
artener, sædvanligvis i fabrikkens kan-
tine, der er stor og ideel til formå-
let. Alle, der er ansat på fabrikken,
bliver i øvrigt i kraft af deres ansæt-
telse automatisk medlem af fabriks-
klubben.
Aftenerne i klubben udfyldes med
hobbyarbejde, underholdende spil,
sang, små konkurrencer og undertiden
korte foredrag ved folk fra byen. Vi
har f. eks. haft følgende emner til de-
bat: avisen, økonomien, højskolen,
radioen. I nærmeste fremtid skal vi
have en Blå Kors-aften og vi skal
senere høre lidt om arbejdet på en po-
litistation. Det er mit håb, at vi på
sådanne aftener kan vække deltager-
nes interesse for lidt af det, der rører
sig uden for arbejdspladsen, uden for
Grønland, ja, uden for Danmarks
grænser. Endvidere er det mig magt-
påliggende at vise arbejderne, at der
findes et utal af sunde fritidsinteres-
ser, der kan være med til at gøre livet
mere indholdsrigt, og at kampen mod
det største problem, spiritus, virkelig
kan lønne sig.
Der er varierende tilslutning til af-
tenerne: der kommer mellem 8 og 50,
desværre altid meget få piger. I som-
mertiden er arbejdstiden så lang, at
den udelukker enhver form for klub-
arbejde.
For at være et mere nærliggende
til pigerne har vi tilbragt en del afte-
ner i opholdsstuen i pigernes barak.
Opholdsstuen fungerer på samme tid
som tørrerum, køkken, strygestue og
depot, så hvordan skulle her kunne
være hyggeligt? Hvorfor er indkvar-
teringsforholdene så elendige? Der er
ikke noget mærkeligt i, at sådanne
forhold kan befordre triste skæbner.
Langt de fleste af de unge er tilflyt-
tere. De mødes af et uvant fabriks-
miljø, af en stor havneby, boligforhol-
dene er som sagt elendige, mange føler
sig ensomme, og nogle føler måske
et skel mellem tilflyttere og hjemme-
hørende i Godthåb ud over det „tradi-
tionelle" skel mellem danske og grøn-
lændere. Hvordan kan man så føle sig
tryg, og hvordan kan man føle sig i
stand til at skelne mellem god og dår-
lig anvendelse af fritiden?
De vanskeligheder, som jeg møder,
fordi jeg ikke taler grønlandsk, er na-
turligvis store. Jeg har forsøgt at etab-
lere et arbejdsfællesskab — jeg har
selv et dagjob i kantinen — og jeg
tror, det er vejen fremad for en bedre
kontakt i fritiden.
Jeg ville ønske, at vi kunne tilbyde
et fristed uden for fabrikkens område,
da det altid er gavnligt at komme lidt
bort fra de vante omgivelser i friti-
den — og mon ikke en hjemlig, tryg
atmosfære ville hjælpe nogle?
Økonomien i fabriksklubben klares
gennem kontingent, ved tilskud fra fa-
brikken samt ved private gaver.
Den kirkelige ungdomsklub blev
startet i samråd med byens præster.
Den har lokale i menighedshuset og
har åben to gange ugentlig i 3 timer.
Tilbuddet gælder de 13-16 årige. Vi
ønsker at aktivisere medlemmerne, så
de føler sig ansvarlige for aftenerne
og sådan, at de selv får lyst til at gå
i gang med nye opgaver, samtidig med
at vi har det hyggeligt og morsomt
sammen. Endvidere vil vi gerne, at
den kirkelige ungdomsklub må være
et middel til fortsat kontakt mellem
ungdom og kirke.
En aftens program i vores ungdoms-
klub går først med forskellige former
for hobbyarbejde. Derefter følger va-
rierende indslag: vi viser lysbilleder
eller film, vi laver en Afrika-aften,
vi hører et kort foredrag om kendte
personer som Levingstone, Martin
Luther. Og vi synger en del. Med mel-
lemrum har vi besøg af præsterne,
der da slutter aftenen for os.
Til sommer håber vi at kunne reali-
sere en sommerlejr i Lille NarssaK.
Vi har som de fleste andre klubber et
klubråd, som går ind for opgaverne
med stor energi. Vi er som regel 3-5
ledere hver aften, hvilket slet ikke er
for meget, hvis der skal være tid til at
snakke med medlemmerne, så klub-
ben bliver lidt andet end bare et op-
holdssted.
Desværre har vi kun sjældent grøn-
landske medarbejdere. Vi håber, der
snart vil vise sig en eller flere, da vi
ønsker, klubben skal være overvejende
grønladsk.
Klubbens medlemmer betaler et må-
nedligt kontingent på en krone og des-
uden betaler de materialernes om-
trentlige værdi. KFUK’s sociale ar-
bejde har flere gange modtaget tilskud
fra landskassen til aflønning af sek-
retær. De øvrige ledere i klubarbejdet
modtager ingen betaling. Økonomien
klares ellers gennem tilskud fra fonds
og gennem private gaver.
Arbejdet i den kirkelige ungdoms-
klub er meget opmuntrende, da alle
møder op med stor iver og virkelyst.
fabrikip sulissuinik iluaKusersuiniarneK
nungmiut Kavsit mingnerungitsumik
inusugtuarKat Birthe Vindum kinau-
ssok nalungilåt tåssa arnaK inusugtoK
tungujortumik bililik igdloKarfiup ilå-
nit avdlamit avdlamut bilertartOK su-
livfine åssiglngitsut angatdlavigalugit.
Birthe Vindum Nungme sulivfigssuar-
me sulissut kalåtdlit akornåne iluaKU-
sersuiniardlune alikusersuiniardlunilo
sulivoK. igdloKarfingne inusugtuarKat
ilagingnut atassumik klubiat sujuler-
ssorpå, sulivfigssup nerissarfiane au-
la jangersimassumik sulivfeKarpoK,
provstip agdlagfiane agdlagtumut iki-
ortaunikuvoK, åmale nåparsimassunik
pårssissutut iliniarsimavdlune. nåpar-
simassunik pårssissutut avKutingnågi-
nait atorsimångilai. ukiup åipå Kerna
kangiane Kaningnerussume arabia-
miunik inulingme nåparsimassunik
pårssissusimavoK, erKornerussumik
taivdlugo Syriap inonajuitsuane nå-
parsimavingme, åmåtaoK danskit inu-
sugtut Londonimitut akornåne iluaKU-
sersuiniardlune alikusersuiniardlunilo
sulisimavoK sujorna Nungmut aut-
dlarnigssame sujornagut. sujornalo
iliniarsimanine taperserniardlugo uki-
unerane bibelhøjskoleme Løgumklo-
sterimitume isimavdlune.
Birthe Vindumip iluaKusersuiniar-
tutut allkusersuiniartututdlo suliniar-
nera privatimik ingerdlatauvoK Dan-
markime peKatigingniat arnat (KFUK-
ip) ikiuiniardlune sulivfianit akigssar-
siaKartitaugame. Nungme sulinera u-
nga tungassumik takussariaKarpoK
inusugtut ajoKutausinaussunut pitsai-
liornigssåinut nukit amerdlanerussut
sulisitaunigssanik påsisimassaicarner-
mut. pissusigssamisorpordlo ikiuiniar-
neK taimåitoK ilagit tungåningånérsu-
mik pissugssauvfigisavdlugo.
Birthe Vindum ldnuvigisimavarput
Nungme suliaminik tamalårtumik ta-
matumungalo tunuleKutaussumik osa-
lugtualårKuvdlugo.
1961-mile KFUK-p ikiuiniarfia
KGH-mit Kalåtdlit-nunånutdlo mini-
stereKarfingmit suliagssineitarsimavoK
K’asigiånguane fabrikime sulissut ni-
viarsiat akornåne iluaKusersuiniar-
nigssamik alikusersuinigssamigdlo.
KFUK-p sekretærisa ilåt aussane ki-
ngugdlerne ardlalingne aussåinarmut
isumagissaKartarsimavoK „rejeleri-
ssut" ineKarnerata tungågut, niviar-
siatdlo sulingivfeKarneråne tåukunu-
nga KanoK iliuseKarsinåusavdlune. nu-
ånårutauvoK malugineitarmat uvdlui-
narne ikiugaunerup sulissartut ilerKo-
ringnigssap tungågut inussausiagutdlo
avdlångortisinausimagai. malugine-
KarpoK imerniarnerup migdlinera, su-
lingitsortartuerukiartornera, niviar-
siatdlo inugtut inunermik taissaria-
Kartumik atuinerulernerat. K’asigiå-
nguane arnat sulissut inåt OKautigine-
Kartut nåpertordlugit ajungitsuvoK,
Kularnångitsumik måne GTO-p barå-
kinit pitsauneruvdlune.
1967 februarime KFUK-p ikiuiniar-
dlune sulivfianit Nungmut autdlarti-
tauvunga aulisagkanut sulivfigssup
arnartainut ikiuerKussauvdlunga, å-
malo palaseKarfiup tungånit inusug-
tunut sulinermut ikiuterKuvdlunga,
pingårtumik aperssorterdlångaj ang-
nut.
aulisagkanut sulivfigssuarme ikiuv-
figilerpåka fabrikip klubia autdlarte-
rigaK. sapåtip akuneranut mardlung-
nik klube unugsiortarpoK fabrikip ne-
rissarfiane pigajungnerussunik, tåuna
angeKigame sujunertamutdlo naler-
Kuneruvdlune. fabrikime sulivfigdlit
tamarmik fabrikime sulivfiliunertik
tungavigalugo fabrikip klubianut ilau-
ssussugssåuput.
klubime unugsiornerit nuånarineru-
ssanik Kasuersårujorutinik suliaKar-
fiuput, allkutausinaussunik nipiler-
ssorfiuvdlutik erinarssorfiuvdlutigdlo,
angnikitsunik unangmivfiussarput, i-
låne igdloKarfingmiut ilaisa naitsu-
nguanik foredrageKarfigissarpait, uko
KuleKutaralugit agssortuneKarsima-
vok: avise, aningaussarsiorneK (ima-
lunit sipårneK). højskole, radio, Ka-
ningnerussukutdlo unuit ardlåne blå-
kors erKartugssamågauvoK. sulilo ki-
ngusingnerussukut politéKarfingme
sulissarnermik tusåsavdluta. neriuti-
gåra unungne taimåitune ilaussortau-
ssut soKutigissait sulivfiup avatånltut,
Kalåtdlit-nunåta avatånltut, imaKalo
Danmarkip avatånltut, eKérsarneKar-
sinaussåsassut. åmåtaoK uvavnut pi-
ngårpoK sulissunut takutiniåsavdlugo
sungivfingme suliausinaussorparujug-
ssuit perKingnartut amerdlaKingmata,
inunermik imaKarnerulersitsisinau-
ssut. åmalo ajornartorsiutit angner-
ssånut imigagssartornermut akiuneK
ilumut iluaKutausinaussoK.
unuit ornigarneKartarnerat åssigi-
ngeKaoK. aggersartut arfineK pingasu-
nit 50-inut amerdlåssuseKarsinåuput.
ajoraluartumik niviarsiat ikigtaicaut.
aussaunerane sulivfik sivisungårtara-
me klubime suliniarnigssaK ajornar-
sisivigtarpå.
niviarsiat aggernigssåinut Kanigdli-
sarniardlugit unuit ardlagdlit niviar-
siat baråkiata katerisimårtarfiane a-
torsimavavut. katerisimårtarfik ator-
figssaKartineKaKaoK panersissarfiuv-
dlunilo igavfiuvdlunilo manigsaiviuv-
dlunilo pigssamausiviugame. Kanordlo
ilivdlune nuånersumik isersimårfiusi-
nåusava? sunalo pivdlugo ineKartitsi-
niarnerit taima ajortigipat?
tupingnångitdluinartarpoK pissutsit
taimåitut kingunerissarmatigik pissut-
sit ajortut. inusugtut tamåkua amer-
dlanerssait avdlamingånit nugtuput
igdloKarfiup angisup umiarssualiviu-
ssuvdlo fabrikeKarfiussuvdlo pissusi-
nit sungiusimångisamingnit nåpine-
Kartut. ineKarniarnere OKautigineKa-
rérsutut pitsaussussångitdlat, Kavsit-
dlo kiserdliortutut misigisimåput, ilai-
salo imaKa misigisimavdlugutaoK
nungmiuvit nugtutdlo akornåne åssi-
glngissuteKarnera kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo akornåne „åssigingissutaorér-
sup" saniagut. tauvalo KanoK ilivdlune
erKigsårneKarsinauva Kanordlo iliv-
dlune sulingivfiup ajungitsumut ajor-
tumutdlo atornigsså ingmikortineKar-
sinauva?
ajornartorsiutit kalåtdlisut oKalug-
sinåunginera pivdlugo nåpitåka soru-
name angeKaut. suleKatigingnigssardle
pilersiniarsimavara. nangmineK fabri-
kip nerissarfiane uvdlormut aulaja-
ngersimassumik sulivfeicarpunga. isu-
maKarpungale sujumut avKutigssau-
ssok ajungineK sungivfingme ingmiv-
tinut ataKatigingnerunigssamut.
kigsautiginartikaluaKåra sungivfe-
Karfigssamik fabrikip avatånltumik
tuniussaKarsinaunigssarput, tamatigu-
me iluaKutaunerussarmat avatangissit
najortuagkat sungivfeKarfingme Ki-
malårnigssåt. imåikumånginerdlunilo
angerdlarsimavfigpalårtup encigsisi-
mårfiussup ilait ikiorsinaujumårai?
fabrikip klubiane aningaussartute-
KartarneK ingerdlåneicartarpoK ilau-
ssortat akiliutaisigut, fabrikimut ta-
pivfigineKarnikut, aningaussanigdlo
inuit nangmingneK tunissuteKartarne-
risigut.
inusugtuarKat ilagingnut atassumik
klubiat igdloKarfiup palasé isumaKa-
tigalugit pilersineKarpoK. peKatiging-
niat igdluåne sulivfeKarpoK, sapåtiv-
dlo akuneranut mardloriardlune ang-
massardlune akunerit pingasukutår-
dlugit. pingårtumik 13-init 16-inut u-
kiulingnit ornigarneKarKussauvoK. i-
laussortat nangmingneK suleKataunig-
ssåt kigsautigårput, unuit ingerdlanig-
ssåinut nangmingneK akissugssaoKa-
taussutut misigalutik imåna, ingerdla-
tagssanik nutånik autdlartitseKataoru-
sussuseKardlutik, peKatigalugulo nuå-
nersumik endgsårnartumigdlo unug-
sioKatigingneiiarsinångordlugo. åmå-
taordlo sujunertarårput inusugtuarKat
ilagingnut atassumik klubiat tåssau-
jumårtoK nangitsivdlune ilagit inu-
sugtutdlo akornåne ataKatigissutauju-
mårtoK.
inusugtuarKat ilagingnut atassumik
klubiåne sujugdlermik sungivfingme
suliarineKarsinaussut åssiglngitsut i-
ngerdlåniarneKarput. kingorna avdlå-
ngutit nikitaKåtårtut malingnåuput:
åssilissanik Kåumartitagkanik filmi-
nigdlo issigingnårtarput. unuit ardlå-
ne Afrikalerivugut, inuit tusåmassau-
nerussut ilait OKalugiautigineKartar-
put sordlo Livingston, Martin Luther.
erinarssortardlutalo. akornatigut pa-
lasinit pulaorneKartarpugut tåukualo
unugsiorneK naggasertarpåt.
neriugpugut aussamut tangmårsi-
mårsinauvdluta Nup Narssåne. klubit
avdlat Kavsit åssigalugit klubimut su-
junersuissoKarpugut piumåssuseKaKa-
lutik suliagssanik ingerdlatsiniartunik.
unuit tamaisa pingasunit tatdlimat ti-
kitdlugit amerdlåssusilingnik sujuler-
ssorteKartarpugut, tåukulo amerdlå-
ngivigkaluarput ilaussortat OKaloKati-
ginigssait pivfigssaKarfigisagåine, klu-
be imaiginåsångigpat uningaorfik.
ajoraluartumik icaKutiguinaK kalåt-
dlinik suleKateKartarpugut. neriugpu-
gut erninaK suleKatigssanik tåkuto-
KartalerumårtoK, kigsautigigavtigo
klubip kalålinangajaunigsså.
klubip ilaussortai Kåumåmut akiliu-
teKartarput 1 kronimik, åmåtaordlo
atortugssat aké migssiliordlugit aki-
lertardlugit. KFUK-p ikiuiniarfia Kav-
sériardlune landskassip tapissutainik
tigussaKartarpoK sulissumut akigssar-
siagssanik (sekretærimut). klubime su-
julerssuissut avdlat akilerneKarneK
ajorput. aningaussartutigissat ani-
ngaussauteKarfit tapinerisigut inuitdlo
tunissuteKartarnerisigut iluagtiterne-
Kartarput.
inusugtuarKat ilagingnut atassumik
klubiåne sulineK KimåtdlangnartuvoK
tamarmik tåkussortarmata piumåssu-
seKardluardlutik sulerusussuseKardlu-
tigdlo.
Jesu
lignelser
De betroede talenter II
(Matth. evang. 25, 19—30).
Jisusip
åssersutai
Da lang tid var gået, kom manden, der havde betroet
sine medhjælpere, at de skulle forvalte hans formue, hjem
fra det fremmede, og han satte sig straks til at gøre regn-
skabet op med dem.
Den medhjælper, der havde fået de fem talenter, kom
først for. Han lagde straks 10 talenter på bordet og viste
således, at han havde kunnet få pengene til at yngle, så
beløbet nu var vokset til det dobbelte.
„Du gode og tro tjener," sagde hans Herre til ham, „du
har været tro over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå
du ind til din Herres glæde"! Derefter blev manden, der
havde fået de to talenter, kaldt ind.
talantit pårititat II
(Matluslp ivangk. 25, 19—30).
sivitsutdlartOK angut pigissaminik kivfaminut pårititalik
tåkupok, tiklniutålo kivfane nautsorssuekatigilerdlugit.
ikiorta talantinik tatdlimanik pigssarsissoK savssaricårpoK.
talantit Kulit nerrivingmut ilivai, taimalo takutitdlugo ani-
ngaussat erniortisinausimagine, pigssarsiane mardloriauti-
ngortisimavdlugit.
„KU.Ianak kivfaussutit ajungitsoK ilumortordlo," Nålagkap
OKarl'igå, „Kavsinguanut ilumortutit amerdlasOnut pårssi-
ssungortikumårpavkit; Nålagkavit tipaitsugfianut iserit"!
tauva angut talantinik mardlungnik pigssarsisimassok iser-
KuneKarpok.
18