Atuagagdliutit - 25.04.1968, Page 3

Vi kan lære meget al Island
(Fortsat fra forsiden)
den måde har man i Island kunnet
drive alle spektre inden for koopera-
tion. Det gælder således landbrug, fi-
skeeksport, industri, uldfabrikker, ke-
miske fabrikker, garverier, slagterier,
mejerier, forsikring, oliefabrikker samt
bank- og rederivirksomheder. Med an-
dre ord: alt, hvad der har med han-
del og industri at gøre.
Einarsson understreger, at det ikke
er let at starte kooperative foreta-
gender. Man kan ikke danne koopera-
tion, bare man slutter sig sammen.
Der skal to meget vigtige ting til, og
det er kundskaber og kapital. Uden
disse kan det ikke lade sig gøre at
drive andelsselskaber. Og alene det
synes jeg, Islandsrejsen er værd. End-
videre understreger Einarsson, at
skulle man starte et andelsforeta-
gende, skal man ikke straks puste det
°P til noget stort. Man skal begynde
På et realistisk grundlag og helst småt,
men så lade det vokse op efterhånden.
Kapital og kundskaber er den første
forudsætning, og uden en ordentlig
leder kan det ikke gå inden for andels-
bevægelsen.
svarede, at ændringen i erhvervsstruk-
turen har været hovedårsag til den
hastige udvikling. Før i tiden havde
Island kun landbrug, og der var næ-
sten ingen eksport. Men så slog man
om til fiskeri, og det trak folk ud til
kysterne i større bysamfund, der efter-
hånden blev industrialiseret.
Islændingene har været forudseende
nok til at sende unge mennesker på
uddannelse til Amerika, England og
Skandinavien, inden den tekniske ud-
vikling begyndte at gøre sig gæl-
dende. Disse unge mennesker kom til-
bage til Island efter uddannelsen, og
under deres lederskab skete den kæm-
pemæssige udvikling. Dette er meget
værdifuldt at erfare. Det gik op for os,
at man ikke kan skabe grundlaget for
en sund udvikling, medmindre folk er
i stand til at kigge ud over deres
snævre horisont.
Vi erfarede, at islændingene har en
fantastisk vilje til at præstere noget.
Reykjavik, der knapt har 100.000 ind-
byggere, har alt, hvad en millionby
kan præsentere. Byen har både teater,
Island illniarfigismaoKårput
Har ikke tabt modet
— Hvad foretog rejseselskabet sig
ellers?
— Vi har stiftet kontakter med en
masse mennesker, ganske specielt in-
den for fiskeri og landbrug. Personlig
foretog jeg høflighedsvisitter hos folk,
der har med fiskeri, landbrug og in-
dustri at gøre. Departementschefen i er-
hvervsministeriet, Gunnlaugur Briem,
var meget tjenstvenlig, og han ar-
rangerede på regeringens vegne en
sammenkomst, hvor vi fik lejlighed
fil at træffe alle de betydende menne-
sker inden for erhvervene. Både am-
bassadør Birger Kromann og general-
konsulent Ludvig Storr gjorde et me-
get stort arbejde for at rejsedeltagerne
kunne komme til at stifte bekendtskab
med de personer, man har brug for.
Ambassadøren arrangerede en sam-
menkomst for 60-70 mennesker. Vi fik
en liste over dem allesammen, så vi
senere kunne komme i kontakt med
dem.
Derudover besøgte vi forskellige
virksomheder som garverier, uldvaske-
fier, spinderier og fiskeindustrier. Det
var ikke vor opgave at vurdere, hvor-
vidt opbygningen og driften af disse
virksomheder kunne overføres til
Grønland. Det må de senere delegatio-
ner tage stilling til. Vor opgave var
først og fremmest at få orientering
om kooperation i almindelighed.
På rejsen erfarede vi, at Islands
Økonomi ikke var rosenrød, men det
gik op for os, at islændingene ikke
havde tabt modet. De har simpelthen
bidt tænderne sammen og er fast be-
sluttet på at klare sig. Vi har set ad-
skillige olie- og benmelsindustrier, der
ma kæmpe med store underskud, som
de selv må bære. De har ikke stats-
kassen at ty til, som det er tilfældet
hos os.
DER skal ARBEJDES I ISLAND
— Trods sin lidenhed og sin ugun-
stige geografiske beliggenhed har Is-
land i dag kunnet opvise en meget høj
levestandard?
~~ Island er meget industrialiseret
°g et meget teknisk udviklet samfund.
på mange punkter er Island meget
mere udviklet end Danmark. Det skyl-
des, at Island har naturlige ressourcer
i form af billig vandkraft. Men det er
lkke forklaringen alene på det høje
stade, som Island har nået. Det skyl-
des også, at islændingene har en fan-
tastisk evne til at skabe et godt og
hyggeligt hjem. Både mand og kone
arbejder for at nå den høje levestan-
dard. Det udtrykkes i pænt hjem og
gode klæder. Det hører med til bør-
nenes opdragelse, at der skal arbejdes
1 Island.
Det begynder allerede i skolen. I
den fire måneder lange ferie arbejder
ungdommen og sparer penge sammen
Hl at stifte et hjem for. Allerede i
Symnasiet begynder de unge på at
hygge eget hus, så de kan flytte ind,
nar de har taget studentereksamen.
Derfor er der ingen bolignød i Island
s°m hos andre nationer. Island er et
Ifaefattigt landt, men det glædede os
at erfare, at man i Island benytter
landets egne materialer i husbygnin-
§en. Sten og lavamasser anvendes i
byggeriet, og Island har udviklet en
umget stor cementfabrikation.
uddannelsens betydning
— Er der muligheder for at etab-
lere en nærmere forbindelse mellem
Island og Grønland?
'— Der kan uden tvivl skabes en me-
§et frugtbar forbindelse mellem de to
lande. I første omgang må Grønland
lære noget af Island. Jeg har spurgt
en af de ældre mænd i Island, hvordan
hpt har været muligt, at et så lille og
sa tilbagestående land som Island har
kunnet svinge sig op så hurtigt. Han
(nup. sujugdl. nangitan)
nerane påsivarput, islandimiut tama-
tumuna ingerdlatseriausiat nunavti-
nut nalerKiinerussoK. påsivarput Is-
landime periauseK unaussoK brugs-
foreninginik autdlartitsissardlune i-
ngerdlatat åssigingitsut Kiterissåinik.
tauva brugsforeninge avaleKutitårtu-
lersarpoK niorKutigssiornikut tama-
lånik ingerdlatsivingnik. taimailiorni-
kut islandimiut peKatigigdlune inger-
dlatsivingnik tamalånik pilersitsisi-
nausimåput, atautsimutdlo ingerdlatat
ilagait nunalerinermut tungassut, au-
lisagkanik avåmut niorKutigssiorfit,
sulivfigssuit åssigingitsut, mericunut
salivfit, Kivssivit, åmerivit, nerssu-
tinik toKoraissarfit, imuliorfit, sitdli-
masissarfit, ulianut fabrikit, aningau-
sserivit åma umiarssuautileKatigit.
tåssa sutdlunit niuvernermut nioruu-
tigssiornermutdlo tungassut.
Einarssonip ersserKigsarpå atautsi-
mut ingerdlatseKatigigfingnik aut-
dlarnmiarneK oKitsuinåungitsoK. kå-
tunerindkut taimatut pilersitsissonar-
sinåungilaK. tamatumane pingårute-
Kardluartut mardluk tåssa aningau-
ssat åma iltniarsimaneK. tåuko pigi-
ngikdine atautsimorussanik ingerdlat-
sissoKarsindungilaK. påsissardlo tamå-
ndinardlunit Islandiliarnerup asuli-
narsimdngineratut issigissariaKarso-
råra. åmataordle Einarssonip ersser-
Kigsarpå ingerdlatseKatigigfingmik
autdlarnisagåine erninau imdnarssu-
ax agdlisarniartariaKdngitsoK. tunga-
veKardluartumik sujugdlermigdlo
Grønlandsbankime
generalforsamlinge
pigingneKatigigfik Grønlandsbanken
sujorna aussåkut autdlartinerme ki-
ngornagut amigartoruteKarsimavoK
675.000 kr-nik, tåukuninga 329.000 kr.
ingerdlatsinerme amigartorutausimav-
dlutik. tamåna sarKumiuneKarpoK a-
tausingormat Københavnime general-
forsamlingeKarnerme.
nalunaerume OKautiginenarpoK a-
migartorutit pissuteicartut angnertu-
nik aningaussalissoKarsimaneranik, i-
låtigut åma aningausserivik Nungme
igdlutitårsimangmat 292.000 kr-nik
nautsorssutinik ilångautigineKarsima-
ssumik. igdlo tåuna utaridsauginarat-
dlarpoK taimåitumigdlo angnertumik
iluanårutigineKarnigsså ilimagineKa-
rane.
martsip nånerane torKortineKartut
katitdlutik 6,5 mili. kr-uput, ilevKå-
gaKartut katitdlutik 1120-uvdlutik, ta-
månalo bestyrelsimit nåmaginartine-
KarpoK. ukiortåp migssåne aningau-
sserivingmit atugkiuneKarsimåput 3,8
miil. kr.
atugkiuneKartut 43 pct-é Nungme
pisimåput, 57 pct-ilo sinerissame ig-
dloKarfingne Kulingiluane angnerne
atugkiuneKarsimåput. atugkiuneKar-
tut 52 pct-iat igdluliorniartunit hånd-
værkerinitdlo taorsigagssarsiarineKar-
simåput, 25 pct. taorsigagssarsiåuput
privatimit niuvertunit, sivnerilo atug-
kiuneKarsimåput aulisartunut, biliu-
tilingnut kisalo entreprenørinut.
ukiup agfåta sujugdliup ingerdla-
nerane aningaussat 116 mili. kr. ban-
ke avKusårsimavåt, 21.000 sivnerdlu-
git aningausserivik isumagissaKarsi-
mavdlune tåssane pissagssaKardlutik
sågfigingnigtunik.
bestyrelsimut KinigaorKigput fru
Ane Holm, fabrikiliutilik Poul Brandt
åma entreprenør Apollo Lynge tamar-
mik nungmiut kisalo landshøvdingiu-
simassoK, stiftsamtmand P. H. Lund-
steen.
symfoniorkester, nationalmuseum og
meget mere.
MULIGHED FOR SAMHANDEL
— Der er sikkert også muligheder
for samhandel mellem Grønland og
Island?
— Der er ingen tvivl om, at der kan
knyttes forbindelser inden for sam-
handel mellem Island og Grønland.
Island har en meget stor produktion af
mælk. Hvis der kan skabes mulighe-
der for etablering af rutetrafik mellem
Godthåb og Reykjavik med en ugent-
lig flyforbindelse, vil vi være i stand
til at få friske landbrugsprodukter og
grøntsager fra Island. Inden for fiskeri
og fåreavl kan vi også lære meget af
islændingene, og det har været mig en
stor glæde at møde fire unge grøn-
lændere, der studerer i Island.
Jeg synes, at vi har lært meget af
Islandsrejsen, og det er min opfattelse,
at man inden for landsrådet burde af-
sætte penge til studierejser i Island.
Landsrådsmedlemmerne kunne få me-
get ud af en sådan tur, som jo ikke
behøver at være en ren fornøjelses-
rejse. Sådanne studiebesøg vil også
hjælpe til en politisk modning i Grøn-
land. Det betyder meget at se andre
forhold og lære af dem. ... .
angnikitsumik autdlarnissariaKarpoK,
tauvale kingorna agdliartuårtitdlugo.
aningaussat iliniagaKarsimanerdlo
sujugdlermik aperKutåuput taimatut
autdlarninigssamut iluamérsumigdlo
su j ulerssuissoKångikåine atautsimo-
russaK sunalunit ingerdlasinåungilaK.
nikatdlorsimångitdlat
— angalassut sunik åma misigssua-
tågaKarpat?
— inugpagssuit atåssuteKarfigiler-
pavut, pingårtumik aulisarnermut nu-
nalerinermutdlo tungåssuteKartut. u-
vanga nangminérdlunga pulaoKåtår-
påka inuit aulisarnermut, nunaleri-
nermut niorKutigssiornermutdlo tu-
ngåssuteKartut. inutigssarsiornikut
ministereKarfingme departementschef -
iussoK Gunnlaugur Briem ikiuku-
måtuinarpoK, tåunalo nålagkersuissut
sivnerdlugit katerssutitsivoK, taimai-
livdluta inutigssarsiornikut pingåru-
teKartut tamaisa nåpisinausimavdlu-
tigik. ambassadør Birger Kromann
åma generalkonsul Ludvig Storr ang-
nertoKissumik ikiuput inungnik atå-
ssuteKarfigssarKigsunik ilisaringniler-
ssarput avKutigssiordlugo. ambassa-
døre inungnik 60—70-inik Kaentussi-
vok. tåuko arKe tamaisa agdlagtor-
dlugit pivavut, kingorna atåssuteKar-
figisinångordlugit.
åmåtaordle sulivfit åssigingitsut
takuniarpavut, sordlo åmerivit, mer-
Kunik salivfit, Kivssivit aulisagkanig-
dlo niorKutigssiorfit. uvagut suliag-
ssarisimångilarput sulivfit tamåko
piorsarneKarnerat ingerdlåneKarne-
ratdlo nunavtinut erKuneKarsinåusa-
nersoK påsiniåsavdlugo, tamåname
kingorna angalassartugssat sangmiu-
mårpåt. uvagut angnerussumik suli-
agssarisimavarput atautsimut inger-
dlatseKatigigfingnik påsissagssarsior-
nigssaK.
angalanivtine påsivarput Islandime
aningaussarsiorneK OKitsuinåungit-
sok, ilångutdlugule påsivarput tai-
måikaluartoK islandimiut nikatdlorsi-
mångitsut. kigutitik kivdlugitdlusoK
aulaj angerdluinarsimåput aj ornartor-
siutit anigorumavdlugit. ulialiorfit au-
lisagkanigdlo Kajussausiorfit taku-
vavut amigartoruteKaraluaKalutik ta-
måko nangminérdlutik nangmagtari-
aKarait. månisume ingilaK sukutdlu-
nit nålagauvfik isumavdlutigisinauv-
dlugo.
tamarmik sulissariaKarput
— Island inukitsungugaluardlune
nunatålo inigssisimanine maligdlugo
inuniarfigiuminåikaluardlune inuner-
me atugkatigut angnertoKissumik a-
ngussaKarfiusimavoK?
— Island maskinanik atortoKarni-
kut tamåkuningalo iluaKuteKardlune
niorKutigssiornikut sujuarsimaKaoK.
ardlaligtigume agdlåt Island Dan-
markimit sujuarsimaneruvoK. pissu-
taussoK tdssa Island imetc iluaKuti-
galugo sarfamut kiagsainermutdlo a-
tugagssamik akikitsumik pigssarsisi-
naungmat. tamånale kisime navsui-
autåungilaK islandimiut taima agtigi-
ssumik angussaKarsimanerånut. pi-
ssutaussortaoK tdssa islandimiut tu-
pingnainartumik piginauneKarmata
angerdlarsimavfingnik pitsaussunik
najoruminartunigdlo pilersitsinigssa-
mut. igdlume itussoK ningiussordlo ta-
marmik suliput inuniarnikut taima
agtigissumik angussaKarsinaujumav-
dlutik. tamdna erssiuteKarpoK anger-
dlarsimavfingmik alianaitsumik ati-
ssanigdlo takujuminartunik. mérxat
perorsarneuarnerdnut ilauvou påsiti-
savdlugo Islandime kikutdlunit suli-
ssariaKartut.
tamåna atuarfingmile autdlarterér-
sarpoK. Kåumatine sisamane atuångiv--
feKartarnerme inusugtut sulivdlutik
aningaussanik ilevKårtarput nang-
mingnik ineKalernigssamingnut atu-
gagssamingnik. iliniarnertungorniat
atuarfiånitut igdluliulerérsarput, ili-
niarnertutut soraerumérunik initå-
mingnut iserteriåinångortardlutik.
taimaingmat Islandime avdlanisutdle
igdlugssaileKineKångilaK. Island nu-
nauvoK orpisagtoK, påsivdlugule nuå-
nårutigårput nunap nangmineK ator-
tugssautai igdluliorneime iluaKutigi-
neKartartut. ujarxat ångatdlo igdlu-
liarineKartarput cementimigdlo nior-
KutigssiorneK Islandime angnertoru-
jugssuarmik ingerdlåneKarpoK.
ilmiarnerup pingårutå
— periarfigssaKarpa nunavta Is-
landivdlo atåssuteKarnerulernigsså-
nut?
— KularissariaKångilaK nunat tåu-
ko mardluk kingunigssaKartumik atå-
ssuteKalersinaussut. sujugdlermik nu-
narput Islandimit ilikagaKartariaKar-
poK. Islandime angutit utorKait ilåt
aperisimavara KanoK ilivdlune Island
taima inukitsigalune taimalo kingu-
arsimasimatigalune Kagfalertupat-
dlagsimatigissoK. akivoK inutigssar-
siutit avdlångornerat pissuterpiausi-
massoK sujumukarnerujugssuarmut
tamatumunga. KangaunerussoK Is-
landime nunalerineK kisime isumav-
dlutausimavoK, nunanutdlo avdlanut
niorKuteKartoKångitdluinangajag-
dlune. tauvale aulisarneK autdlune-
KalerpoK. tamatuma kingunerissårnk
inuit nunap timånit sinerissanut sav-
ssartilerput, tamåne angisunik igmo-
Karfigtårtordlune ukiut ingerdlaneri-
ne maskinat atordlugit niorKutigssi-
orfingnik pilersitsivfiussunik.
islandimiut sujumut issigisinauv-
dluarsimagamik teknikikut ineriar-
torneK tamdna pilersinago inusugta-
mingnik iliniariartortitsissarsimdput
Amerikamut, tuluit nundnut Skandi-
naviamutdlo. inusugtut tamåko ilinia-
rérnermikut Islandimut utersimdput,
tdukulo sujulerssuineratigut sujumu-
karnerufugssuaK pisimavon. tamdna
tusardlugo pingånaon. påsivarput su-
jumukarneK iluamérsoK tungavigssa-
KalersineKarsindungitsoK inuit avdla-
ne pissutsinik iliniarfigisinaussaming-
nik takungnigsindungigpata.
påsivarput islandimiut tupingnåi-
nartumik piumåssuseKartut inoKati-
gingne iluaKutigssanik pilersitsinig-
ssamut. Reykjavik 100.000 angumar-
Kåinardlugit inulik sujumugagssa-
KarpoK tamanik igdloKarfigssuit mil-
liunilingnik inugdlit pigissåinik. ig-
dloKarfik issiigngnårtitsissarfigssua-
KarpoK, nipilerssoKatigigssuaKardlunt,
katerssugausiveKardlune avdlarpag-
ssuarnigdlume pigissaKardlune.
niuveKatigingnigssamut
periarfigssaKardluartoK
— nunavta Islandivdlo niuveKati-
gilersinaunigssåt åma ilimanauteKaru-
narpoK?
— KularnarloKarunångilaK nunavta
Islandivdlo niuveKatigingnikut atå-
ssuteKalersinaunigssåt. Island imung-
mik angnertorujugssuarmik pigssarsi-
viussarpoK. Nup Reykjavikivdlo akor-
nåne tingmissartukut atåssuteKalersi-
naussugpat sapåtip akunikortumik,
tauva nunalerinermit pigssarsianik
nautitanigdlo nutånik Islandimit pi-
sinaulisagaluarpugut. aulisarnermut
savauteKarnermutdlo tungassutigut å-
ma islandimiut angnertumik iliniar-
figisinauvavut, nuånårutigeKåralo ka-
låtdlit iliniartut sisamat Islandime
nåpisinausimagavkit.
isumaKarpunga Islandiliarnerput
pigssarsivfigivdluarsimagigput, er-
Karsautigalo tdssa landsråde aningau-
ssanik ingmikortitsissariaKartoK Is-
landimut påsissagssarsiorniartunut a-
tugagssanik. landsrådimut ilaussortat
taimatut angalane k pigssarsiv figiv-
dluarsinauvåt, nudnåriarnerinartume
issigissariaKdngilaK. taimatut påsi-
ssagssarsiordlune angalassarnigssat
åma iluaKutdusagaluarpat nunavtine
politikikut inerisimaleriartornigssa-
mut. pingåKaoK pissutsit avdlat ta-
kusavdlugit iliniarfigisinauvdlugitdlo.
Julut
Grønlandsbankens
generalforsamling
Aktieselskabet Grønlandsbanken har
siden etableringen sidste sommer haft
et underskud på 675.000 kr., heraf et
egentligt driftsunderskud på 329.000
kr., oplystes det på generalforsamlin-
gen mandag i København.
I beretningen forklares underskud-
det med de store investeringer blandt
andet en afskrivning på 292.000 kr. på
bankbygningen i Godthåb, der kun er
placeret midlertidigt, og som man ikke
mener kan indbringe noget større be-
løb.
Indlånet i slutningen af marts ud-
gjorde samlet 6,5 miil. kr. fordelt på
1120 konti, hvilket bestyrelsen betrag-
ter som et pænt resultat. Udlånene an-
drog ved nytår 3,8 miil. kr.
Udlånene fordeler sig med 43 pct. i
Godthåb og 57 pct. fordelt på de ni
største byer på kysten. Byggeriet og
håndværksvirksomhederne har tilsam-
men lånt 52 pct., den private handel
25 pct., mens resten fordeler sig på
søfart, fiskeri, vognmands- og entre-
prenørvirksomhed.
Den samlede omsætning i det første
halvår er 116 mili. kr. på lidt over
21.000 ekspeditioner.
Til bestyrelsen valgtes bl. a. fru Ane
Holm, fabrikant Poul Brandt og entre-
prenør Apollo Lynge, alle Godthåb,
samt forhenværende landshøvding,
stiftsamtmand P. H. Lundsteen.
Mange turister
til Sydgrønland
Ifølge radioavisen forventes turist-
besøget i Sydgrønland i den kommen-
de sæson at slå alle rekorder. Direktør
Sven Erik Hansen fra Arctic Hotel
Corporation er i øjeblikket i Narssar-
ssuaK for at følge den omfattende om-
bygning af Hotel Arctic.
Direktør Hansen har tidligere i år
besøgt det meste af Europa for at gøre
publicity for Grønland som turistmål.
Overalt var der stor interesse for sa-
gen.
Mange store europæiske rejsebu-
reauer har nu Grønlandsrejser på pro-
grammet, og situationen er i øjeblik-
ket, at selv om Hotel Arctic efter om-
bygningen kommer til at råde over
110 til 120 pladser vil det være nød-
vendigt at sige nej til mange Grøn-
landsinteresserede turister, hvis prog-
noserne holder, hvad de indtil nu
lover.
Kirkeministeren
til Grønland
Provsten for Grønland, Svend Erik
Rasmussen, har meddelt, at kirkemi-
nister Arne Fog Petersen kommer til
Grønland i juni for at deltage i præ-
stekonventet i Holsteinsborg og for at
lægge grundstenen til den ny kirke i
Christianshåb.
Kirkeministerens besøg bliver kort-
varrigt. Det primære formål er delta-
gelsen i præstekonventet på Knud Ras-
mussens Højskole, hvorefter Arne Fog
Petersen vil besøge Godhavn og Chri-
stianshåb. I Christianshåb skal mi-
nisteren bl. a. lægge grundstenen til
byens ny kirke.
Kirkeministeren kommer til Godt-
håb over Egedesminde og rejser der-
fra til København via Sdr. Strømfjord.
På rejsen ledsages han af blandt andre
departementschef August Roesen.
Præstekonventet i Holsteinsborg
indledes 10. juni med et teologisk kur-
sus ved domprovst Werner Hansen,
København. Konventet varer to uger,
og samtlige præster med rejsemulig-
heder deltager.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
•jV ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Ford Custom
66 — 6 cyl. — todørs — automatisk gear, radio — dejlig stor
6 personers bil som ny — nyvogns garanti, kørt 20.000, sælges
for kr. 15.000 — på danske, tyske eller engelske grænseplader.
Chr. Bukkehave & Søn
Postbox 140, Svendborg, Danmark.
3