Atuagagdliutit - 19.12.1968, Síða 22

s, blivende sted. Hvert år går skolebørn frapff
^' hus til hus og synger julesange og trakteres
på forskellig vis. - Englands '»boxing day«R^
?V<^(26. dec.) kaldes således, fordi indholdet afv |
kirkernes bøsser (»boxes«) denne dag for-"
ønaisTM'jre.s caboxS
Julen (VI) i
Christmas carols (folkelige sange med reli-Z
giøse julemotiver) stammer ikke fra Eng-tø
land. De opstod i det 13. årh. under indfly-J
delse af Frans af Assisi og kom via Frankrig I
og Tyskland til England, hvor de fandt et?
deles blandt de trængende. Tidligere lagde
søfolk på denne dag en skærv i skibets bøs-
se til tak for hjemstedkirkens forbøn. (Næ-
ste: Juletræet)
COPtWWAOtW I
Julen (VII)
I hundreder af år opstillede tyske håndvær-
kere pyntede »majtræer« foran deres laugs-
bygninger i december. Ludvig den 14.s be-
rømte tyske svigerinde, »Liselotte« fra Pfalz
(1652—1722), mindes i et af sine breve, at
hun som barn hjemme i julen havde set et
buksbomtræ med lys på. Fra de tyske fyrste-
hoffer nåede juletræet ud i borgerlige kred-
se, og i det 19. årh.s 1. halvdel vandt det
| frem også i England og Skandinavien (jule-
ftræ på Windsor slot i 1841), og man be-
V gyndte nu at hænge små gaver på det. (Næ-

der (1224) lod julen fejre med en anskuelig
fremstilling af stalden i Bethlehem med den
hellige familie omgivet af hyrderne og de
hellige tre konger. De fleste steder er det et
miniaturetableau, enkelte steder store kunst-
værker i legemsstørrelse ,men overalt pyn-
tet med lys og hilst af knælende mennesker.
(Næste: Santa Claus)
Julen (VIII)
Medens juletræet i Norden er festligheder-
nes udvortes centrum, har det i Syden i
hundreder af år været julekrybben, man
samledes om. Frans af Assisi var den første,
1 ste j: Julekrybben )
il
—HfcJ-i
jQtdle (VI)
Christmas carols (erinat inugtQt ugperniu-
tinik taigdlagdlit) Tuluit-nunanit pingortu-
ngitdlat. ukiut 1300-gssåne pingorsimåput
Frans assisimiup suntneratigut Frankrig
Tysklandilo avKusårdlugit Tuluit-nunånut
pisimavdlutik, tåssanilo atorneKartalersi-
mavdlutik. ukiut tamaisa mérKat atuartut
igdlumit igdlumut ingerdlassaKåtårtarput
jQtdlisiutitdlo erinarssoKåtårtardlugit. —
Tuluit-nunane dec. 26-at taineKartarpoK
„boxing day“ pissutigalugo oKalugftt nå-
kåtitsivisa („boxes") imaisa pttsunut av-
guåuneKarfigissarmåssuk. sujornatigut
umiartortut umiarssQp nåkåtitsivianut tu-
nissuteKartarput nunamingne ilagit Kinu-
ssinerånut Kujåssutitut.
jutdle (VII)
ukiune untritiligpagssuarne tyskit sulissar-
tuisa „orpiussat" peKatigigfingmik ag-
dlagfeKarfiata silatånut nåpartarsimavait
decemberime. Ludvig 14-iata ukuå tyskiu-
ssok „Liselotte" Pfalz-imérsoK (1652—
1722) agdlagkame ilåne erKaisimavå mé-
raunermine ingminermingne orpik nane-
rutitalik takusimavdlugo. orpiliaK akima-
ssunit inuinarnut ångupoK, 1850-ivdlo mig-
ssåne Tuluit-nunånut Skandinaviamutdio
ångusimavdlune (orpiliaK igdlussårssuar-
me Windsorime 1841), tauvalo tunissutig-
ssanik nivingaiortuivfigineKartalerpoK.
jutdle (VIII)
Avangnåne orpiliaK nagdliutorsiornerup
Kiterissaraluarå kujasingnerussume nålu-
ngissap natdlångavia katerssorfigineKar-
tarpoK. Frans assisimiup sujugdlersauv-
dlune (1224) jQtdle nagdliussivå BTtdlt-
mime nerssutit inåt, ilaKutarit iluartut sa-
vanik pårssissunik kungerssuarnigdlo pi-
ngasunik avatangerneKarsimatitdlugit su-
liaralugo. angerdlarsimavfingne amerdla-
nerne takussutigssaK tåuna mikissQngor-
dlugo suliarineKartarpoK, atautsiåkåtdle
erKumitsuliatut inugtut angitigissungor-
dlugit pigissardlugit, tamanile pinersau-
sersorneKartarput nanerQtinik inungnitdlo
sérKumiarfigineKartardlutik.
Julen (IX)
Ingen steder indledes julen så tidligt som i
Holland og Belgien, hvor St. Nikolaas’ hel-
genaftensdag (5. dec.) er årets store børne-
festdag. Siden oldtiden var denne martyr
skytshelgen for søfolk, bagere, børn og flere
byer (bl. a. Amsterdam), og artige gørn sæt-
ter om aftenen deres sko frem med hø til
»Sinterklaas«s (St. Nikolaas’) hvide hest og
venter så at han på sit ridt over tagene drys-
ser gaver gennem skorstenen til dem. - Med
hollandske udvandrere kom St. Nikolaas til
Amerika, hvor han stadig som »Santa Claus«
kommer ridende eller kørende juleaften -
dog med rensdyr som befordring. (Næste:
Andre dage)
jutdle (IX)
jQtdlip autdlarnersartarnera Hollandime
Belgiamilo sujusingnerssaussarpoK, tåssa
Nikolaas iluartup uvdluane (5. dec.), tåu-
nalo mérKat ukiumortumik uvdlorissarpåt.
Kangarssuardle martyre tåuna imarsior-
tunut, igfiortunut, mérKanut igdloKarfing-
nut ardlalingnut (sårdlo Amsterdam) ig-
dlersuissOvoK, mérKatdlo nålagtut unu-
kut kamigpatik ivingnik imerdlugit sav-
ssartarpåt „Sinterklaas“ip (Nikolaas
iluartup) Kimugtuisa KaKortut pigssåt
utarKissardlutigdlo Kaliatik Kulautdlugit
Kimugsernermine tunissutisiagssamingnik
pujérfikut nåkartitsinigssånik. — hollandi-
miut nQgtut avKutigalugit Nikolaas iluar-
toK Amerikamut ångupoK, sulilo „Santa
Claus“-iuvdlune jQtdlip unuåne Kimugser-
dlune tåkåtarpoK — tugtunik KimugteKar-
dlune.
Julen (X)
St. Nikolaas (Santa Claus) er i andre lande
blevet synonym med julemanden (selv Sov-
jet-staten har etableret en Fader Nytår, derj
ligner Santa Claus til forveksling). I Frankrig]
hedder han Pere Noel (Fader Jul) og giver!
gaver til nytårsdag. Da amerikanske børn!
tror, at Santa Claus bor i Nordgrønland, soml
får sin post gennem Danmark, modtager
hovedpostkontoret i København før hver jul
tusinder af breve til Santa Claus. (Næste:
Jul uden sne)

jutdle (X)
Nikolaas iluartoK (Santa Claus) nunane
åssigTngitsune tåssauvoK jQtdlip inuit (rQ-
sit åma pilersitsisiméput taivdlugo Atå-
taK ukiortåK, Santa Clausimutdlo åssi-
ngussupilugssOvoK). Frankrigime taigQte-
KarpoK Pere Noel (Atåta jQtdle) ukiortå-
milo tunissuteKartardlune. amerikamiut
mérartait isumaKartarput Santa Claus Ka-
låtdlit-nunåta avangnåne nunaKartoK, ag-
dlagkatdlo jQtdlip inuanukartut Køben-
havnime agdlagkerissarfingne katerssor-
neKartarput, ukiutdlo tamaisa tQsintilig-
pagssuarnik amerdlåssuseKartardlutik.