Atuagagdliutit - 29.02.1968, Side 21

agssatit assagtarniak.it
MADPAKKEN
— hvad indeholder den i dag?
Kun et godt morgenmåltid giver
børnene lyst og energi til dagens før-
ste skoletimer, og kun en god mad-
pakke gør børnene oplagte, så de også
får noget ud af de sidste timer i sko-
len.
Et godt morgenmåltid og en god
madpakke styrker tænder, helbred og
trivsel.
Hvad vil det så sige, at morgenmål-
tidet er godt og madpakken er god?
Det vil sige, at begge dele består af
en rigtigt sammensat kost. Desværre
får mange børn alt for sløj mad. Den
består væsentligt af rå gryn, sukker,
Hvor kan vi ja
C-vitamin jra?
Et af de vitaminer, det kan være
vanskeligt for os at få nok af, er C-
vitaminet. Dette vitamin beskytter os
i nogen grad mod forkølelse og andre
infektionssygdomme, og det forebyg-
ger sygdommen skørbug, der er en
direkte følge af mangel på C-vitamin
gennem længere tid. Har man tandkød
der er ømt og hævet og er tilbøjeligt
til at bløde ved tandbørstningen, kan
det være et tegn på, at kosten mangler
C-vitamin. Strækker mangelen sig
over en længere periode, kan de små
blodkar briste ligesom små børns knog-
leled kan blive ømme og hæve. For
at undgå disse ubehageligheder er det
nødvendigt, at vi dagligt indtager en
vis mængde C-vitamin med den mad
vi spiser.
Den mængde C-vitamin, vi har brug
for, er relativ lille, men til gengæld
findes der også kun ret små mængder
C-vitamin i de fleste af vore madvarer.
I Grønland fik man tidligere sit be-
hov for C-vitamin nogenlunde dækket
ved at samle bær og planter, f. eks.
skørbugsurten kokleare, en del hav-
planter var også en god kilde, ligesom
man fik et betydeligt tilskud af C-vi-
tamin ved at spise hvalernes matak.
I vore dage er der desværre kun få
mennesker, der samler planter. Det
går en smule bedre med at samle bær,
men det er for sjældent, der fanges
hvaler til, at matak virkelig kan spille
nogen rolle for C-vitamin-forsyningen.
Derfor er vi nu i ret høj grad henvist
til at skaffe os vitaminet gennem bu-
tikkens varelager — og hvilke varer
kan der så i den forbindelse blive
tale om?
I efterårsmånederne og de første
vintermåneder er kartoflerne rige på
C-vitamin, derefter forsvinder vitami-
net lidt efter lidt for at blive ganske
ubetydeligt i maj — juni måned.
Anderledes er det med hvis- og rød-
kål, der også er gode C-vitamin-le-
verandører. De bevarer den fulde
mængde af vitaminet, lige så længe
dét- er muligt at holde kålen frisk.
Derfor er det sundt at lade både hvid-
kål og rødkål indgå i menuen, så ofte
det er muligt i den tid butikken kan
tilbyde disse varer. Også de roer, der
dyrkes her i landet, og som undertiden
finder vej til butikkerne, er gode C-
vitamin-leverandører.
Af frugtgruppen er appelsiner, ci-
troner, grape-frugt og til nød æbler
gode C-vitaminleverandører. Spiser
man hver dag f. eks. en appelsin kan
man omtrent få sit dagsbehov for C-
vitamin dækket. Det er imidlertid
vanskeligt de fleste steder i Grønland
at få dækket sit behov for C-vitamin
gennem friske varer. Man er nødt til
at have konserves- eller dybfrostvarer
med. Det er især spinat og grønkål,
der indeholder C-vitamin.
Stadigvæk er det dog vanskeligt at
få C-vitamin i tilstrækkelig mængde.
Derfor tilsættes der C-vitamin til det
mælkepulver, der fås gennem mælke-
ordningerne eller købes her i Grøn-
land, og der tilsættes så meget, at
man ved at drikke 1/2 1 mælk om da-
gen får sit behov for dette vitamin
dækket. Her er altså en god grund
mere til, at alle mennesker hver dag
burde drikke mælk, det fødemiddel
som også er rigt på mange andre gode
næringsstoffer.
Det er kun mælkepulveret, der til-
sættes C-vitamin,, hverken frossen
mælk eller mælk i dåser indeholder
C-vitamin.
Kostkonsulenten.
hvidt brød, kager, wienerbrød, kiks,
slik, og andet sødt. Sådan mad mætter
i øjeblikket, men tilfredsstiller ikke
barnets egentlige næringsbehov.
Der må derfor ofres omhu og om-
tanke, når madpakken skal smøres.
Selve smøringen går lettere med
gode redskaber. Der er brug for en
bred kniv til smøringen og en skarp
kniv til ituskæring. Lad ting, der skal
anvendes (madpakke, papir m. m.),
være samlet et sted. Det letter arbej-
det.
Det kan være fristende at ordne
madpakken aftenen før, men den bli-
ver ikke så lækker at spise 12-14 ti-
mer efter. Kan det ikke undgåes, f.
eks. hvis husmoderen ikke har tid om
morgenen, gælder det, at hvert enkelt
stykke må indpakkes hver for sig, for
at hindre at fugtigt pålæg trækker
ned i brødet. De indpakkede brød-
stykker pakkes derefter i en plastic-
madkasse.
Rugbrød er bedst både for tænder,
mave og helbred i øvrigt. Rugbrødet
giver barnet vigtige stoffer som kalk,
æggehvidestof, jern og vitaminer.
Brødet kan smøres med margarine
eller smør. Det er praktisk at lægge
brødet sammen med de smurte sider
mod hinanden, så børnene kan spise
det til pålægget.
Kød, fisk, indmad og æg giver bør-
nene særlige værdifulde næringsstof-
fer. F. eks. kogt eller stegt kød eller
fisk fra dagen før.
Tørret kød eller tørret fisk, som er
særlig godt for tænderne. Indmad fra
pattedyr, fugle og fisk —- evt. som då-
semad, f. eks. leverpostej og fiskeind-
mad. Hårdkogte æg.
Der må gerne være en eller flere
slags af disse madvarer i madpakken,
og helst ikke det samme hver dag.
Børnene får lettest de nødvendige næ-
ringsstoffer, når maden er lidt forskel-
lig fra dag til dag.
Afskåret pålæg og færdigkøbte sa-
later er alt for dyrt, og det er ikke
værdifuld mad.
Grøntsager sætter farve på maden,
samtidig med de forhøjer nærings-
indholdet i maden. Maden kan pyntes
med citronskiver, kartoffelskiver, gu-
lerod, persille og karse. Såfremt der
anvendes tørret persille skal denne
udblødes. Karse kan man selv dyrke
i vindueskarmen. Man skal ganske
enkelt så karsefrø på fugtigt vat og
ca. 1 uge efter ( i den lyse tid) har man
karse, såfremt vattet til stadighed hol-
des fugtigt.
Rødbeder og rådkål kan også an-
vendes, men man må sørge for at
Omgås De giftstojfer
med forsigtighed
I de fleste hjem bruges rengørings-
og vaskemidler af forskellige slags.
Brugt på den rigtige måde er de til
stor hjælp i det daglige arbejde. Men
i ukyndiges hænder kan de være år-
sag til ulykker, fordi mange af vore
rengøringsmidler m. m., er giftige eller
skadelige på andre måder. Det sker
f. eks. af og til, at et barn kommer på
sygehuset, fordi det har drukket pe-
troleum.
Små børn er som bekendt nysger-
rige, og alt inden for deres rækkevidde
skal undersøges på alle leder og kan-
ter. En af de måder et børn undersø-
ger en ting på, er ved at putte den i
munden — der skal smages på den.
For at undgå at et barn i sin nysger-
righed kommer til at skade sig selv, er
det nødvendigt at der i ethvert hjem
med små børn findes en højt anbragt
hylde eller et sikkert aflåset skab,
hvor man kan anbringe flasker med
petroleum, benzin, tetraklorkulstof,
salmiakspiritus, blegevand, saltsyre og
andre stærke syrer, denatureret sprit,
terpentin m. m.
Alle disse vædsker sælges fra butik-
kerne i specielle flasker, der har riflet
overflade, så selv mennesker, der ser
dårligt, har mulighed for at tage sig i
agt for dem. Det er af hensyn til disse
mennesker forkasteligt og uansvarligt
at hælde de giftige vædsker over på
andre slags flasker og navnlig sådanne,
der i reglen ellers bruges til madvarer.
En sådan handling kan være skyld i,
at mennesker uforskyldt kommer til
skade.
Kostkonsulenten.
begge dele afdryppes helt inden bru-
gen.
Ost skal barnet helst have hver dag.
Osten skal være mild og helst skæres
tykt, eventuelt som en stang på stør-
relse med en tyk finger.
Mælk. Giv barnet mælk med i skole.
Det er tørt at spise en madpakke uden
at få noget drikkeligt til.
Samtidig med tillavning af dagens
portion mælk til familien tilberedes
skolemælken. Skolemælken skal være
afkølet, når den hældes på flaske,
f. eks. sodavandsflaske med plastic-
prop.
Pjecen: Det gælder skolemadpakken
fåes på sygehuset eller hos kostkon-
sulenten, Godthåb.
Kostkonsulenten.
TÆNDSTIKKER ER FARLIGT
„LEGETØJ"
En æske tændstikker har en mærke-
lig tiltrækning på mange mennesker.
De voksne ved nok, at det er noget
man bør omgås med en vis varsomhed.
Men børn har ikke den samme erfa-
ring, og derfor må man forhindre, at
børn kan få fat i tændstikkerne og
lege med dem. Børns leg med tænd-
stikker har været skyld i mange ilde-
brande med deraf følgende menneske-
lige ulykker og materielle skader.
Det kan man ikke bebrejde børnene,
men de voksne, der lader tændstik-
kerne ligge frit fremme, så børnene
kan få fat i dem. Har man børn i huset
skal tændstikkerne lægges op på en
hylde eller lign., som de små ikke kan
komme til. Børnene skal lære, at tænd-
stikker ikke er legetøj, men et nyttigt
hjælpemiddel, der skal omgås med
varsomhed.
Kostkonsulenten.
toKunartut
mianerssu ta rp i gi t ?
angerdlarsimavfit amerdlanerssåine
eviciainermut errorsinermutdlo ikiu-
tigssat åssigingitsut atorneKartarput.
erKortumik atoråine uvdlormut suli-
nerme ikiutaussorujugssussarput. ki-
siåne påsisimassaKångitsup agssaine
ajutornernut pissutausinaussarput ev-
Kiainermut atortuvut il. il. amerdlasut
tOKunartungmata imalunit avdlatigut
ajoKusisinaussardlutik. sordlo åsser-
sutigalugo ilåne mérKat nåparsima-
vingmut pisinaussarput petroleumik
imersimanertik pissutigalugo.
naluneKéngilaK mérårKat arajutsi-
niångitsussut, tigusinaussatik tamaisa
misigssordluarKigsårniartarpait. mér-
Kat misigssuissausiata ilagå oKumiu-
ssissarneK — mamåssuseKarnersut 6-
Kåtårniartarpait. mérKat arajutsiniå-
ngipatdlårdlutik ingmingnut ajoKU-
sernigssåt pingitsortiniardlugo anger-
di arsimavfingne mérartalingne tama-
ne pissariaKarpoK Kutsigsumut inigssi-
simassumik ilissiveKåsavdlune imalu-
nit skåveKåsavdlune, tamåkunane i-
nigssisimåsangmata puiaussat imag-
dlit petroleumik, benzinamik, tetra-
klorkulstofimik, salmiakspiritusimik,
Karsorsautinik, saltsyremik åma syre-
nik avdlanik såkortunik, denatureret
sprit-imik, terpentinimik il. il.
imerpalassut tamåko tamarmik niu-
vertarfingnit pisiarineKartarput pui-
aussanik ingmikut itunik poKartitdlu-
git, Kåve manilagtunik, agdlame inuit
issigiarssugtut tamåkununga mianer-
ssorsinångortitdlugit. taimåitumik i-
nuit tamåko pissutigalugit isumaitsu-
liornerujugssuvoK imerpalassut toKu-
nartugdlit puiaussanut avdlanut nu-
savdlugit, pingårtumik puiaussanut
nerissagssanut atorneKartartunut. tai-
matut iliorneK inuit nangmingneK pi-
ssussutiginago a j oKuserneKarnerånut
pissutausinauvoK.
nerissaKarnermut sujunersorte
uvdlup ingerdlanerane inup agssai
ulapitoru j ugssussarput. aulariartar-
nerpagssuit isumaliutigivdluagauvdlu-
tigdlo sianisumik pissarput, kisiéne å-
ma taima amerdlatigissut isumaliora-
ne ilerKOK malmardlugo ingerdlåne-
Kartarput. agssait amerdlasorpagssu-
arnik agtugaKartarput, agtugkat ilait
minguitsuput ilaitdlo ipertuvdlutik.
tamatuma kingunerå agssait ipertu-
ngortarnerat, tamånalo pingitsorneK
ajornarpoK. ajornartorsiutdlo unauvoK
ipeK agssangnit pissoK ipertertariaKå-
ngitsunut avdlanut nutxngitsorneKar-
sinaunersoK. tamatumane pingårtu-
mik erKarsautigineKarput nerissagssat
tamatumuna åmalo pinerdliornertigut
avdlatigut pissutaulersinaussut neri-
ssagssat toKunartoKalernerinut nåpau-
tinutdlo.
ipeK agssangne erssinartoK ajomar-
torsiutit mingnerssarigaluarpåt — tå-
ssame takuneKarsinaungmat amerdla-
nerit pérniartåsavåt. ipeK erssingitsoK
„bakterissat" ulorianarneroKaut, tå-
ssame ajoKusérérsut aitsåt påsinexar-
sinaussaramik.
bakterissat mikingårmata agdlisitsi-
umik pitsauvdluinartumik aitsåt taku-
neKarsinaussarput. bakterissat amer-
dlanerssait pingortitap pissusiane pi-
ssartunut iluaKutauvdlutigdlo pingit-
sugagssauneK ajorput, kisiåne bakte-
rissat ilait sutigutdlunit inup perKing-
neranut navianartussarput, tamåkulo
pissutigalugit mianerssortariaKartar-
pugut.
soruname inuit tamarmik perusuer-
sarérnitik tamaisa errortariaKarput,
taimåtaoK soruname nerilernerit ta-
maisa agssait errortariaKarput. peru-
suersamerme agssait bakteriaxaler-
sugssåuput, nerinermilo bakterissat
Kanermut isåssarput tamatumunalo
nåpåumut pissutaulerdlutik.
inuit nerissagssiortussut, angerdlar-
simavfingme inoKutigit iggaviåne, i-
malunit iggavigssuarne angnerussune,
sule angnerussunik evKiluisårtariaKar-
put. sulineK autdlarnertinago agssait
assagtariaKarput. sulineruvdlo nalåne
pissariaKalerångat agssait assangne-
Kartåsåput. sulinerup nalåne kåkig-
sarfik atortariaKarpat aulajangersima-
ssumik ilerKorissariaKarpoK atorérne-
ratigut agssait assagtardlugit.
åssiglngitsutigut agssait assangne-
Karsinaussarput, perKigsåmiaråinile
erKortutuauvoK imermut (ajungineru-
vok kissartumut) KaKorsauserdlune
børstelerdlunilo assagkåine. agssait
masagterdluarneKåsåput, KaKorsauser-
neKardlutik kukingnutdlo børstenik
evKiarneKésavdlutik. agssait bakte-
riaerutivigdlugit assangneK ajorna-
Kaut, kisiåne assangneKarsinåuput i-
kigtunguåinarnik bakteriaKartilerdlu-
git. kukit atait bakterissat torKorsi-
mavfigivdluartarpait, taimåitumik ev-
KiarneKardluartariaKarput kukingnut
saligutinik børstenigdlo.
assarérnikut agssait KaKorsautait pér-
neKardluartariaKarput, taimåingigpat
ameK manilagtungordlunilo ajoKuser-
neKarsinaussarmat taimalo bakterissa-
nut sule najugagssarKingnerulerdlune.
kisalo agssait panertorsartariaKarput.
atdlarut atugagssaK ipitsusaoK, ipitsu-
ngigpat agssait assagdluarsimagaluar-
nerat iluaKutauvatdlåsångilaK. aju-
nginerpåusaoK inoKutigit tamarmik
ingmikut atdlaruteKarpata — kisiåne
sumigdlunit perKuteKardlune tamåna
ajornarpat atdlarut sapingisamik aku-
likitsunik — agdlame imaKa uvdlut
tamaisa — ipitsumik taorsemeKarta-
riaKarpoK.
Kiordlugo péruk
ugtutit OKimåissutsitdlo
OKimailutanut taorsiutdlugo angni-
kitsunut atorneKarsinaussarput alug-
ssautéraK, alugssaut imalunit decilite-
rilersut (1 dl.)
alugssautit atorneKarpata nautsor-
ssutigineKartarpoK „ulivkåginardlu-
git“ Kangningnagit. „ulivkåginardlu-
go“ imåipoK Kalussisimagåine Kang-
ningnere savingmik pérdlugit. decili-
terilersut atorneKarpat ima aulater-
neKalårtariaKarput sajugpilugtilår-
dlugit taimalo Kangniutait pérdlugit.
alugssaut uliv-
kåglnardlugo 1 deciliter
putdlagsautit 12 gr. 90 gr.
suaussat 13 gr. 80 gr.
flormelis 8 gr. 50 gr.
ivsingigagssat 7 gr. 30 gr.
Kajussat 10 gr. 60 gr.
kavfit 7 gr. 40 gr.
kartoffelmel 12 gr. 70 gr.
matiznamel 8 gr. 50 gr.
imuit panertut .... 7 gr. 42 gr.
KaKorterKassut
suaussiagssat .... 14 gr. 90 gr.
KaKorterKassut
tukåtdlagagss 13 gr. 80 gr.
rismel 10 gr. 70 gr.
taratsut, aserKor-
dlugtut 10 gr. 70 gr.
taratsut, aserKO-
rigsut 15 gr. 100 gr.
sioraussat 15 gr. 90 gr.
té 5 gr. 35 gr.
imeK 14 gr, 100 gr.
Grønlands-møntalbum
med plads til de grønlandske møn-
ter 1926—1964, samt afbildning af
alle gamle grønlandske mønter. Pris
kr. 16,— + porto. Illustreret pris-
liste, der også omfatter album til
danske og islandske mønter til-
sendes portofrit.
FROVIN SIEG,
Glyngøre, Danmark, Giro 14 25 02.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan hos os
leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til kørsel i
Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på grænseplader
til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe
til 8300,— eller Volvo Amazone fra 12.800,—, vi har også fine sportsvogne.
Skriv og fortæl om Deres kørselsbehov og De får omgående, pr. airmail,
et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
KAGER
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågérKat - kågérkat åssigingitsut akulerit - kågérxat kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
repræsentation: B. 1NGERSLEV PETERSEN, Rømersgade llt København K.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
21