Atuagagdliutit - 21.11.1968, Síða 11

takornarianik amerdlisainiarneK
isumaliorKutigineKalersoK umiarssuarmik takornariutigssamik
sananigssaK nunanit tamalånit takornarianut nunavtine angat-
dlåssissutigssamik
avisime „Politiken“ime agdlautigissaK maligdlugo danskit umiarssuautileKa-
tigit ilisimaneKartut isumaliorKutigerpalugpåt nunavtine takornariartitsinerup
tungåtigut sulinialemigssaic SAS peKatigalugo. avisime agdlautigineuarpoK er-
KarsautigineicartOK takornarianut angatdlatigssamik nutåliauvdluinarKigsårtu-
mik sanatitsinigssak nunavtine taimatut atusavdlune nalernutumik 200-nik i-
laussoKarsindusassumik. SAS imatut suleKatigineKdsaoK tingmissartorssuit sar-
peuangitsut aussaunerane takornarianik Kangerdlugssuarmukdussissasavdlutik
tdssdngånitdlo ilaussut umiarssuarmut takomariumut ikissasavdlutik angalao-
rérsimassutdlo tingmissartukut autdlartdsavdlutik.
De danske foregangsmænd
G RØN LANDSPOSTEN
Postbox 39 . 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Ndngme smerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,50
kujatdliup nauiteriviane
pissartagaKarneK uk......... kr. 37,50
nauitigkat
pisiarinexarnerane ......... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
H. J. De danske laksefiskeres tilste-
deværelse ved Grønland er ikke alene
her, men også i Danmark blevet fulgt
med interesse. Deres problemer be-
handles ved de højeste instanser, sågar
i folketinget.
Vi har grund til at være glade for,
at nogle danske fiskere igen har taget
initiativ til at starte en form for fi-
skeri, som vi endnu ikke er fortrolige
med. Det er altid godt at få nye im-
pulser udefra. Det var de danske fi-
skere, der oplærte grønlænderne at fi-
ske omkring 1910, da fiskeriet efter
hellefisk begyndte i syddistrikteme.
Direktør Claus Sørensen indførte fry-
senier i Grønland, og private fiskere
fra Esbjerg startede bundgarnsfiskeri.
Drivgarnsfiskeri efter skæl-laks uden-
for den grønlandske fiskerigrænse blev
startet af færingerne for nogle år
siden. Danske fiskere har nu for andet
år i træk sejlet over Atlanten for at
være med i laksefiskeriet. De har
gjort et par gode ture, og der er ingen
tvivl om, at de grønlandske fiskere
også vil komme til at nyde godt af det
lønnende fiskeri ude i Davisstrædet.
I løbet af et halvt hundrede år har
de grønlandske fiskere taget springet
fra kajakker og ro-joller til motorbåde
og kuttere. Nogle synes måske, at ud-
viklingen er gået alt for langsom, men
det har været en sund udvikling. I dag
fisker danske, færøske og grønlandske
fiskere side om side, og sålænge de
har samme vilkår, er der tilsynela-
H. J. danskit kapisilingniat nunavta
erKåne aulisarnerat nunavtinmåungit-
sok Danmarkimisaordle soKutigine-
KardluarpoK. ajornartorsiutait OKar-
tugssaussunit Kutdlerpånit, agdlåme
inatsissartunit, suliarineKarput.
nuånårutigissariaKarparput danskit
aulisartue kingumordlutik aulisariaut-
simik sule uvagut iluamik sungiusi-
mångisavtinilk autdlarningmata. isu-
magssarsiat nu'tåt avatånit tåkussor-
tut Kujanartuartarput. Kaleralingni-
arneK Kujatåne 1910-p migssåne aut-
dlarnermat danskit aulisartue kalåt-
dlinik iliniartitsiput. direktør Claus
Sørensen nunavtine Kerititsivilioncår-
tuvoK, aulisartutdlo nangminerssortut
Esbjergimérsut bundgarnerssornermik
autdlarniput. nunavtine aulisarfiup
kigdleKarfiata avatåne tigsukartitsiv-
dlune kapisilingniartarneK ukiut ar-
dlagdlit matuma sujornagut savaling-
miormiu-nit autdlarnerneKarpoK. dan-
skit aulisartuisa måna ukiut tugdlerit
åipagssåt AtlantikoK ikårpåt kapisi-
lingniaKatauvdlutik. pigssarsivdluar-
tarput, KularutigissariaKångilardlo ka-
låtdlitaoK aulisartuisa Davisstrædime
iluanårutaussumik aulisartarneK pe-
Katauvfigivdlualerumåråt.
ukiut 50 migssiliortut ingerdlanerå-
ne kalåtdlit aulisartue Kåinanik umi-
aussårKanigdlo at-ortoKarsimagaluar-
tut pujortuléraKalerdlutigdlo angisu-
nik aullisariuteKalerput. imaKa isuma-
KartoKaraluarpoK ineriartorneK kigåi-
patdlårtoK, pitsaussumigdle ineriar-
tornøKarsimavoK. måna danskit, sava-
lingmiormiut kalå-tdlitdlo peKatigig-
dlutik aulisartarput, åssigingnigdlo
atugaKartitdluti-k angnertunik ajor-
nartorsiuteKartånginguatsiarput. ima-
Ka akigititaussut atortugssanigdlo pig-
ssarsiniardlune aporfigssaKartarneK
nåmagigtaitdliutigineKaraluarput, pi-
ssutsitdle nåmaginarneKartarput.
kalåtdlit aulisartuisa pissait nåla-
gauvfiup kisimitdlune ukiorpålugssu-
arne pisiariortugarai. aitsåt ukiune
kingugdlerne Kuline — 15-ine nang-
minerssortut — amerdlanertigut dan-
dende ingen større problemer. Man er
måske utilfreds med de gældende pri-
ser og manglende servicemuligheder,
men man accepterer tilstandene.
Staten har i en årrække været ene
om at opkøbe de grønlandske fiskeres
fangster. Først i de sidste 10-15 år har
private —som regel danske — bygget
produktionsanlæg i forskellige byer og
bygder. Da private foretagender be-
gyndte at dukke op, troede man, at der
ville blive skabt en konkurrence
blandt opkøberne og fiskerne ville få
mere for deres fangster. Der har også
været tilløb til konkurrence, men de
fleste producenter har i de seneste år
aftalt enhedspriser. Konkurrencen, der
gerne skulle skubbe udviklingen frem,
er udeblevet.
I stedet for har man beholdt kun-
stige priser både for fiskernes indtæg-
ter og udgifter. De danske laksefiskere,
der får mere for fisken end deres i
Grønland hjemmehørende kolleger,
■har krævet at blive ligestillet med
hjemmehørende, når de får repareret
deres både i Grønland. Sagen er nu i
politikernes hænder. Det er vort håb,
at man finder frem til en afgørelse,
der vil gælde for alle fiskere i hele
kongeriget Danmark.
Hvis vi skal udnytte naturrigdom-
mene i og ved Grønland, må vi — dan-
skere, færinger og grønlændere — fin-
de sammen og prøve på at løse opga-
verne i fællesskab.
skiussut — igdlOKarfingne nunaKar-
fingnilo niorKutigssiorfiliortiterput.
nangminerssortut ingerdlatait tåku-
ssulermata isumaKartoKaraluarpoK pi-
siortortut ingmingnut Kångerniutili-
sassut, aulisartutdlo tunissatik akiler-
sitdluamerussalisagait. KångerniuneK
ingerdlåneKalåleraluarpoK, nioncutig-
ssiortutdle -amerdlanerssait ukiune ki-
ngugdlerpåne isumaKatigigdlutik åssi-
gingnik akigititaKalerput. Kångerniu-
neK ineriartornermik sukalissårtitsi-
ssugssaugaluaK maungåinarpoK.
tamatumunga taorsiutdlugo aulisar-
tut aningaussarsiait aningaussartutait-
dlo piåralune anginårnavérsågåuput.
danskit kapisilingniat aulisartoKati-
mingnit nunavtine najugaKavigsunit
angnerussumik akigssarsissartut piu-
massaKarsimåput angatdlatitik nunav-
tine iluarsartikångamikik måne naju-
ga-Kavigsutut akilissalerumavdlutik.
tamåna nålagkersuinermik ingerdla-
talingnit aula j angivf igineKartugsså-
ngorpoK. neriutigårput kungeKarfing-
me Danmarkime tamarme aulisartut
tamarmik iluaKutigssånik aulajangi-
neKarumårtoK.
pingortitap iluaKutigssarititai nu-
navtinitut nunavtalo erKånitut ilua-
Kutigisaguvtigik danskit, savalingmi-
ormiut kalåtdlitdlo suleKatigigtaria-
Karpugut, atautsimordluta suliagssat
nåmagsiniartariaKardlugit.
tOKUSSOK
fru Ellen Harries toKuvoK oktoberip
28-åne 1968. inungorpoK augustip 17-
iåne 1878, taimalo tOKunermine 90-inik
ukioicardlune.
sule Kalåtdlit-nunåne pingårtumig-
dlo Nungme inoKåsagunarpoK tåussu-
minga erKaimangnigtunik.
1903-me katipoK taimane -handelime
niuvertugssamut Carl Frederik Har-
riesimut, 1893-ime niuvertugssårKatut
Kalåtdlit-nunåliarsimassumut. Harries
ilåtigut niuvertusimavoK Upernaving-
me 1915-imilo Kujatåne nålagångor-
dlune atorfik tåuna tigumivdlugo
1923-p tungånut. 1925-mit ukiune ku-
line sujuligtaissuvoK Det grønlandske
Selskabime. toKuvoK 1938-me.
fru Harries måna toKussoK taimatut
ukiut 20 Kalåtdlit-nunåmsimavoK.
N. O.
nunavtine takornariartitsinerup tu-
ngåtigut suliniarKårtoK, direktør Nina
Holm, takornariartitsiviup Aero
Lloydip pissortå sujomåginaK misili-
simavoK takornarianik umiarssuarmik
angatdlåssivdlune „tlmånaK" åtartor-
dlugo. tamatuma kingoma erKartorne-
KartarsimavoK umiarssuarmik aulaja-
ngersimassumik takornariuteKalernig-
ssaK, aitsåtdle måna tamåna pimorut-
dlugo isumaliorKutigineKalerpoK.
i
SAS suleKatigalugo
umiarssuautileKatigit nunavtine ili-
simaneKardlualersimassut, Det Dansk-
Franske Dampskibselskab, pilerssårut
tamåna atautsimissutigitilersimavåt.
peKatigit tåuko sinerssortaut „Disko“
sanatisimavåt, tåukulo umiarssuau-
taisa ilåt „Grønland" ukiut ardlerdlu-
git Nungmut pajugtutausimavoK.
umiarssuautileKatigit tåuko direk-
tøriat Leif Han-Petersen, takornariu-
mik umiarssuaKalernigssamik piler-
ssårutaussut ipivdlugit „Politiken“-i-
mut OKauseKarpOK:
— tamåna isumaliorKutigineKåina-
ratdlarpoK sulilo piårpatdlåKaoK er-
sserKigsumik oKauseKarfigisavdlugo,
taisinauvarale umiarssuartågssaK su-
junertaminut nalerKutusagune ilau-
ssunut 200-nut i-nigssaKartariaKartoK,
tåssame tingmissartorssuit ilaussorisi-
naussait migssiliordlugit inigssaKarta-
riaKarame.
umiarssuit takomariutaussartut a-
ngisorujugssussarput ilaussorpagssua-
Kartardlutik, ajornartorsiutaulersug-
ssauvordlo umiarssuaK ingminut aki-
lersinaussumut sumut atorneKartaru-
mårnersoK ukiup Kåumatåine. tamåna
avdlarpagssuitdlo måna misigssorne-
Kartugssåuput.
direktøriip ersserKigsarpåtaoK umi-
arssuarmik takornariutigssamik sana-
titsisagåine nautsorssutigissariaKartoK
akilerårutit tungaisigut ingmikut pi-
neKarnigssaK. nunanit avdlanit åssi-
gingitsunit takornariartartugssat ili-
magissugssauvåt tupanik imigagssa-
nigdlo akitsuteKångitsunik umiarssu-
arme pisisinaunigssaK, taimaingmat-
Dødsfald
Fru Ellen Harries er afgået ved dø-
den den 28. oktober 1968. Hun var født
17/8 1878 og var således ved sin død
90 år gammel.
Der vil vel nok endnu være menne-
sker her i Grønland og specielt i Godt-
håb, som kan huske hende.
Hun blev i 1903 gift med daværende
assistent i Den kgl. grønlandske Han-
del, Carl Frederik Harries, som i 1893
udrejste til Grønland som Volontær.
Harries var bl. a. kolonibestyrer i
Upernavik og blev i 1915 Inspektør for
Sydgrønland, hvilken stilling han be-
klædte indtil 1923. Fra 1925 og i 10 år
var han formand for Det grønlandske
Selskab. Han døde i 1938.
Den nu afdøde fru Harries har såle-
des tilbragt 20 år af sit liv i Grønland.
N. O.
Olie i Grønland?
Ministeriet for Grønland har mod-
taget et stort antal ansøgninger om
tilladelse til at søge efter olie og natur-
gas på Grønland, oplyser lederen af
ministeriets 3. kontor, kontorchef Otto
Jensen.
— Forslaget til en ny minelov kom-
mer om få uger, og før loven er gen-
nemført, venter vi ikke at oprette afta-
ler, hverken for jagten på olie eller
naturgas, eller for selskaber interesse-
ret i de grønladske minearealer, siger
kontorchefen. Den nye minelov skal i
første række fastsætte skatter og af-
gifter for udnyttelse af eventuelle olie,
gas- og mineralforekomster.
Blandt de selskaber, -som er interes-
seret i Grønlands undergrund, er det
amerikanske Tenneco og det canadiske
Dominion Explores. Selskabernes øn-
sker om boretilladelse på Grønland
menes at være næret af en række
oliefund i Alaska og det arktiske Ca-
nada.
dlo ingmikut akuerineKarnigssaK pi-
ssaria«artugssauvdlune.
tapersersorneKartOK
nunavtine takornariartitsineK ang-
nertusarniardlugo sulinialemerme a-
torKavigssanik Nungme iluanåmiu-
texarsimaneK Atuagagdliutine xavsé-
riardlune erKartorneKartarsimassoK
påsivdluarumavdlugo Nungme bebyg-
gelsesudvalge åssigingitsunik aperxu-
teKarfigisimavarput. igdluliaK aut-
dlartineKarsimassutut OKautigineKåsa-
gune KanoK ingerdlåneKarérsimatigi-
simåsanersoK måna ersserxigsumik
akineKarpoK, bebyggelsesudvalgip o-
Kautigingmago mingnerpåmik torxa-
vigssaK cementerneKarsimassariaKar-
tOK. tainøKarpordlo Nungme kæmne-
reKarfingme fuldmægtigiusimassup
Mogens Asmussenip igdluliorfigssame
avdlamut tuniussane torKavigssamik
cementerissoKarsimångitsoK.
— bebyggelsesudvalgimut ilaussor-
tat tamarmiuvdlutik atautsimitarpat,
sivnissorissartagaitdlo tåukujuarpat?
— åp, udvalgip agdlagtua kæmnere
manamut kisime aulajangersimassu-
mik sivnissoKarsimavoK, sivnerneKar-
tardlune kæmnereKarfingme fuld-
mægtigimit. Kanigtukut aitsåt di-
striktsingeniøre periarfigssarsisima-
vok assistentimit sivnerneKarnigssa-
mut, atausiardlunilo taimailissoKarsi-
mavoK. amåtaordle atautsimitoKartar-
poK sapingisamik ilaussortat pivfig-
ssaKarfiat erKorniardlugo.
— Mogens Asmussenip iluanårniar-
simaneranik oxautigissaussut ilisima-
ssaKarfigineKarpat?
— någga.
— igdluliorfigssat ardlagdlit inung-
mut atautsimut tuniuneKarsinåupat?
— åp, taimåipoK. åmame nalerKU-
tutut issigissariaKarpoK sulisitsissoK
igdluliorfigssanik ardlalingnik tunine-
xåsagpat sulissuminut igdluliorfigssa-
minik.
— bebyggelsesudvalgimut ilaussor-
tax nangmineK igdluliorfigssaminik
Kinutexarpat atautsiminerme tåuna
aulajangéKatautineKåsava?
— bebyggelsesudvalgimut ilaussor-
tax igdluliorfigssamik KinuteKarsima-
gune tamatuma suliarineKarnerane
pexatåusångilaK atautsimivfingmilu-
nit najutineKåsanane. taimailissoKar-
titdlugo KinuteacartOK suniuteKardlui-
nartarpoK Kinutigissap suliarineKar-
neranut.
— Asmussenip iluanårniuteKarsima-
neragaunera bebyggelsesudvalgime
suliarineKarsimava?
— någga.
— sorrne?
— tåssa tamåna bebyggelsesudvalg-
imut suliagssångordlugo sarKumiune-
Karsimångisåinarmat.
tautsiminerne SAS-ip saniatigut åma
peKataussugssauvoK Danmarkime ta-
kornariartitsinikut sujunersuissarto-
Karfik.
avdlåtaoK tungånit angnertumik
sangmineKartugssauvoK nunanit ta-
malåningånérsunit nunavta takorna-
riarfiussalernigsså. niuvernikut mini-
sterexarfiup udvalgertåva sangmissa-
KartugssauvoK Danmarkime igdlusi-
ssarfiliortiternermik tingmissartorssu-
itdlo -nutågssat atulerpata takornariat
sitdlimavfiginiardlugit KanoK iliuse-
Karnigssamik. udvalg-ivdle åma tåu-
ssuma Kalåttdli-nunåne takornariar-
titsinerup piorsaivfigineKarnigssåta
tungåtigut såriarfigssat angnertumik
misigssuivfiginiarai taineKarpox Poli-
tikenime agdlautigissame.
— bebyggelsesudvalge KanoK iliu-
lerssårpa, Asmussen pasigdliuteKar-
mat udva-lge kukussumik iliorsima-
ssok Asmussenimut tungassoK piv-
dlugo?
— landshøvdinge tamatummga su-
lissutigingnigtussoK nalunaerfigårput
Asmussenip akerdlerisså pivdlugo su-
liagssaK udvalgip sangmisimångisåi-
narå.
— sok Asmussen Nungmit autdlar-
nigsse taima sujorKutsigalugo udvalg-
imit tunuarpa?
— tamatumunga pissutauvoK kæm-
nereKarfingme sulinerup årKigssuter-
KingneKarnera. Asmussen suliagssa-
KarpatdlålersimavoK bebyggelsesud-
valgimilo sulinermine taorserneKar-
simavdlune fuldmægtig Bent Jørgen-
senimit.
— Asmussenip igdlugssamik titar-
tagautå kingugdleK bebyggelsesud-
valgip akuerigamiuk ilisimasimanerpå
sujugdlex avdlamut tuniusimagå?
— någga! bebyggelsesudvalgip ta-
matum-ane KanoK iliuseKarsimanera
naitsumik oKautigineKarsinauvoK. ig-
dluliomigssamik Kinutigisså sujugdleK
akuerineKarsimavoK. kingoma As-
mussenip titartagaK avdla sarKumiu-
på. bebyggelsesudvalgip sianigisimå-
ngivigpå titartagaK sujugdleK Asmus-
senip avdlamut tuniusimagå. åssigl-
ngitsut pxssutigalugit tamatuma sulia-
rineKarnigsså bebyggelsesudvalgip ki-
nguartisimavå, tauvalo ilisimalerdlu-
go Asmussen misigssuivfigissagsså-
ngordlugo politinut kalerriuneKarsi-
massoK. taimailingmat suliagssaK ki-
nguartineKarKigsimavoK.
— torKavigssamik akuerineKartoK
bebyggelsesudvalgip tungånut KanoK
iliuseKartariaKarpa igdluliarititane av-
dlamut tuniutisaguniuk?
— igdluliorfigssamik akuerineuar-
tup torKavigssax avdlamut tuniusi-
nåungilå. tuniuneKartoK taimågdlåt
unausinauvoK igdluliagssaK autdlarti-
neKarérsoK, tåssa mingnerpåmik tor-
KavigssaK cementigaK. igdluliorfig-
ssaK akuerssissutaorérsoK akuerine-
xartup atorumångigpago tåssunalo sa-
nassoKalersimångigpat, tauva nalu-
naerutigineKartarpoK tomavigssaK
tåuna avdlanit KinutigineKarsinau-
ssok. igdluliortoKalersimagpatdle aut-
dlarterigaK tåuna avdlamut tuniune-
KarsinauvoK bebyggelsesudvalge aku-
liutingikaluardlugo.
-den.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
ir ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
GOLOIM emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE*. COLONEMB
danskit maligagssiuissut
torKavigssaK cementerigaK
tunissagssat mingnerssaråt
Nungme bebyggelsesudvalge aldssuteKartoK apemutit suliner-
minut tungassut, åma Nungme igdluliorfigssamik iluanårniute-
KarsimaneK erKartorneKartarersoK pivdlugo
11