Atuagagdliutit - 21.11.1968, Qupperneq 1

ukiut 108-at sisamångorneK 21. november 1968 Nr. 24
Danskernes laksefisken
begunstiget af godt vejr
Ni danske fiskekuttere har haft fangster fra 25 til 50 tons pr. båd — Een af
initiativtagerne til det danske drivgarns-fiskeri efter skællaks ved Grønland
fortæller om sine erfaringer.
Tekst og foto: Hans Janussen
Ni danske, fem norske, tre grønlandske, to færøske og en svensk båd har i år
deltaget i udenskærs skællaksefiskeri ved Grønland. I mandags anløb fem born-
holmske kuttere Godthåb på vej hjem fra Holsteinsborg. Fiskeskipper Ole Basse
Mortensen, Aarsdale pr. Svaneke, der var én af initiativtagerne til danskernes
laksefisken med drivgarn ved Grønland, er tilfreds med årets resultater. —
Fiskeriet er gået over forventning, ikke mindst på grund af et eventyrligt godt
vejr i hele perioden. Fiskeriet begyndte 11. august og sluttede i midten af no-
vember, og vi havde i alt 75 effektive fiskedage. Fangsterne beløb sig til 25 — 50
tons pr. båd, siger han til Grønlandsposten.
De fem bornholmske laksekuttere i Godthåb havn. bornholmimiut kapisilingniat aulisariutait tatdlimat NQp
umiarssualivianTtut.
avativtme kapisilingniat
agsorssuaK silagigsiorsimaput
aulisariutit Kulingiluat Danmarkimersut 25 tonsinit 50 tonsinut
kapisiligtarsimassut — nunavta ernåne tigsukartitagkanik Kag-
ssuteKardlutik danskit kapisilingniartarnerånik autdlarnissut
ilåt oKauseKartoK
agdl., åssil.: Hans Janussen
aulisariutit danskit pigissait Kulingiluat, norgemiut pigissait tatdlimat, kalåt-
dlit pigissait pingasut, savalingmiormiut pigissait mardluk svenskitdlo pigissåt
atausex ukiox måna nunavta avatåne kapisilingniaKatausimåput. bornholmimiut
aulisariutaisa tatdlimat Sisimiunit angerdlardlutik atausingormat Nåh avxusår-
påt. aulisariutip nålagå Ole Basse Mortensen, Aarsdalime Svanekep erxånitume
najugalik, danskit tigsukartitagkanik xagssutexardlutik nunavta erxåne kapisi-
lingniartarnerånik autdlamissunut ilaussoK, oxarpox ukiox måna angussaussut
nåmaginartut. — ilimagissavtinit amerdlanerussunik pissaxarpugut, tamatumu-
nga angnermik pissutauvdlune måninerput tamåt silarxingnerujugssua. augustip
arxarnåne aulisalerpugut novemberivdlo xerxata migssåne naggatårdluta, ka-
titdlugit uvdlune 75 migssiliortune aulisardluta. angatdlatit atausidkåt 25 tons-
init 50 tonsit tikitdlugit pissaxartarput, Atuagagdliutinut oxarpox.
— Forrige år, da vi begyndte at fi-
ske heroppe, sejlede vi selv fangsterne
til Nordafar, og vi stødte ikke på
alvorlige problemer. I år mødte vi to
vanskeligheder, der er nået op til fol-
ketinget, siger Ole Basse Mortensen og
fortsætter: — I første omgang blev
det nægtet os at omlade laksen til et
fryseskib, vi havde liggende i Hol-
steinsborg. Inden sagen kom i orden,
blev fiskeriet forsinket med én uge.
Det andet problem er prispolitikken
for reparations-arbejder. Vi blev be-
tragtet som fremmede og skulle betale
ca. 80 pct. mere end de hjemmehø-
rende.
GRØNLÆNDERNE ER MED
— Hvorfor er kun fem kuttere på
vej hjem?
— De andre fire er for små til at
sejle over Atlanten på denne tid af
året. Tre af dem blev indregistreret i
Grønland. Ejerne vil bosætte sig i Hol-
steinsborg og prøve på at drive hel-
årsfiskeri.
— Der blev klaget over grønlænder-
nes passivitet i udenskærs laksefi-
sken?
— Der deltog skam tre grønlandske
fiskekuttere — to fra Holsteinsborg og
én fra Sukkertoppen — i drivgarns-
fiskeriet, og særlig den ene kutter fra
Holsteinsborg fiskede godt. Jeg synes
ikke, at der er grund til at laste de
grønlandske fiskere for passivitet.
Drivgarnsfiskeriet er noget nyt for
dem, og de skal nok lære at drive det
med tiden.
Grønlandsposten har erfaret, at
flere grønlandske fiskere har haft
planer om at deltage i drivgams-
fiskeriet, men det er ikke til at op-
drive drivgarn. Nogle har fået op-
lyst, at de kan købe garn først om
et halvt års tid.
TVUNGET TIL AT TAGE HEROP
— Hvordan fandt De på at fiske
laks ved Grønland?
— Vi kommer fra en lille ø, med de
samme problemer, som man møder i
Grønland. Der er en stor arbejdsløs-
hed og stagnation i erhvervene. Fiske-
riet er blevet hårdere og hårdere
trængt i de senere år, og da vi ikke
får subsidier, måtte vi simpelthen op-
søge fisken, hvor den er. Det mest
nærliggende var Grønland, som er en
del af Danmark. Vi driver laksefisken
året rundt, og vi ved, at laksen findes
indenfor bestemte breddegrader på
den nordlige halvkugle. Vi fisker laks
f eks. udfor Nordnorges kyst i tre
måneder om året. Vi véd, at man kan
fange laks bl. a. ved Spitsbergen, Fær-
øerne, Island og Østgrønland, men det
bedste fiskevejr findes ved Vestgrøn-
land fra august til november. I øvrigt
var det færøske skib „Bakur“, der
startede udenskærs laksefisken ved
Grønland. Det er skibets fører, kaptajn
John Diam, vi kan takke for fangsten.
Han har været foregangsmand.
GRØNLANDSKE FISKERE MÅ
UDVIKLE SIG STØT OG ROLIGT
— Vi ved af erfaring, at der skal
nye impulser og konkurrence til, hvis
fiskeriet ikke skal stagnere. Havde
Østersøen været et lukket område for
andre danske fiskere end os fra Born-
holm, havde vi ikke nået så langt, som
vi er i dag. Efter krigen begyndte
fiskere fra Hundested og Jylland at
fiske laks fra Bornholm. De havde
større både end os. Vores største kut-
var kun på 15-16 tons. Da vi så, at
kutterne fra Hundested og Jylland var
bedre egnet til laksefisken, fik vi an-
skaffet os kuttere på lige under 20
tons. Vi havde ikke de fornødne eksa-
miner til at føre større kuttere. Efter-
hånden som vi fik eksamensbeviser,
anskaffede vi os større fartøjer, og
efter min mening skal grønlandske
fiskere også støt og roligt udvikle sig
og tage alle trin med. Det nytter ikke
iat springe nogle trin over i udviklin-
gen. Det hævner sig bare, siger Ole
Basse Mortersen og fortsætter:
— Vi havde syv mands besætning
om bord på de fem bornholmske kut-
tere. Vi havde ét grønlandsk besæt-
ningsmedlem hver. De er meget lære-
nemme og dygtige fiskere. Vi er så
tilfredse med dem, at vi antager én
eller to grønlændere igen til næste års
laksefiskeri. I løbet af to-tre dage får
de samme færdigheder, som vi andre.
Det vil sige, at de lærer at udføre et
arbejde, som vi har tilegnet os igen-
nem flere års erfaringer. Det er en
fornøjelse at se, at de tager alle situa-
tioner med godt humør. Selv dage med
meget lang arbejdstid og dårligt vejr,
beholdt de det gode humør.
— Hvor lang arbejdsdag har De?
— De større kuttere med syv mands
besætninger benytter ca. 700 garn i
døgnet, de mindre kuttere med 4-5
mands besætninger 400-500 garn. Vi
har en arbejdsdag på 18-20 timer i
døgnet. Kuttere uden eget fryseri er
ude i 5-6 dage ad gangen, og de tre
kuttere, der har eget fryseri, i otte
dage til tre uger ad gangen. Skal man
fiske efter laks med drivgarn ude til
havs, er det nødvendigt med fryseri
om bord. Kvaliteten bliver bedst, når
fangsterne bliver frosset ned med det
samme. Til næste års fiskeri får nok
alle større kuttere installeret fryseri.
— Fryseskibet, vi havde liggende i
Holsteinsborg, kunne tage 30 tons laks.
Derudover chartrede vi et andet trans-
portfartøj, der kunne tage 60 tons iset
laks. Min kutter „Vi Bo“ sejler selv
hjem med fangsten, men de andre
kutteres fangster blev transporteret
bl. a. til Nordafar.
GRØNLÆNDERNE KAN KLARE SIG
MED MINDRE KUTTERE
— Hvilken kutter-størrelse er den
bedst egnede til udenskærs laksefi-
sken?
— Jeg mener, at kuttere fra 20 til
100 tons er de bedst egnede til dette
fiskeri. De må helst ikke være større.
Større skibe kræver flere besætnings-
medlemmer. Færingerne fisker efter
laks bl. a. med et skib på 450 tons. Det
er alt for stort til formålet med en alt
for stor besætning efter vor mening.
Man skal også tænke på rentabiliteten.
Jo flere man er om at dele pengene,
jo mindre får det enkelte besætnings-
medlem. For tiden får jeg bygget en
kutter på 130 tons, og jeg regner med,
at det i nogle år vil være den største
danske kutter, der anvendes til lakse-
fiskeni.
— Hvor meget skal man investere,
når man driver drivgarnsfiskeri efter
laks?
— Når man skal have kuttere, der er
store nok til at sejle over Atlanten på
denne tid af året, skal man regne med
at investere en lille million i kutter
og redskaber. Grønlænderne kan klare
sig ved at investere noget mindre.
— Fisker De på samme sted hele
tiden?
— Nej, det gør vi ikke. Laksen træk-
ker meget. Man skal opsøge den hele
tiden. Det er sjældent, at vi er på
(Fortsættes side 3)
— sujoma Kalåtdlit-nunåta ericåne
aulisarnåravta pissavut nangminér-
dluta Nordafarimut ingerdlåtarpavut,
ajornartorsiutinigdlo angnertunik nå-
magtugaKångilagut. ukioK måna ajor-
nartorsiutigissavut inatsissartunut a-
nguput, Ole Basse Mortensen OKarpoK
nangigdlunilo: — sujugdlermik kapi-
Ole Basse Mortensen
sigdlit angatdlåmut Kerititsiviussumut
Sisimiunititavtinut nugternialeravti-
gik ajornartorsiulerpugut. tamåna au-
lisarnivtine sapåtip akunera atauseK
kinguarsautigårput. ajornantorsiutip
åipå tåssa iluarsaisitsinerme akiutine-
Kartut. takornartanut nautsorssune-
Karpugut Kalåtdlit-nunånilo najuga-
Kavigsut akiliutigissartagåinit 80 pct.
angnerussumik akilissariaKardluta.
— kalåtdlit penatåuput
— soK-una aulisariutit tatdlimåinait
angerdlartut?
— ilavut sisamat ukiup taimailine-
rane Atlantikukut ikårnigssamut mi-
kivatdlårput. tåuko ilait pingasut Ka-
låtdlit-nunåne aulisariutaussutut ag-
dlagartalerneKarput, pigingnigtut Si-
simiune nunagssiniardlutik ukioK
kaujatdlagdlugo aulisartarnigssaK 6-
Kåtårniaramiko.
— kalåtdlit avatåne kapisilingnia-
Kataujumångitsutut OKautiginøKarput.
— kalåtdlit aulisariutait pingasut
— Sisimiunérsut mardluk atauserdlo
ManitsumérsoK — tigsukartitsissar-
dlune aulisarnerme peicatåuput, pi-
ngårtumigdlo aulisariutit Sisimiunér-
sut åipåt aulisardluarpoK. isumaKar-
punga kalåtdlit aulisartut peicatauju-
mångitsutut OKautigissariaKångitsut.
tigsukartitsivdlune aulisartarneK tåu-
kununga takornartauvoK, uvdlutdlo
ingerdlaneråne ilikåsagunarpåt.
Atuagagdliutinit påsinexarpox
kalåtdlit aulisartue ardlagdlit tig-
sukartitsivdlutik aulisarnerme pe-
xataugssamårsimagaluartut, xag-
ssutinigdle pisiagssaxarsimångitsut.
ilait ilisimatinexarsimåput ukiup
agfå xångiugpat aitsåt xagssutinik
pisiagssaxarsinaussut.
avdlatut ajornartumik
nunavtmukartariaKartut
— nunavta erKåne kapisilingniar-
tarnigssat KanoK ilivdlutit isumag-
ssarsiaraiuk?
— KeKertånguamit Kalåtdlit-nunå-
nisutdle ajornartorsiutilingmit pissu-
vugut. najugkavtine sulivfigssaerusi-
massut amerdlaKaut inutigssarsiutit-
dlo ineriartorungnaersimavdlutik. au-
lisarneK ukiune kingugdlerne kingua-
riartuinarpoK, tapivfigineKarnerdlo
ajoravta avdlatut ajornartumik auli-
sagkat sumivfinut ingerdlassariaKar-
talerpugut. uvavtinut eraaericågagssaK
tåssa Kalåtdlit-nunåt, Danmarkip ila-
gisså. ukioK kaujatdlagdlugo kapisi-
lingniartarpugut, ilisimavarputdlo ka-
pisigdlit nunarssup avingnerata a-
vangnardliup ilåne avdlorniussat au-
la jangersimassut akomåne nåmagtu-
gagssaussut. sordlo Norgep avangna-
mut sineriåta avatåne Kåumatine pi-
ngasune kapisilingniartarpugut. ilisi-
mavarput kapisigdlit ilåtigut Spits-
bergenip, Savalingmiut, Islandip Ka-
låtdlit-nunåtalo tunuata avatåine pi-
ssarineKarsinaussut, augustimitdle no-
vembere ilångutdlugo Kalåtdlit-nunå-
ta kimut sineriåta avatå silaridgka-
jungnerpauvoK. OKautigilara savaling-
miormiut angatdlatåta „Bakur“-ip
Kalåtdlit-nunåta avatåne kapisiling-
niarneK autdlarnigarigå. tåussuma nå-
lagå John Dam Kutsavigssarårput ma-
ligagssiuissusimangmat.
kalåtdlit aulisartut kigaitsumik
ineriartortariaitartut
— misiligtagkavut najoriKutaralugit
ilisimavarput aulisarneK unigtuså-
ngigpat periautsinik isumanigdlo nu-
tånik avatånit tunioraissoKardlunilo
KångerniuneK pissariaKartoK. Øster-
søen danskit aulisartuinut bornholmi-
imiungitsunut avdlanut matorKassusi-
magaluarpat uvdlumikut taima ang-
nertutigissumik angussaKarsimanaviå-
ngikaluarpugut. sorssungnerup ki-
ngorna aulisartut Hundestedimit Jyl-
landimitdlo pissut Bornholmimit ka-
pisilingnialerput. tåuko uvagut angat-
dlativtinit angnerussunik aulisariute-
Karput. uvagut aulisariutivta angner-
ssait 15—16 tonseKarput. påsigavtigo
aulisariutit Hundestedimit Jyllandi-
mitdlo pissut kapisilingniutigiuminar-
(xup. 3-me nangisaox)