Atuagagdliutit - 29.02.1968, Qupperneq 26

nunanut avdlarmt tungassumemgit
forstand er de stadig gift, således at ingen af dem
kan indgå et nyt, lovligt giftermål. Førende i kampen
er Ligaen for indførelse af skilsmisse i Italien. Fra et
af dens store propagandamøder i Rom ses denne si-
tuation, hvor nogle af forkæmperne viser plakater med
ægtefolk I lænker,
dluntt sule katfsimassarput, ardlåinåtdIOnit akuerine-
Karslnaussumik avdlamik åipartårslnaunane. avigtaler-
nigssamik ilungersQtigingningnerpaussut tåssa avig-
tarnerup Italiame atugaulernigsså pivdlugo peKatigit.
tåuko isumaKatigssarsiordlutik Romame angnertoru-
jugssuarmik atautsimTnerånit una pissQvox, ilunger-
suanerpåt ilaisa åipartt kalungnernik ingmingnut pitug-
simassut titartarnexarsimassut takutlkait.
Som det vil vides, forbyder den katolske kirke skils-
misse, og italiensk lovgivning følger samme kurs, I
Italien har der gennem de senere år været ført en
stedse heftigere kampagne for at få ægteskabslov-
givningen ændret, så at et ægtepar kan opnå virkelig
skilsmisse. Som forholdene er nu, kan ægtefællerne
naturligvis i givet fald gå hver til sit, men i lovens
ilisimaneKartutut avingnigssax ilagit katQgdlit iner-
terxutigåt, Italiamilo tamåna inatsisitigut malingne-
xarpox. ukiutdle kingugdlit ingerdlaneråne åiparing-
nex pivdlugo inatsisit avdlångortinexarnigssåt angu-
niardlugo Italiame suliniarnex angnertusiartuinarpox,
åipartt avivigdlutik avigtalernigssåt anguniarnexar-
dlune. måna pfssusiussut najorxutaralugit åipartt sor-
nguname ingmingnut ximåsinaugaluarput, inatsisitdle
najorxutaralugit ingmingnut ximåsimagaluarångamig-
SKIBSRADIOUDSTYR___________
SAILOR 56 D 100 W SENDER
SAILOR 56 D
autdlakåtitsissut 100 W
100 w umoduleret antenneeffekt, 16 kanaler, indbygget autoalarm,
fuldtransistoriseret med undtagelse af udgangsrør, transistoriseret
strømforsyning
Pris excl. krystaller kr. 5.600,—
Senderen kan sammenbygges med alle typer SAILOR modtagere,
f. eks. SAILOR 66 T med 5 faste krystalstyrede kanaler, anvendelig
for telefoni, pejling og almindelig radiomodtagning.
Pris excl. krystaller kr. 1.185,—
eller med SAILOR 46 T med pejling ....................... kr- 985,
eller med SAILOR 46 TD, normal telefonimodtager .. kr. 845,—
SAILOR skibsradio leveres overalt i Europa. Eventuel service ydes
i større europæiske havne.
100 w umoduleret antenneeffekt, kanålit 16, atavigsumik
kalerrisårutilik, tamåkerdlune transistorilik autdlakåtitse-
riarfiup xutdlia kisime pinane, sarfalersdt transistorilik.
akia krystal lit ilångunagit kr. 5.600,—
autdlakåtitsfssut SAILORip nålaortautainut tamanut (ku-
nexarsfnauvox, sårdlo SAILOR 66 T-mut.
kanålit atavigsut 5 krystallinik axQsigkat, telefonfmut,
nalerxersarnermut rådiufnartutdlo nålaorutitut atorne-
xarsfnaussox.
akia krystallit ilångunagit kr. 1.185,—
imalunit SAILOR 56 T-mik nalerxersautilingmik
ilavdlugo ................................... kr. 985,—
imalunit SAILOR 46 TD-mik telefonimik
nålaorumik .................................. kr. 845,
SAILORip umiarssuarnut rådiue Europame sumilunit
pinexarsfnåuput. iluarsagagssat Europame umiarssuali-
vingne angnerussune isumaginexarsfnåuput.
TAL MED DERES LOKALE FORHANDLER — HAN KENDER SAILOR
nunaxarfingne pisivfigissartagkat oxaloxatigiuk — SAILOR nalångilå!
A/S S. P. RADIO - AALBORG
TELEGRAM-ADR.: ESPERA
Stagnation truer nu
inden for »De Seks«
Men den kan blive af kort varighed, hvis der påny bliver mulighed for for-
handlinger om en eller anden form for europæisk løsning.
Af RB’s korrespondent Mogens Bryde
Bruxelles (RB-special)
Stagnation truer nu Fællesmarkedet, men trods alt er den stærke pessimisme
umiddelbart efter Frankrigs veto i december mod forhandlinger om Fælles-
markedets udvidelse nu langtsomt ved at blive afløst af en mere realitetsbetonet
vurdering. Der er ingen tvivl om, at arbejdet i Fællesmarkedets organer vil
stagnere i de kommende måneder og det kan få uheldige følger for hele Europa,
men noget tyder på, at krisen inden for De Seks kan blive af relativt kort va-
righed, og at alt vil komme til at fungere normalt igen i løbet af året. Forud-
sætningen herfor er, at de energiske vesttyske forsøg på at få samtaler i gang
om en kompromisløsning for Fællesmarkedets udvidelse virkelig bliver en
succes.
Foreløbig befinder man sig i et død-
vande, og der vil gå nogle måneder,
før der skabes mere klarhed. I den pe-
riode er der rige muligheder for de-
monstration af navnlig hollandsk og
belgisk utilfredshed med det franske
veto. Man skal ikke regne med hver-
ken hollandsk eller belgisk — måske
heller ikke italiensk — medvirken til
fremskridt af betydning inden for
Fællesmarkedet, så længe døren er
fuldstændig lukket for de lande, der
har søgt om medlemsskab eller andre
former for tilknytning.
ET PRINCIPIELT JA
Der er således en faktisk krise i
Fællesmarkedet, men den har en an-
den karakter end krisen efter det før-
ste franske veto i januar 1963. Den-
gang fandt De Seks sammen igen efter
en ganske kort stilstandsperiode, og
de fleste erkendte, at den britiske for-
handlingstaktik (langtrukne detail-
drøftelser) havde været medvirkende
til sammenbruddet. I dag er situatio-
nen anderledes. Frankrig har erklæ-
ret, at det ikke har principielle ind-
vendinger mod optagelse af nye med-
lemslande, og spørgsmålet om Fælles-
markedets udvidelse står stadig på
ministerrådets dagsorden og kan blive
taget op til ny drøftelse nårsomhelst.
Det er ligeledes klart, at samarbejdet
i Fællesmarkedet nu har fået et så-
dant omfang, at ingen af De Seks med-
lemslande i realiteten har nogen mu-
lighed for at sprænge organisationen
og søge nye veje. De er tværtimod
tvunget til at holde sammen og at
blive ved med at arbejde henimod
et kompromis.
Hvori vil da et kompromis kunne
bestå? Den britiske regering fasthol-
der sit standpunkt: Alt eller intet. Det
vil sige, at Storbritannien fortsat øn-
sker fuld medlemsskab og afviser alle
forslag om associering, handelsaftaler
eller lignende.
Det betyder dog ikke, at den britiske
regering i al fremtid vil indtage en så
usmidig holdning. Vesttyskland ud-
folder store anstrengelser for at skabe
interesse hos alle parter for en mel-
lemløsning, men de tyske tanker her-
om er endnu meget flydende. Der er
formentlig tale om en etapevis opta-
gelse af de lande, der har søgt om
medlemsskab, men man vil få mere at
høre herom, når forbundskansler Kurt
Georg Kiesinger mødes i Paris med
præsident de Gaulle i februar.
DET TYSKE DILEMMA
Vesttyskland har en nøgleposition
i denne sag, og det er det eneste land,
der har mulighed for at mægle. Men
det er samtidig åbenbart, at det ikke
har til hensigt at lægge nogen form
for pres på Frankrig for at få det til
at vise større imødekommenhed i
spørgsmålet om Fællesmarkedets ud-
videlse. Venskabet med Frankrig er
en hjørnesten i den tyske forbunds-
regerings politik, og det har vist sig
under det sidste års forhandlinger om
udvidelsen, at det er en konsekvent
gennemført politik, og at det vil være
en illusion at tro, at den vil kunne
ændres.
Den britiske regering gjorde øjen-
synlig den fejl, at den regnede med en
stærkere vesttysk støtte til medlems-
ansøgningen, end der faktisk var basis
for.
Samtidig er tyskerne interesserede
i den bedst mulige kontakt med Stor-
britannien, men det kræver unægtelig
diplomatisk snilde og opfindsomhed at
dække sig ind til begge sider og at
finde en tilfredsstillende markedsløs-
ning.
Måske er det muligt. Flere og flere
i Bruxelles begynder at tro, at „noget
vil vise sig“, som kan give grundlag
for nye forhandlinger. Den franske
regering kan af indenrigspolitiske
grunde blive nødsaget til at tage sin
negative stilling op til overvejelse.
Men det kan også blive nødvendigt af'
udenrigspolitiske grunde. Frankrig
frygter med god grund, at de ame-
rikanske foranstaltninger til støtte for
dollaren vil blive praktiseret på en
sådan måde, at der bliver gjort und-
tagelser for nogle af Fællesmarkeds-
landene, mens foranstaltningernes
brod rettes direkte mod Frankrig.
Det vil i en sådan situation være i
fransk interesse at få etableret en
fælles front af De Seks mod USA.
Men har Frankrig i øjeblikket noget
håb om at få alle de fem andre lande
til at være med til en fælles optræden,
umiddelbart efter at det har nedlagt
veto mod forhandlinger om Fælles-
markedets udvidelse?
Også på andre områder kan det vise
sig for den franske regering at være
kostbart og tabgivende i økonomisk
henseende at være negativ i de euro-
pæiske spørgsmål. Den belgiske rege-
ring overvejer stadig, om den skal
købe amerikanske eller franske jager-
maskiner til sit luftvåben. En belgjsk
beslutning til fordel for de amerikan-
ske maskiner vil være mere politisk
end teknisk.
INGEN BEDRE LØSNING
Også inden for Fællesmarkedet står
store franske interesser på spil. Fran-
krigs partnere vil sikkert ikke være
imødekommende, hvis det ikke sker
som led i en samlet plan for Europas
fremtid. Financieringen af den fran-
ske landbrugseksport er en særdeles
kostbar affære, og pengene kommer
hovedsagelig fra Vesttyskland. Det,
koster også mange penge at støtte de*
tidligere franske kolonier i Afrika,
som nu har en associeringsaftale med
Fællesmarkedet. Frankrig vil gerne
have gennemført aftaler med de nord-
afrikanske stater, og det har en klar
økonomisk interesse i et tilknytnings-
arrangement for Spanien.
Naturligvis er tingene ikke altid helt
så enkle, og nogle af medlemslandene
kan komme til at træde sig selv over
tæerne i eventuelle forsøg på at gene-
re Frankrig. Men eksemplerne illu-
strerer, at Frankrig er sårbart inden
for Fællesmarkedssamarbejdet og
udenfor, og at det måske efter nogle
måneders betænkningstid synes at
være klog politik for den franske re-
gering at overveje kompromisløsnin-
ger for Storbritanniens og de skandi-
naviske landes tilknytning til Fælles-
markedet. Det er i hvert fald udtryk
for en overdreven pessimisme, hvis
man på grundlag af de senere begi-
venheder i Bruxelles tror, at de euro-
pæiske samlingsbestræbelser er tabt:
på gulvet, og at det vil vare mange
år, før de igen kan blive samlet op.
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl i
- det gamle firma
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543 Specialister i flytning
Telf. (01) 27 As. 4301 til og fra GRØNLAND
Tlg.adr. Flytterosendahl Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
26