Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 3
Vi kan lære meget al Island (Fortsat fra forsiden) den måde har man i Island kunnet drive alle spektre inden for koopera- tion. Det gælder således landbrug, fi- skeeksport, industri, uldfabrikker, ke- miske fabrikker, garverier, slagterier, mejerier, forsikring, oliefabrikker samt bank- og rederivirksomheder. Med an- dre ord: alt, hvad der har med han- del og industri at gøre. Einarsson understreger, at det ikke er let at starte kooperative foreta- gender. Man kan ikke danne koopera- tion, bare man slutter sig sammen. Der skal to meget vigtige ting til, og det er kundskaber og kapital. Uden disse kan det ikke lade sig gøre at drive andelsselskaber. Og alene det synes jeg, Islandsrejsen er værd. End- videre understreger Einarsson, at skulle man starte et andelsforeta- gende, skal man ikke straks puste det °P til noget stort. Man skal begynde På et realistisk grundlag og helst småt, men så lade det vokse op efterhånden. Kapital og kundskaber er den første forudsætning, og uden en ordentlig leder kan det ikke gå inden for andels- bevægelsen. svarede, at ændringen i erhvervsstruk- turen har været hovedårsag til den hastige udvikling. Før i tiden havde Island kun landbrug, og der var næ- sten ingen eksport. Men så slog man om til fiskeri, og det trak folk ud til kysterne i større bysamfund, der efter- hånden blev industrialiseret. Islændingene har været forudseende nok til at sende unge mennesker på uddannelse til Amerika, England og Skandinavien, inden den tekniske ud- vikling begyndte at gøre sig gæl- dende. Disse unge mennesker kom til- bage til Island efter uddannelsen, og under deres lederskab skete den kæm- pemæssige udvikling. Dette er meget værdifuldt at erfare. Det gik op for os, at man ikke kan skabe grundlaget for en sund udvikling, medmindre folk er i stand til at kigge ud over deres snævre horisont. Vi erfarede, at islændingene har en fantastisk vilje til at præstere noget. Reykjavik, der knapt har 100.000 ind- byggere, har alt, hvad en millionby kan præsentere. Byen har både teater, Island illniarfigismaoKårput Har ikke tabt modet — Hvad foretog rejseselskabet sig ellers? — Vi har stiftet kontakter med en masse mennesker, ganske specielt in- den for fiskeri og landbrug. Personlig foretog jeg høflighedsvisitter hos folk, der har med fiskeri, landbrug og in- dustri at gøre. Departementschefen i er- hvervsministeriet, Gunnlaugur Briem, var meget tjenstvenlig, og han ar- rangerede på regeringens vegne en sammenkomst, hvor vi fik lejlighed fil at træffe alle de betydende menne- sker inden for erhvervene. Både am- bassadør Birger Kromann og general- konsulent Ludvig Storr gjorde et me- get stort arbejde for at rejsedeltagerne kunne komme til at stifte bekendtskab med de personer, man har brug for. Ambassadøren arrangerede en sam- menkomst for 60-70 mennesker. Vi fik en liste over dem allesammen, så vi senere kunne komme i kontakt med dem. Derudover besøgte vi forskellige virksomheder som garverier, uldvaske- fier, spinderier og fiskeindustrier. Det var ikke vor opgave at vurdere, hvor- vidt opbygningen og driften af disse virksomheder kunne overføres til Grønland. Det må de senere delegatio- ner tage stilling til. Vor opgave var først og fremmest at få orientering om kooperation i almindelighed. På rejsen erfarede vi, at Islands Økonomi ikke var rosenrød, men det gik op for os, at islændingene ikke havde tabt modet. De har simpelthen bidt tænderne sammen og er fast be- sluttet på at klare sig. Vi har set ad- skillige olie- og benmelsindustrier, der ma kæmpe med store underskud, som de selv må bære. De har ikke stats- kassen at ty til, som det er tilfældet hos os. DER skal ARBEJDES I ISLAND — Trods sin lidenhed og sin ugun- stige geografiske beliggenhed har Is- land i dag kunnet opvise en meget høj levestandard? ~~ Island er meget industrialiseret °g et meget teknisk udviklet samfund. på mange punkter er Island meget mere udviklet end Danmark. Det skyl- des, at Island har naturlige ressourcer i form af billig vandkraft. Men det er lkke forklaringen alene på det høje stade, som Island har nået. Det skyl- des også, at islændingene har en fan- tastisk evne til at skabe et godt og hyggeligt hjem. Både mand og kone arbejder for at nå den høje levestan- dard. Det udtrykkes i pænt hjem og gode klæder. Det hører med til bør- nenes opdragelse, at der skal arbejdes 1 Island. Det begynder allerede i skolen. I den fire måneder lange ferie arbejder ungdommen og sparer penge sammen Hl at stifte et hjem for. Allerede i Symnasiet begynder de unge på at hygge eget hus, så de kan flytte ind, nar de har taget studentereksamen. Derfor er der ingen bolignød i Island s°m hos andre nationer. Island er et Ifaefattigt landt, men det glædede os at erfare, at man i Island benytter landets egne materialer i husbygnin- §en. Sten og lavamasser anvendes i byggeriet, og Island har udviklet en umget stor cementfabrikation. uddannelsens betydning — Er der muligheder for at etab- lere en nærmere forbindelse mellem Island og Grønland? '— Der kan uden tvivl skabes en me- §et frugtbar forbindelse mellem de to lande. I første omgang må Grønland lære noget af Island. Jeg har spurgt en af de ældre mænd i Island, hvordan hpt har været muligt, at et så lille og sa tilbagestående land som Island har kunnet svinge sig op så hurtigt. Han (nup. sujugdl. nangitan) nerane påsivarput, islandimiut tama- tumuna ingerdlatseriausiat nunavti- nut nalerKiinerussoK. påsivarput Is- landime periauseK unaussoK brugs- foreninginik autdlartitsissardlune i- ngerdlatat åssigingitsut Kiterissåinik. tauva brugsforeninge avaleKutitårtu- lersarpoK niorKutigssiornikut tama- lånik ingerdlatsivingnik. taimailiorni- kut islandimiut peKatigigdlune inger- dlatsivingnik tamalånik pilersitsisi- nausimåput, atautsimutdlo ingerdlatat ilagait nunalerinermut tungassut, au- lisagkanik avåmut niorKutigssiorfit, sulivfigssuit åssigingitsut, mericunut salivfit, Kivssivit, åmerivit, nerssu- tinik toKoraissarfit, imuliorfit, sitdli- masissarfit, ulianut fabrikit, aningau- sserivit åma umiarssuautileKatigit. tåssa sutdlunit niuvernermut nioruu- tigssiornermutdlo tungassut. Einarssonip ersserKigsarpå atautsi- mut ingerdlatseKatigigfingnik aut- dlarnmiarneK oKitsuinåungitsoK. kå- tunerindkut taimatut pilersitsissonar- sinåungilaK. tamatumane pingårute- Kardluartut mardluk tåssa aningau- ssat åma iltniarsimaneK. tåuko pigi- ngikdine atautsimorussanik ingerdlat- sissoKarsindungilaK. påsissardlo tamå- ndinardlunit Islandiliarnerup asuli- narsimdngineratut issigissariaKarso- råra. åmataordle Einarssonip ersser- Kigsarpå ingerdlatseKatigigfingmik autdlarnisagåine erninau imdnarssu- ax agdlisarniartariaKdngitsoK. tunga- veKardluartumik sujugdlermigdlo Grønlandsbankime generalforsamlinge pigingneKatigigfik Grønlandsbanken sujorna aussåkut autdlartinerme ki- ngornagut amigartoruteKarsimavoK 675.000 kr-nik, tåukuninga 329.000 kr. ingerdlatsinerme amigartorutausimav- dlutik. tamåna sarKumiuneKarpoK a- tausingormat Københavnime general- forsamlingeKarnerme. nalunaerume OKautiginenarpoK a- migartorutit pissuteicartut angnertu- nik aningaussalissoKarsimaneranik, i- låtigut åma aningausserivik Nungme igdlutitårsimangmat 292.000 kr-nik nautsorssutinik ilångautigineKarsima- ssumik. igdlo tåuna utaridsauginarat- dlarpoK taimåitumigdlo angnertumik iluanårutigineKarnigsså ilimagineKa- rane. martsip nånerane torKortineKartut katitdlutik 6,5 mili. kr-uput, ilevKå- gaKartut katitdlutik 1120-uvdlutik, ta- månalo bestyrelsimit nåmaginartine- KarpoK. ukiortåp migssåne aningau- sserivingmit atugkiuneKarsimåput 3,8 miil. kr. atugkiuneKartut 43 pct-é Nungme pisimåput, 57 pct-ilo sinerissame ig- dloKarfingne Kulingiluane angnerne atugkiuneKarsimåput. atugkiuneKar- tut 52 pct-iat igdluliorniartunit hånd- værkerinitdlo taorsigagssarsiarineKar- simåput, 25 pct. taorsigagssarsiåuput privatimit niuvertunit, sivnerilo atug- kiuneKarsimåput aulisartunut, biliu- tilingnut kisalo entreprenørinut. ukiup agfåta sujugdliup ingerdla- nerane aningaussat 116 mili. kr. ban- ke avKusårsimavåt, 21.000 sivnerdlu- git aningausserivik isumagissaKarsi- mavdlune tåssane pissagssaKardlutik sågfigingnigtunik. bestyrelsimut KinigaorKigput fru Ane Holm, fabrikiliutilik Poul Brandt åma entreprenør Apollo Lynge tamar- mik nungmiut kisalo landshøvdingiu- simassoK, stiftsamtmand P. H. Lund- steen. symfoniorkester, nationalmuseum og meget mere. MULIGHED FOR SAMHANDEL — Der er sikkert også muligheder for samhandel mellem Grønland og Island? — Der er ingen tvivl om, at der kan knyttes forbindelser inden for sam- handel mellem Island og Grønland. Island har en meget stor produktion af mælk. Hvis der kan skabes mulighe- der for etablering af rutetrafik mellem Godthåb og Reykjavik med en ugent- lig flyforbindelse, vil vi være i stand til at få friske landbrugsprodukter og grøntsager fra Island. Inden for fiskeri og fåreavl kan vi også lære meget af islændingene, og det har været mig en stor glæde at møde fire unge grøn- lændere, der studerer i Island. Jeg synes, at vi har lært meget af Islandsrejsen, og det er min opfattelse, at man inden for landsrådet burde af- sætte penge til studierejser i Island. Landsrådsmedlemmerne kunne få me- get ud af en sådan tur, som jo ikke behøver at være en ren fornøjelses- rejse. Sådanne studiebesøg vil også hjælpe til en politisk modning i Grøn- land. Det betyder meget at se andre forhold og lære af dem. ... . angnikitsumik autdlarnissariaKarpoK, tauvale kingorna agdliartuårtitdlugo. aningaussat iliniagaKarsimanerdlo sujugdlermik aperKutåuput taimatut autdlarninigssamut iluamérsumigdlo su j ulerssuissoKångikåine atautsimo- russaK sunalunit ingerdlasinåungilaK. nikatdlorsimångitdlat — angalassut sunik åma misigssua- tågaKarpat? — inugpagssuit atåssuteKarfigiler- pavut, pingårtumik aulisarnermut nu- nalerinermutdlo tungåssuteKartut. u- vanga nangminérdlunga pulaoKåtår- påka inuit aulisarnermut, nunaleri- nermut niorKutigssiornermutdlo tu- ngåssuteKartut. inutigssarsiornikut ministereKarfingme departementschef - iussoK Gunnlaugur Briem ikiuku- måtuinarpoK, tåunalo nålagkersuissut sivnerdlugit katerssutitsivoK, taimai- livdluta inutigssarsiornikut pingåru- teKartut tamaisa nåpisinausimavdlu- tigik. ambassadør Birger Kromann åma generalkonsul Ludvig Storr ang- nertoKissumik ikiuput inungnik atå- ssuteKarfigssarKigsunik ilisaringniler- ssarput avKutigssiordlugo. ambassa- døre inungnik 60—70-inik Kaentussi- vok. tåuko arKe tamaisa agdlagtor- dlugit pivavut, kingorna atåssuteKar- figisinångordlugit. åmåtaordle sulivfit åssigingitsut takuniarpavut, sordlo åmerivit, mer- Kunik salivfit, Kivssivit aulisagkanig- dlo niorKutigssiorfit. uvagut suliag- ssarisimångilarput sulivfit tamåko piorsarneKarnerat ingerdlåneKarne- ratdlo nunavtinut erKuneKarsinåusa- nersoK påsiniåsavdlugo, tamåname kingorna angalassartugssat sangmiu- mårpåt. uvagut angnerussumik suli- agssarisimavarput atautsimut inger- dlatseKatigigfingnik påsissagssarsior- nigssaK. angalanivtine påsivarput Islandime aningaussarsiorneK OKitsuinåungit- sok, ilångutdlugule påsivarput tai- måikaluartoK islandimiut nikatdlorsi- mångitsut. kigutitik kivdlugitdlusoK aulaj angerdluinarsimåput aj ornartor- siutit anigorumavdlugit. ulialiorfit au- lisagkanigdlo Kajussausiorfit taku- vavut amigartoruteKaraluaKalutik ta- måko nangminérdlutik nangmagtari- aKarait. månisume ingilaK sukutdlu- nit nålagauvfik isumavdlutigisinauv- dlugo. tamarmik sulissariaKarput — Island inukitsungugaluardlune nunatålo inigssisimanine maligdlugo inuniarfigiuminåikaluardlune inuner- me atugkatigut angnertoKissumik a- ngussaKarfiusimavoK? — Island maskinanik atortoKarni- kut tamåkuningalo iluaKuteKardlune niorKutigssiornikut sujuarsimaKaoK. ardlaligtigume agdlåt Island Dan- markimit sujuarsimaneruvoK. pissu- taussoK tdssa Island imetc iluaKuti- galugo sarfamut kiagsainermutdlo a- tugagssamik akikitsumik pigssarsisi- naungmat. tamånale kisime navsui- autåungilaK islandimiut taima agtigi- ssumik angussaKarsimanerånut. pi- ssutaussortaoK tdssa islandimiut tu- pingnainartumik piginauneKarmata angerdlarsimavfingnik pitsaussunik najoruminartunigdlo pilersitsinigssa- mut. igdlume itussoK ningiussordlo ta- marmik suliput inuniarnikut taima agtigissumik angussaKarsinaujumav- dlutik. tamdna erssiuteKarpoK anger- dlarsimavfingmik alianaitsumik ati- ssanigdlo takujuminartunik. mérxat perorsarneuarnerdnut ilauvou påsiti- savdlugo Islandime kikutdlunit suli- ssariaKartut. tamåna atuarfingmile autdlarterér- sarpoK. Kåumatine sisamane atuångiv-- feKartarnerme inusugtut sulivdlutik aningaussanik ilevKårtarput nang- mingnik ineKalernigssamingnut atu- gagssamingnik. iliniarnertungorniat atuarfiånitut igdluliulerérsarput, ili- niarnertutut soraerumérunik initå- mingnut iserteriåinångortardlutik. taimaingmat Islandime avdlanisutdle igdlugssaileKineKångilaK. Island nu- nauvoK orpisagtoK, påsivdlugule nuå- nårutigårput nunap nangmineK ator- tugssautai igdluliorneime iluaKutigi- neKartartut. ujarxat ångatdlo igdlu- liarineKartarput cementimigdlo nior- KutigssiorneK Islandime angnertoru- jugssuarmik ingerdlåneKarpoK. ilmiarnerup pingårutå — periarfigssaKarpa nunavta Is- landivdlo atåssuteKarnerulernigsså- nut? — KularissariaKångilaK nunat tåu- ko mardluk kingunigssaKartumik atå- ssuteKalersinaussut. sujugdlermik nu- narput Islandimit ilikagaKartariaKar- poK. Islandime angutit utorKait ilåt aperisimavara KanoK ilivdlune Island taima inukitsigalune taimalo kingu- arsimasimatigalune Kagfalertupat- dlagsimatigissoK. akivoK inutigssar- siutit avdlångornerat pissuterpiausi- massoK sujumukarnerujugssuarmut tamatumunga. KangaunerussoK Is- landime nunalerineK kisime isumav- dlutausimavoK, nunanutdlo avdlanut niorKuteKartoKångitdluinangajag- dlune. tauvale aulisarneK autdlune- KalerpoK. tamatuma kingunerissårnk inuit nunap timånit sinerissanut sav- ssartilerput, tamåne angisunik igmo- Karfigtårtordlune ukiut ingerdlaneri- ne maskinat atordlugit niorKutigssi- orfingnik pilersitsivfiussunik. islandimiut sujumut issigisinauv- dluarsimagamik teknikikut ineriar- torneK tamdna pilersinago inusugta- mingnik iliniariartortitsissarsimdput Amerikamut, tuluit nundnut Skandi- naviamutdlo. inusugtut tamåko ilinia- rérnermikut Islandimut utersimdput, tdukulo sujulerssuineratigut sujumu- karnerufugssuaK pisimavon. tamdna tusardlugo pingånaon. påsivarput su- jumukarneK iluamérsoK tungavigssa- KalersineKarsindungitsoK inuit avdla- ne pissutsinik iliniarfigisinaussaming- nik takungnigsindungigpata. påsivarput islandimiut tupingnåi- nartumik piumåssuseKartut inoKati- gingne iluaKutigssanik pilersitsinig- ssamut. Reykjavik 100.000 angumar- Kåinardlugit inulik sujumugagssa- KarpoK tamanik igdloKarfigssuit mil- liunilingnik inugdlit pigissåinik. ig- dloKarfik issiigngnårtitsissarfigssua- KarpoK, nipilerssoKatigigssuaKardlunt, katerssugausiveKardlune avdlarpag- ssuarnigdlume pigissaKardlune. niuveKatigingnigssamut periarfigssaKardluartoK — nunavta Islandivdlo niuveKati- gilersinaunigssåt åma ilimanauteKaru- narpoK? — KularnarloKarunångilaK nunavta Islandivdlo niuveKatigingnikut atå- ssuteKalersinaunigssåt. Island imung- mik angnertorujugssuarmik pigssarsi- viussarpoK. Nup Reykjavikivdlo akor- nåne tingmissartukut atåssuteKalersi- naussugpat sapåtip akunikortumik, tauva nunalerinermit pigssarsianik nautitanigdlo nutånik Islandimit pi- sinaulisagaluarpugut. aulisarnermut savauteKarnermutdlo tungassutigut å- ma islandimiut angnertumik iliniar- figisinauvavut, nuånårutigeKåralo ka- låtdlit iliniartut sisamat Islandime nåpisinausimagavkit. isumaKarpunga Islandiliarnerput pigssarsivfigivdluarsimagigput, er- Karsautigalo tdssa landsråde aningau- ssanik ingmikortitsissariaKartoK Is- landimut påsissagssarsiorniartunut a- tugagssanik. landsrådimut ilaussortat taimatut angalane k pigssarsiv figiv- dluarsinauvåt, nudnåriarnerinartume issigissariaKdngilaK. taimatut påsi- ssagssarsiordlune angalassarnigssat åma iluaKutdusagaluarpat nunavtine politikikut inerisimaleriartornigssa- mut. pingåKaoK pissutsit avdlat ta- kusavdlugit iliniarfigisinauvdlugitdlo. Julut Grønlandsbankens generalforsamling Aktieselskabet Grønlandsbanken har siden etableringen sidste sommer haft et underskud på 675.000 kr., heraf et egentligt driftsunderskud på 329.000 kr., oplystes det på generalforsamlin- gen mandag i København. I beretningen forklares underskud- det med de store investeringer blandt andet en afskrivning på 292.000 kr. på bankbygningen i Godthåb, der kun er placeret midlertidigt, og som man ikke mener kan indbringe noget større be- løb. Indlånet i slutningen af marts ud- gjorde samlet 6,5 miil. kr. fordelt på 1120 konti, hvilket bestyrelsen betrag- ter som et pænt resultat. Udlånene an- drog ved nytår 3,8 miil. kr. Udlånene fordeler sig med 43 pct. i Godthåb og 57 pct. fordelt på de ni største byer på kysten. Byggeriet og håndværksvirksomhederne har tilsam- men lånt 52 pct., den private handel 25 pct., mens resten fordeler sig på søfart, fiskeri, vognmands- og entre- prenørvirksomhed. Den samlede omsætning i det første halvår er 116 mili. kr. på lidt over 21.000 ekspeditioner. Til bestyrelsen valgtes bl. a. fru Ane Holm, fabrikant Poul Brandt og entre- prenør Apollo Lynge, alle Godthåb, samt forhenværende landshøvding, stiftsamtmand P. H. Lundsteen. Mange turister til Sydgrønland Ifølge radioavisen forventes turist- besøget i Sydgrønland i den kommen- de sæson at slå alle rekorder. Direktør Sven Erik Hansen fra Arctic Hotel Corporation er i øjeblikket i Narssar- ssuaK for at følge den omfattende om- bygning af Hotel Arctic. Direktør Hansen har tidligere i år besøgt det meste af Europa for at gøre publicity for Grønland som turistmål. Overalt var der stor interesse for sa- gen. Mange store europæiske rejsebu- reauer har nu Grønlandsrejser på pro- grammet, og situationen er i øjeblik- ket, at selv om Hotel Arctic efter om- bygningen kommer til at råde over 110 til 120 pladser vil det være nød- vendigt at sige nej til mange Grøn- landsinteresserede turister, hvis prog- noserne holder, hvad de indtil nu lover. Kirkeministeren til Grønland Provsten for Grønland, Svend Erik Rasmussen, har meddelt, at kirkemi- nister Arne Fog Petersen kommer til Grønland i juni for at deltage i præ- stekonventet i Holsteinsborg og for at lægge grundstenen til den ny kirke i Christianshåb. Kirkeministerens besøg bliver kort- varrigt. Det primære formål er delta- gelsen i præstekonventet på Knud Ras- mussens Højskole, hvorefter Arne Fog Petersen vil besøge Godhavn og Chri- stianshåb. I Christianshåb skal mi- nisteren bl. a. lægge grundstenen til byens ny kirke. Kirkeministeren kommer til Godt- håb over Egedesminde og rejser der- fra til København via Sdr. Strømfjord. På rejsen ledsages han af blandt andre departementschef August Roesen. Præstekonventet i Holsteinsborg indledes 10. juni med et teologisk kur- sus ved domprovst Werner Hansen, København. Konventet varer to uger, og samtlige præster med rejsemulig- heder deltager. tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit •jV ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland Ford Custom 66 — 6 cyl. — todørs — automatisk gear, radio — dejlig stor 6 personers bil som ny — nyvogns garanti, kørt 20.000, sælges for kr. 15.000 — på danske, tyske eller engelske grænseplader. Chr. Bukkehave & Søn Postbox 140, Svendborg, Danmark. 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.