Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 25.04.1968, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 108-iat sisamångorneK 25. april 1968 Nr. 9 Vi kan lære meset af Island Der kan uden tvivl skabes en frugtbar forbindelse mellem Island og Grøn- land. I første omgang må Grønland lære noget af Island, og studiebesøg til vort naboland vil hjælpe til en politisk modning i Grønland, udtaler lands- rådsformand Erling Høegh. Der har været en hel del røre om den rejse, som landsrådets forretningsudvalg foretog til Island i denne måned. Rejsen blev betegnet som en forlystelsestur, som landsrådet ikke kunne være bekendt i disse sparetider. Det var ligefrem misbrug af landskassens sparsomme midler, der ellers kunne være anvendt til sa mange andre og mere fornuftige formål. Landsrådets delegation, fotograferet i Reykjavik sammen med den danske ambassadør i Island. Fra venstre: lands- rådsmedlem Kaj Narup, landsrådsmedlem Marius Abeisen, landsrådsformand Erling Høegh, ambassadør Birger Kro- mann, landsrådsmedlem Karl Skou og landsrådsmedlem Jørgen Olsen. landsrådip angalatitai, Reykjavikime åssilinexarsimassut danskit Islandime autdlartitåt ilagalugo. såmerdlernit: lands- rådimut ilaussortax Kaj Narup, landsrådimut ilaussortax Marius Abeisen, landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh, am- bassadør Birger Kromann, landsrådimut ilaussortax Karl Skou åma landsrådimut ilaussortax Jørgen Olsen. Island ilmiarfigismaoKarput KularissariaKångilaK nunarput Islandilo kingunigssaicartumik atåssuteKalersmaussut. sujugdlermik nunarput Islandimit ilika- gaKartariaKarpoK, tåssungalo påsissagssarsiortarnigssat iluanu- tåusåput nunavtine politikikut inerisimaleriartornigssamut, landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh OKarpoK landsrådip forretningsudvalgiata Kåumåme uvane lslandimut angalanera ang- nertungåtsiaicissumik oKatdlisigineKarsimavoK. ilåtigut taineuarpoK angalaneK nuånåriarnerinaussoK, landsrådip tungånit nalerKutingitsumik iliomerussoK måna uvdlut sipårfiussut nalåne. ilame agdlåt landskassip aningaussautingue sujunertanut avdlanut pingårnerussunut tugtitarianaraluartungoK atorner- dlungneKarsimasorissåuput. amerdlanerit tusarérsimagunarpåt angalanerup tamatuma pissutå, pissu- sigssamisugfnåsagunarpordlo lands- rådip sujuligtaissua Erling Høegh a- perisavdlugo takornariardlunigoK a- ngalanex tamåna sukut pigssarsivfi- gineKarsimanersoK. soKUtigingningnerup erssiutå — sujugdlermik iluagtitdlugo aki- ssuteKarfigitsiarniarpara angalaner- mik issornartorsiuineK, landsrådip su- juligtaissua OKarpoK. issornartorsiui- neiiarsimanera påsisinausimångilara, angalaneK tamåna ukiune ardlalingor- tune landsrådip angalassarnerinik na- ngitsinerinaungmat. uvagut landsråd- imingånit Islandiliartunit sujugdler- såungilagut. landsrådip matuma suju- liata nalåne ilaussortat Erik Egede, Jørgen Poulsen åma Oluf Høegh Is- landiliarput issornartorsiomeKarna- tik. åmåtaordle forretningsudvalge 1965-ime Scoresbysundimut avnutåne lslandimut akunisimavoK taimatutdlo åma uteriarnermine. landsrådimut i- laussortat ardlaicaKissut 1966-ime Sa- valingmiunlput — åma issornartorsi- orneKarnatik. taimane landsrådip angalanere nud- nåriarnerinartut cncautigineKartarsi- mångitdlat. påsissarame unauvotc må- na landsråde issornartorsiorumane- KarnerulersoK Kinigåungitsumik suju- ligtaissoKarnerata nalåningarnit, ta- månalo nåmaginartipara erssiutauso- rigavko landsrådimut soKutigingning- nerulernermik sulenatigingningnig- ssamutdlo akuérssårnerulernermik. issornartorsiuinerit tungavigssaKar- dluartut tusångitsussdrumångilavut, avisivdle „Ekstrabladet"-ip issornar- torsiuinera ericoriainerinarmik isu- magssarseriatårnerinarmigdlo tunga- veuartOK, ilumorusinåungilarput. sujunigssame angalassarnigssat — Islandiliarnerup tamatuma suju- nertarlnarpå landsrådip angalassar- nerinik nangitsinigssax? — angalaneK mardlungnik aulaja- ngersimavdlufnartunik sujunertaKar- poK. sujugdleK tåssa Islandime pi- gingneKatigingnikut ingerdlatsineK misigssuatasagigput. Danmarkime pi- gingneKatigingnikut ingerdlatsivfit kåtuvfiåne direktøriussup Ebbe Groe- sip nangminérdlune Island inersutigi- simavå, OKardlune avdlanit tamanit angnerussumik iliniarfigisinaugigput. su j uner tap åipå tåssa angalanivtlne misigssusagigput avdlatigut sukut Is- land iliniarfigisinaunerigput, tai- maingmatdlo inuiait atausiåkåt su- livfeKarfitdlo sapingisamik amerdla- st atåssuteKarfiginiarsimavavut. erKarsautigisimavarput landsrådi- mut ilaussortat angnerussumik påsi- ssaKarusugtut lslandimut angalanig- ssamik neKerorfigissalernigssåt. tai- matutdle angalanigssaK pigssarsivfi- uvdluåsagune sukumissumik piarér- sarsimassariaKarpoK, pingårtumik pe- KataussoKåsagpat islandimiutut Kav- dlunåtutdlunit OKalugsinåungitsunik. iluaKutéusagaluaKaoK angalassugssat sujumut ilisimarérsinaugpåssuk sut takussagssarigitik Kanordlo angala- nigssaK årKigssuneKarsimanersoK. Island nunanit erudmiorissavtlnit uaningnerssauvoK, åmale nunatami- gut, silåinamigut, inunerme atugkati- gut inutigssarsiutitigutdlo nunav tinut erKainarnerpauvdlune. mdssa islandi- miut ukiut tusintigdlit ingerdlaneråne kultureuarsimagaluartut pugtåssaxar- simagaluartutdlo, taimåitOK ukiut 1900 ingerdlaneråne aitsat sujumukardlua- lernerat pisimavorc. taimaingmat na- lundngitdluinarpoK islandimiut åssi- gingitsutigut pigssarsivigisinaugivut. ingcrdlatscKatigigfit su j uardluarsimassut — angalanerup angnermik sujuner- tarigunarpå pigingneKatigigdlune i- ngerdlatsinermut tungassut påsissag- ssarsiorfigineKarnigssåt? åp, sujugdlermik påsiniarsimavar- put Danmarkime Islandimilo piging- neKatigigdlune ingerdlatsinerup pior- sarneKarnerata åssiglngissutåt, tama- tumunalo pigssarsiagssaKarsinauner> sugut. Islandime pigingneKatigigdlune ingerdlatsivit kåtuvfiata direktøria Erlendur Einarsson atåssuteKarfigi- simavarput, tåussumalo OKaloKatigi- (Kup. 3-me nangisaoK) De fleste har allerede hørt om bag- grunden for rejsen, og det vil være naturligt at spørge landsrådets for- mand Erling Høegh om, hvad man fik ud af denne „turistrejse". UDTRYK for større interesse —• Først vil jeg gerne benytte lej- ligheden til at komme med et kort svar på den rejste kritik. Jeg har stået noget uforstående overfor kritikken, da denne rejse kun er en fortsættelse af den rejsepraksis, som landsrådet har fulgt i flere år. Vi er ikke den første landsrådsdelegation, der har været i Island. I det forrige landsråd var landsrådsmedlemmerne Erik Ege- de, Jørgen Poulsen og Oluf Høegh i Island uden at blive kritiseret; des- uden var forretningsudvalget i 1965 Pa vej til og fra Scoresbysund i Island. En stor flok landsrådsmedlemmer var 1 1966 på Færøerne — også uden kritik. Dengang blev landsrådets rejser ikke betegnet som forlystelsesrejser. I det hele taget er det mit indtryk, at man er blevet meget mere kritiklysten overfor landsrådet nu, end i den fødte formands tid. Og det kan jeg kun hilse med tilfredshed, da jeg betragter dette som udtryk for større interesse for landsrådet og dermed udtryk for vilje fil samarbejde. Vi vil altid være mod- tagelige for positiv kritik. Til gengæld han vi ikke tage „Ekstrabladet“s ballonkritik, der kun bygger på gæt- terier og pludselige indskydelser, al- vorligt. fLEkE STUDIEBESØG — Var denne Islandsrejses formål blot at fortsætte traditionen for lands- rådets rejsepraksis? — Rejsen havde to ganske konkrete formål. Det første var, at vi skulle studere andelsbevægelsen i Island. Det var selveste direktøren for Fællesfor- eningen for Danmarks Brugsforenin- ger, Ebbe Groes, der anviste os Island som det sted, hvor vi kan lære mest. Det andet formål var, at vi under denne rejse skulle undersøge, hvorvidt vi på andre områder kan lære noget af Island, og derfor skulle vi stifte kontakt med så mange personer og in- stitutioner som muligt. Det har været vor tanke, at vi sim- pelthen vil tilbyde de landsrådsmed- lemmer, der ønsker at få deres hori- sont udvidet, en rejse til Island. Men en sådan rejse må — for at kunne give størst muligt udbytte — forberedes nøje, specielt når det gælder personer, der ikke taler hverken islandsk eller dansk. Det vil bl. a. være uhyre vig- tigt og nyttigt, om vedkommende in- den rejsen kan vide noget om, hvad han skal se, og om hvordan rejsen er tilrettelagt. Island er jo vort nærmeste nabo- land, og i natur, klima, livsvilkår og erhverv det land, der minder mest om vort. Selv om det islandske folk har en tusindårig kultur og traditioner, så er det dog først i dette århundrede, at deres udvikling til et moderne sam- fund har fundet sted. Derfor er det ganske åbenbart, at vi har noget at hente dér. HØJT UDVIKLET ANDELSBEVÆGELSE — Formålet med rejsen var først og fremmest at studere andelsbevægel- sen? — Ja, for det første at finde ud af forskellen på opbygningen mellem den danske og den islandske andelsbevæ- gelse, og om der var noget at hente dér. Vi kontaktede direktøren for Fæl- lesforeningen for Islands Brugsfor- eninger, Erlendur Einarsson, og un- der samtalen med ham blev vi klar over, at det system, som islændingene arbejder efter, passer meget bedre ind i de grønlandske forhold. Fremgangs- måden er den, at man starter med en brugsforening, der er foretagendets kærne. Efterhånden dannes der ringe i form af virksomheder både for pro- duktion og anden industriel art. På (Fortsættes side 3) Det grønlandske fiskerimøde blev afviklet i mandags på Christiansborg. Direktør lians C. Christiansens beretning var præget af de dårlige fiskcrircsultatcr i 1967 og mørke udsigter i afsætningsmulighederne med bratte fald i verdensmarkeds- priserne. Alligevel fortsætter udbygningen af industrianlæggene, og man sætter store forventninger til trawlere, hvoraf de to første sættes ind i fiskeriet hen- holdsvis i 1969 og 1970. For at fjordfiskeriet kan komme i gang så tidligt som mu- ligt, har man i de seneste år ladet m/s „Sigyn“, tilhørende A/S Em. Z. Svitzers Bjergnings-entreprise, bryde is i Sukkertoppen-, Holsteinsborg-, Egedesminde- og Christianshåbdistrikter. I år brød „Sigyn“ is første gang i Godthåbsfjordcn. Vi hen- viser til artiklerne om fiskerimodet på side 12. — (Foto, åssil.: Hans Janussen). Kalåtdlit-nunavtine aulisarnek pivdlugo atautsimineK atausingormat Christians- borgime pivon. direktør Hans C. Christiansenip nalunaerumine ilåtigut okautigå 1967-ime aulisagartat ikilcriarsimanerat tuniniainermilo isumavdluarnartokångine- ra silarssuarme akigititaussut tåssångåinaK migdleriarnerat pissutigalugo. taimåi- kaluartoit sulivfigssuit agdlilcrneKarnerat nangineitarpoK kilisautitågssatdlo agsut isumavdluarfigineKarput — sujugdlit mardluk 1969-ime 1970-imilo aulisautigineka- lcrsugssaussut. kangerdlungne aulisarnek sapingisamik piårnerpåmik autdlartisi- nauniåsangmat m/s „Sigyn“ A/S Em. Z. Svitzerip ånåussiniartarfianit piginekartok ukiune kingugdlerpånc Manitsup, Sisimiut, Ausiait K’asigiånguitdlo pigissåine si- kunik aserorterisinckartarpok. aulisarnek pivdlugo agdlautigissat kupernerme 13- imitut inersupavut.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.