Atuagagdliutit

Årgang

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Side 8

Atuagagdliutit - 23.01.1969, Side 8
ri*'*.’-- • - Grønlands skjulte værdier Det er få år siden, at mineralloven blev vedtaget, og det er opmuntrende for en geolog at se den udvikling, der er sket siden da. Af direktør K. ELLITSGAARD-RASMUSSEN I sidste måned fremsatte direktør H. Tholstrup et forslag gående ud på, at den private undersøgelse af Grøn- lands undergrund skulle sættes på folkeaktier. Direktør H. Tholstrup fandt, at efterforskningsaktiviteten i Grønland i stedse stigende omfang gled over på fremmede hænder, og hans forslag måtte opfattes som et forsøg på at bringe dansk kapital ind i efterforskningsarbejdet i rette tid. Tholstrup tænkte sig, at dansk ka- pital burde anbringes i efterforsk- ningsarbejdet på et så tidligt tids- punkt som muligt, idet det ville være for sent, når først et eller flere mi- neralfund var gjort. Tholstrup under- stregede den betydelige risiko, der al- tid ville være forbundet med at in- vestere i undersøgelse af mineralfo- rekomster i forholdsvis ukendt land. Det foreslåede investeringselskabs midler skulle administreres af en gruppe personer, der nød udstrakt tillid i samfundet. En lidt nærmere belysning af det hele billede af mineralefterforsknin- gen i Grønland, således som det tager sig ud i dag, bl. a. på den givne bag- grund, kan være berettiget. Lov om Mineralske Råstoffer i Grønland ved- toges af Folketinget i foråret 1965. Før 1965 fandtes ikke fastlagte ret- ningslinier for efterforskningsarbej- det og udnyttelse af mineralforekom- ster i Grønland, og det kan derfor siges, at vedtagelsen af loven beteg- nede noget helt nyt for Grønlands vedkommende. Før lovens vedtagelse udførtes mineralefterforskning af de to selskaber, der i forvejen drev mi- nedrift på Grønland, nemlig Kryolit- selskabet Øresund i Vestgrønland og Nordisk Mineselskab i Østgrønland. ER DER NOGET I VEJEN MED OS? Forestillingen om tilstedeværelse af W\LTE I? j E55 EN &.G& DanasveJ 26—30 København V. Telegramadresse: WaltJ essen Hård tr ee — Trælast — Krydsfiner Isoleringsplader — Plasticplader finerit mångertut — Kissult Krydsfl- nerlt — osorsautlgssat cellodexlkut åsslgissaltdlo — plastlcpladlt umådelige rigdomme i de grønlandske fjelde er en opfattelse, der tit mødes. Det er den opfattelse som beskueren af de vidtstrakte isfri fjeldområder i Grønland naturligt må få. Imidlertid er store landområder ikke altid et bevis på, at store mineralforekomster må findes. Det er i langt højere grad fjeldenes sammensætning, struktur og alder, der må være afgørende for, om et land vil kunne blive mineralprodu- cerende eller ikke. På den anden side mødes man ofte af en pessimistisk vurdering af de grønlandske mulig- heder, idet det fremhæves, at efter- hånden er så at sig alle slags mine- raler påvist i Grønland, men desværre altid i så små mængder, at det ikke har kunnet lade sig gøre at udnytte dem. Den sidste betragtningsmåde rummer i virkeligheden langt mere værdifuldt i sig, end man på forhånd skulle vente. Har man i et land en lang række indikationer på mineraler af forskellig art, kan det vel være rimeligt at spørge, hvorfor de aldrig er blevet udnyttet. Er det landet, der er noget galt med, eller er det os selv? Da der som nævnt er kendt en lang række mineraltyper fra Grønland, må dette i sig selv være opmuntrende for yderligere arbejde ud fra det resonne- ment, at kan små mineralmængder findes, kan større vel også. Det vil da helt og holdent være et spørgsmål om at påvise forekomsterne. Det må for- modes, at de private — fortrinsvis canadiske — selskaber, der siden mi- nerallovens vedtagelse i 1965 har meldt sig som interesserede i udforsk- ning af Grønland, finder, at landet endnu ikke er så tilstrækkeligt under- søgt, at en total afskrivning af lan- dets muligheder vil være forsvarlig. 10 SELSKABER VIL PÅ OLIEJAGT Det er 3 år siden, at loven blev ved- taget, og det er opmuntrende for en geolog at se den udvikling, der er sket siden da. En lang række selskaber har fundet det ulejligheden værd at se nærmere på forholdene i Grønland. Langt de fleste selskaber, der ganske vist er indregistreret som danske sel- skaber, styres af fremmed kapital. Rejser man kysten rundt fra syd op Er Manne en cigar eller en cerut? Prøv at sammenligne Manne med deres yndlingscigar: Samme fine duft - samme fyldige smag! Hvad er forskellen? Det er først og fremmest formen. Vi kunne sagtens gøre Manne spids i den ene ende og kalde den en cigar. Men Manne er den bedste cerut - og den skal ikke laves om! J. P. SCHMIDT JUN. Manne cigåjuva ce ru ti u val unit? Manne cigåmut mamari vdluagkangnut sanigdliutdlugo misiliguk: åssigingmik tipigeKatigigput - åssigingmik mamaKatiglgput! sunale åssigTngissutigåt? assigTngissutiginerpauvåt ilusertik. Manne isuatigut atautslkut ingigsungortitdluarsl - nauvarput cigåmigdlo taivdlugo. Mannele tassauvoK cerute pitsaunerpåK - avdlangor - tlneKåsångilardlo! langs vestkysten mødes det første koncessionsområde ved NarssaK, hvor Dansk Svovlsyre- og Superphosphat- fabrik efterforsker mineraler med sjældne og kostbare grundstoffer. Det bør enpassant her nævnes, at staten selv har investeret i undersøgelser af uran, thorium, beryllium m. m. i umiddelbar nærhed af Dansk Svovl- syre- og Superphosphatfabriks kon- cessionsområde. Landet mellem Julia- nehåb og Ivigtut har også tiltrukket sig et canadisk selskabs interesse for mineralefterforskning i almindelighed, ligesom et område ved Fiskenæsset mellem Godthåb og Frederikshåb også er i søgelyset af et canadisk selskab. Inden for dette område findes de af GGU for nogle år siden påviste kro- mitforekomster. Længere nordpå mel- lem Godthåb og Sukkertoppen har Kryolitselskabet Øresund igennem en længere årrække foretaget indgående undersøgelser over mineraliserings- muligheder, mens såvel øen Disko som halvøen NugssuaK har tiltrukket sig kanadiske selskabers interesse, hvil- ket også gælder for hele landområdet stort set fra byen Christianshåb i Di- skobugten helt op til nord for byen Umanak omfattende den i dagspres- sen omtalte „Sorte Engel", der inde- holder bly- og zinkmineraler. Umid- delbart nord for Upernavik og dæk- kende hele Nordgrønland til nord- grænsen for Nordisk Mineselskabs konecissionsområde på 74 Vz 0 N. br., har et kanadisk selskab ønsket at satse for at undersøge mulighederne for olie. Længere sydpå på Østkysten ned til Scoresbysund søger Nordisk Mineselskab at få flere mineralfore- komster i hænde, end blyforekomsten ved Mestersvig og molybdænforekom- sten umiddelbart sydfor denne lokali- tet. Herudover skal det nævnes, at flere olieselskaber har været interes- seret i — ikke alene at undersøge landforholdene på øen Disko og Nug- ssuaK med henblik på olie — men også i at udforske havbunden langs hele Vestgrønland, stort set fra Egedes- minde til Kap Farvel. Der er endnu ikke fra Ministeriet for Grønlands si- de taget stilling til, hvem koncessio- nen vil blive tildelt. Kim. så meget kan siges, at i øjeblikket bejler en halv snes forskellige selskaber til Grønlands oliemuligheder. HER LIGGER 1 MILLIARD KR. Ses denne stærkt stigende aktivitet på baggrund af det korte åremål lo- ven har virket, må det siges at være et absolut tilfredsstillende resultat. Selv om arbejdet i sig selv endnu ikke har ført til påvisning af nye bry- deværdige mineralforekomster, har de 3 år dog bragt ganske værdifulde re- sultater, idet de mange selskaber i de forløbne år har etableret den for- nødne grundviden om grønlandske forhold, hvilket betyder, at et effek- tivt efterforskningsarbejde nu i højere udstrækning vil kunne praktiseres, end det har været tilfældet de første par år. Endvidere har arbejdet vist, at visse korrektioner i den i 1965 ved- tagne lov om mineralske råstoffer har været nødvendige, hvilket da også står på Folketingets arbejdsprogram i in- deværende samling. Erkendelsen af nødvendigheden af et ændringsforslag er opstået bl. a. i forbindelse med en bly-zinkmineralforekomst ved „Sorte Engel", nordøst for byen Umanak. Tilstedeværelsen af en malm her har af geologerne været kendt, fra før 2. verdenskrig, men først i de allersid- ste år har et privat selskab taget pro- blemet op til nærmere overvejelse, og de første 2,5 millioner tons malm til en værdi af mere end 1 milliard kro- ner er allerede dokumenteret. Efter- forskningsarbejdet her skal fortsætte adskillige år endnu, før en brydning i givet fald vil kunne påregnes. Selvom megen aktivitet og vel navn- lig megen interesse for efterforskning af mineraler i Grønland har kunnet påvises i de sidste par år, kan det helt TORVEGADE « . ESBJERG DIREKTE MUSIK IMPORT ESBJERG MUSIK IMPORT sikkert fastslås, at efterforsknings- graden i Grønland ikke på nogen må- de er tilfredsstillende endnu. Udfra geologiske betragtninger kunne mange problemer, fuldt berettiget til nærme- re undersøgelse, udvælges. De fleste af de områder de private selskaber i øjeblikket arbejder med er udpeget af Grønlands Geologiske Undersøgelse udfra foreliggende observationer. En fortsat øget intensiv efterforskning vil være fuldt berettiget, og yderligere kapital til private undersøgelser af Grønlands mineralverden, hvad enten denne kapital kunne tænkes sat ind på at støtte de selskaber, der allerede arbejder, eller anvendes til undersø- gelse af helt nye områder ved nye separate selskaber må ud fra rene efterforskningsmæssige synspunkter støttes. I SLÆGT MED CANADAS GEOLOGI Betydningen af mineralefterforsk- ningens resultater er med stedse stør- re styrke trådt frem i debatten om Grønlands fremtidige erhvervsmulig- heder i de seneste år. Dette må ses på baggrund af vanskelighederne in- den for landets hovederhverv fiskeri. Det er nødvendigt i denne forbindelse at vise den største optimisme med henblik på påvisning af gode mineral- forekomster i Grønland, idet det næp- pe vil være muligt at påvise minera- ler uden en betydelig portion opti- misme. Imidlertid må det erindres, at den tid, hvor man uden videre kan gå hen og påvise en mineralforekomst, er passé de fleste steder i verden. Mi- neralforekomster påvises i dag i langt de fleste tilfælde kun efter et meget omfattende og grundigt systematisk efterforskningsarbejde med anvendel- se af alle moderne metoder, samt ofte med investering af betragtelige beløb. Navnlig må det erkendes, at oliepro- spekteringen kræver umådelige sum- mer for at kunne gennemføre de for arbejdet nødvendige boringer. En lang række mineralefterforskninger kan imidlertid foretages med betydeligt mere beskedne midler, og det vil også indtil videre gælde i Grønland. Det er også her vigtigt at gøre sig klart, hvad beskedne midler vil betyde. F. eks. vil et grundigt stykke undersø- gelsesarbejde i Vestgrønland kunne udføres af et selskab for beløb mel- lem 1 og 2 millioner kroner om året — eller mindre — men hertil kom- mer, at man løber risikoen for, at ar- bejdet skal fortsætte igennem 15—20 år, før man tør opgive et område to- talt — eller heller: før man har påvist en mineralforekomst. Er heldet ude, vil der være betydelige gevinster at hente til gavn for Grønlands økono- mi. Den kanadiske interesse for Grøn- land er forståelig, når det geologiske slægtskab mellem Grønland og Kana- da erindres, samt at mere end en tre- djedel af Kanadas nationalindkomst forskriver sig fra minedrift. Loven om mineralske råstoffer har blandt andet til sigte at stimulere det private initiativ for efterforskning mest muligt. Den forudsætter, at det grundlæggende kortlægningsarbejde udføres af Grønlands Geologiske Un- dersøgelse for statens midler. Det kan i den forbindelse nævnes, at den dan- ske stat siden 1946 har ofret ca. 30 millioner kroner på geologiske under- søgelser i Grønland for at skaffe så godt et basismateriale for påfølgende prospekteringsvirksomhed fra private selskabers side som muligt. Avis gennem 175 år Aarhuus Stiftstidende har i anledning af sin 175 års fødselsdag udsendt en smuk bog som jubilæumsskrift. Avisen, som i 1968 gjorde sig be- mærket i Grønland med bl. a. en grønlandshøring, gjorde sig 3. januar i år bemærket ved at kunne fejre sin 175 års fødselsdag. Aarhuus Stifts- tidende præsenterede med grønlands- høringen noget helt nyt inden for dansk dagspresse. Den dansksprogede del af den grønlandske befolkning fik yderligere glæde af høringen, da den i sammendrag blev udsendt i Grøn- lands Radio. I Aarhuus Stiftstidendes sædvan- lige ånd har bladet præsenteret endnu en nyhed i dagbladenes historie. Det har udsendt en bog „Avis i 175 år“, med pressehistoriske brudstykker, en del faglige oplysninger og betragtnin- ger, som et bladjubilæum kan give anledning til. Det er et jubilæumsskrift i usæd- vanlig udformning. Grafisk er bogen et smukt arbejde. Den er morsomt illustreret og fængslende skrevet — i høj grad også for fagmanden. „Avis i 175 år" er et strålende doku- ment for nyhedserhvervets håndvær- kere, en lokal- og erhvervshistorisk guide for hverdagens avislæsere. Bogen er endvidere en fuldgyldig demonstration på det skrevne ords ideelle anvendelse i oplysningens tje- neste. „Avis i 175 år“ indeholder en lokal- historisk beretning om „By og Blad" af dr. phil. Emanuel Sejr, „Nyhedens vej" af chefredaktør Helge Jensen, „Avisens udseende" af chefredaktør Aksel Jeppesen, „Enevældens Ballast" af redaktør Gunnar Bjerg Møller, „De udenrigske Tidender" af redaktør, cand. mag. Aage Holm-Pedersen, „Er- hvervslivet og Pressen" af redaktør, cand. polit. Poul Graae, „Kirke og Kultur" af redaktør Tage Elmholdt, „Som man morede sig" af redaktør Holger Christensen, „Annoncer som læsning" af annonce-direktør Th. Voetmann, og „Avisen i Fremtiden" af chefredaktør Erik Schmidt. En af Aarhuus Stiftstidendes faste tegnere, Eiler Krag, har udført de mange teg- ninger, der illustrer indholdet. Forfatteren Richardt Gandrups digt „Den frie presse", som han skrev ved Dansk Journalistforenings 50 års fest i Århus i 1950, er placeret som uoffi- ciel leder bag bogens titelblad. Ikke af foragt for værket i sin helhed (det modsatte er tilfældet), men tvunget af den altid eksisterende pladsmangel, ser vi os kun i stand til at citere et par strofer: Det skaded aldrig sandhed, at tvivlen gik den nær, den lammed aldrig styrken at møde stormfuldt vejr. Og lidt senere: ' Al sandhed er en holdning, der har sin egen tekst, et bud fra sindets løndom, en aldrig standset vækst. —den. Hvem ejer Kirkemosen Østre Landsret skal dømme i en principiel sag om ejendomsretten til Grøn- lands jord. For nogen tid siden faldt der dom i den tidligere omtalte sag om ejen- domsretten til et landareal i Kirke- mosen i NarssaK. Grønlands Landsret dømte Staten ved Landshøvdingen over Grønland til at betale fhv. han- delsforvalter Frederik Høegh, NarssaK, 4000 kr. i erstatning for arealet plus fem pct. i renter fra 15. juni 1968. I samråd med sin advokat, K. Koefoed- Petersen, Godthåb, har Frederik Høegh besluttet at appellere dommen til Øs- tre Landsret. SAGEN I sin procedure ved sagsbehandlin- gen ved landsretten i Godthåb sagde Koefoed-Petersen, at Frederik Høegh i 1944 erhvervede det godt 10.000 kvm. areal i Kirkemosen af landbrugssta- tionen i Julianehåb. Arealet var ube- nyttet, og fåreholderne i området havde den utilfredsstillende ordning med landbrugsstationen, at de købte hø, som de selv havde høstet og tør- ret. Landbrugsstationen gik til sidst ind på at afstå arealet efter en tele- grafisk anvisning fra daværende landsfoged Eske Brun, der henviste til et regulativ fra 1929 om overdra- gelse af jord til landbrug i Sydgrøn- land. Frederik Høegh betalte 636,73 kr. til landbrugsstationen. Koefoed-Petersen mener, at Fre- derik Høegh må være berettiget til at betragte sig som ejer af arealet. Ifølge regulativet er der ikke hjemmel for at kræve vederlag for overdragelse af jord til brug. Alligevel er det sket, og landbrugsstationen har bogført forret- ningen som salg, sagde advokaten ved sagsfremstillingen. Som ved landsretten i Godthåb vil Frederik Høegh af Østre Landsret på- stå Staten dømt principalt til at aner- kende Høeghs ejendomsret til det godt 10.000 kvm. areal i Kirkemosen ved NarssaK, subsidiært at betale en er- statning til Høegh på 8.137 kr. med renter fra 15. juni 1968. De 8.137 kr. er en ajourføring af værdierne på Kirkemosen, som den fremtræder efter GTOs beregninger. Sagsøgeren har søgt om fri proces i ankeinstansen. —den. 8

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.