Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.02.1968, Síða 26

Atuagagdliutit - 29.02.1968, Síða 26
nunanut avdlarmt tungassumemgit forstand er de stadig gift, således at ingen af dem kan indgå et nyt, lovligt giftermål. Førende i kampen er Ligaen for indførelse af skilsmisse i Italien. Fra et af dens store propagandamøder i Rom ses denne si- tuation, hvor nogle af forkæmperne viser plakater med ægtefolk I lænker, dluntt sule katfsimassarput, ardlåinåtdIOnit akuerine- Karslnaussumik avdlamik åipartårslnaunane. avigtaler- nigssamik ilungersQtigingningnerpaussut tåssa avig- tarnerup Italiame atugaulernigsså pivdlugo peKatigit. tåuko isumaKatigssarsiordlutik Romame angnertoru- jugssuarmik atautsimTnerånit una pissQvox, ilunger- suanerpåt ilaisa åipartt kalungnernik ingmingnut pitug- simassut titartarnexarsimassut takutlkait. Som det vil vides, forbyder den katolske kirke skils- misse, og italiensk lovgivning følger samme kurs, I Italien har der gennem de senere år været ført en stedse heftigere kampagne for at få ægteskabslov- givningen ændret, så at et ægtepar kan opnå virkelig skilsmisse. Som forholdene er nu, kan ægtefællerne naturligvis i givet fald gå hver til sit, men i lovens ilisimaneKartutut avingnigssax ilagit katQgdlit iner- terxutigåt, Italiamilo tamåna inatsisitigut malingne- xarpox. ukiutdle kingugdlit ingerdlaneråne åiparing- nex pivdlugo inatsisit avdlångortinexarnigssåt angu- niardlugo Italiame suliniarnex angnertusiartuinarpox, åipartt avivigdlutik avigtalernigssåt anguniarnexar- dlune. måna pfssusiussut najorxutaralugit åipartt sor- nguname ingmingnut ximåsinaugaluarput, inatsisitdle najorxutaralugit ingmingnut ximåsimagaluarångamig- SKIBSRADIOUDSTYR___________ SAILOR 56 D 100 W SENDER SAILOR 56 D autdlakåtitsissut 100 W 100 w umoduleret antenneeffekt, 16 kanaler, indbygget autoalarm, fuldtransistoriseret med undtagelse af udgangsrør, transistoriseret strømforsyning Pris excl. krystaller kr. 5.600,— Senderen kan sammenbygges med alle typer SAILOR modtagere, f. eks. SAILOR 66 T med 5 faste krystalstyrede kanaler, anvendelig for telefoni, pejling og almindelig radiomodtagning. Pris excl. krystaller kr. 1.185,— eller med SAILOR 46 T med pejling ....................... kr- 985, eller med SAILOR 46 TD, normal telefonimodtager .. kr. 845,— SAILOR skibsradio leveres overalt i Europa. Eventuel service ydes i større europæiske havne. 100 w umoduleret antenneeffekt, kanålit 16, atavigsumik kalerrisårutilik, tamåkerdlune transistorilik autdlakåtitse- riarfiup xutdlia kisime pinane, sarfalersdt transistorilik. akia krystal lit ilångunagit kr. 5.600,— autdlakåtitsfssut SAILORip nålaortautainut tamanut (ku- nexarsfnauvox, sårdlo SAILOR 66 T-mut. kanålit atavigsut 5 krystallinik axQsigkat, telefonfmut, nalerxersarnermut rådiufnartutdlo nålaorutitut atorne- xarsfnaussox. akia krystallit ilångunagit kr. 1.185,— imalunit SAILOR 56 T-mik nalerxersautilingmik ilavdlugo ................................... kr. 985,— imalunit SAILOR 46 TD-mik telefonimik nålaorumik .................................. kr. 845, SAILORip umiarssuarnut rådiue Europame sumilunit pinexarsfnåuput. iluarsagagssat Europame umiarssuali- vingne angnerussune isumaginexarsfnåuput. TAL MED DERES LOKALE FORHANDLER — HAN KENDER SAILOR nunaxarfingne pisivfigissartagkat oxaloxatigiuk — SAILOR nalångilå! A/S S. P. RADIO - AALBORG TELEGRAM-ADR.: ESPERA Stagnation truer nu inden for »De Seks« Men den kan blive af kort varighed, hvis der påny bliver mulighed for for- handlinger om en eller anden form for europæisk løsning. Af RB’s korrespondent Mogens Bryde Bruxelles (RB-special) Stagnation truer nu Fællesmarkedet, men trods alt er den stærke pessimisme umiddelbart efter Frankrigs veto i december mod forhandlinger om Fælles- markedets udvidelse nu langtsomt ved at blive afløst af en mere realitetsbetonet vurdering. Der er ingen tvivl om, at arbejdet i Fællesmarkedets organer vil stagnere i de kommende måneder og det kan få uheldige følger for hele Europa, men noget tyder på, at krisen inden for De Seks kan blive af relativt kort va- righed, og at alt vil komme til at fungere normalt igen i løbet af året. Forud- sætningen herfor er, at de energiske vesttyske forsøg på at få samtaler i gang om en kompromisløsning for Fællesmarkedets udvidelse virkelig bliver en succes. Foreløbig befinder man sig i et død- vande, og der vil gå nogle måneder, før der skabes mere klarhed. I den pe- riode er der rige muligheder for de- monstration af navnlig hollandsk og belgisk utilfredshed med det franske veto. Man skal ikke regne med hver- ken hollandsk eller belgisk — måske heller ikke italiensk — medvirken til fremskridt af betydning inden for Fællesmarkedet, så længe døren er fuldstændig lukket for de lande, der har søgt om medlemsskab eller andre former for tilknytning. ET PRINCIPIELT JA Der er således en faktisk krise i Fællesmarkedet, men den har en an- den karakter end krisen efter det før- ste franske veto i januar 1963. Den- gang fandt De Seks sammen igen efter en ganske kort stilstandsperiode, og de fleste erkendte, at den britiske for- handlingstaktik (langtrukne detail- drøftelser) havde været medvirkende til sammenbruddet. I dag er situatio- nen anderledes. Frankrig har erklæ- ret, at det ikke har principielle ind- vendinger mod optagelse af nye med- lemslande, og spørgsmålet om Fælles- markedets udvidelse står stadig på ministerrådets dagsorden og kan blive taget op til ny drøftelse nårsomhelst. Det er ligeledes klart, at samarbejdet i Fællesmarkedet nu har fået et så- dant omfang, at ingen af De Seks med- lemslande i realiteten har nogen mu- lighed for at sprænge organisationen og søge nye veje. De er tværtimod tvunget til at holde sammen og at blive ved med at arbejde henimod et kompromis. Hvori vil da et kompromis kunne bestå? Den britiske regering fasthol- der sit standpunkt: Alt eller intet. Det vil sige, at Storbritannien fortsat øn- sker fuld medlemsskab og afviser alle forslag om associering, handelsaftaler eller lignende. Det betyder dog ikke, at den britiske regering i al fremtid vil indtage en så usmidig holdning. Vesttyskland ud- folder store anstrengelser for at skabe interesse hos alle parter for en mel- lemløsning, men de tyske tanker her- om er endnu meget flydende. Der er formentlig tale om en etapevis opta- gelse af de lande, der har søgt om medlemsskab, men man vil få mere at høre herom, når forbundskansler Kurt Georg Kiesinger mødes i Paris med præsident de Gaulle i februar. DET TYSKE DILEMMA Vesttyskland har en nøgleposition i denne sag, og det er det eneste land, der har mulighed for at mægle. Men det er samtidig åbenbart, at det ikke har til hensigt at lægge nogen form for pres på Frankrig for at få det til at vise større imødekommenhed i spørgsmålet om Fællesmarkedets ud- videlse. Venskabet med Frankrig er en hjørnesten i den tyske forbunds- regerings politik, og det har vist sig under det sidste års forhandlinger om udvidelsen, at det er en konsekvent gennemført politik, og at det vil være en illusion at tro, at den vil kunne ændres. Den britiske regering gjorde øjen- synlig den fejl, at den regnede med en stærkere vesttysk støtte til medlems- ansøgningen, end der faktisk var basis for. Samtidig er tyskerne interesserede i den bedst mulige kontakt med Stor- britannien, men det kræver unægtelig diplomatisk snilde og opfindsomhed at dække sig ind til begge sider og at finde en tilfredsstillende markedsløs- ning. Måske er det muligt. Flere og flere i Bruxelles begynder at tro, at „noget vil vise sig“, som kan give grundlag for nye forhandlinger. Den franske regering kan af indenrigspolitiske grunde blive nødsaget til at tage sin negative stilling op til overvejelse. Men det kan også blive nødvendigt af' udenrigspolitiske grunde. Frankrig frygter med god grund, at de ame- rikanske foranstaltninger til støtte for dollaren vil blive praktiseret på en sådan måde, at der bliver gjort und- tagelser for nogle af Fællesmarkeds- landene, mens foranstaltningernes brod rettes direkte mod Frankrig. Det vil i en sådan situation være i fransk interesse at få etableret en fælles front af De Seks mod USA. Men har Frankrig i øjeblikket noget håb om at få alle de fem andre lande til at være med til en fælles optræden, umiddelbart efter at det har nedlagt veto mod forhandlinger om Fælles- markedets udvidelse? Også på andre områder kan det vise sig for den franske regering at være kostbart og tabgivende i økonomisk henseende at være negativ i de euro- pæiske spørgsmål. Den belgiske rege- ring overvejer stadig, om den skal købe amerikanske eller franske jager- maskiner til sit luftvåben. En belgjsk beslutning til fordel for de amerikan- ske maskiner vil være mere politisk end teknisk. INGEN BEDRE LØSNING Også inden for Fællesmarkedet står store franske interesser på spil. Fran- krigs partnere vil sikkert ikke være imødekommende, hvis det ikke sker som led i en samlet plan for Europas fremtid. Financieringen af den fran- ske landbrugseksport er en særdeles kostbar affære, og pengene kommer hovedsagelig fra Vesttyskland. Det, koster også mange penge at støtte de* tidligere franske kolonier i Afrika, som nu har en associeringsaftale med Fællesmarkedet. Frankrig vil gerne have gennemført aftaler med de nord- afrikanske stater, og det har en klar økonomisk interesse i et tilknytnings- arrangement for Spanien. Naturligvis er tingene ikke altid helt så enkle, og nogle af medlemslandene kan komme til at træde sig selv over tæerne i eventuelle forsøg på at gene- re Frankrig. Men eksemplerne illu- strerer, at Frankrig er sårbart inden for Fællesmarkedssamarbejdet og udenfor, og at det måske efter nogle måneders betænkningstid synes at være klog politik for den franske re- gering at overveje kompromisløsnin- ger for Storbritanniens og de skandi- naviske landes tilknytning til Fælles- markedet. Det er i hvert fald udtryk for en overdreven pessimisme, hvis man på grundlag af de senere begi- venheder i Bruxelles tror, at de euro- pæiske samlingsbestræbelser er tabt: på gulvet, og at det vil vare mange år, før de igen kan blive samlet op. FLYTNING til og fra GRØNLAND Brdr. Rosendahl i - det gamle firma Islands Brygge 81-83 København S. Telex 9543 Specialister i flytning Telf. (01) 27 As. 4301 til og fra GRØNLAND Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring Adresser Deres gods til vort firma - for god service 26

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.