Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 4

EN NABO PÅ BESØG:
Grønlands fremtid tegner
lysere end Nordcanadas
Stort set hele Canadas Nord Vest Territorium lider under en fortvivlende
mangel på erhvervsmuligheder — Voldsom befolkningsvandring til få byer
foregår for tiden — Rige jernforekomster, men problemet er at få produk-
terne frem til industrien — Fare for, at den eskimoiske kultur forsvinder,
men der er også tendenser i retning af at styrke det eskimoiske.
Tekst: Ebbe Schiøler, foto: J. R. Nørgaard
I en periode hvor debatten om mål og midler i Grønlands-politikken er så
intens som nogensinde, og hvor der nødvendigvis må kritiseres ofte og hårdt
i betragtning af sagens alvor — et helt samfunds ve og vel nu, og i en god bid
af den nærmeste fremtid — kan det være ganske tiltrængt at møde en saglig
kritiker, der ser flere positive sider ved udviklingen, end vi selv er tilbøjelige
til. Når Grønlands aktuelle stade og linierne for de kommende år betragtes i
en lidt større skala end den gængse grønlandsk/danske og specielt når proble-
mernes løsning sammenholdes med de sammenlignelige forhold hos vore na-
boer, kan det hele tage sig lidt mere opmuntrende ud.
I 6 uger har Grønland haft besøg
af en mere end almindelig turist, vice-
skoleinspektør Stephen Rowan fra
Frobisher Bay på Baffin Island i den
nordligste del af Canada. Mr. Rowan
har under sin vinterrejse besøgt Ege-
desminde, Holsteinsborg, Sukkertop-
pen, Godthåb og Julianehåb, og selv
om hans tid især er gået med at sam-
menligne skoleforhold, har han dog
også noteret mange grønlandske løs-
ninger på andre samfundsområder. I
en samtale ved rejsens afslutning gi-
ver han et billede af forholdene i den
del af Nordcanada — Eastern Arctic
— hvor han igennem 5 år har arbej-
det. Igen og igen trækkes der paralel-
ler til indtrykkene fra rejsen:
NÆSTEN INGEN ERHVERVSLIV
Som by betragtet er Frobisher Bay
en fejltagelse. Stedet er valgt, fordi
EVIN RU DE
RESERVEDELE
— velassorteret lager, omgående levering
TRANS-ARCTIC MARINE
aut. EVINRUDE forh., K’utdligssat. Telegradr.: transarco.
Det førende schweizerprodukt!
Den moderne symaskine med klemfri griber. Flere modeller. Meget enkel
at betjene. Udførlig gennemillustreret brugsavisning medfølger. Lev.
franco grønlandsk havn — uden MOMS. Forlang brochurer og prisliste
tilsendt.
Schweiz’imiut sanåvat pitsagssuan!
merssorfik nutåliaK kiggitorneK ajortumik merKuserfilik. påssukuminar-
torujugssuaK. atomigssånut ilitsersussut sukumissoK ilångutdlugo nag-
siuneKasaoK. Kalåtdlit-nunånut nagsiunera akeKångitsumik pineicarsi-
nauvoK — MOMS’eKarnanilo. akinut agdlagtuivfik påsissutigssatdlo
piniåkit.
BERN
ODENSE — DANMARK
der var så store, jævne arealer, at der
under krigen kunne anlægges en stør-
re flyvebase. Efterhånden som basen
voksede blev eskimoerne i området
trukket til byen. Der var masser af
jobs og bekvemme leveforhold, og så
længe basen havde militær betydning,
udviklede samfundet sig på rimelig
måde med beskæftigelse til alle ar-
bejdssøgende. Men i halvtredserne
blev anlægget indskrænket til ude-
lukkende at være civil flyveplads, og
færre og færre kunne tjene en løn
ved at arbejde for myndighederne.
Samtidig blev forholdene i området
som helhed forværret, fordi priserne
på skind gik drastisk ned, og i dag
udgør byen et samfund på 1500 ind-
byggere, som stort set set lever af —
som jeg har lært at sige det i Grøn-
land — „at barbere hinanden".
Hvordan er stedets muligheder på
langt sigt?
Frobisher Bay og hele Baffin Is-
land — ja stort set hele Nord Vest
Territoriet — lider i dag under en for-
tvivlende mangel på erhvervsmulig-
heder, og vi har praktisk taget ingen
private næringsdrivende. Staten og
Hudson’s Bay Company er de eneste
arbejdsgivere af betydning. Vi har kun
et meget beskedent sommerfiskeri, til
gengæld en overmåde rig men næsten
værdiløs sælfangst, ingen industrier og
ingen minedrift. Hvad der laves af
egentlig produktiv indsats foregår som
husflidsarbej de.
INGEN ESKIMOER I
LEDENDE STILLINGER
Forekommer det ikke nærliggende
at flytte befolkningen til mere lovende
områder?
Foreløbig går befolkningsvandrin-
gen fra distriktet til de få byer, og den
udvikling er meget voldsom for tiden
på grund af de lave skindpriser. Den
canadiske stat opretholder og udbyg-
ger det serviceapparat, som bysam-
fundene behøver, og med de små for-
udsætninger, de tilvandrede har, er
det ikke mærkeligt, at de i første om-
gang slår sig til tåls med de ikke alt
for gunstige forhold i distriktets byer.
Man må nærmest sige, at den cana-
diske regering er neutral overfor
problemet vedrørende den voksne ge-
neration, men til gengæld vil der via
skolen ske store omvæltninger for
børnene og de unge. Vi har kun haft
skoler i Nord Vest Territoriet i under
15 år, og først nu begynder der at
komme unge ud fra de højere lære-
anstalter i det sydlige Canada. Det er
vanskeligt at vide, hvor de vil vælge
deres fremtid, men deres hele livs-
mønster og uddannelse gør det natur-
ligt, at de bliver i den sydlige del af
landet. De er delvis berøvet deres
sprog, fordi det ikke er blevet udvik-
let siden barnestadiet. I forvejen er
eskimoisk ikke alt for velegnet som
kontaktmiddel i en moderne, teknisk
verden med en mængde nye begreber,
så det er særdeles forklarligt, at de
nye generationer vænner sig til at
bruge engelsk. Skolen har ikke nogen
form for undervisning på eskimoisk,
der findes ingen eskimoiske lærere og
ingen eskimoiske lærebøger.
Vil det sige, at folk over 25 er „for-
tabte generationer"?
Nej, der er dog en del, der har
fået en art daglig uddannelse, der
er mekanikere og tømrere, som har
godt arbejde. Men i modsætning
til her i Grønland finder man ingen
eskimo i et ledende job; de er alle-
vegne medhjælpere, mens lederne
og formændene kommer fra det
Bimmelim, bimmelims, bims...
Det er en årligt tilbagevendende be-
givenhed, at radiohuset i Godthåb
danner rammen om en maleriudstil-
ling i påsken. I år præsenterede male-
ren Jens Kromann 20 billeder til en
samlet værdi af 20.450 kr. Priserne
svingede mellem 700 og 2000 kr.
Ved hvert billede var der et num-
mer, og ud for hvert af disse numre
kunne man i udstillingskataloget læse,
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- åma brintiliorfigssuaK
danskit peuatigit piat
København
fflVSCHUTZ
Det førende mærke
salonrifler [ Europa
----til disse rifler anbefales ICI patroner
KorortuarKat
-----K6rortuarKanut fåukununga ICI patronit nalerKuneruput
Europame sananeKartartut pitsaunerssait
hvad billedet var. Et var „Kontem-
plation", et „Dilemma", et „Mitose", et
„Dilogi", et „Konfusion", o. s. v. —
Let og ligetil!
I synonym ordbogen er konfusion
nemlig forklaret som forvirret, der
også kan betyde befippet, bimmelim,
bimmelims, bims, desorienteret og
desorientalsk, ude af flippen og ude af
jaketten, forfjamsket og forfjumret,
forstyrret og fortumlet, katolsk i ho-
vedet, kulret, rundt på gulvet, sanseløs
og fra snøvsen, sirrevit og tumme-
lumsk, rabler og løber rundt for én.
Let og ligetil!
Kontemplation forklares ved, at
overvejelse kan betyde kontemplation,
men også eftertanke, drøvtyggeri, osv.
Billedet „Bimmerlim, bimmelims,
bims" koster 850 kr. og drøvtyggeriet
900 kr. Men der var også meget andet.
Selveste lysets engel koster 2000 kr.
— for øvrigt et nydeligt billede med
smagfulde farver.
10. april skriver Godthåb Avis „Ser-
mitsiaK" om Jens Kromann, at det kun
er et par år siden, han trådte frem for
offentligheden. Gennem ti år eksperi-
menterede han med motiv og teknik
i det stille, indtil han blev opfordret
til at vise sine arbejder frem. Det skete
i 1965, og i løbet af et par år blev han
gennem flere udstillinger kendt i Dan-
mark. SermitsiaK skriver, at Jens Kro-
mann har lært sig selv at male. Hans
trang til kunstnerisk frihed har tid-
ligere ytret sig ved, at han bearbej-
dede sine motiver med varierende
teknik: han var angst for at lade sig
friste til at male „forståeligt" af hen-
syn til salg eller for at tækkes en af
publikum accepteret stil, skriver bla-
det.
Det skal Jens Kromann ikke mere
være angst for.
— den.
sydlige Canada eller fra en anden
del af den engelsktalende verden.
Der gøres i disse år et meget stort
arbejde for at finde mineraler i det
nordlige Canada, og der er f. eks. alle-
rede fundet meget rige jernforekom-
ster på Baffin Island. Ligesom her er
der selvfølgelig problemer med at få
produkterne fra en mine ud af områ-
det og frem til industrien, men jeg
kan ikke forestille mig, at man ikke
kan finde ud af at løse opgaven. Jeg
er overbevist om, at Nordcanada i
stedet for at blive affolket og passivt
vil gå en dynamisk tid i møde, og ind-
til da er det nok nødvendigt at opret-
holde tilværelsen for de, der vælger
at blive boende. Men kommer minerne
i gang, vil der selvfølgelig finde en
befolkningsflytning sted i stor skala.
NYT SKRIFTSPROG
Og dermed er det eskimoiske sær-
præg vel snart kun historie?
Umiddelbart bedømt er det nok rig-
tigt. Ud fra mine tidligere erfaringer
i Alaska ligger det lige for at tro, at
det eskimoiske sprog er en død fær-
dighed om mindre end 30 år.
Kulturen er jo en helhed med er-
hvervsformen som det bærende, og
når erhvervet og redskaberne forsvin-
der, bliver det et skævt og ufuldstæn-
digt mønster, der er igen. Det har ikke
mange chancer for at overleve i en
anden helhed. Måske kan man be-
brejde den canadiske regering, at den
ikke mere aktivt arbejder for at be-
vare den eskimoiske kultur, men dels
må man tænke på, at eskimoerne kun
er en minoritet på 10.000, og dels er
det jo kun af flere særprægede befolk-
ningsgrupper i Canada. Og den vel-
standsstigning som alle ønsker, er jo
uløseligt knyttet til det industrialise-
rede samfund.
Men der er også tendenser i ret-
ning af at styrke det eskimoiske.
Skriftsproget har hidtil været meget
primitivt og bygget op på særlige sta-
velsestegn uden nogen standardisering
fra egn til egn. Der er næsten kun
trykt bibler og religiøse småskrifter
på eskimoisk. Men nu er en kommis-
sion næsten færdig med en retskriv-
ningsreform, hvorefter sproget kan
skrives med almindelige romerske
bogstaver, og alfabetet kan indskræn-
kes til blot 16 bogstaver. Lige før jeg
rejste til Grønland så jeg den første
dobbeltsprogede avis, som nu jævnligt
skal udkomme i Frobisher Bay. Og
ikke mindst hæfter jeg mig ved, at
der er en vis følelse af eskimoisk eget-
værd på vej. Denne tendens er ikke
nær så udtalt som her i Grønland,
men den repræsenteres af de mere
fremtrædende eskimoer, og det er
tænkeligt, at det vil bidrage til at
ændre mine spådomme.
Hvilke muligheder har eskimoerne
for at komme til orde politisk?
Vort distrikt arbejder efter nøjag-
tigt de samme regler som det øvrige
Canada, og iøvrigt minder forholdene
meget om Grønland. Min by Frobisher
Bay har et kommuneråd, hvor langt
den overvejende del af medlemmerne
er eskimoer, og som man her har det
overordnede landsråd for hele Grøn-
land, har vi et såkaldt lokalråd i
Yellowknife længere sydpå.
De eskimoiske politikere har ikke
presset på for at skabe bedre forhold
for eskimoisk sprog og kultur, og man
kan næppe forlange, at andre skal
gøre det på deres vegne.
KULTURPÅVIRKNINGEN
Hvilket kulturelt udbud kan områ-
det tilbyde som erstatning for det, der
går tabt?
Desværre næsten kun en karrikatur
på den canadiske nutidskultur. Vi har
en forsamlingsbygning, hvor der 4
gange om ugen køres et filmprogram,
hver aften et nyt program. Filmene
er forfærdeligt dårlige, gangster- og
cowboyfilm, og der følger ingen over-
sættelse med. Jeg har set film flere
gange under min Grønlandsrejse, og
jeg må virkelig glæde mig over den
høje kvalitet og den gode biografkul-
tur i de grønlandske biografer. — Vi
bar en lokal radiostation med temme-
lig begrænset sendetid på eskimoisk,
men vi har praktisk taget ingen bøger.
Det har forbløffet mig her i Grønland
at se, at enhver by har en boghandel
eller ihvertfald en bogafdeling med
et væld af virkeligt fremragende bø-
ger. I butikken i Frobisher Bay kan
FLYTNING til og fra GRØNLAND
Brdr. Rosendahl
Islands Brygge 81-83
København S. Telex 9543
Telf. (01) 27 As. 4301
Tlg.adr. Flytterosendahl
- det gamle firma
Specialister i flytning
til og fra GRØNLAND
Opbevaring
Adresser Deres gods til vort firma - for god service
4