Atuagagdliutit - 21.11.1968, Qupperneq 26

Østgrønland, liv og død
Grønlands barske østkyst er et ugæstfrit land, som administrationen helst så
affolket. Men en del af østgrønlænderne er ved at vende tilbage til deres
fangerliv, fordi de går til grunde i byerne af mangel på arbejde.
veste pas i bjergkæden Kingmertatia-
lik, der giver læ for Angmagssalikbug-
ten og er livsbetingelsen for en af de
få grønne dale på Østgrønland. Passet
er 800 meter højt. Ski er ofte ubruge-
lige på grund af megen sne på de
stejle stigninger. Selv helikoptere dur
ikke rigtigt på grund af de meget
stærke kastevinde, der hærger distrik-
tet om vinteren. Desuden er Angmag-
ssalik og Kulusuk-området et snehul
på en kyst med ellers forholdsvis tørt
klima. Sneblæsere og bulldozere skal
holdes igang næsten døgnet rundt for
at holde startbanen på Kulusuk ren for
sne, så der kan komme forsyninger ad
denne vej dels til Angmagssalik-di-
striktets beboere dels til et halvt hun-
drede amerikanere på Dye 4 varlings-
stationen på toppen af en klippe 6 ki-
lometers vej fra Kulusuk.
FARLIG TRANSPORT
I Angmagssalik er der hunde over-
alt, og gode slædehunde er en nød-
vendighed for at kunne klare trans-
porterne af uvante passagerer mellem
Kulusuk og Angmagssalik om vinteren.
Folk i Danmark har normalt ikke
kondition til at trave op ad 800-meters
væggen og ned igen på den anden
side. Selv folk i Angmagssalik kan det
knibe for. Når dertil kommer, at tu-
ren kan tage op til et døgn under
ugunstige omstændigheder, når der
hele tiden skal trædes spor til hundene,
at det kan blæse op til snestorm i
temperaturer omkring 30 frostgrader,
forstår man ikke rigtigt, at der endnu
ikke er sket alvorlige ulykker, eller at
Kongelige grønlandske Handel som
befragter tør tage et sådant ansvar.
Om sommeren ser alt naturligvis an-
derledes ud i Angmagssalik. Da er det
Grønlands og dermed Danmarks vil-
deste, rigeste og smukkeste naturpa-
norama egnet til luksushotelpriser,
Til vore en gros-kunder
Vi har solgt vores Popcornsfabrik til Knud Eskildsen, NarssaK, hvortil
alle bestillinger på Popcorn fremtidig bedes sendt.
Knud Eskildsen har gennemgået instruktion i fremstilling af Popcorn
her hos os, og benytter samme gode kvalitet majs, etc., således at den
gode kvalitet er sikret.
pisiniartorissartagkavtmut
popcorniliorfigput tunivarput Knud Eskildsen-imut, NarssaK, popcorninik
pisiniarnerit tamarmik tåussumunga ingerdlatineKartalisåput.
Knud Eskildsenip popcorniliomeK sungiusarsimavå uvaguvtine, majsit-
dlo atortagkatigut ipitsautigissut sanåssutigissardlugit.
Med venlig hilsen
Arctic Handels Co., Julianehåb.
(RB-special)
Det er sket at folk fra Danmark, som
skulle til Angmagssalik i et eller andet
ærinde, er ankommet med Grønlands-
flys passagermaskine til flyvepladsen
Kulusuk 45 km derfra i pænt mørkt
tøj, almindelige spadseresko og over-
tøj med blød hat. Den videre befor-
dring kræver imidlertid et noget andet
udstyr, og enten må folkene fra Ang-
magssalik, som er kommet for at hen-
te passagererne, give dem besked på
at tage alt på, hvad de har i kuffer-
ten, eller låne mere velegnet polar-
udstyr til dem hos flyvepladsens gæst-
fri mandskab, for den sidste del af
turen kan være livet om at gøre.
Den foregår på hundeslæde, og på
tidspunkter af året, hvor fjordisen
mellem Kulusuk og Angmagssalik ikke
er sikker nok, går turen over det la-
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
SVENDBORG OLE-VARME
med olie-ovne i særklasse:
Svendborg olleovne er drift-
sikre, økonomisko og pålide-
lige og brænder b&de gasolie
og petroleum. - Kr. 874,00 -
1093,00. Bundplade ekstra kr.
60. Brochure sendes uden for-
bindende. Priserne er exol. oms.
OUEOVNE
0203
og 0205
GI. Kongøvej 70-72, Kabonhavn
1011 *21 »9 41
majestætisk himmelstræbende granit-
toppe knejser hele horisonten rundt
med graciøst svungne fjeldsider ned til
det dybblå vand, hvor isfjelde på stør-
relse med fireetagers boligblokke over
vandet og otte-ni gange så meget un-
der driver egenmægtige rundt i baner
og bevægelser, som intet menneske
formår at påvirke.
TILBAGE TIL FANGERLIVET
Erhvervsmulighederne er små. Ang-
magssalik er næsten udelukkende en
institutionsby, hvori der pumpes mil-
lioner til boliger, børnehaver og syge-
huse til 800 mennesker uden at man
kan sige at have løst mere end en
fjerdedel af de sociale problemer. Fi-
skeriet er lidt bedre i et udsted som
Kungmiut, hvortil man har bragt folk
fra dårligere beliggende bopladser, så
man nu har et samfund på 600 menne-
sker, som hovedsagelig skal leve af
fiskeriet.
Men østgrønlænderen er stadig først
og fremmest fanger. Det er her man
holder den gamle eskimoiske levevis i
hævd og stadig er gladest, når man
kan klare sig på gammel vis.
Nogle familier fra Angmagssalik og
nærliggende steder har vist det i det
senere år til almindelig forbløffelse for
alle. De er taget nogle hundrede kilo-
meter nordpå ind til Dødemandspyn-
ten og Skrækkens bugt, hvor Grøn-
lands største befolkningsmæssige tra-
gedie udspilledes for mindre end 100
år siden, da distriktets store befolk-
ning halveredes på grund af hunger.
Folk på alderdomshjemmet i Ang-
magssalik kan endnu fortælle om en
barndom på grænsen af sultedøden.
Langs kysten kan man finde masse-
grave med hvide skeletdele og rester
af store fællesboliger med 10-12 meter
lange husgange.
Man skulle forsværge at folk i vor
tid havde lyst eller mod til at tage
dysten op igen med en så ugæstfri na-
tur, men seks familier vovede springet
for to år siden og slog sag ned langs
kysten fra KangerdlugssuaK-f jorden
til Dødemandspynteh, og een af fami-
lierne, Janus Maite og to sønner, skød
alene 23 isbjørne, hvad der for en øst-
Torskefiskeriet
Opgørelsen over indhandlingen til
de grønlandske produktionssteder i
årets første ti måneder viser, at total-
indhandlingen er gået tilbage med
4483 tons — fra 20.546 tons til 16.063
tons — i forhold til indhandlingen på
samme tidspunkt i 1967.
Fiskeriets udvikling i de enkelte
distrikter ser således ud:
Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fiske-
næsset): 4156 tons (+ 18 tons), Juliane-
håb: 2321 (+20), Frederikshåb: 2155
(+ 390), Sukkertoppen: 1759 (-4-2679),
Nanortalik 1556 (+ 408), NarssaK: 1360
(+ 362), Egedesminde: 787 (-4- 1102),
indhandlingen til Nordafar af grøn-
landske fiskere: 625 (+ 625), Godthåb:
512 (-4- 160), Holsteinsborg: 436 (-4-1977),
Angmagssalik: 271 (-4- 196), Godhavn:
55 (-4- 1), Christianshåb: 35 (-4- 49) og
Jakobshavn: 35 (-4- 142).
I forhold til 1967, 1966, 1965, 1963,
og 1962 er der tale om tilbagegang på
henholdsvis 21,8, 26,6, 7,9, 15,1 og 44,6
pct., og i forhold til 1964 er der tale om
en fremgang på 27,5 pct.
sukulugssaK pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit. mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimaitumigdlo sivisunerujugssuarmik
sU^ungnenartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
Om vinteren går Angmagssaliks eneste forbindelse med omverdenen over bjerg-
passet øverst til venstre. Flyvepladsen Kulusuk ligger på den anden side af fjor-
den og kan kun når over land, med mindre fjordisen er sikker.
grønlænder er noget nær den største
jagtlykke man kan ønske sig. At han
også blev rig på det, er en bisag i
denne forbindelse.
Deres udstyr til overvintringen var
ikke stort. Da vi satte dem iland, for-
tæller „Ejnar Mikkelsen“s skipper
Niels Underberg, fik de tre tønder pe-
troleum, en sæk sukker og en sæk mel
med sig, og et gammelt amerikanertelt,
som de måtte forstærke med en sten-
mur. Den ene af fangerne havde en
kajak, og den anden skulle have haft
en jolle med, men den var forlist. I
øvrigt havde de kun tobak, te og pa-
troner til våbene og så deres gode
jagtredskaber og deres dygtighed som
jægere.
I år vil mange flere ud at prøve
lykken. Skipper Underberg har sat tre
familier i land ved KangerdlugssuaK
sidst i juli, og de har allerede telegra-
feret hjem fra vejrstationen Nordre
AputiteK, at de i den første måned på
fangststedet har fanget 17 narhvaler,
så det tegner til at blive en genta-
gelse af eventyret sidste år. Tre andre
familier sættes i slutningen af august
i land ved Dødemandspynten og to
andre i Skrækkens bugt. Syd for Ang-
magssalik er der også kommet gang
i den gamle overvintringsform, og der
findes formentlig i denne vinter syv
familier i Umivikområdet.
GÅR TIL GRUNDE I BYERNE
På højeste sted i den grønlandske
administration så man helst, at Øst-
kysten affolkedes, men de menneske-
lige problemer ved et sådant skridt
er her som mange andre steder i Grøn-
land uoverskuelige. De unge grøn-
lændere, som har været på Vestky-
sten, vender meget ofte tilbage, fordi
de ikke kan finde sig til rette andre
steder. Men de har intet at vende til-
bage til, for fangertilværelsen kræver
sin mand fuldt og helt gennem op-
vækst og manddom, hvis man skal
klare sig som de overvintrende fami-
lier.
I byen er mange dømt til at gå til
grunde af mangel på arbejde. De 24
pladser på Prinsesse Margrethes Sa-
natorium er bestandig optaget af børn.
De kommer ikke mere fordi de har tu-
berkulose, men fordi de ikke har an-
det sted lat være. Forældrene kan være
døde eller har vist så stor ligegyldig-
hed overfor børnene, at de måtte tages
væk. Derfor har man heller ingen ste-
der at sende dem hen, når de er blevet
rettet op igen fysisk og psykisk. Når
de bliver 14-15 år må de sendes på
skole eller bortadopteres, men forud-
sætningen må stadig være, at der er
noget at lære dem op til. Og det er der
rent faktisk ikke.
Adoption i Danmark er en af de ud-
veje landshøvdingens kontor gør sig
stor umage for at popularisere gennem
mødrehjælpen. Den kan også give an-
ledning til betænkeligheder, men de
er mindre en udsigten til en fortsat
befolkningsvækst i et ugæstfrit om-
råde, som efter alle fornuftsmæssige
begreber skulle affolkes. Hvad der
vil gå til grunde med en affolkning er
et af vor fortids mærkeligste eksem-
pler på den menneskelige nøjsomhed
og udholdenhed. Det er fortsat de
fremherskende karaktertræk hos øst-
grønlænderne, men det er ikke nok til
at bære en moderne kultur på et sted,
hvor kun ekspeditionsfolk i perfekt
kondition burde færdes på mere eller
mindre vovelige udflugter.
Nyt turistfremstød
Det overvejes nu at bygge et permanent hotelskib til brug for internationalt
turistpublikum i Grønland.
Ifølge en artikel i „Politiken" overvejer et kendt dansk rederi et turistfrem-
stød i Grønland i samarbejde med SAS. Bladet skriver, at det er tanken at
bygge et hypermoderne hotelskib, specielt egnet til formålet. Skibet skal kunne
tage 200 passagerer. Samarbejdet med SAS vil foregå på den måde, at de store
DC8 maskiner i sommersæsonen befordrer internationale rejsegrupper til og fra
lufthavnen i Søndre Strøm, hvor passagererne skifter fra fly til skib eller
omvendt.
Pioneren inden for Grønlands-tu-
rismen, direktør Nina Holm fra rejse-
bureauet Aero Lloyd praktiserede for
nogle år siden i et par sæsoner tanken
om et hotelskib, hvor hun chartrede
„OmånaK" til dette formål. Siden har
man fra forskellig side luftet tanken
om et permanent hotelskib. Det er
først nu, at man er begyndt for alvor
at overveje virkeliggørelsen af hotel-
skibsprincippet.
SAMARBEJDE MED SAS
Det er det i Grønland velkendte dan-
ske rederi, Det Dansk-Franske Damp-
skibselskab, som fører forhandlinger
om dette nye forehavende. Det var det
rederi, der i sin tid lod kystskibet
„Disko" bygge. Et af selskabets skibe
„Grønland" har i nogle år fungeret
som forsyningsskib for Godthåb.
Om hotelskibsplanen udtaler selska-
bets direktør Leif Han-Petersen til
Politiken:
— Sagen befinder sig endnu på
overvejelsernes stadium. Det er for
tidligt at sige noget konkret om Dansk-
Fransk Dampskibsselskabs strøtanker,
men jeg kan oplyse, at Grønlands-ski-
bet for at være egnet til formålet kun
må have plads til et par hundrede
passagerer. Dets kapacitet skal svare
nogenlunde til det antal passagerer,
som de store fly har plads til.
Normalt er krydstogts-fartøjer af en
helt anden størrelse, og problemet bli-
ver at finde rentabelt anvendelse af
skibet i månederne uden for Grøn-
lands-sæsonen. Dette og meget andet
undersøges nu.
Direktøren understreger også, at et
hotelskib som det nævnte må kunne
regne med toldmæssig særbehandling-
Grønlandsgæsterne fra forskellige
lande forventer, at der er afgiftsfrie
varer på skibet, og derfor er dispensa-
tion en nødvendighed.
STØTTES AF TURISTRÅDET
Foruden SAS deltager også Dan-
marks Turistråd i forhandlingerne om
det nye Grønlands-initiativ.
Også fra anden side kommer man til
at beskæftige sig indgående med Grøn-
land som internationalt rejsemål. Han-
delsministeriets nyoprettede udvalg,
vil foruden f. eks. hotelbyggeriet og
den kommende jumbojettilstrømning
i høj grad også komme til at undersøge
mulighederne for udbygning af Grøn-
land som turistland, oplyser artiklen
i Politiken.
26