Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 108-iat
sisamångorneK 25. april 1968
Nr. 9
Vi kan lære
meset af Island
Der kan uden tvivl skabes en frugtbar forbindelse mellem Island og Grøn-
land. I første omgang må Grønland lære noget af Island, og studiebesøg til
vort naboland vil hjælpe til en politisk modning i Grønland, udtaler lands-
rådsformand Erling Høegh.
Der har været en hel del røre om den rejse, som landsrådets forretningsudvalg
foretog til Island i denne måned. Rejsen blev betegnet som en forlystelsestur,
som landsrådet ikke kunne være bekendt i disse sparetider. Det var ligefrem
misbrug af landskassens sparsomme midler, der ellers kunne være anvendt til
sa mange andre og mere fornuftige formål.
Landsrådets delegation, fotograferet i Reykjavik sammen
med den danske ambassadør i Island. Fra venstre: lands-
rådsmedlem Kaj Narup, landsrådsmedlem Marius Abeisen,
landsrådsformand Erling Høegh, ambassadør Birger Kro-
mann, landsrådsmedlem Karl Skou og landsrådsmedlem
Jørgen Olsen.
landsrådip angalatitai, Reykjavikime åssilinexarsimassut
danskit Islandime autdlartitåt ilagalugo. såmerdlernit: lands-
rådimut ilaussortax Kaj Narup, landsrådimut ilaussortax
Marius Abeisen, landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh, am-
bassadør Birger Kromann, landsrådimut ilaussortax Karl
Skou åma landsrådimut ilaussortax Jørgen Olsen.
Island ilmiarfigismaoKarput
KularissariaKångilaK nunarput Islandilo kingunigssaicartumik
atåssuteKalersmaussut. sujugdlermik nunarput Islandimit ilika-
gaKartariaKarpoK, tåssungalo påsissagssarsiortarnigssat iluanu-
tåusåput nunavtine politikikut inerisimaleriartornigssamut,
landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh OKarpoK
landsrådip forretningsudvalgiata Kåumåme uvane lslandimut angalanera ang-
nertungåtsiaicissumik oKatdlisigineKarsimavoK. ilåtigut taineuarpoK angalaneK
nuånåriarnerinaussoK, landsrådip tungånit nalerKutingitsumik iliomerussoK
måna uvdlut sipårfiussut nalåne. ilame agdlåt landskassip aningaussautingue
sujunertanut avdlanut pingårnerussunut tugtitarianaraluartungoK atorner-
dlungneKarsimasorissåuput.
amerdlanerit tusarérsimagunarpåt
angalanerup tamatuma pissutå, pissu-
sigssamisugfnåsagunarpordlo lands-
rådip sujuligtaissua Erling Høegh a-
perisavdlugo takornariardlunigoK a-
ngalanex tamåna sukut pigssarsivfi-
gineKarsimanersoK.
soKUtigingningnerup erssiutå
— sujugdlermik iluagtitdlugo aki-
ssuteKarfigitsiarniarpara angalaner-
mik issornartorsiuineK, landsrådip su-
juligtaissua OKarpoK. issornartorsiui-
neiiarsimanera påsisinausimångilara,
angalaneK tamåna ukiune ardlalingor-
tune landsrådip angalassarnerinik na-
ngitsinerinaungmat. uvagut landsråd-
imingånit Islandiliartunit sujugdler-
såungilagut. landsrådip matuma suju-
liata nalåne ilaussortat Erik Egede,
Jørgen Poulsen åma Oluf Høegh Is-
landiliarput issornartorsiomeKarna-
tik. åmåtaordle forretningsudvalge
1965-ime Scoresbysundimut avnutåne
lslandimut akunisimavoK taimatutdlo
åma uteriarnermine. landsrådimut i-
laussortat ardlaicaKissut 1966-ime Sa-
valingmiunlput — åma issornartorsi-
orneKarnatik.
taimane landsrådip angalanere nud-
nåriarnerinartut cncautigineKartarsi-
mångitdlat. påsissarame unauvotc må-
na landsråde issornartorsiorumane-
KarnerulersoK Kinigåungitsumik suju-
ligtaissoKarnerata nalåningarnit, ta-
månalo nåmaginartipara erssiutauso-
rigavko landsrådimut soKutigingning-
nerulernermik sulenatigingningnig-
ssamutdlo akuérssårnerulernermik.
issornartorsiuinerit tungavigssaKar-
dluartut tusångitsussdrumångilavut,
avisivdle „Ekstrabladet"-ip issornar-
torsiuinera ericoriainerinarmik isu-
magssarseriatårnerinarmigdlo tunga-
veuartOK, ilumorusinåungilarput.
sujunigssame angalassarnigssat
— Islandiliarnerup tamatuma suju-
nertarlnarpå landsrådip angalassar-
nerinik nangitsinigssax?
— angalaneK mardlungnik aulaja-
ngersimavdlufnartunik sujunertaKar-
poK. sujugdleK tåssa Islandime pi-
gingneKatigingnikut ingerdlatsineK
misigssuatasagigput. Danmarkime pi-
gingneKatigingnikut ingerdlatsivfit
kåtuvfiåne direktøriussup Ebbe Groe-
sip nangminérdlune Island inersutigi-
simavå, OKardlune avdlanit tamanit
angnerussumik iliniarfigisinaugigput.
su j uner tap åipå tåssa angalanivtlne
misigssusagigput avdlatigut sukut Is-
land iliniarfigisinaunerigput, tai-
maingmatdlo inuiait atausiåkåt su-
livfeKarfitdlo sapingisamik amerdla-
st atåssuteKarfiginiarsimavavut.
erKarsautigisimavarput landsrådi-
mut ilaussortat angnerussumik påsi-
ssaKarusugtut lslandimut angalanig-
ssamik neKerorfigissalernigssåt. tai-
matutdle angalanigssaK pigssarsivfi-
uvdluåsagune sukumissumik piarér-
sarsimassariaKarpoK, pingårtumik pe-
KataussoKåsagpat islandimiutut Kav-
dlunåtutdlunit OKalugsinåungitsunik.
iluaKutéusagaluaKaoK angalassugssat
sujumut ilisimarérsinaugpåssuk sut
takussagssarigitik Kanordlo angala-
nigssaK årKigssuneKarsimanersoK.
Island nunanit erudmiorissavtlnit
uaningnerssauvoK, åmale nunatami-
gut, silåinamigut, inunerme atugkati-
gut inutigssarsiutitigutdlo nunav tinut
erKainarnerpauvdlune. mdssa islandi-
miut ukiut tusintigdlit ingerdlaneråne
kultureuarsimagaluartut pugtåssaxar-
simagaluartutdlo, taimåitOK ukiut 1900
ingerdlaneråne aitsat sujumukardlua-
lernerat pisimavorc. taimaingmat na-
lundngitdluinarpoK islandimiut åssi-
gingitsutigut pigssarsivigisinaugivut.
ingcrdlatscKatigigfit
su j uardluarsimassut
— angalanerup angnermik sujuner-
tarigunarpå pigingneKatigigdlune i-
ngerdlatsinermut tungassut påsissag-
ssarsiorfigineKarnigssåt?
åp, sujugdlermik påsiniarsimavar-
put Danmarkime Islandimilo piging-
neKatigigdlune ingerdlatsinerup pior-
sarneKarnerata åssiglngissutåt, tama-
tumunalo pigssarsiagssaKarsinauner>
sugut. Islandime pigingneKatigigdlune
ingerdlatsivit kåtuvfiata direktøria
Erlendur Einarsson atåssuteKarfigi-
simavarput, tåussumalo OKaloKatigi-
(Kup. 3-me nangisaoK)
De fleste har allerede hørt om bag-
grunden for rejsen, og det vil være
naturligt at spørge landsrådets for-
mand Erling Høegh om, hvad man fik
ud af denne „turistrejse".
UDTRYK for større interesse
—• Først vil jeg gerne benytte lej-
ligheden til at komme med et kort
svar på den rejste kritik. Jeg har stået
noget uforstående overfor kritikken,
da denne rejse kun er en fortsættelse
af den rejsepraksis, som landsrådet
har fulgt i flere år. Vi er ikke den
første landsrådsdelegation, der har
været i Island. I det forrige landsråd
var landsrådsmedlemmerne Erik Ege-
de, Jørgen Poulsen og Oluf Høegh i
Island uden at blive kritiseret; des-
uden var forretningsudvalget i 1965
Pa vej til og fra Scoresbysund i Island.
En stor flok landsrådsmedlemmer var
1 1966 på Færøerne — også uden kritik.
Dengang blev landsrådets rejser ikke
betegnet som forlystelsesrejser. I det
hele taget er det mit indtryk, at man
er blevet meget mere kritiklysten
overfor landsrådet nu, end i den fødte
formands tid. Og det kan jeg kun hilse
med tilfredshed, da jeg betragter dette
som udtryk for større interesse for
landsrådet og dermed udtryk for vilje
fil samarbejde. Vi vil altid være mod-
tagelige for positiv kritik. Til gengæld
han vi ikke tage „Ekstrabladet“s
ballonkritik, der kun bygger på gæt-
terier og pludselige indskydelser, al-
vorligt.
fLEkE STUDIEBESØG
— Var denne Islandsrejses formål
blot at fortsætte traditionen for lands-
rådets rejsepraksis?
— Rejsen havde to ganske konkrete
formål. Det første var, at vi skulle
studere andelsbevægelsen i Island. Det
var selveste direktøren for Fællesfor-
eningen for Danmarks Brugsforenin-
ger, Ebbe Groes, der anviste os Island
som det sted, hvor vi kan lære mest.
Det andet formål var, at vi under
denne rejse skulle undersøge, hvorvidt
vi på andre områder kan lære noget
af Island, og derfor skulle vi stifte
kontakt med så mange personer og in-
stitutioner som muligt.
Det har været vor tanke, at vi sim-
pelthen vil tilbyde de landsrådsmed-
lemmer, der ønsker at få deres hori-
sont udvidet, en rejse til Island. Men
en sådan rejse må — for at kunne give
størst muligt udbytte — forberedes
nøje, specielt når det gælder personer,
der ikke taler hverken islandsk eller
dansk. Det vil bl. a. være uhyre vig-
tigt og nyttigt, om vedkommende in-
den rejsen kan vide noget om, hvad
han skal se, og om hvordan rejsen er
tilrettelagt.
Island er jo vort nærmeste nabo-
land, og i natur, klima, livsvilkår og
erhverv det land, der minder mest om
vort. Selv om det islandske folk har
en tusindårig kultur og traditioner, så
er det dog først i dette århundrede, at
deres udvikling til et moderne sam-
fund har fundet sted. Derfor er det
ganske åbenbart, at vi har noget at
hente dér.
HØJT UDVIKLET
ANDELSBEVÆGELSE
— Formålet med rejsen var først og
fremmest at studere andelsbevægel-
sen?
— Ja, for det første at finde ud af
forskellen på opbygningen mellem den
danske og den islandske andelsbevæ-
gelse, og om der var noget at hente
dér. Vi kontaktede direktøren for Fæl-
lesforeningen for Islands Brugsfor-
eninger, Erlendur Einarsson, og un-
der samtalen med ham blev vi klar
over, at det system, som islændingene
arbejder efter, passer meget bedre ind
i de grønlandske forhold. Fremgangs-
måden er den, at man starter med en
brugsforening, der er foretagendets
kærne. Efterhånden dannes der ringe
i form af virksomheder både for pro-
duktion og anden industriel art. På
(Fortsættes side 3)
Det grønlandske fiskerimøde blev afviklet i mandags på Christiansborg. Direktør
lians C. Christiansens beretning var præget af de dårlige fiskcrircsultatcr i 1967
og mørke udsigter i afsætningsmulighederne med bratte fald i verdensmarkeds-
priserne. Alligevel fortsætter udbygningen af industrianlæggene, og man sætter
store forventninger til trawlere, hvoraf de to første sættes ind i fiskeriet hen-
holdsvis i 1969 og 1970. For at fjordfiskeriet kan komme i gang så tidligt som mu-
ligt, har man i de seneste år ladet m/s „Sigyn“, tilhørende A/S Em. Z. Svitzers
Bjergnings-entreprise, bryde is i Sukkertoppen-, Holsteinsborg-, Egedesminde- og
Christianshåbdistrikter. I år brød „Sigyn“ is første gang i Godthåbsfjordcn. Vi hen-
viser til artiklerne om fiskerimodet på side 12. — (Foto, åssil.: Hans Janussen).
Kalåtdlit-nunavtine aulisarnek pivdlugo atautsimineK atausingormat Christians-
borgime pivon. direktør Hans C. Christiansenip nalunaerumine ilåtigut okautigå
1967-ime aulisagartat ikilcriarsimanerat tuniniainermilo isumavdluarnartokångine-
ra silarssuarme akigititaussut tåssångåinaK migdleriarnerat pissutigalugo. taimåi-
kaluartoit sulivfigssuit agdlilcrneKarnerat nangineitarpoK kilisautitågssatdlo agsut
isumavdluarfigineKarput — sujugdlit mardluk 1969-ime 1970-imilo aulisautigineka-
lcrsugssaussut. kangerdlungne aulisarnek sapingisamik piårnerpåmik autdlartisi-
nauniåsangmat m/s „Sigyn“ A/S Em. Z. Svitzerip ånåussiniartarfianit piginekartok
ukiune kingugdlerpånc Manitsup, Sisimiut, Ausiait K’asigiånguitdlo pigissåine si-
kunik aserorterisinckartarpok. aulisarnek pivdlugo agdlautigissat kupernerme 13-
imitut inersupavut.