Atuagagdliutit - 21.11.1968, Side 6

betyde fald
fabrikker
Skatter vil
for private
Uden lønkompensation vil de private fabrikker ikke have en chance for
at konkurrere med andre rejeproducerende lande, siger direktør Ebbe Lyse-
mose, „Arctic Seafood Ltd.“
For et år siden startede en nyop-
ført privat fabrik i Jakobshavn en
produktion af frosne rejer. Fabrikken,
„Arctic Seafood Ltd.“, regner i år med
en produktion på 135 tons færdige
rejer og 40 tons hellefiskefiiet. Det
første regnskabsår sluttede 30. april
med et tilfredsstillende resultat. Trods
vintersæsonen viste regnskabet kun
et lille underskud, og man nærer store
forhåbninger om, at driftsåret 1968—
69 alt ialt vil give et pænt overskud.
Den nye fabrik består af en pro-
duktionshal på 450 kvadratmeter og
Den private rejefabrik i Jakobshavn.
Ilulissane privatimik rejelerivfik.
Sisimiune pisiniarfigtaK erininångitsukut atulersinauler-
poK. pisiniarfiup igdlutåne atautsime nutåliaussumik
sanaussume åmgssussaussumilo ingmikortortat måko
inine mardlungne inigssineKarsimåput: igfiorfik pisiniar-
figtalik, nerissagssaerniarfik Kererujugssuartitsivigtalik
nautitaerniarfiussordlo, atissaerniarfik/kamigpaerniarfik,
sagfiugékunik atortugssaerniarfik kisalo atortugssat imu-
ngårtumik piussartut sarKumersitsinertigut åssigThgitsu -
tigut takutineKartartugssat.
igfiorfiup pisiniarfigtå pissarneK maligdlugo nerriviussa-
lerdlugo årKigssunexarsimavoK igfiugkatdle nangminex
tigusissardlune pisiniarnigssamut nalerxutut tamarmik
ama nerissagssaerniarfingme inime xutdlerrmtume pi-
siarineKarsinåusåput.
Sisimiune pisissartunut iluakutigssamik nutåmik pilersi-
téuput ingmikortortat atissaerniarfik, kamigpaerniarfik
sagfiugåkunigdlo atortugssaerniarfik nangminex torxartui-
nigssaK sujunertaralugo årxigssunexarsimassut. tamatu-
ma nangminérdlune tigdraissarnex åssigTnangajagpå tai-
mågdlåt pisiniartup kigsautigigångago pisiniartitsissumik
ilitsersuissoxartardlune.
pisiniarfik nagdliutorsiualårnertalingmik angmarxårnexa-
saoK 28. november 1968 nal. 10, ilåtigut angmainermut
tungatitdlugo pisissartunut ingmikut itunik nexerdrutexå-
savdlune.
Det nye butikshus i Holsteinsborg er nu ved at være klar
til at modtage kunderne. Under ét tag i en moderne ud-
formet og indrettet butik har man i 2 planer samlet afde-
lingerne: bageri med butik, kolonial m/ dybfrost og frugt,
manufaktur/skotøj, isenkram samt varige forbrugsgoder,
der vil blive præsenteret i skiftende udstillinger.
Bageributikken er udformet på traditionel måde med
diskbetjening, men alle de bageriprodukter, der egner
sig for selvbetjening, vil også kunne købes i kolonial-
afdelingen på 1. sal.
En nyskabelse til gavn for forbrugerne i Holsteinsborg er
afdelingerne manufaktur, skotøj og isenkram, der nu er
indrettet efter selvvalgsprincippet, hvilket stort set er en
slags selvbetjening med ekspedientvejledning, når kun-
derne ønsker det.
Butikken åbnes under festlige former, bl. a. med specielle
åbningstilbud til kunderne, den 28. november kl. 10.
KGH ivdlit pivdlutit atavoK
KGH er til for Dem
en kantinebygning på 114 kvadratme-
ter foruden to funktionærboliger. Den
kører med toholds drift og beskæftiger
100 mennesker. Det første år har fa-
brikken haft lønudbetalinger på godt
1 miil. kr., og har indhandlet rejer
for et tilsvarende beløb.
JAKOBSHAVN STOR NOK
— Jeg mener, at Jakobshavn er stor
nok til to rejefabrikker, udtaler di-
rektør Ebbe Lysemose. I øjeblikket
kniber det lidt med arbejdskraft, men
når vi får tilflyttere fra K’utdligssat,
vil problemet med arbejdskraft stort
set være løst. Hidtil er det gået meget
bedre, end vi havde regnet med, og
vi har produceret flere rejer end bud-
getteret. Indkøringen er foregået gnid-
ningsfrit. Jeg er positivt overrasket
over arbejdskraften. Fabrikken be-
skæftiger udelukkende grønlandsk ar-
bejdskraft, og alle formænd er grøn-
lændere. De klarer opgaven til fuld
tilfredshed. Det er dygtige folk.
— Det er mit indtryk, at folk er
glade for at arbejde her på fabrikken,
fortsætter direktør Ebbe Lysemose.
Stabiliteten er måske ikke så god,
som man kan ønske sig. Men man kan
heller ikke forvente andet af kvinder
med børn. Så længe der ikke findes
ordentlige vuggestuer, skal man ikke
regne med, at kvinder med seks børn
vil arbejde hver dag. Men dette pro-
blem kan de grønlandske kvinder selv
prøve på at løse. Hvis de skiftes til
at passe børn, vil meget være nået.
SOLGT REJER TIL RIMELIG PRIS
— Giver „Arctic Seafood" højere
lønninger end KGH’s rejefabrik her i
byen?
— Vi kører med en bruttosats, der
ikke er højere end KGH’s timeløn-
satser. Men lønningerne hos os virker
højere, fordi vi giver een bestemt
timeløn. 90 pct. af arbejdet udføres
på akkord. Vi har en stigende akkord-
skala i forhold til arbejdernes yde-
evne. Derved honoreres både dygtig-
hed og stabilitet.
— Afsætningen?
— Der er afsætningsvanskeligheder
for rejer i Europa. Vi har dog solgt
rejer til rimelig pris. — Fabrikken her
financieres udelukkende af private.
Baggrunden var håbet om en god ind-
tjening, men hvis udsigterne ikke for-
bedres agter vi at søge lån fra er-
hvervsstøtten.
— Indførelsen af direkte skatter vil
uden tvivl få stor indflydelse på fa-
brikkens drift?
— Såfremt der indføres indkomstbe-
skatning, vil bunden være slået ud af
det grønlandske produktionsapparat.
Der vil ikke fortsat være mulighed
for at køre private fabrikker. Uden
lønkompensation vil der ikke være
en chance for private fabrikker at
konkurrere med andre rejeprøduce-
rende lande. Personlig har jeg ikke
noget imod at betale skat, men jeg
vil foreslå, at private virksomheder i
tilfælde af indførelse af direkte skat-
ter får mulighed for at få refunderet
skatteprovenuet. Rejeproducenterne
er afhængige af verdensmarkedspri-
serne og kan derfor ikke hæve pri-
serne ligesom entreprenører eller an-
dre private virksomheder.
— I øjeblikket betaler vi 40 øre for
pr. watttimer, men i nær fremtid op-
sættes der en ekstra måler, som vi
betyde en årlig besparelse på 10.000
kr. Med to målere vil vi betale 60 øre
pr. watttime for lys men 30 øre for
kraft fra kl. 6—23. Fra kl. 23—6 vil
vi betale 25 øre for kraft pr. watttime.
Det er vi ikke blevet orienteret om,
men vi blev klar over forholdet gen-
nem samtale med en kollega. Som
service for kunder må man havde
orienteret os om dette forhold, men
ikke en kat gjorde os opmærksom pa
Også mænd beskæftiges med rejepil- angutit åma rejenik Kalipaiainerme su-
ning på den private fabrik i Jakobs- lissorineKarput privatimik fabrikime Hu-
havn. Ifssane.
silåinarigsarfit atortugssalt Øk
silåinarigsarnermut atortoKarfit
umiarssuit silåinarigsarfS
silåinarmik klssartumik supSrutit
ikumatitsivit suporutait
VENTILATIONSMATERIEL
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
* VARMEVENTILATORER
Ml KEDELBLÆSERE
Leverandør
Grønland
m
r jx

6