Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............... kr. 37,50
, „ Nungme sinerissap
Løssalgspris ................ kr. 1,50
kujatdliup naKiteriviane
pissartagaKarneK uk.......... kr. 37,50
namtigkat
pisiarineKarnerane .......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Torsken svigter - og hvad så?
sårugdligit iluamik
agdliartorslnåungitsut
J. F. Udsigterne for Grønlands ho-
vederhverv, fiskeriet, er alt andet end
lyse. Det fik vi at vide på det årlige
fiskerimøde, som fandt sted i Køben-
havn i denne uge. Tilbagegang næsten
overalt, faldende afsætningspriser og
stigende afsætningskonkurrence præ-
gede det grønlandske fiskeri i 1967,
og udsigterne for de kommende år er
heller ikke for opmuntrende.
Det er ingen hemmelighed, at der
har hersket usikkerhed i torskefiske-
riet i de senere år. Trods den vold-
somme udvikling af fiskerflåden og
hen meget hurtige befolkningstilvækst,
har torskeproduktionen ikke haft den
fremgang, som alle håbede på. De util-
fredsstillende resultater skyldes ikke
en manglende vilje hos den grønland-
ske fisker. Årsagen er at finde i den
klimaforværring, der nu med al tyde-
lighed er begyndt at gøre sig gæl-
dende heroppe
Samme år som G-60 blev nedsat,
gjorde den daværende leder af den
fiskeribiologiske station i Godthåb,
Jens Kreutzmann, opmærksom på
ændringen på torskebestanden ved
Grønlands vestkyst. Allerede dengang
kunne man konstatere, at torsken var
forsvundet helt eller delvis fra de ste-
der, hvor den tidligere fandtes i store
mængder. Samtidig konstaterede man
ændringer i havtemperaturen, der be-
lød, at de høj arktiske planktonarter
nu mere og mere dominerede i far-
vandene omkring Grønland.
Planlæggerne havde imidlertid ikke
ret meget tilovers for fiskeribiologer-
nes advarsler om de ændrede forhold,
der måtte kræve omlægning af det
vestgrønlandske fiskeri. G-60 velsig-
nede torskefiskeriet som det erhverv,
der i fremtiden skal bære Grønlands
Økonomi. Investeringerne i erhvervene
blev anvendt med vægt på torskefi-
J- F. nunavtine inutigssarsiutit pi-
ngårnerssåta aulisarnerup sujunigsså
isumavdluarnartoKångeKaoK. tamåna
tusarparput aulisarneK pivdlugo uki-
umortumik Københavnime atautsi-
minerme sapåtip 'akunerane uvane.
1967-ime nunavtine aulisarnerme su-
niusimåput aulisagkat tamatigut ki-
nguariartuinarnerat, avåmut akigiti-
tagkat åpariartuinarnerat avåmutdlo
tuniniainerme avdlat tungånit ang-
nertunerujartuinartumik Kångerniu-
neKalerneK, ukiunilo aggersune auli-
sarneK åma neriunartoKarpatdlångi-
laK.
issertuneKarsinåungilaK ukiune ki-
ngugdlerne sårugdlingniarneK nalor-
ninartorsiorfiusimangmat. aulisariu-
111 amerdliartupiloraluaKissut nunar-
Putdlo inugtusiartordluaraluaKissoK,
sårugdlingnik nioricutigssiomeK neri-
utigineKarsimassutut angnertusiartor-
simångilaK. angussat nåmaginångit-
sut kalåtdlit aulisartut piniatårnerå-
hik pissuteKångitdlat, perKutaussordle
låssa silåinaup nigdlertikiartornera,
måna malungnarserivigsimassoK.
G-60 pilersineKarmat ukioK tamå-
na> taimane Nungme aulisagkanik mi-
sigssuivfingme sujulerssuissussup
Jens Kreutzmannip ilisimatitsissutigå
nunavta kitåne sårugdleKåssusia av-
dlångorsimassoK. taimanikutdle påsi-
neKarsinaulerérsimavoK sårugdlit Ka-
nga amerdlasorpagssuvdlutik najor-
Ingkamingnit tåmardluinarsimassut
Perutlngajagsimassutdlunit. peKati-
galugo imap kissarnerata avdlångor-
Pera påsinenarpoK, nunavta imartai-
ne umassuancat issigtup pé takug-
ssaunerulersimavdlutik.
Pissutsitdle avdlångorneranik, auli-
sagkanik misigssuissut OKausé, Kitåne
aulisarnerup ingerdlåneKarnerata av-
dlångortitauneranik kinguneKartaria-
Karaluartut, pilerssårusiortartunit u-
nigfigineKangårsimångitdlat. G-60-ip
sårugdlingniarneK tåssautipå inutig-
skeriet. I dag har vi kun fiskeriet, og
når det slår fejl, har vi ikke noget
andet at falde tilbage på.
Situationen kunne være noget andet,
hvis man i tide havde erkendt, at der
også fandtes andre erhvervsmulighe-
der i Grønland end netop fiskeriet.
Med en mere smidig anvendelse af in-
vesteringerne kunne vi allerede nu
have udviklet grundlaget for en turist-
industri. Turisme synes i dag at være
Grønlands redning. Det er den er-
hvervsgren, som det er muligt at op-
bygge inden for rammerne af investe-
ringerne. Det kan ikke blive tilfældet
med minedriften, der må høre frem-
tiden til.
For at udvikle turisme i Grønland
kræves der ikke alene hoteller. Den
interne lufttrafik må også løses, inden
der kan blive tale om en turistinvation
af betydning. Eksperimentet med heli-
koptertrafikken er ikke blevet en
succes, og så længe Søndre Strøm-
fjord er den eneste regulære luft-
havn, kan der ikke skabes betingelser
for turismen i Grønland. Det kan nem-
lig ikke nytte noget, at man flyver tu-
rister til Søndre Strømfjord, når de
ikke har mulighed for regelmæssig
videretransport. Derfor er anlæggel-
sen af en mere central lufthavn en
betingelse for udbygning af turismen
og en mere gnidningsfri forbindelse
mellem Danmark og Grønland.
I næste uge vil der blive holdt et
møde i Godthåb om den kommende
investeringsplan. Man skal finde ud
af, hvordan man skal fordele de 1500
mili. kr., der tænkes anvendt på Grøn-
land i de kommende 5 år. Det må nu
gå op for planlæggerne, at det er nød-
vendigt at tilgodese også andre er-
hverv end netop fiskeriet. Vi har er-
faret, at fiskeriet alene ikke er og
måske aldrig kan blive løsningen på
Grønlands fremtidige økonomi.
ssarsiut nunavta sujunigssame ani-
ngaussarsiornikut tungavigissagsså. i-
nutigssarsiutit tungaisigut aningau-
ssalinerit angnerussumik sårugdling-
niarnernut tugtineKarsimåput. uvdlu-
mikut aulisarneK kisiat isumavdluti-
gårput, tåunalo ajutorpat avdlamik
periarfigssaKångilagut.
måna pissutsit avdlausinaugaluar-
put pivfigssaugatdlartitdlugo påsine-
Karsimassugpat nunavtine inutigssar-
siornikut aulisarnerinåungitsumik pe-
riarfigssaKartoK. aningaussalissutau-
ssartut eKåinerussumik atortineKarsi-
massugpata månangåK takornariartit-
sineK tungavigssaKalersineKarsimåsa-
galuarpoK, tåuname tåssaugunarmat
uvdlumikut ånautigisinaussatuarput.
takornariartitsinerme piorsaivfigisav-
dlugo ajornångilaK måna aningaussa-
lissutaussartut atordlugit. måna ani-
ngaussallssutaussartut augtitagssar-
siortitsinigssaK ingerdlåsinåungivig-
påt, taimaingmatdlo tåuna sujunig-
ssame sitdlimataussariaKarpoK.
nunavtine takornariartitsissarneK i-
ngerdlåneKalisagpat igdlusissarfilior-
nigssaK nåmångilaK. sinerissame ting-
missartortitsineK åndngneKarKårsi-
massariaKarpoK, takornariat amerdla-
nårdlutik tikeralersinagit. helikopteri-
nik misilineK iluagtisimångilaK, Ka-
ngerdlugssuardlo iluamérsumik mi-
tarfituaugatdlartitdlugo, nunavtinut
takornariartitsineK tungavigssaKaler-
sineKarsinåungilaK. iluaKutaunaviå-
ngilarme takornariat Kangerdlugssu-
armut ingerdlassåsagunik tutsuvigi-
nartumigdle avKutigssaKaratik inger-
dlarKingnigssamingnut. taimåitumik
akungnåinerussume inigssisimassu-
mik mitarfiliomigssaK aperKutauv-
dluinarpoK takornariartitsinerup pior-
saivfigineKarnigssånut kisalo nunav-
ta Danmarkivdlo kångisåruteKéngine-
russumik atåssuteKalernigssfinut.
akunerme tugdlerme Nungme a-
tautsimitoKartugssauvoK aningaussa-
nunavtine aulisagkanik misigssui-
nerme KutdlersaK, dr. phil. Paul M.
Hansen, aulisarneK pivdlugo ukiumor-
tumik Christiansborgime atautsimi-
nerme nalunaerpoK ungasingitsukut
Nungmit misigssuinerme påsineKarsi-
massoK 150 meterinik itissusilik tikit-
dlugo imaK 0-imit nigdlernerussoK,
tåssa sårugdligit iluamik agdliartorsi-
nåungitsut.
imånik misigssuissup, cand. mag.
Frede Hermannip, ilumornerarpå Da-
visstrædeme imap Kåvata nigdlerne-
rulersimanera. anorip sangmivisa av-
dlångornerat pissutigalugo issigtup
sarfå TunumérsoK sarfamit kissartu-
mit Irmingerip sarfånit Kangatut agti-
gissumik akuneKåsaerpoK. taimak pi-
ssoKarnera iluardluångilaK, atautsi-
minermile oKalugtutut avdlatut tåuna
isumavdluångitsigingilaK.
— sårugdligit 1963/1964-ime åma
1965-ime pingortut aulisarnermut su-
niuteKardlualersinåuput. 1967-ime pi-
ngortut amerdlavatdlångitdlat, 1968-
imilo KanoK pissoKarsimanera sule
iluamik misigssomeKångilaK. ukiuv-
dle matuma Kåumataine sujugdlerne
imap Kåva aitsåt taimak nigdlertigisi-
massoK påsineKarsimavoK.
— kalåtdlit sårugdligtait sujorna
ikileriartut tyskit kitdlit Kalåtdlit-
nunåta kimut sineriåta avatåne sårug-
dligtait 57 procentinik amerdleriarput
ukiordlo måna januarime aitsåt tai-
mak angussaKardluarsimatigiput. ty-
skit kilisautait Labradorip encå Ka-
låtdlit-nunåtalo kimut sineriåta ava-
tåne ikånerssuit nikitautdlugit auli-
sarfigissarpait, Canadap sineriåta a-
angussat pitsangoriåsa-
ssut neriutigineKartoK
ukiordluk, isse sivisunårtoK, auli-
sarfingne umiatsialivit sikussut, auli-
sarjit sikussut, aulisagaKdngitsoK, a-
ningaussarsivjigssåungitsoK. ukiune-
rane aulisarnerme atugaussut taimåi-
p ut.
angatdlatinik pigissagdlit imaKa ki-
nutigissariaKåsavåt novemberip aut-
dlarKautåne taortigssamingnik akili-
nigssaraluartik kinguartineKarKuv-
dlugo. pissutsit inutigssarsiutitårniar-
tut taorsigagssarsiniartarfiåne suli-
ssut maligtarerKigsårpait.
ilisimaneKartutut KNAPP-ip suju-
ligtaissuata ilaussortat kajumigsårpai
nautsorssusiordluarKuvdlugit, ikior-
neKarnigssaK pissariaKalisagpat naut-
sorssutit najorKutarineKåsangmata.
pissutsit avdlat ingerdlanerat pisa-
ngavdlune utarKineKarpoK — inutig-
ssarsiutitårniardlune taorsigagssar-
siniartameK pivdlugo inatsisitågssap
KanoK aulajangivigineKarnigsså piså-
ngatigineKarpoK. tåuna akuerineKå-
sagpat inutigssarsiutitårniartut taor-
sigagssarsiniartarfiåne udvalgimut i-
laussortat taorsigagssat atautsiåkåt
kinguartineKartarnigssåt nangming-
nérdlutik aulajangivfigisinaulisavåt,
Kinutigissat tamatigut oKartugssau-
ssunut Kutdliunerussunut udvalgimit
nagsiuneKåsåisagaluardlutik.
inatsisigssamut sujunersut inatsi-
ssartune sarKumiuneKarmat nunavti-
nut ministere A. C. Normann OKarpoK
ukioK atauseK Kångiugpat sujunersu-
tip atugagssångortineKarnigsså ilima-
gineKartoK.
ministereKarfingme inutigssarsiuti-
tårniartutdlo taorsigagssarsiniartar-
fiåne piarérsautigineKarpoK inatsisi-
tågssap atortineKarnerane ingerdlat-
sinigssaK. taorsigagssarsiniartarfing-
me pissortaussoK J. A. Nolsøe, Nung-
me najugalik, OKarpoK nutåmik år-
KigssussinigssaK sapingisamik piårtu-
mik pitiniagaugaluartoK ukiume tug-
dlerme januareKalersinago atulerna-
viarunångitsoK. — nutåmigdle årKig-
ssussinerup kingunere tamatigut ilua-
Kutigilersinagit suleKataussut agdlag-
fitdlo ilatertariaKarpavut, kontorchef
Nolsøe OKarpoK nangigdlunilo:
— aulisarneK pivdlugo neriutigår-
put manamut angussat pitsåungeKi-
ssut ukiup sivnerane aulisardluarni-
kut årKingneKarsinåusassut. ajomar-
torsiortut amerdlanerit ilorraup tu-
ngånut autdlarsinåusagunarput. ajor-
nartuvigtugssat pisinaunerput nåper-
tordlugo ikiorniåsavavut.
lissutigssanik pilerssårut pivdlugo, o-
KatdlisigineKartugssauvdlune ukiune
tugdlerne tatdlimane aningaussat nu-
navtinut atortineKartugssatut erxar-
sautigineKartut 1500 mili. kr-ussut av-
guatårneKarnigssåt. pilerssårusiortar-
tut måna påsissariaKalerpåt pissaria-
Karmat aulisamerinaK pinago åmale
inutigssarsiutit avdlat aningaussat a-
tortitagssat tungaisigut erKarsautig-
sineKarnigssåt, påsivarpume aulisar-
neK kisime isumavdlutigssausinåu-
ngitsoK nunavta aningaussarssiorni-
kut sujunigssåne.
vatåne uvdlup atautsip ingerdlanera-
ne sårugdligit nerpé 30 tonsit tikitdlu-
git niorKutigssiarisinaussard'lugit, ma-
gister Sv. Å. Horstedip OKalugiautimi-
ne OKautigå.
magister Horstedip sujunersutigå
sårugdligit pissarineKartut mingner-
pait 42 centimeterinik angissuseKarti-
taulernigssåt. taimak pissoKarnigsså
aulisartunut iluaKutauginartugssau-
vok aningaussarsiat amerdleriarnerå-
nik kinguneKåsagame OKarpoK. tai-
mailiornigssaK aulisartunut iluaKusi-
niarnerusaoK kigdlilersuiniarnerusa-
nane. tamatumunga tungassumik na-
lunaerutigssaK ungasingitsukut sulia-
rineKarumårpoK aulisartunit atuarne-
KarsinaussugssaK. kilisautit 42 centi-
meterinit mingnerussunik pissaKå-
saernigssåt Horstedip ilimagxngilå, au-
lisagkat kilisautip kalingneKartup i-
luaninermingne erninaK toKussåsang-
mata. kilisautitdle putue agdlilerta-
riaKarput.
magister Horsted OKarpoK navsuiar-
sinaunago suna pissutigalugo Kujatå
rejérusimanersoK. sujorna rejet pissa-
rineKartut ikingårmata tancavane su-
Lederen af Grønlands Fiskeriunder-
søgelser, dr. phil. Paul M. Hansen, op-
lyste på det årlige fiskerimøde på
Christiansborg, at en nylig undersø-
gelse fra Godthåb viste minus-tempe-
raturer ned til 150 meters dybde, altså
dårlige vækst-betingelser for torsken.
Hydrografen, cand. mag. Frede Her-
mann, bekræftede faldet i overflade-
temperaturen i Davisstrædet. Ændrede
vindforhold fører til, at der ikke sker
en opblanding af den kolde polarstrøm
fra Østkysten med den varme Irmin-
gerstrøm i samme omfang som tid-
ligere. Det var en uheldig udvikling,
men han var dog ikke slet så pessi-
mistisk som de øvrige talere på mødet.
— Årgangene af torsk fra 1963/64 og
1965 kan blive af praktisk betydning.
Årgang 1967 var ikke gunstig og 1968
er endnu ikke rigtig undersøgt. I dette
års første måneder har man imidlertid
konstateret de laveste havoverflade-
temperaturer nogensinde.
— Mens det grønlandske torskefi-
skeri gik tilbage sidste år har Vest-
40 års jubilæum
Kredsdommer Peter Nielsen, Godthåb,
havde fomylig 40 års jubilæum i statens
tjeneste. Peter Nielsen, der for tiden op-
holder sig i Danmark på permission, har
i mange år været med til at præge ud-
viklingen i Grønland. I årenes løb har
han været medlem af det gamle kommeråd,
kommunalbestyrelser, sysselråd det gamle
landsråd og det nye landsråd. Han var
også medlem af den store Grønlandskom-
mission, der satte den nye udvikling i gang
i Grønland.
X mange år var Peter Nielsen medhjæl-
per ved landsfogedembedet i Godhavn, og
i de sidste 10 år har han virket som kreds-
dommer i Godthåb og som landstolk ved
landshøvdingeembedet. Peter Nielsen tager
stadig aktivt del i det politiske arbejde i
Grønland og han er en af hovedkræfterne
ved dannelsen af en brugsforening, der i
nær fremtid overtager KGH’s store selv-
betjeningsbutik i Godthåb.
ukiut 40 nagdliutorsiortoK
kredsdommer Peter Nielsen, Ntik, Kanig-
tiikut ukiut 40-ngordlugit nagdlititorsior-
pok nålagauvfingme atorfeKamermine. Pe-
ter Nielsen, måna sulingivfeicardlune Dan-
markimitok, ukiorpagssuame nunavtine
ineriartornerme suniuteKardluarsimavoK.
ukiut ingerdlaneråne ilaussortaussarsima-
vok kommuneråditoricane, kommunalbe-
styrelsine, landsråditoncane landsrådertå-
milo kisalo sysselrådine. amåtaordle ilau-
ssortausimavok nunarput pivdlugo ataut-
simititarssuarne måne ineriartomermik
nutåmik autdlamissune.
ukiorpagssuame Peter Nielsen Avangnå-
ne nålagasarfingme ikiortausimavoK nåla-
gan tugdleralugo, ukiunilo kingugdlerne
Kuline NOngme kredsdommeritut lands-
høvdingeicarflngmilo nugterissdnertut su-
lisimavoK. Peter Nielsen sule nunavtine
politikimut tungassutigut suliniardluarpok
NOngmilo brugsforeningimik autdlarni-
niarnerme sagdlersaussunut ilausimavok.
brugsforeningip tåussuma Kanigtukut tigu-
ssugssauvå handelip NOngme pisiniarfig-
sua nangminérdlune pistagssanik tigdrai-
ssarfiussok.
livfigssuit ajutorujugssuartineKanga-
jagput. 1959-ip kingorna ukioK kau-
jatdlagdlugo Kujatåne misigssuisso-
KarsimångilaK. rejet piniarneKarner-
mit nungulersimasoringilai, ukiutdle
ilåine pingortartut ikigpatdlårtarsi-
masoralugit.
Danmarkime aulisartut peKatigigfi-
sa kåtuvfisa åipåne Dansk Fiskerifor-
eningime sujuligtaissoK, inatsissartu-
nut ilaussortaK Henry Sørensen ape-
rivoK aulisagkanik misigssuinerup na-
ngineKarnigsså navianauteKångitsora-
lugo, aningaussat atugagssatut akue-
rineKartartut taimak ikigtigititdlugit
påsiniainerme tungavigssat sungipat-
dlåKingmata. — tagpavane sulissug-
ssat nalornissornerånik tamåna ki-
nguneKåinångila, OKarpoK, aulisagka-
nigdle misigssuissut suliåt issornar-
torsiortariaKånginerardlugo.
— Atlantikup avangnå tamåkerdlu-
ne måna kapisileKarpoK, Henry Sø-
rensen nangigpoK. Lofotenip, Norgep
avangnånitup, Skotlandip, Savaling-
miut Kalåtdlit-nunåtalo erKåine kapi-
siligpagssuit pissarineKartarput. tai-
maingmat kigdlilersuineKalersinauvoK
erKigsisimatitsineKalersinauvdlunilo,
uvagutdle danskit åmårdluta avdlanut
maligagssatut iliorniaKinata. erKigsi-
simatitsinigssamik sujunersut sordlo
Kalåtdlit-nunåta erKåne atomeKaler-
sinane inuiaKatigingnut tamalånut a-
tugagssångortencårtariaKarpoK.
tyskland haft en fremgang på 57 pro-
cent ved Vestgrønland og har i januar
i år haft det hidtil bedste resultat.
Tyske trawlere skifter mellem Labra-
dor og bankerne ved Vestgrønland og
har kunnet producere op til 30 tons
filet’er pr. dag ved den canadiske
kyst, fremgik det af et indlæg fra ma-
gister Sv. Å. Horsted.
Magister Horsted gik ind for ind-
førelse af mindstemål for torsk på
42 centimeter. Det ville i sidste ende
give fiskerne flere penge, sagde han.
Det må betragtes som et tilbud til
fiskerne og ikke som restriktioner. Der
vil om kort tid blive udarbejdet en
rapport herom til brug for fiskeriet.
For trawlernes vedkommende troede
Horsted ikke på mindstemål. Fiskene
ville dø hurtigt efter at have opholdt
sig i trawlet. Derimod skulle maske-
vidden udvides.
Magister Horsted kunne ikke give
nogen forklaring på, hvorfor rejerne i
Sydgrønland er forsvundet. Resultatet
i fjor var noget nær en katastrofe for
områdets fabrikker. Der har ikke væ-
ret helårsundersøgelser i området si-
den 1959. Han troede ikke på en op-
fiskning men snarere, at der er tale
om dårlige årgange.
Formanden for Dansk Fiskerifor-
ening, folketingsmand Henry Sørensen
spurgte, om det ikke var farligt at
fortsætte de biologiske undersøgelser
på så spinkelt et grundlag med små
bevillinger. — Giver det ikke bare
usikkerhed over for dem, der skal ar-
bejde deroppe, sagde han, der dog
ikke ville kritisere biologernes arbejde.
— Der er nu laks over hele Nord-
atlanten, sagde Henry Sørensen vi-
dere. Der tages store fangster såvel
ved Lofoten i Nordnorge som ved
Skotland, Færøerne og Grønland. Det
kan føre til begrænsninger, restrik-
tioner og fredninger, men lad os dan-
skere nu ikke igen vise os så høj-
sindede. Et forslag om fredning må
være internationalt, før det f. eks. ind-
føres ved Grønland.
aussamut Kujatånut
takornariarpagssuit
radioavisip nalunaerutå maligdlugo
aussamut Kujatånut takornariartug-
ssat aitsåt taima amerdlatigisangati-
neKarput. takornariartitseKatigit di-
rektøriat Sven Erik Hansen måna
NarssarssuarmipoK tancavane igdlu-
sissarfiup angnertumik sanarKingne-
Karnera nåkutiginiardlugo.
direktør Hansen ukioK måna Euro-
pap ilaine åssigingitsune angalaorsi-
mavoK nunavtinut takornariartugssa-
nik ugsagsåriniardlune, tamanilo so-
KutigineKarsimaKaoK nunavtinut ta-
komariarnigssaK.
Europame takornariartitseKatigig-
ssuit ardlagdlit måna nunarput takor-
nariartitsissarfingmingnut ilångusi-
mavåt. nunavtinukarumassut amer-
dlangårmata takornariarniartut ilar-
pagssue itigartineKartariaKarsimåput
inigssaileKineK pissutigalugo, måssa
Narssarssuarme igdlusissarfik sanar-
KingneKarnerme kingorna 120-nut i-
nigssaKalersugssaugaluartoK.
sårugdlérutilerpoK
tauvame KanoK?
Dårlige vækstbetingelser
for den grønlandske torsk
il