Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 19.12.1968, Qupperneq 22

Atuagagdliutit - 19.12.1968, Qupperneq 22
s, blivende sted. Hvert år går skolebørn frapff ^' hus til hus og synger julesange og trakteres på forskellig vis. - Englands '»boxing day«R^ ?V<^(26. dec.) kaldes således, fordi indholdet afv | kirkernes bøsser (»boxes«) denne dag for-" ønaisTM'jre.s caboxS Julen (VI) i Christmas carols (folkelige sange med reli-Z giøse julemotiver) stammer ikke fra Eng-tø land. De opstod i det 13. årh. under indfly-J delse af Frans af Assisi og kom via Frankrig I og Tyskland til England, hvor de fandt et? deles blandt de trængende. Tidligere lagde søfolk på denne dag en skærv i skibets bøs- se til tak for hjemstedkirkens forbøn. (Næ- ste: Juletræet) COPtWWAOtW I Julen (VII) I hundreder af år opstillede tyske håndvær- kere pyntede »majtræer« foran deres laugs- bygninger i december. Ludvig den 14.s be- rømte tyske svigerinde, »Liselotte« fra Pfalz (1652—1722), mindes i et af sine breve, at hun som barn hjemme i julen havde set et buksbomtræ med lys på. Fra de tyske fyrste- hoffer nåede juletræet ud i borgerlige kred- se, og i det 19. årh.s 1. halvdel vandt det | frem også i England og Skandinavien (jule- ftræ på Windsor slot i 1841), og man be- V gyndte nu at hænge små gaver på det. (Næ- der (1224) lod julen fejre med en anskuelig fremstilling af stalden i Bethlehem med den hellige familie omgivet af hyrderne og de hellige tre konger. De fleste steder er det et miniaturetableau, enkelte steder store kunst- værker i legemsstørrelse ,men overalt pyn- tet med lys og hilst af knælende mennesker. (Næste: Santa Claus) Julen (VIII) Medens juletræet i Norden er festligheder- nes udvortes centrum, har det i Syden i hundreder af år været julekrybben, man samledes om. Frans af Assisi var den første, 1 ste j: Julekrybben ) il —HfcJ-i jQtdle (VI) Christmas carols (erinat inugtQt ugperniu- tinik taigdlagdlit) Tuluit-nunanit pingortu- ngitdlat. ukiut 1300-gssåne pingorsimåput Frans assisimiup suntneratigut Frankrig Tysklandilo avKusårdlugit Tuluit-nunånut pisimavdlutik, tåssanilo atorneKartalersi- mavdlutik. ukiut tamaisa mérKat atuartut igdlumit igdlumut ingerdlassaKåtårtarput jQtdlisiutitdlo erinarssoKåtårtardlugit. — Tuluit-nunane dec. 26-at taineKartarpoK „boxing day“ pissutigalugo oKalugftt nå- kåtitsivisa („boxes") imaisa pttsunut av- guåuneKarfigissarmåssuk. sujornatigut umiartortut umiarssQp nåkåtitsivianut tu- nissuteKartarput nunamingne ilagit Kinu- ssinerånut Kujåssutitut. jutdle (VII) ukiune untritiligpagssuarne tyskit sulissar- tuisa „orpiussat" peKatigigfingmik ag- dlagfeKarfiata silatånut nåpartarsimavait decemberime. Ludvig 14-iata ukuå tyskiu- ssok „Liselotte" Pfalz-imérsoK (1652— 1722) agdlagkame ilåne erKaisimavå mé- raunermine ingminermingne orpik nane- rutitalik takusimavdlugo. orpiliaK akima- ssunit inuinarnut ångupoK, 1850-ivdlo mig- ssåne Tuluit-nunånut Skandinaviamutdio ångusimavdlune (orpiliaK igdlussårssuar- me Windsorime 1841), tauvalo tunissutig- ssanik nivingaiortuivfigineKartalerpoK. jutdle (VIII) Avangnåne orpiliaK nagdliutorsiornerup Kiterissaraluarå kujasingnerussume nålu- ngissap natdlångavia katerssorfigineKar- tarpoK. Frans assisimiup sujugdlersauv- dlune (1224) jQtdle nagdliussivå BTtdlt- mime nerssutit inåt, ilaKutarit iluartut sa- vanik pårssissunik kungerssuarnigdlo pi- ngasunik avatangerneKarsimatitdlugit su- liaralugo. angerdlarsimavfingne amerdla- nerne takussutigssaK tåuna mikissQngor- dlugo suliarineKartarpoK, atautsiåkåtdle erKumitsuliatut inugtut angitigissungor- dlugit pigissardlugit, tamanile pinersau- sersorneKartarput nanerQtinik inungnitdlo sérKumiarfigineKartardlutik. Julen (IX) Ingen steder indledes julen så tidligt som i Holland og Belgien, hvor St. Nikolaas’ hel- genaftensdag (5. dec.) er årets store børne- festdag. Siden oldtiden var denne martyr skytshelgen for søfolk, bagere, børn og flere byer (bl. a. Amsterdam), og artige gørn sæt- ter om aftenen deres sko frem med hø til »Sinterklaas«s (St. Nikolaas’) hvide hest og venter så at han på sit ridt over tagene drys- ser gaver gennem skorstenen til dem. - Med hollandske udvandrere kom St. Nikolaas til Amerika, hvor han stadig som »Santa Claus« kommer ridende eller kørende juleaften - dog med rensdyr som befordring. (Næste: Andre dage) jutdle (IX) jQtdlip autdlarnersartarnera Hollandime Belgiamilo sujusingnerssaussarpoK, tåssa Nikolaas iluartup uvdluane (5. dec.), tåu- nalo mérKat ukiumortumik uvdlorissarpåt. Kangarssuardle martyre tåuna imarsior- tunut, igfiortunut, mérKanut igdloKarfing- nut ardlalingnut (sårdlo Amsterdam) ig- dlersuissOvoK, mérKatdlo nålagtut unu- kut kamigpatik ivingnik imerdlugit sav- ssartarpåt „Sinterklaas“ip (Nikolaas iluartup) Kimugtuisa KaKortut pigssåt utarKissardlutigdlo Kaliatik Kulautdlugit Kimugsernermine tunissutisiagssamingnik pujérfikut nåkartitsinigssånik. — hollandi- miut nQgtut avKutigalugit Nikolaas iluar- toK Amerikamut ångupoK, sulilo „Santa Claus“-iuvdlune jQtdlip unuåne Kimugser- dlune tåkåtarpoK — tugtunik KimugteKar- dlune. Julen (X) St. Nikolaas (Santa Claus) er i andre lande blevet synonym med julemanden (selv Sov- jet-staten har etableret en Fader Nytår, derj ligner Santa Claus til forveksling). I Frankrig] hedder han Pere Noel (Fader Jul) og giver! gaver til nytårsdag. Da amerikanske børn! tror, at Santa Claus bor i Nordgrønland, soml får sin post gennem Danmark, modtager hovedpostkontoret i København før hver jul tusinder af breve til Santa Claus. (Næste: Jul uden sne) jutdle (X) Nikolaas iluartoK (Santa Claus) nunane åssigTngitsune tåssauvoK jQtdlip inuit (rQ- sit åma pilersitsisiméput taivdlugo Atå- taK ukiortåK, Santa Clausimutdlo åssi- ngussupilugssOvoK). Frankrigime taigQte- KarpoK Pere Noel (Atåta jQtdle) ukiortå- milo tunissuteKartardlune. amerikamiut mérartait isumaKartarput Santa Claus Ka- låtdlit-nunåta avangnåne nunaKartoK, ag- dlagkatdlo jQtdlip inuanukartut Køben- havnime agdlagkerissarfingne katerssor- neKartarput, ukiutdlo tamaisa tQsintilig- pagssuarnik amerdlåssuseKartardlutik.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.