Atuagagdliutit - 23.01.1969, Qupperneq 8

ri*'*.’-- • -
Grønlands skjulte værdier
Det er få år siden, at mineralloven blev vedtaget, og det er opmuntrende
for en geolog at se den udvikling, der er sket siden da.
Af direktør K. ELLITSGAARD-RASMUSSEN
I sidste måned fremsatte direktør
H. Tholstrup et forslag gående ud på,
at den private undersøgelse af Grøn-
lands undergrund skulle sættes på
folkeaktier. Direktør H. Tholstrup
fandt, at efterforskningsaktiviteten i
Grønland i stedse stigende omfang
gled over på fremmede hænder, og
hans forslag måtte opfattes som et
forsøg på at bringe dansk kapital ind
i efterforskningsarbejdet i rette tid.
Tholstrup tænkte sig, at dansk ka-
pital burde anbringes i efterforsk-
ningsarbejdet på et så tidligt tids-
punkt som muligt, idet det ville være
for sent, når først et eller flere mi-
neralfund var gjort. Tholstrup under-
stregede den betydelige risiko, der al-
tid ville være forbundet med at in-
vestere i undersøgelse af mineralfo-
rekomster i forholdsvis ukendt land.
Det foreslåede investeringselskabs
midler skulle administreres af en
gruppe personer, der nød udstrakt
tillid i samfundet.
En lidt nærmere belysning af det
hele billede af mineralefterforsknin-
gen i Grønland, således som det tager
sig ud i dag, bl. a. på den givne bag-
grund, kan være berettiget. Lov om
Mineralske Råstoffer i Grønland ved-
toges af Folketinget i foråret 1965.
Før 1965 fandtes ikke fastlagte ret-
ningslinier for efterforskningsarbej-
det og udnyttelse af mineralforekom-
ster i Grønland, og det kan derfor
siges, at vedtagelsen af loven beteg-
nede noget helt nyt for Grønlands
vedkommende. Før lovens vedtagelse
udførtes mineralefterforskning af de
to selskaber, der i forvejen drev mi-
nedrift på Grønland, nemlig Kryolit-
selskabet Øresund i Vestgrønland og
Nordisk Mineselskab i Østgrønland.
ER DER NOGET I VEJEN MED OS?
Forestillingen om tilstedeværelse af
W\LTE I? j E55 EN &.G&
DanasveJ 26—30 København V.
Telegramadresse: WaltJ essen
Hård tr ee — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissult Krydsfl-
nerlt — osorsautlgssat cellodexlkut
åsslgissaltdlo — plastlcpladlt
umådelige rigdomme i de grønlandske
fjelde er en opfattelse, der tit mødes.
Det er den opfattelse som beskueren
af de vidtstrakte isfri fjeldområder i
Grønland naturligt må få. Imidlertid
er store landområder ikke altid et
bevis på, at store mineralforekomster
må findes. Det er i langt højere grad
fjeldenes sammensætning, struktur og
alder, der må være afgørende for, om
et land vil kunne blive mineralprodu-
cerende eller ikke. På den anden side
mødes man ofte af en pessimistisk
vurdering af de grønlandske mulig-
heder, idet det fremhæves, at efter-
hånden er så at sig alle slags mine-
raler påvist i Grønland, men desværre
altid i så små mængder, at det ikke
har kunnet lade sig gøre at udnytte
dem. Den sidste betragtningsmåde
rummer i virkeligheden langt mere
værdifuldt i sig, end man på forhånd
skulle vente. Har man i et land en
lang række indikationer på mineraler
af forskellig art, kan det vel være
rimeligt at spørge, hvorfor de aldrig
er blevet udnyttet. Er det landet, der
er noget galt med, eller er det os selv?
Da der som nævnt er kendt en lang
række mineraltyper fra Grønland, må
dette i sig selv være opmuntrende for
yderligere arbejde ud fra det resonne-
ment, at kan små mineralmængder
findes, kan større vel også. Det vil da
helt og holdent være et spørgsmål om
at påvise forekomsterne. Det må for-
modes, at de private — fortrinsvis
canadiske — selskaber, der siden mi-
nerallovens vedtagelse i 1965 har
meldt sig som interesserede i udforsk-
ning af Grønland, finder, at landet
endnu ikke er så tilstrækkeligt under-
søgt, at en total afskrivning af lan-
dets muligheder vil være forsvarlig.
10 SELSKABER VIL PÅ OLIEJAGT
Det er 3 år siden, at loven blev ved-
taget, og det er opmuntrende for en
geolog at se den udvikling, der er sket
siden da. En lang række selskaber har
fundet det ulejligheden værd at se
nærmere på forholdene i Grønland.
Langt de fleste selskaber, der ganske
vist er indregistreret som danske sel-
skaber, styres af fremmed kapital.
Rejser man kysten rundt fra syd op

Er Manne en cigar
eller en cerut?
Prøv at sammenligne Manne
med deres yndlingscigar:
Samme fine duft -
samme fyldige smag!
Hvad er forskellen?
Det er først og fremmest formen.
Vi kunne sagtens gøre Manne
spids i den ene ende
og kalde den en cigar.
Men Manne er den bedste cerut
- og den skal ikke laves om!
J. P. SCHMIDT JUN.
Manne cigåjuva
ce ru ti u val unit?
Manne cigåmut
mamari vdluagkangnut
sanigdliutdlugo misiliguk:
åssigingmik tipigeKatigigput -
åssigingmik mamaKatiglgput!
sunale åssigTngissutigåt?
assigTngissutiginerpauvåt ilusertik.
Manne isuatigut atautslkut
ingigsungortitdluarsl -
nauvarput cigåmigdlo taivdlugo.
Mannele tassauvoK cerute
pitsaunerpåK - avdlangor -
tlneKåsångilardlo!
langs vestkysten mødes det første
koncessionsområde ved NarssaK, hvor
Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-
fabrik efterforsker mineraler med
sjældne og kostbare grundstoffer. Det
bør enpassant her nævnes, at staten
selv har investeret i undersøgelser af
uran, thorium, beryllium m. m. i
umiddelbar nærhed af Dansk Svovl-
syre- og Superphosphatfabriks kon-
cessionsområde. Landet mellem Julia-
nehåb og Ivigtut har også tiltrukket
sig et canadisk selskabs interesse for
mineralefterforskning i almindelighed,
ligesom et område ved Fiskenæsset
mellem Godthåb og Frederikshåb også
er i søgelyset af et canadisk selskab.
Inden for dette område findes de af
GGU for nogle år siden påviste kro-
mitforekomster. Længere nordpå mel-
lem Godthåb og Sukkertoppen har
Kryolitselskabet Øresund igennem en
længere årrække foretaget indgående
undersøgelser over mineraliserings-
muligheder, mens såvel øen Disko som
halvøen NugssuaK har tiltrukket sig
kanadiske selskabers interesse, hvil-
ket også gælder for hele landområdet
stort set fra byen Christianshåb i Di-
skobugten helt op til nord for byen
Umanak omfattende den i dagspres-
sen omtalte „Sorte Engel", der inde-
holder bly- og zinkmineraler. Umid-
delbart nord for Upernavik og dæk-
kende hele Nordgrønland til nord-
grænsen for Nordisk Mineselskabs
konecissionsområde på 74 Vz 0 N. br.,
har et kanadisk selskab ønsket at
satse for at undersøge mulighederne
for olie. Længere sydpå på Østkysten
ned til Scoresbysund søger Nordisk
Mineselskab at få flere mineralfore-
komster i hænde, end blyforekomsten
ved Mestersvig og molybdænforekom-
sten umiddelbart sydfor denne lokali-
tet. Herudover skal det nævnes, at
flere olieselskaber har været interes-
seret i — ikke alene at undersøge
landforholdene på øen Disko og Nug-
ssuaK med henblik på olie — men også
i at udforske havbunden langs hele
Vestgrønland, stort set fra Egedes-
minde til Kap Farvel. Der er endnu
ikke fra Ministeriet for Grønlands si-
de taget stilling til, hvem koncessio-
nen vil blive tildelt. Kim. så meget
kan siges, at i øjeblikket bejler en
halv snes forskellige selskaber til
Grønlands oliemuligheder.
HER LIGGER 1 MILLIARD KR.
Ses denne stærkt stigende aktivitet
på baggrund af det korte åremål lo-
ven har virket, må det siges at være
et absolut tilfredsstillende resultat.
Selv om arbejdet i sig selv endnu
ikke har ført til påvisning af nye bry-
deværdige mineralforekomster, har de
3 år dog bragt ganske værdifulde re-
sultater, idet de mange selskaber i de
forløbne år har etableret den for-
nødne grundviden om grønlandske
forhold, hvilket betyder, at et effek-
tivt efterforskningsarbejde nu i højere
udstrækning vil kunne praktiseres,
end det har været tilfældet de første
par år. Endvidere har arbejdet vist,
at visse korrektioner i den i 1965 ved-
tagne lov om mineralske råstoffer har
været nødvendige, hvilket da også står
på Folketingets arbejdsprogram i in-
deværende samling. Erkendelsen af
nødvendigheden af et ændringsforslag
er opstået bl. a. i forbindelse med en
bly-zinkmineralforekomst ved „Sorte
Engel", nordøst for byen Umanak.
Tilstedeværelsen af en malm her har
af geologerne været kendt, fra før 2.
verdenskrig, men først i de allersid-
ste år har et privat selskab taget pro-
blemet op til nærmere overvejelse, og
de første 2,5 millioner tons malm til
en værdi af mere end 1 milliard kro-
ner er allerede dokumenteret. Efter-
forskningsarbejdet her skal fortsætte
adskillige år endnu, før en brydning
i givet fald vil kunne påregnes.
Selvom megen aktivitet og vel navn-
lig megen interesse for efterforskning
af mineraler i Grønland har kunnet
påvises i de sidste par år, kan det helt
TORVEGADE « . ESBJERG
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
sikkert fastslås, at efterforsknings-
graden i Grønland ikke på nogen må-
de er tilfredsstillende endnu. Udfra
geologiske betragtninger kunne mange
problemer, fuldt berettiget til nærme-
re undersøgelse, udvælges. De fleste
af de områder de private selskaber
i øjeblikket arbejder med er udpeget
af Grønlands Geologiske Undersøgelse
udfra foreliggende observationer. En
fortsat øget intensiv efterforskning vil
være fuldt berettiget, og yderligere
kapital til private undersøgelser af
Grønlands mineralverden, hvad enten
denne kapital kunne tænkes sat ind
på at støtte de selskaber, der allerede
arbejder, eller anvendes til undersø-
gelse af helt nye områder ved nye
separate selskaber må ud fra rene
efterforskningsmæssige synspunkter
støttes.
I SLÆGT MED CANADAS GEOLOGI
Betydningen af mineralefterforsk-
ningens resultater er med stedse stør-
re styrke trådt frem i debatten om
Grønlands fremtidige erhvervsmulig-
heder i de seneste år. Dette må ses
på baggrund af vanskelighederne in-
den for landets hovederhverv fiskeri.
Det er nødvendigt i denne forbindelse
at vise den største optimisme med
henblik på påvisning af gode mineral-
forekomster i Grønland, idet det næp-
pe vil være muligt at påvise minera-
ler uden en betydelig portion opti-
misme. Imidlertid må det erindres,
at den tid, hvor man uden videre kan
gå hen og påvise en mineralforekomst,
er passé de fleste steder i verden. Mi-
neralforekomster påvises i dag i langt
de fleste tilfælde kun efter et meget
omfattende og grundigt systematisk
efterforskningsarbejde med anvendel-
se af alle moderne metoder, samt ofte
med investering af betragtelige beløb.
Navnlig må det erkendes, at oliepro-
spekteringen kræver umådelige sum-
mer for at kunne gennemføre de for
arbejdet nødvendige boringer. En lang
række mineralefterforskninger kan
imidlertid foretages med betydeligt
mere beskedne midler, og det vil også
indtil videre gælde i Grønland. Det
er også her vigtigt at gøre sig klart,
hvad beskedne midler vil betyde. F.
eks. vil et grundigt stykke undersø-
gelsesarbejde i Vestgrønland kunne
udføres af et selskab for beløb mel-
lem 1 og 2 millioner kroner om året
— eller mindre — men hertil kom-
mer, at man løber risikoen for, at ar-
bejdet skal fortsætte igennem 15—20
år, før man tør opgive et område to-
talt — eller heller: før man har påvist
en mineralforekomst. Er heldet ude,
vil der være betydelige gevinster at
hente til gavn for Grønlands økono-
mi. Den kanadiske interesse for Grøn-
land er forståelig, når det geologiske
slægtskab mellem Grønland og Kana-
da erindres, samt at mere end en tre-
djedel af Kanadas nationalindkomst
forskriver sig fra minedrift.
Loven om mineralske råstoffer har
blandt andet til sigte at stimulere det
private initiativ for efterforskning
mest muligt. Den forudsætter, at det
grundlæggende kortlægningsarbejde
udføres af Grønlands Geologiske Un-
dersøgelse for statens midler. Det kan
i den forbindelse nævnes, at den dan-
ske stat siden 1946 har ofret ca. 30
millioner kroner på geologiske under-
søgelser i Grønland for at skaffe så
godt et basismateriale for påfølgende
prospekteringsvirksomhed fra private
selskabers side som muligt.
Avis gennem 175 år
Aarhuus Stiftstidende har i anledning af sin 175 års fødselsdag udsendt en
smuk bog som jubilæumsskrift.
Avisen, som i 1968 gjorde sig be-
mærket i Grønland med bl. a. en
grønlandshøring, gjorde sig 3. januar
i år bemærket ved at kunne fejre sin
175 års fødselsdag. Aarhuus Stifts-
tidende præsenterede med grønlands-
høringen noget helt nyt inden for
dansk dagspresse. Den dansksprogede
del af den grønlandske befolkning fik
yderligere glæde af høringen, da den
i sammendrag blev udsendt i Grøn-
lands Radio.
I Aarhuus Stiftstidendes sædvan-
lige ånd har bladet præsenteret endnu
en nyhed i dagbladenes historie. Det
har udsendt en bog „Avis i 175 år“,
med pressehistoriske brudstykker, en
del faglige oplysninger og betragtnin-
ger, som et bladjubilæum kan give
anledning til.
Det er et jubilæumsskrift i usæd-
vanlig udformning. Grafisk er bogen
et smukt arbejde. Den er morsomt
illustreret og fængslende skrevet —
i høj grad også for fagmanden.
„Avis i 175 år" er et strålende doku-
ment for nyhedserhvervets håndvær-
kere, en lokal- og erhvervshistorisk
guide for hverdagens avislæsere.
Bogen er endvidere en fuldgyldig
demonstration på det skrevne ords
ideelle anvendelse i oplysningens tje-
neste.
„Avis i 175 år“ indeholder en lokal-
historisk beretning om „By og Blad"
af dr. phil. Emanuel Sejr, „Nyhedens
vej" af chefredaktør Helge Jensen,
„Avisens udseende" af chefredaktør
Aksel Jeppesen, „Enevældens Ballast"
af redaktør Gunnar Bjerg Møller, „De
udenrigske Tidender" af redaktør,
cand. mag. Aage Holm-Pedersen, „Er-
hvervslivet og Pressen" af redaktør,
cand. polit. Poul Graae, „Kirke og
Kultur" af redaktør Tage Elmholdt,
„Som man morede sig" af redaktør
Holger Christensen, „Annoncer som
læsning" af annonce-direktør Th.
Voetmann, og „Avisen i Fremtiden"
af chefredaktør Erik Schmidt. En af
Aarhuus Stiftstidendes faste tegnere,
Eiler Krag, har udført de mange teg-
ninger, der illustrer indholdet.
Forfatteren Richardt Gandrups digt
„Den frie presse", som han skrev ved
Dansk Journalistforenings 50 års fest
i Århus i 1950, er placeret som uoffi-
ciel leder bag bogens titelblad. Ikke af
foragt for værket i sin helhed (det
modsatte er tilfældet), men tvunget af
den altid eksisterende pladsmangel,
ser vi os kun i stand til at citere et
par strofer:
Det skaded aldrig sandhed,
at tvivlen gik den nær,
den lammed aldrig styrken
at møde stormfuldt vejr.
Og lidt senere: '
Al sandhed er en holdning,
der har sin egen tekst,
et bud fra sindets løndom,
en aldrig standset vækst.
—den.
Hvem ejer Kirkemosen
Østre Landsret skal dømme i en principiel sag om ejendomsretten til Grøn-
lands jord.
For nogen tid siden faldt der dom i
den tidligere omtalte sag om ejen-
domsretten til et landareal i Kirke-
mosen i NarssaK. Grønlands Landsret
dømte Staten ved Landshøvdingen
over Grønland til at betale fhv. han-
delsforvalter Frederik Høegh, NarssaK,
4000 kr. i erstatning for arealet plus
fem pct. i renter fra 15. juni 1968. I
samråd med sin advokat, K. Koefoed-
Petersen, Godthåb, har Frederik Høegh
besluttet at appellere dommen til Øs-
tre Landsret.
SAGEN
I sin procedure ved sagsbehandlin-
gen ved landsretten i Godthåb sagde
Koefoed-Petersen, at Frederik Høegh
i 1944 erhvervede det godt 10.000 kvm.
areal i Kirkemosen af landbrugssta-
tionen i Julianehåb. Arealet var ube-
nyttet, og fåreholderne i området
havde den utilfredsstillende ordning
med landbrugsstationen, at de købte
hø, som de selv havde høstet og tør-
ret. Landbrugsstationen gik til sidst
ind på at afstå arealet efter en tele-
grafisk anvisning fra daværende
landsfoged Eske Brun, der henviste
til et regulativ fra 1929 om overdra-
gelse af jord til landbrug i Sydgrøn-
land. Frederik Høegh betalte 636,73 kr.
til landbrugsstationen.
Koefoed-Petersen mener, at Fre-
derik Høegh må være berettiget til at
betragte sig som ejer af arealet. Ifølge
regulativet er der ikke hjemmel for
at kræve vederlag for overdragelse af
jord til brug. Alligevel er det sket, og
landbrugsstationen har bogført forret-
ningen som salg, sagde advokaten ved
sagsfremstillingen.
Som ved landsretten i Godthåb vil
Frederik Høegh af Østre Landsret på-
stå Staten dømt principalt til at aner-
kende Høeghs ejendomsret til det godt
10.000 kvm. areal i Kirkemosen ved
NarssaK, subsidiært at betale en er-
statning til Høegh på 8.137 kr. med
renter fra 15. juni 1968.
De 8.137 kr. er en ajourføring af
værdierne på Kirkemosen, som den
fremtræder efter GTOs beregninger.
Sagsøgeren har søgt om fri proces
i ankeinstansen.
—den.
8